:: wikimiki.org ::
| Lufthavn |
LufthavnEn lufthavn er et sted hvor fly kan lette og lande. Er generelt større end flyveplads.
En militær lufthavn kaldes en flyvestation selv om der også findes nogle få flyvestationer uden direkte muligheder for flyvning.
Se også
- Danske lufthavne
- Danske flyvepladser
- Flyveleder
- Flyvesikkerhed (Flysik)
- Landingsbane
- Lufthavnsskat
- Lufthavnsterminal
- Luftkaptajn
- Kontroltårn
- Rullevej
- Steward
- Stewardesse
- Tolder
- Transport
Kategori:Luftfart
Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg
ja:空港
ko:공항
ms:Lapangan terbang
simple:Airport
th:สนามบิน
Fly
Flyvemaskiner generelt
En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med faste vinger, som i modsætning til f.eks. en helikopter ikke kan "stå stille" i luften - enhver flyvemaskine har en vis minimums-fart under hvilken den ikke er i stand til at flyve. Vingerne udnytter forskellen på luftstrømmenes hastighed over og under vingen (den er "buet" for oven og "flad" i bunden i en konventionel kommerciel vingekonstruktion) til at skabe den løftekraft der skal til for at holde maskinen i luften.
Historie
Den 17. december 1903 gennemførte brødrene Wright (Wilbur og Orville Wright) historiens første bemandede flyvning med en motoriseret maskine med større massefylde end den omgivende luft (i modsætning til f.eks. balloner og luftskibe). Forinden havde andre pionerer, bl.a. Otto Lilienthal, eksperimenteret med svæveflyvning, og det var ved systematiske studier af deres resultater, at Wright-brødrendes Flyer blev en succes.
Se dog også:
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/magazine/3307743.stm 12 December, 2003, BBCNews: Flights of fancy?]
- [http://web.archive.org/web/20020913132118/www.aopa.ch/xeole.htm webarchive kopi, Question: Who performed the first powered flight: Wright or Wrong?]
- [http://www.flyingmachines.org/ader.html Clement Ader claimed that while he was aboard the Ader Eole he made a steam-engine powered low-level flight of approximately 160 feet on October 9, 1890, in the suburbs of Paris]
- [http://pub26.bravenet.com/freelink/show.php?usernum=2228036903#catid658 Aviation Pioneers Links: 7.Before 1903]
De første ca. tyve år havde flyvemaskiner altid to eller flere sæt vinger (biplaner og triplaner - til den sidste kategori hører bl.a. den navnkundige "Røde Baron", Baron von Richthofens ildrøde Fokker DR-1), men under 1. verdenskrig gennemgik teknologien alligevel en rivende udvikling med hensyn til aerodynamik og lette, men ydedygtige motorer.
Og under 2. verdenskrig pressedes flyvningens udvikling yderligere frem: Udviklingen af store bombefly lærte flyfabrikkerne at "bygge stort", og sammen med jetmotoren havde fabrikanterne redskaberne til at skabe de store passager-jetfly som blev grundlaget for 1960'ernes eksplosive vækst i den civile luftfart.
Flyvemaskiner fungerer kun som sådanne i en egentlig atmosfære, og rumfærgen må siges at have udvidet flyvemaskinens praktiske anvendelsesområde ud til denne grænse for Jordens atmosfæres vedkommende. Der foreligger i øvrigt planer om at anvende et ubemandet fly med en computer "ved pinden" i Mars' atmosfære med henblik på at studere store områder af planetens overflade.
Flytyper
- Amfibiefly
- Cykelfly
- Gyroplan - blanding af helikopter og flyvemaskine.
- Jetfly
- Scramjetfly, Scramjet
- Militærfly
- Modelfly
- Passagerfly
- Propelfly
- Sportsfly
- Raketfly
- Skycar
- Svævefly
- Vandfly
- Veteranfly
Se også
- Cockpit
- Jacob Christian Hansen Ellehammer
- Luftfart
- Luftfartøj
- Lufthavn
- Pilot
- Svæveflyvning
- Testpilot
- Ornithopter
Eksterne henvisninger
- [http://www.flight100.org/history/timeline.cfm?period=1900s flight100.org: The History of Flight from Around the World 1900s]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4018117.stm 16 November, 2004, BBC News: Superfast Nasa jet pushes Mach 10]
Kategori:DK5 62.95
Kategori:Flyvemaskiner
Kategori:Luftfart
Kategori:Maskiner
Danske lufthavneOffentlige godkendte betjente lufthavne
- Danske flyvepladser
Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg
FlyvesikkerhedFlyvesikkerhed er et begreb, der er nøje indarbejdet i alle instanser, der har med flyvning at gøre. Det er både hvor man rent mekanisk vedligeholder flyvemaskinerne, man udviser særlig omhu, men også ved konstruktion af fly og flyvepladsudstyr, fastlæggelse af administrative procedurer, kontrol af luftrummet, evaluering af hændelser m.m.
Hvert flyselskab og flyvevåben har sin egen flysikkerhedsorganisation, der overvåger procedurer og vedligeholdelsesarbejder, og som i nært samarbejde med flyets fabrikant efterforsker uregelmæssigheder. Alle 'hændelser' (uregelmæssigheder) i forbindelse med flyvning, inspektion og vedligeholdelse bliver efterforsket og analyseret. Ikke med fokus på skyld, men for at fastlægge hvad der er årsagen og hvordan man kan undgå gentagelser.
Et af de vigtigere værktøjer til at opklare flystyrt er flyets sorte bokse, der i virkeligheden er orange for at man nemmere kan finde dem blandt vragdele. Der er 2 forskellige:
- en Flight Data Recoder (FDR), der registrerer en mængde parametre: Flyvehastighed, flyvehøjde, kurs, flyets hældning/krængning m.m. i et længere tidsrum inden styrtet (typisk et døgn). Der er mindst 28 væsentlige parametre, der skal optages, og visse recordere kan klare op til 300, men så er der også medtaget detaljer fra bl.a. flap og slat-indstillinger, autopilot og røgalarmer.
- en Cockpit Voice Recorder (CVR), der optager al kommunikation mellem piloterne indbyrdes eller med flyvekontroltjenesten (ATC). Ligeledes optages cockpittets lyde via en eller flere mikrofoner fastmonteret i panelerne. Det er for at give en efterforskning mulighed for at høre eventuelle akustiske advarsler fra avionics (for eksempel stall warnings), piloters kommentarer og udbrud, ja selv motorlyd, lyden fra understel og anden støj, der kan give et fingerpeg om, hvad der forårsagede styrtet. Typisk rummer en CVR optagelser fra den sidste halve time.
For at disse sorte bokse skal overleve et flystyrt, er de normalt placeret i halesektionen af flyet, men de skal også overholde nogle strenge fysiske krav. Blandt andet skal de kunne modstå en deceleration på 3400 G, en temperatur på 1100 grader celsius i en halv time og en vanddybde på 20.000 feet (ca 6100 m). De er udstyret med en lille radiosender, der afgiver et svagt signal, der bruges til at spore boksen blandt vragrester.
Kategori:Flyveteknik
FlysikFlyvesikkerhed er et begreb, der er nøje indarbejdet i alle instanser, der har med flyvning at gøre. Det er både hvor man rent mekanisk vedligeholder flyvemaskinerne, man udviser særlig omhu, men også ved konstruktion af fly og flyvepladsudstyr, fastlæggelse af administrative procedurer, kontrol af luftrummet, evaluering af hændelser m.m.
Hvert flyselskab og flyvevåben har sin egen flysikkerhedsorganisation, der overvåger procedurer og vedligeholdelsesarbejder, og som i nært samarbejde med flyets fabrikant efterforsker uregelmæssigheder. Alle 'hændelser' (uregelmæssigheder) i forbindelse med flyvning, inspektion og vedligeholdelse bliver efterforsket og analyseret. Ikke med fokus på skyld, men for at fastlægge hvad der er årsagen og hvordan man kan undgå gentagelser.
Et af de vigtigere værktøjer til at opklare flystyrt er flyets sorte bokse, der i virkeligheden er orange for at man nemmere kan finde dem blandt vragdele. Der er 2 forskellige:
- en Flight Data Recoder (FDR), der registrerer en mængde parametre: Flyvehastighed, flyvehøjde, kurs, flyets hældning/krængning m.m. i et længere tidsrum inden styrtet (typisk et døgn). Der er mindst 28 væsentlige parametre, der skal optages, og visse recordere kan klare op til 300, men så er der også medtaget detaljer fra bl.a. flap og slat-indstillinger, autopilot og røgalarmer.
- en Cockpit Voice Recorder (CVR), der optager al kommunikation mellem piloterne indbyrdes eller med flyvekontroltjenesten (ATC). Ligeledes optages cockpittets lyde via en eller flere mikrofoner fastmonteret i panelerne. Det er for at give en efterforskning mulighed for at høre eventuelle akustiske advarsler fra avionics (for eksempel stall warnings), piloters kommentarer og udbrud, ja selv motorlyd, lyden fra understel og anden støj, der kan give et fingerpeg om, hvad der forårsagede styrtet. Typisk rummer en CVR optagelser fra den sidste halve time.
For at disse sorte bokse skal overleve et flystyrt, er de normalt placeret i halesektionen af flyet, men de skal også overholde nogle strenge fysiske krav. Blandt andet skal de kunne modstå en deceleration på 3400 G, en temperatur på 1100 grader celsius i en halv time og en vanddybde på 20.000 feet (ca 6100 m). De er udstyret med en lille radiosender, der afgiver et svagt signal, der bruges til at spore boksen blandt vragrester.
Kategori:Flyveteknik
Landingsbane
En landingsbane er et afgrænset område af en lufthavn eller flyveplads, som bruges af flyvemaskiner til at lette fra og lande på (derfor omtales banen også som startbane). Da start og landing med et fly er lettest og sikrest i direkte modvind, anlægges en landingsbane gerne i den vindretning der er mest fremherskende i det pågældende område.
Længden af en landingsbane varierer fra nogle få hundrede meter, til 3 kilometer (bruges af almindelige, store rutefly). En amerikansk rumfærge anvender verdens længste landingsbane, som er 5 kilometer lang. Selve banen kan være en flad græsmark eller bar jord, eller være belagt med asfalt eller beton.
Lys og markeringer
Bortset fra de mindste landingsbaner af græs eller jord, har banen almindeligvis nogle markeringer og lys. Streger og andre ikke-lysende markeringer på en landingsbane er altid hvide, modsat de såkaldte rulleveje, hvor afstribningen konsekvent er gul.
Banenumre
Landingsbaner er forsynet med et nummer i hver ende, og nummeret i den ene ende af en landingsbane fortæller hvilken kompasretning et fly ender med at holde de sidste minutter før landingen: Ligger banen f.eks. i øst/vestlig retning, vil et fly der lander i den østlige ende, pege mod stik vest, eller kurs 270. Denne kurs deles med 10 og rundes op eller ned til nærmeste heltal, dvs. 27, så nummeret i banens østlige ende bliver "27". Ved landing i samme banes vestlige ende skal et fly holde kurs 90, så nummeret på banens vestlige ende bliver "9".
I større og travle lufthavne har man gerne flere parallelle landingsbaner, hvilket ville give anledning til ens banenumre. For at undgå forveksling, tilføjer man et L for "Left" (engelsk for "venstre"), et R for "Right" (engelsk for "højre"), og (i tilfælde af tre parallelle baner) et C for "Center". Af to parallelle baner i øst/vestlig retning får den nordlige bane således nummer 27R i den østlige ende, og 9L i den vestlige ende, og den sydlige bane har nummer 27L mod øst, og 9R mod vest.
Banens aktuelle nummer afgøres af vindretningen, da flyet skal starte og lande mod vinden. Ved sidevind afgør flyvelederen udfra meteorologiske oplysninger hvornår banenummeret skifter.
Centerlinje
En stiplet hvid linje markerer midten af banen, lidt ligesom på almindelige bil-veje. Ved start og landing tilstræber piloten at holde næsehjulet på eller meget nær ved denne, så de to andre hjul er så langt fra banens kanter som muligt. På landingsbaner der bruges om natten er der bygget hvide lys ind i selve banens overflade, så piloten ved en natlig landing ser centerlinjen som en "perlekæde" af hvide lyspletter.
Kantlinjer
Begge kanter af banen er markeret med en fuldt optrukken hvid linje. Som med centerlinjen på baner der bruges om natten, kan der være monteret hvide lys i eller umiddelbart nær ved denne linje.
Tærskelmarkering
En landingsbanes ender omtales som tærskler (på engelsk: "threshold"), og de er markeret med en bred, hvid stribe tværs over baneoverfladen. For landingsbaner der bruges om natten, kan denne tærskellinje være markeret med nogle særlige lamper der lyser rødt til den ene side og grønt til den anden: For en pilot der lander om natten ses den nærmeste tærskel som en række grønne lys, mens den fjerne ende af banen markeres af røde lys - uanset hvilken ende man ser banen fra.
VASI/PAPI
VASI (akronym for "Visual Approach Slope Indicator") og PAPI (akronym for "Precision Approach Path Indicator") er forskellige arrangementer af lamper, begge opstillet umiddelbart ved siden af en tærskel: De lyser rødt eller hvidt afhængigt af betragtningsvinklen - grænsen mellem rødt og hvidt lys varierer lidt mellem lamperne, så en pilot der ankommer i den rette nedstigningsvinkel til landing ser lige mange røde og hvide lys. Ligger han/hun for højt, ses lutter (eller et overtal af) hvide lys, mens man fra en for lav vinkel ser flest eller alene røde lys.
Instrumentlandingssystem
Landingsbaner ved større lufthavne er gerne udstyret med instrumentlandingssystem; et arrangement af antenner i banens umiddelbare nærhed, som udsender to vifte-formede strålebundter af radiobølger med høj frekvens. De to strålebunder står vinkelret på hinanden, og overlapper i en zone der nøje følger den ideelle indflyvningsrute på den sidste del af landingen.
Modtagerudstyret i flyet afkoder de to signaler, og viser piloten om flyet er over/under hhv. til højre/venstre for den ideelle rute. Denne information kan også bruges af en eventuel automatpilot, som derudfra er i stand til automatisk at følge den ideelle indflyvningsrute.
Se også
- Luftfart
- Flyvemaskine
Kategori:Lufthavne
Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg
ja:滑走路
Rullevej
Rulleveje forbinder de forskellige landingsbaner, hangarer, lufthavnsterminaler og andre faciliteter i lufthavne og på flyvepladser. Hver vej er tildelt et unikt bogstav som "navn", og når et fly får tilladelse af flyveledelsen til at taxi'e fra f.eks. en landingsbane til terminalen, følger der en nøje "ruteplan" med, som piloten skal følge.
Lys og markeringer
Afstribningen på rullevejen er altid lavet med gul farve, modsat landingsbanerne hvor markeringer på selve banen altid er hvide. Midten af rullevejen er markeret med en enkelt, fuld optrukken linje, mens kanterne markeres af dobbelte, fuldt optrukne linjer. Grænsen mellem rullevejen og en landingsbane markeres af fire parallelle, gule linjer; to stiplede og to fuldt optrukne.
I lufthavne der bruges om natten er rullevejenes kanter markeret med blå lys, mens centerlinjen kan være markeret med grønne lys, "indbygget" i selve rullevejens overflademateriale.
Kategori:Luftfart
Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg
StewardesseKvindelig varetager af kundeservice på luftruter. Steward/stewardesse kaldes også kabinepersonale.
----
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Luftfart
TransportTransport er befordring af mennesker, gods eller varer fra et sted til et andet. Ordet er afledt af de latinske ord trans, der betyder "over", og portare der betyder "at bære".
Almindelige former af moderne transport omfatter menneskedrevne køretøjer, motoriserede køretøjer, tog, fly og skibe. Transport og kommunikation er begge substitutter og komplementerende. Transportvækst ville være umulig uden kommunikation, og vækst i den ene vil lede til vækst i den anden.
Kategorier
- Civil engineering
- Engineering
- Highway engineering
- Intelligente transportsystemer
- Logistik
- Navigation
- Offentlig transport
- Kø-teori
- Transportsteknologisk tidslinje
- Transport finance
- Transport economics
- Transport engineering
- Transport traffic engineering
- Transportplanlægning
- Rejseadfærd
- Byplanlægning
- [http://www.trm.dk/ Trafikministeriet]
- Vogn
- Køretøj
- Fartøj
- Luftfartøj
- Rumfartøj
- Containerization
- Dykkerklokke
- Faldskærm
- Fodtøj
- Heste seletøj (Sadel)
- Hjul
- Jetmotor
- Kraftvarmemaskine
- Larvefødder
- Magnetisk levitation (transport)
- Motorer
- Personal rapid transit
- Scuba dykning
- Snorkel
- Luftlinje
- Bro
- Viadukt
- Hængebro
- Cykelsti
- Fortov
- Jernbane
- Olierørsledning
- Personal rapid transit
- Sti
- Gangsti
- Li
- Skovsti
- Vandvej
- Akvædukt
- Dam
- Delta
- flod
- Amazonfloden
- Donau
- Hav
- Indsø
- Skibskanal
- Den engelske kanal
- Suez-kanalen
- Panamakanalen
- Mangrove
- Sø
- Vandløb
- Å
- Vej
- Grusvej
- Hulvej
- Landevej
- Motortrafikvej
- Motorvej
- Veksel
- Skyway
- Trappe, stige
- Tunnel
Andre netværkskomponenter
- Blind vej
- Ensrettet vej
- Fodgængerfelt
- Fodgængerovergang
- Jernbaneoverskæring
- Kryds
- Lyskryds
- Motorvejstilkørsel
- Rampe
- Rundkørsel
- Rutsjebane-loop
- Sporskifte
- T-kryds
- Tilkørselsrampe
- Trafikregulering
- Vejindsnævring
- Vejskilt
Knudepunkter
- Air traffic control
- Jernbanestation
- Hangar
- Havn
- Lufthavn
- Rundkørsel
- Vejkryds
Former
- Luftfartøj (Fly, Flyvemaskine)
- Autogyro (Gyroplan ?)
- Ballon
- Helikopter
- Menneskedrevent luftfartøj
- Faldskærm
- Ornitopter
- Powergliding
- Luftskib
- Blimp
- Varmluftballon
- Zeppeliner
- Dirigible
- Burro
- Elefant
- Hest
- Hestevogn
- Hund
- Kamel
- Karet
- Muldyr
- Lama
- Okse
- Postdue
- Rensdyr
- Slæde
- Yak
- Æsel
- Svævebane
- Tovbane
- Stolelift
- Elevator
- Bjergtog
- Rullebånd
- Rullende bælte
- Rulletrappe
- Rullende fortov (travelator), (eclinator)
- Barnevogn
- Cykel
- BMX
- Væltepeter
- Mountain bike
- Dykke
- Gå
- Gå på hænder
- Hinke
- Hoppe
- Isskøjter
- Klapvogn
- Løbe
- Løbehjul
- Menneskedrevent luftfartøj
- Punting
- Rickshaw
- Robåd
- Rulleskøjter
- Rullestol
- Skateboard
- Ski
- Springe
- Svømme
- Sæbekassebil
- Amfibisk bil
- Knallert
- Segway HT
- Bil
- Bus
- Elektrisk trolleybus
- Humvee
- Jeep
- Lastbil
- Limousine
- Motorcykel
- Rustvogn
- Scooter
- Tankvogn
- Trambus
- Truck
Motoriseret off-road transport
- Snescooter
- Pansret Mandskabsvogn (PMV, Tank)
- Traktor
- Vandscooter
- Hovercraft
- Kloak
- Naturgas
- Olie
- Rørledning
- Slurry
- Trykluftsrør
- Rørpost
- Vand
- Kabelvogn
- High speed rail
- Maglev
- Metro (undergrundsbane)
- Monorail
- People mover
- Personal rapid transit
- RUF (Rapid Urban Flexible)
- Sporvogn (streetcar, trolley)
- Tandhjulsbane
- Tog
- Letbane
- Undergrundsbane
- Barge
- Barkentine
- Brig
- brigantine
- Båd
- Dampskib
- Destroyer
- Flodpram
- Fregat
- Færge
- Galaj
- Galease
- Galeon
- Handelsskib
- Hangarskib
- Hydrofoil
- Isbryder
- Kajak
- Kano
- Karavel
- Katamaran
- Kogge
- Korvet
- Landgangsfartøj
- Lodsbåd
- lystfartøj
- Pram
- Redningsbåd
- Redningsflåde
- Sejle
- Sejlskib
- Shipping
- Skib
- Skonnert
- Slagskib (Krydser)
- Slæbebåd
- Speedbåd
- Surfbrædt
- Tanker
- Trimaran
- Tømmerflåde
- Undervandsbåd, Ubåd
- Vindsurfer
- Yacht
- Den Internationale Rumstation
- Interplanetarisk rejse
- Propulsion method
- Raket
- Rumfartøj
- Rumfærge
- Rumstation
- Den flyvende Hollænder
- Flyvende bil
- Flyvende slæde (se Julemand)
- Flyvende tæppe
- Interstellar rejse
- Jetpod
- Kosteskaft
- Moller Skycar
- Rumelevator
- Stjerneskib
- Teleportation
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- Google: [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Erhverv/Transport_og_logistik/ Erhverv: Transport og logistik]
- [http://www.fbr.dk/emner/transport/ Forbrugerrådet: Transport]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Technology/Transportation/ Transport],[http://directory.google.com/Top/Science/Social_Sciences/Urban_and_Regional_Planning/Transportation/ Urban and Regional Planning], [http://directory.google.com/Top/Science/Technology/Energy/Transportation/ Energy], [http://directory.google.com/Top/Society/Issues/Transportation/ Issues], [http://directory.google.com/Top/Business/Transportation_and_Logistics/ Transportation and Logistics]
Kategori:Transport
ja:交通
ko:교통
simple:Transport
th:การขนส่ง
Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg
Kategori:Arkitektur
Kategori:Kultur
ko:분류:건축물
th:Category:อาคารและสิ่งก่อสร้าง
Fay-aux-Loges
Fay-aux-Loges to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Centre, w departamencie Loiret.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 2 597 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 98 osób/km² (wśród 1842 gmin Centre Fay-aux-Loges plasuje się na 141. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 442.).
Linki zewnętrzne
- Źródło danych: [http://www.insee.fr Insee]
- Mapy i zdjęcia satelitarne: [http://kvaleberg.com/extensions/mapsources/index.php?params=47_56_N_2_8_E_region:fr_type:city link do Wiki mapsources]
- Zdjęcie satelitarne: [http://maps.google.com/maps?ll=47.9333,2.1333&spn=0.1,0.1&t=k Google maps]
- Mapa: [http://maps.msn.com/(cgxnej455qpgxeu5vurxtejz)/map.aspx?&lats1=47.9333&lons1=2.1333&alts1=14®n1=2 MSN World Atlas]
Kategoria:Miejscowości FrancjiKategoria:Departament Loiret
wynajem autokarw gry zrcznociowe Sklep Zoologiczny samsung true tone hosting
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Kentaro Ito
Kentarō Itō (伊藤 健太郎 Itō Kentarō, born January 3, 1974) is a seiyu who was born in Tokyo.
- Akimichi Chōji in Naruto
- Japan, Korea, northeastern China (eastern Jilin) and the extreme southeast of Russia (southern Primorsky Krai). This pine has become a popular ornamental and has several cultivars, but in the wint
|
Sturgeon River (Ontario)
There are two Sturgeon Rivers in Ontario:
The Sturgeon River in Nipissing District empties into the north shore of Lake Nipissing. It is 177 km long. Ontario Power Generation operates a hydroelectric plant on the river at Crystal Falls. The town of Sturgeon Falls
|
Pinus heldreichii
The Bosnian Pine (Pinus heldreichii, synonym P. leucodermis; family Pinaceae) is a species of pine that occurs in the mountains of southeastern Europe, in southwestern Bulgaria, Bosnia, Albania, Macedonia,
|
Pinus jeffreyi
Jeffrey pine (Pinus jeffreyi) is a North American pine related to Ponderosa Pine. It occurs from southwest Oregon south through much of California (mainly in the Sierra Nevada), to northern Baja California in . This page is no longer live. Further comments should be made on the article's talk page rather than here so that this page is preserved as an historic record.
The result of the debate was no consensus. Page kept. Keep:8.5, merge:5.5, delete:8;
|
|
Mother Earth News
:For the Early 1900's anarchist magazine, see Mother Earth (magazine)
Mother Earth News is a bi-monthly American magazine that has maintained a readership of over a million people for more than three decades. It is based in Topeka, Kansas.
Approaching
|
Pinus parviflora
The Japanese White Pine (Pinus parviflora) is a pine in the white pine group, Pinus subgenus Strobus, native to Japan.
It grows to 15-25 m in height and is usually as broad as it is tall, forming a wide, dense, conical crown. The leaves are needle-like, in bundles of five, with a length of
|
|
