Lovgivende magt

En lovgivende magt er et organ med parlametariske beslutningsprocesser, der har magt til at vedtage love. I en dansk sammenhæng vil den lovgivende magt referere til Folketinget, i Storbritannien til Parlamentet og i USA til Kongressen. I parlamentariske systemer er den lovgivende magt overordnet den udøvende magt, idet den lovgivende magt har magt til at indsætte og vælte den udøvende magt. I præsidentialsystemer betragtes den lovgivende magt som sideordnet med og uafhængig af den udøvende magt. Den lovgivende magt har som hovedregel eneret på at vedtage love, og har derudover typisk eneret på at vedtage budgetter. Den lovgivende magt skal ofte godkende krigserklæringer og tilslutning til internationale aftaler (så som nye EU-traktater). Den lovgivende magt består først og fremmest af et eller flere kamre, huse eller ting, som regel et eller to. I Danmark har man således haft en opdeling mellem Landstinget og Folketinget frem til 1953, og i Storbritannien har man en opdeling mellem Overhuset og Underhuset. I de fleste parlamentaristiske tokammer-systemer er Underhuset kendetegnet ved at have den største valgret. I Storbritannien er Overhuset ikke demokratisk valgt, i Danmark var der både øgede økonomiske og aldersmæssige restriktioner på at stemme til Landstinget. Underhuset har også som hovedregel den største magt; Overhuset har typisk en rådgivningsfunktion og mulighed for at nedlægge veto mod Underhusets lovforslag. I præsidentialsystemer er de to kamre almindeligvis sideordnede. Både den lovgivende magt og den udøvende magt er samlet i Folketinget. Dette følger ikke helt ideen om magtens tredeling, som Montesquieu fremførte den. I Danmark er kongemagten principielt overhoved for den lovgivende magt (og den udøvende magt). Den siddende konge eller dronning skal godkende Folketingets lovforslag og udnævne statsministeren. Denne deltagelse i den lovgivende magt er dog af formel og ikke reel karakter, det er endnu aldrig sket at kongemagten ikke har underskrevet en lov eller godkendt den udpegede regering.

Folketinget

Folketinget udgør som det eneste kammer Danmarks parlament. I modsætning til f.eks. England har vi ikke i Danmark to kamre. Med udgangspunkt i Grundloven har Folketinget lovgivende magt sammen med kongen. Kongens (eller i øjeblikket dronningens) rolle er dog begrænset til at underskrive de love, som Folketinget har vedtaget. Det skal ske inden for 30 dage efter vedtagelsen. Før grundlovsændringen i 1953 bestod Rigsdagen af Folketinget og Landstinget. Folketinget har til huse på det historiske slot Christiansborg i hjertet af København og består af 179 medlemmer, heraf to valgt på Færøerne og to valgt på Grønland. De danske medlemmer vælges fra de i alt 14 amtskredse (en for hver af landets 13 amter samt en for Bornholms Regionskommune) og hovedstadsområdets 3 storkredse dækkende Københavns og Frederiksberg Kommuner for en periode på maksimalt fire år. Folketingsvalgene er hemmelige. Valgmåden er forholdstalsvalg. Denne valgmåde sikrer en ligelig repræsentation af de anskuelser, der eksisterer blandt vælgerne. Ved fordelingen af mandater til valgkredsene tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og areal. Man har valgret til Folketinget, hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år, medmindre man er umyndiggjort. For at være valgbar til Folketinget skal man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er valgbare. Folketingets arbejde ledes af Folketingets præsidium, som foruden formanden, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse, består af indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget. I øjeblikket er Folketingets formand Christian Mejdahl (V). Folketingsåret starter med folketingets åbning den første tirsdag i oktober, hvor bl.a. kongehusets medlemmer overværer statsministerens åbningstale. Efter et valg danner et eller flere partier regering, og Folketingets udvalg og Folketingets kommissioner konstituerer sig. Alle Folketingets medlemmer samt ministre kan stille lovforslag, som efterfølgende behandles dels i Folketingssalen (hvor førstebehandling, andenbehandling og tredjebehandling finder sted), dels i udvalgene. Folketingets møder er offentlige og sendes på tv og internet. Tinget kan dog vedtage at behandle en sag for lukkede døre, men det sker uhyre sjældent.

Folketingsvalgene 1971-2005

- Folketingsvalg 2005 - Folketingsmedlemmer valgt i 2005
- Folketingsvalg 2001 - Folketingsmedlemmer valgt i 2001
- Folketingsvalg 1998
- Folketingsvalg 1994
- Folketingsvalg 1990
- Folketingsvalg 1988
- Folketingsvalg 1987
- Folketingsvalg 1984
- Folketingsvalg 1981
- Folketingsvalg 1979
- Folketingsvalg 1977
- Folketingsvalg 1975
- Folketingsvalg 1973
- Folketingsvalg 1971

Folketingets formænd 1933-

- Hans Rasmussen, 9. maj 1933-30. oktober 1945
- Julius Bomholt, 22. november 1945-22. februar 1950
- Gustav Pedersen, 23. februar 1950-22. september 1964
- Julius Bomholt, 6. oktober 1964-22. januar 1968
- Karl Skytte, 6. februar 1968-30. september 1978
- K.B. Andersen, 3. oktober 1978-8. december 1981
- Svend Jakobsen, 22. december 1981-10. januar 1989
- Erik Ninn-Hansen, 10. januar 1989-3. oktober 1989
- H.P. Clausen, 3. oktober 1989-15. januar 1993
- Henning Rasmussen, 27. januar 1993-5. oktober 1994
- Erling Olsen, 5. oktober 1994-11. marts 1998
- Ivar Hansen, 26. marts 1998-11. marts 2003
- Christian Mejdahl, 18. marts 2003-

Se også

- Opgørelse af folketingsvalg
- Spærregrænse
- Valgretsalder

Eksterne henvisninger

- [http://www.ft.dk Folketinget] Kategori:Dansk politik Kategori:Folketinget

Kongressen

Kongressen er betegnelsen for USA's lovgivende forsamling. Kongressen har sæde i hovedstaden Washington DC og består af to kamre. Henholdsvis Senatet med to senatorer fra hver stat og Repræsentanternes Hus, hvor staterne har mandater i henhold til indbyggertal.

Landstinget

Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget. Landstinget blev afskaffet ved grundlovsændringen i 1953. Landstinget havde 76 medlemmer, hvoraf halvdelen blev valgt hver 4. år. Fra 1866 til 1915 havde landets højere indtægtsklasser privilegeret valgret til landstinget.

Ekstern henvisning

- [http://runeberg.org/dansklov/ Danmarks Riges Grundlov af 1953], fra Projekt Runeberg

1953

Begivenheder

- 16. januar - Aalborghallen ved Vesterbro i Aalborg bliver indviet.
- 27. januar - Brændselsrationeringen i Danmark blev ophævet.
- 21. april - Folketingsvalg i Danmark.
- 29. maj - Tenzing Norgay og Edmund Hillary når som de første toppen af Mount Everest.
- 5. juni - Danmark får ny grundlov
- 17. juni - Demonstrationer og strejker i Østberlin og flere andre steder udvidede sig til en folkeopstand i hele DDR. Opstanden blev slået ned af sovjetiske besættelsestropper.
- 22. september - Folketingsvalg i Danmark.

Født

- 5. januar - Pamela Sue Martin, skuespillerinde.
- 14. januar - Ann Mariager - journalist og forfatter
- 26. januar - Anders Fogh Rasmussen, dansk statsminister.
- 6. maj - Tony Blair, britisk premierminister.
- 31. maj - Louise Frevert, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti
- 9. juni - Kirsten Norholt, dansk skuespiller

Dødsfald

- 1. januar - Hank Williams, sanger og guitarist (29 år gammel).
- 17. januar - H.P. Hansen, finansminister.
- 5. marts - Josef Stalin.
- 18. juli - Sigfred Johansen, dansk skuespiller. Født 1908.
- 27. november - Emil Bønnelycke, dansk forfatter.

Nobelprisen

- Fysik - Fritz Zernike
- Kemi - Hermann Staudinger
- Medicin - Hans Adolf Krebs, Fritz Albert Lipmann
- Litteratur - Sir Winston Leonard Spencer Churchill
- Fred - George Catlett Marshall (USA) for Marshallplanen.

Sport

- Ryder Cup, golf - USA 6½-Storbritannien 5½

Musik

Film

Bøger

- Broen over floden Kwai - Pierre Boulle 53 ja:1953年 ko:1953년 ms:1953 simple:1953 th:พ.ศ. 2496

Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Charles-Louis de Secondat Montesquieu, baron de la Brède et de Montesquieu (18. januar 1689 - 10. februar 1755) var en fransk forfatter og politisk filosof. Montesquieu er kendt som fortaler for magtens tredeling.

Bibliografi

- Les Lettres persanes (1721; "Persiske breve")
- De l'esprit des lois (1748; "Om Lovenes Ånd")

Eksterne henvisninger

- [http://www.biblioweb.org/-MONTESQUIEU-.html Biblioweb : biografi, bibliografi, analyse] (fransk) Montesquieu, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Charles-Louis de Secondat ja:シャルル・ド・モンテスキュー ko:샤를 루이 드 세콩다 몽테스키외

Statsminister

Statsminister er i Danmark, Norge, Sverige og Island titlen på regeringslederen. Indtil 1848 betød Statsminister en minister, som var medlem af Statsrådet. Fra 1849-1855 kaldtes regeringslederen premierminister, og titlen konseilspræsident brugtes 1855-1918. Se Danmarks statsministre. Kategori:Politiske embeder ja:首相 th:นายกรัฐมนตรี

Tambar

:Tambarskjelvar IL

media WARSAW HOTELS darmowe mp3 kreatyna narkotyki

:: RELATED NEWS ::

Габровница (Монтанска област)
: За другото българско село с име Габровница, вижте Габровница (Софийска област). Габровница е село в Северозападна България. То се намира в