:: wikimiki.org ::
| Lys |
LysFor andre betydninger se: Lys (flod) og Oplysning
----
Lys er sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige øje, men kan også betegne andre former for elektromagnetisk stråling.
Lysets egenskaber
Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisering.
Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder sjældent kun sender på en frekvens.
Synligt lys er spektret mellem bølgelængderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:
| farve |
bølgelængdeinterval (målt i vakuum) |
frekvensinterval |
| rød |
~ 625-740 nm |
~ 480-405 THz |
| orange |
~ 590-625 nm |
~ 510-480 THz |
| gul |
~ 565-590 nm |
~ 530-510 THz |
| grøn |
~ 520-565 nm |
~ 580-530 THz |
| cyan |
~ 500-520 nm |
~ 600-580 THz |
| blå |
~ 450-500 nm |
~ 670-600 THz |
| indigo |
~ 430-450 nm |
~ 700-670 THz |
| violet |
~ 380-430 nm |
~ 790-700 THz |
Spektrets frekvenser udenfor vore øjnes synsopfattelse kaldes ultraviolet eller UV (bølgelængder mindre end ca. 380 nm) og infrarød, kortbølget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (bølgelængder større end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV stråling, men mærke dens senere virkning i form af solbrændthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV stråling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langbølget-IR.
Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Selv iagttagere i bevægelse, i forhold til en lyskilde, vil måle den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vakuum c:
c = 299.792.458 meter per sekund.
Når lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet være mindre og lyset har her kortere bølgelængde end i vakuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret.
Studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof benævnes optik.
Måling af lys
Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
- lys temperatur
- belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)
- lysstrøm (eng. flux) (SI enhed: lumen)
- lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)
Lyskilder
- termisk stråling (også sortlegeme-stråling)
- glødelamper
- Solens lys
- glødende partikler i flammer (se ild)
- atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten være stimuleret eller spontan)
- laser og maser (stimuleret emission)
- lysdiode
- gasudladningslamper (neon-skilte, kviksølv-lamper, osv.)
- flammer (lys fra selve de varme gasser, se også ovenfor)
- acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)
- cyklotronstråling
- Bremsstrahlung-stråling
- Cherenkov-stråling
- fluorescens
- fosforescens
- katodestrålerør (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)
- bioluminiscens
- sonoluminiscens
- triboluminiscens
- radioaktivt henfald
- partikel-antipartikel-annihilation
Kilder
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756
Se også
- fysik
- økologi
- luxmeter
Eksterne henvisninger
- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- [http://www.altair.org/ Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum], [http://www.altair.org/specmap.html The Known Spectrum, an explorer's map]
- [http://www.adobe.com/support/techguides/color/colortheory/light.html Adobe: light colortheory]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..."
Kategori:Fysik
Kategori:Elektromagnetisk spektrum
Kategori:Økologi
ja:光
ko:빛
ms:Cahaya
simple:Light
th:แสง
Lys (flod)Belgisk flod.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Europæiske vandløb
OplysningUndervisning er et systematisk tilrettelagt forløb, der sigter mod at eleverne erhverver sig indsigt, kundskaber og færdigheder inden for et læreemne. Det er ofte samfundsbestemt, hvilke emner det er passende at undervise i.
Læring kan dog også ske under andre former end ved målrettet undervisning. F.eks. sker det, når børnene efterligner forældre, andre voksne eller deres legekammerater og leger, at de gør ligesom rollemodellerne.
Undervisningens effektivitet afhænger af et vellykket samspil af flere faktorer:
- Samfundet og forældrene må støtte og opmuntre elever og lærere under læreprocessen.
- Indholdet må have sammenhæng med elevernes tilværelse uden for undervisningssituationen.
- Indholdet må opleves som vedkommende for eleverne.
- Indholdet i undervisningen må have en sværhedsgrad, som gør det krævende, men ikke umuligt for eleverne at lære sig det.
- Undervisningsmetoderne må understøtte og ikke hindre elevernes læring.
- Undervisningens forløb må være tilrettelagt på en måde, så eleverne oplever, at der er styr på tingene, men også åbenhed overfor spontane behov eller ønsker.
- Lokaler, indretning og materialer må svare til indhold og metode i undervisningen.
- Lærerne må have en baggrundsviden og en pædagogisk færdighed, der gør det muligt for eleverne at lære stoffet.
- Skemalægning og årsplaner må understøtte og ikke hindre elevernes læring.
Eksempler
- lærere underviser elever.
- Pædagoger underviser børn.
- Wikipedia underviser internetbrugere.
Se også
- Undervisningsdifferentiering
- Undervisningsform
- Undervisningsfærdighed
- Undervisningslære
- Undervisningsmetode
- Uddannelse
- Skole
Kategori:Pædagogik
ja:教員
simple:Teaching
Øje
Et øje er en biologisk indretning, som projicerer lys via en linse på stave og tappe i nethinden, som omsætter signalerne til impulser i synsnerverne. Farvesyn er tilknyttet tapcellerne og påfattelse af lys er tilknyttet tapcellerne. Påvirkning af opsiner i membranen genererer et aktionspotentiale, der fortsætter til synsnerven. Synsnerverne videresender informationer om lyset til hjernens occipitallapper, som fortolker disse og skaber et billede.
Lyset rammer først hornhinden, fortsætter gennem pupillen (der faktisk bare er hullet i iris), afbøjes af linsen og projiceres gennem glaslegemet på nethinden. Bagest i øjet hvor nerveenderne samles findes den gule plet. Her er der ingen stav eller tapceller, og den kaldes også den blinde plet. Når man ser på stjerner om natten og fokuserer på en, vil man opleve at man ikke kan se den. Dette sker på grund af den blinde plet.
Entoptiske fænomener
Under visse forhold er man i stand til frit foran sig at se genstande, som ligger i ens øje, og sådanne fænomener benævnes entoptiske. Betingelsen for at se sådanne genstande er, at de kan kaste en skygge på den del af nethinden, hvor synsbilledet dannes (stav- og taplaget). Som regel vil de dog ikke kunne ses, når der ikke er særlige forhold til stede. Betragter man f. eks. et lille, stærkt lysende punkt tæt foran øjet, vil man se talrige entoptiske fænomener. Det lysende punkt ses nemlig ikke ensformig oplyst, men man vil se talrige mere eller mindre uregelmæssige figurer dels dannede af tårer og slim, der glider hen over hornhinden, dels fremkaldte af uregelmæssigheder i hornhindens epitel. En mængde migurer skyldes desuden uregelmæssigheder og uklarheder i linsen og glaslegemet. Disse sidste er ofte meget bevægelige (mouches volantes, myodesopsi), og da de ses forstørrede og ofte til siden for synslinjen, forekommer det iagttageren, at han ser en flue el. lign. Retter han synslinjen efter denne "flue", flygter den naturligvis for ham, for så vidt uklarheden i øjet bevarer sin plads i forhold til synslinjen. Ofte er disse mouches volantes meget generende, og har man først en gang fået øje på dem, ses de let, især når man betragter en ensformig lys flade, f. eks. en hvidlig overtrukken himmel. Uklarhederne i øjet kan undertiden påvises ved øjespejl eller efter døden ved mikroskop, men ofte kan de ikke findes. Efter størrelsen og bevægelsen af de entoptiske fænomener, når synspunktet bevæges, kan man til dels slutte sig til deres sæde. Et af de interessanteste entoptiske fænomener beror på, at blodkarrene i nethinden ligger foran det perciperende lag af nethinden, hvorved de kan kaste skygge på dette, og man vil derfor kunne komme til at se sine egne nethindekar ell. rettere skyggen af dem. Dette opnås let enten ved med en lup at koncentrere stærkt lys på øjets senehinde, efter at øjet er drejet stærkt indad, og rask bevæge det lille lyspunkt frem og tilbage på senehinden, eller simplere ved i et mørkt værelse at bevæge et almindeligt lys frem og tilbage i højde med øjet, idet man afvekslende strækker armen med lyset og fører det hen ved siden af øjet. Stirrer man ud i luften, vil man snart få et meget smukt fritsvævende billede af de mørkeblå methindekar, nærmest lignende en vinranke, på en lidt lysere bund. De entoptiske fænomener kan fremkaldes i ethvert normalt øje, men i visse sygdomstilfælde optræder de i stor mængde, samtidig med, at uklarhederne tydelig kan ses med øjespejlet.
Kategori:Fysiologi
ja:目
ms:Mata
FrekvensFrekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer. Begrebet bruges ofte til at beskrive hvor hurtigt f.eks. bølge- eller svingnings-fænomener forløber, men mere generelt også om f.eks. bog- og bladudgivelser.
Den fysiske dimension for frekvens er (tid)-1, og da SI-enheden for tid er sekund (s), bliver den tilsvarende SI-enhed for frekvens (sekund)-1 (s-1). Denne enhed kaldes også hertz (opkaldt efter tyskeren Heinrich Rudolf Hertz, og forkortes Hz.
Angives en frekvens f.eks. til 35 Hz, skal det således tolkes sådan at det beskrevne fænomen gentager sig selv regelmæssigt 35 gange hvert sekund.
En svingnings frekvens kan beregnes som 1/svingningstiden.
Se også
- bærebølge, radiofoni, frekvensbånd, signal, signalbehandling, transmission
- dagblad, ugeblad, årbog)
Reference
- [http://www.atis.org/tg2k/_frequency.html American National Standard for Telecommunications - Telecom Glossary 2000, T1.523-2001: frequency], [http://www.atis.org/tg2k/ hoved adresse]
Kategori:Signalbehandling
Kategori:Matematik
Kategori:Datalogi
ja:周波数
ko:진동수
th:ความถี่
VakuumVakuum (neut. af lat. vacuus 'tom')
Betegnelse for lufttomt rum/område, et område hvor i det fleste tilfælde luft er blevet suget ud, så der opstår undertryk. Det kan dog være et hvilket som helst stof der er blevet fjernet for at det opstår. Vakuum betyder at der ikke er noget indhold, at partikeltætheden er lig med 0, hvilket praktisk ikke kan lade sig gøre.
I teknisk sammenhænge betyder det at trykket er væsentligt reduceret i forhold til det omkringliggende tryk.
Grader af vakuum
- 1 Atmosfæres tryk = 760 torr eller ca. 101.325 Pa eller 1,01325 Bar
- Støvsuger = ca. 300 torr eller 40.000 Pa (ca. 0,4 atm.)
- mekanisk vakuumpumpe = ca. 10 millitorr eller ca. 1,3 Pa (0,000.013 atm.)
- Rummet tæt på jorden = ca. 10-6 torr eller 130 μPa (0,000.000.001.3 atm.)
- Trykket på Månen = ca. 10-8 torr eller 1,3 μPa (0,000.000.000.013 atm.)
- interstellart rum = ca. 10-10 torr eller 13 nPa (0,000.000.000.000.13 atm.)
Kategori:Fysik
ja:真空
FarveFarve, ordet kommer af plattysk varwe, verwe, tysk farbe; det oprindelige nordiske ord er lød.
I kortspil taler man om farver i to betydninger: dels om røde, henholdsvis sorte kort, dels om de fire kulører.
Se også
- Farve (symbolik)
- Farvesystem
Eksterne henvisninger
- [http://www.idamarie.dk/idamarie/Farvelaere/kompendium.htm Kompendium i farvelære / ved Ida-Marie Müller (Olsen)]
- [http://susanne.list.person.emu.dk/farvel.htm Farvelære]
- [http://www.knowware.dk/pubhtml/color.htm knowware.dk: Farvelære, Man skelner mellem fire forskellige farve-sammensætninger]
- [http://www.internetvejviseren.dk/viskat.asp?ID=197 internetvejviseren.dk: Farvelære]
- [http://kvint.dk/hanne/01.html Lys og farvers påvirkning af børn og voksne]
- [http://www.emu.dk/sem/fag/hnd/inspiration/farve.html Komposition & Farvelære (engelske eksterne referencer)]
- [http://www.tekstildesign.dk/login_epos/2000/internetguide/Farvelaere.html Farvelære & designprincipper]
- [http://www.danmarksmindsteforlag.dk/links/moenster.shtml Linksamlingen fra bogen "Form Farve Fantasi"]
Kategori:Farver
ja:色
ko:색
simple:Color
FrekvensFrekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer. Begrebet bruges ofte til at beskrive hvor hurtigt f.eks. bølge- eller svingnings-fænomener forløber, men mere generelt også om f.eks. bog- og bladudgivelser.
Den fysiske dimension for frekvens er (tid)-1, og da SI-enheden for tid er sekund (s), bliver den tilsvarende SI-enhed for frekvens (sekund)-1 (s-1). Denne enhed kaldes også hertz (opkaldt efter tyskeren Heinrich Rudolf Hertz, og forkortes Hz.
Angives en frekvens f.eks. til 35 Hz, skal det således tolkes sådan at det beskrevne fænomen gentager sig selv regelmæssigt 35 gange hvert sekund.
En svingnings frekvens kan beregnes som 1/svingningstiden.
Se også
- bærebølge, radiofoni, frekvensbånd, signal, signalbehandling, transmission
- dagblad, ugeblad, årbog)
Reference
- [http://www.atis.org/tg2k/_frequency.html American National Standard for Telecommunications - Telecom Glossary 2000, T1.523-2001: frequency], [http://www.atis.org/tg2k/ hoved adresse]
Kategori:Signalbehandling
Kategori:Matematik
Kategori:Datalogi
ja:周波数
ko:진동수
th:ความถี่
FarveFarve, ordet kommer af plattysk varwe, verwe, tysk farbe; det oprindelige nordiske ord er lød.
I kortspil taler man om farver i to betydninger: dels om røde, henholdsvis sorte kort, dels om de fire kulører.
Se også
- Farve (symbolik)
- Farvesystem
Eksterne henvisninger
- [http://www.idamarie.dk/idamarie/Farvelaere/kompendium.htm Kompendium i farvelære / ved Ida-Marie Müller (Olsen)]
- [http://susanne.list.person.emu.dk/farvel.htm Farvelære]
- [http://www.knowware.dk/pubhtml/color.htm knowware.dk: Farvelære, Man skelner mellem fire forskellige farve-sammensætninger]
- [http://www.internetvejviseren.dk/viskat.asp?ID=197 internetvejviseren.dk: Farvelære]
- [http://kvint.dk/hanne/01.html Lys og farvers påvirkning af børn og voksne]
- [http://www.emu.dk/sem/fag/hnd/inspiration/farve.html Komposition & Farvelære (engelske eksterne referencer)]
- [http://www.tekstildesign.dk/login_epos/2000/internetguide/Farvelaere.html Farvelære & designprincipper]
- [http://www.danmarksmindsteforlag.dk/links/moenster.shtml Linksamlingen fra bogen "Form Farve Fantasi"]
Kategori:Farver
ja:色
ko:색
simple:Color
Orange
Orange er en farve mellem rød og gul.
Symbolik
Farvens navn stammer oprindeligt fra appelsinen, der på latin hedder aurantius. Det engelske ord 'orange' er påvirket fra latins aurum, der betyder guld.
Orange forbindes ofte med ild og flammer. Den kan også forbindes med stolthed og ambitioner. Samt grusomhed og egoisme.
Max Lüscher forbinder orange med kvaliteterne: vital kraft, stræben, trang til resultater, impuls, viljen til at vinde, seksuel potens, handling, produktivitet. Den er viljens virkning og styrke.
I Indien var stærkt kriminelle, der var dømt til døden, klædt i orange tunika. Nogle indisk-inspirerede religiøse sekter bærer orange klæder.
Alkymisten Abraham the Jew kaldte orange for desperationens farve.
I drømme er orange tegn på særlig kraftig aktivitet, og en appelsin (med dens orange farve) tolkes som meget positiv.
Hara-chakraet farve er orange. Dette chakra står for livsglæde, energi, spontanitet, humor, seksualitet. Er chakraet mere ferskenfarvet har det med kosmiske aspekter, lykke, dyb intensitet og dybe følelser at gøre. Haras element er vand. Herfra strømmer livsenergien ki.
Kategori:Farver
GulEn farve, navnet er afledt af ordet Guld
Symbolik
Solen og dermed lyset symboliseres ved gult. Guld er gult og guld betragtes som det mest ædle metal, hvormed gul også står for rigdom og pragt, herlighed og hellighed. Den er storsindets, gavmildhedens, intellektets, intuitionens og anelsens farve.
Gul blev i oldtiden tilknyttet galden, der blev forbundet med det koleriske temperament. Farven står for jalousi og utroskab, misundelse (gul af misundelse), falskhed og forræderi. Det er de visnende blades farve og symboliserer derved modenheden. Bedragere og falske vidner skulle i gamle dage som straf bære gule hatte. Svovlgul er vredens og djævelens farve.
Gult kan symbolisere evigheden og forklarelsen.
Det var prostitutionens farve og også et udtryk for homoseksualitet. Ordet 'yellow' (engelsk for gul) er i angelsaksiske lande ensbetydende med fejghed.
I Kina var gul den fornemste af alle farver, og var i perioder forbeholdt kejseren. Den forbandtes i østens med yang, og står for universets centrum. I mayakulturen var gul symbol for verdenshjørnet syd. I islam er den symbol for visdom. Og zuni-indianerne forbandt gul med luften.
I alkymien henviser gul (cintrinitas) til det trin, hvor materien forvandler sig i retning af de vises sten. Solguden Apollons farve er gul, ligeså er gul pavens farve (sammen med hvid). Stjernetegnet tvillingernes farve er gul.
I kristendommen symboliserer gult det evige lys, Guds herlighed og magt. Den står for guddommelighed, visdom og kongelighed.
Judas blev i kunsten afbildet med gul kappe, ligeledes blev jødedommen symboliseret ved den gule farve, kirken bestemte i 1215 at jøder skulle bære gult mærke på deres dragt. Af Israels tolv stammer symboliseres gult af Simeon.
Solar plexus-chakraet er gult, det står for det emotionelle, de jeg-orienterede følelser.
Kategori:Farver
ja:黄色
simple:Yellow
Grøn
- Grøn kan være en elektromagnetisk bølge omkring en bølgelængde på 510 nanometer (5,1
- 10-7m).
- Grøn har mange symbolske betydninger, se fx Grøn (symbolik)
- Grøn benyttes til at angive sundhed især i forbindelse med mad.
- Grøn Er Islams farve
- Grøn Er De Konservatives partifarve.
Eksempler på toner af farven grøn:
Symbolik
Den grønne farve er håbets, det levende og vækstens farve. Det er hjertesidens farve. Den symboliserer tøbrud, genskabelse og genfødsel.
Det er farven i midten, som er formidlende, beroligende, forfriskende, menneskelig, kontemplationens og opstandelsesforventningens farve. Det er de udvalgtes farve. I folkesproget kan den også symbolisere umodenhed, en grønskolling. Grøn betyder fri bane.
I middelalderens kunst kunne grøn have negativ betydning og være djævelens farve, fx som dæmonernes grønne øjne. I Kina kan grøn symbolisere døden. I kinesisk tradition er grøn og hvid modsætningspar, dualiteterne. Den grønne drage i den kinesisk alkymi symboliserer urprincipper, yin. I europæisk alkymi symboliserer den grønne drage eller løve, opløsningsmidlet, kongevandet aqua regia.
I islam er grøn profetens farve. I reformationen i 1500-tallet var grøn protestantismens farve.
I nogle billedsymboler kan grøn symbolisere Mercurius (kviksølv).
Kristi kors afbildes ofte som grønt som symbol på håb og frelse, og gralen er smaragdgrøn, ligesom verdensdommerens trone er grøn jaspis. Evangelisten Johannes afbildes ofte med grøn kappe. I kirken er grøn den liturgiske farve i Hellig tre kongers- samt trinitatistiden, hvor evangelieteksterne handler om Jesu barndom og opvækst.
Hjerte-chakraets farve er grønt (der dog også sommetider kan være lyserød), der relaterer sig til højere følelser, kærlighed, medfølelse, omsorg, religiøsitet, vækst.
For okkultister spiller det grønne lys en særlig rolle. Umådelige mængder af grønt i en drøm, kan betyde oversvømmelse af negative naturmagter.
Stjernetegnene krebsens og skyttens farve er grøn, fiskens søgrøn.
Eksterne henvisninger
- [http://www.efg2.com/Lab/ScienceAndEngineering/Spectra.htm Meget teknisk om farver udfra bølgelængder (på engelsk)]
Kategori:Farver
ja:緑
simple:Green
IndigoIndigo er en bestemt violet-mørkeblå farve, der udvindes af planten indigofera anil. Betyder 'farven fra Indien'. Er fundet på mumiers klæder i Ægypten.
Farvestoffet findes også i andre planter samt i en snegleart i Middelhavet.
Farven ligner en blanding af blå og rød, men er så ekstremt blå, grænsende til ultraviolet, at det blå kommer til at se lidt rødt ud.
Se også
- Violet (symbolik)
- Farve (symbolik)
- Farve
Kategori:Farver
ja:インディゴ
nb:Indigo
RødRød er en farve. Rødt lys har en bølgelængde på ca. 700nm.
Symbolik
Rød forbindes med blod, hjerte, liv, lidenskab, stærke følelser, varme, hede, ild, opofrelse og fare. Den står for aggressivitet og vitalitet.
Det er kærlighedens farve, men også hadets og raseriets. Det er kampens, krigens og dermed også militærets farve. Romerne brugte rød som symbol for magten, kejseren, adelen og krigerne. Farven er tilknyttet krigsguden Mars. Den kan symbolisere revolution, socialisme, kommunisme (røde faner).
I trafikken betyder det stop, røde lygter betyder optaget.
Inden for kristendommen hentyder farven til Kristi lidelse og Helligåndens ild. I kirken bruges den som liturgisk farve i pinsen og anden juledag. Rødt i forbindelse med korset symboliserer Jesus blod.
Rød kan også symbolisere Satan og Helvedet.
Af Israels tolv stammer er rød tilknyttet Juda og Ruben.
Det er kardinalernes farve i Vatikanet, og inden for den katolske kirke symboliserer rødt martyrernes blod.
I oldtiden mente man at rødt beskyttede mod farer.
De indiske modergudinder repræsenteredes ved rødt. I Ægypten blev rød sat i forbindelse med guden Seth (kaos) og den fjendtlige Apophis slange. Hos mayafolket forestillede den øst, hos højlandsfolket i det gamle Mexico.
I Kina var det den hellige, livgivende farve.
I alkymien forbindes rødt med hvidt som et modsætningspar, og symboliserer det materielle princip Sulphur, det brændende.
Rod-chakraets farve er rød, og står for jordforbindelsen, det fysiske fundament og den fysiske krop. I drømme kan den røde farve fortælle nogen om følelefunktionen.
Stjernetegnet vædderens farve er rød
Kategori:Farver
ja:赤
simple:Red
th:สีแดง
GulEn farve, navnet er afledt af ordet Guld
Symbolik
Solen og dermed lyset symboliseres ved gult. Guld er gult og guld betragtes som det mest ædle metal, hvormed gul også står for rigdom og pragt, herlighed og hellighed. Den er storsindets, gavmildhedens, intellektets, intuitionens og anelsens farve.
Gul blev i oldtiden tilknyttet galden, der blev forbundet med det koleriske temperament. Farven står for jalousi og utroskab, misundelse (gul af misundelse), falskhed og forræderi. Det er de visnende blades farve og symboliserer derved modenheden. Bedragere og falske vidner skulle i gamle dage som straf bære gule hatte. Svovlgul er vredens og djævelens farve.
Gult kan symbolisere evigheden og forklarelsen.
Det var prostitutionens farve og også et udtryk for homoseksualitet. Ordet 'yellow' (engelsk for gul) er i angelsaksiske lande ensbetydende med fejghed.
I Kina var gul den fornemste af alle farver, og var i perioder forbeholdt kejseren. Den forbandtes i østens med yang, og står for universets centrum. I mayakulturen var gul symbol for verdenshjørnet syd. I islam er den symbol for visdom. Og zuni-indianerne forbandt gul med luften.
I alkymien henviser gul (cintrinitas) til det trin, hvor materien forvandler sig i retning af de vises sten. Solguden Apollons farve er gul, ligeså er gul pavens farve (sammen med hvid). Stjernetegnet tvillingernes farve er gul.
I kristendommen symboliserer gult det evige lys, Guds herlighed og magt. Den står for guddommelighed, visdom og kongelighed.
Judas blev i kunsten afbildet med gul kappe, ligeledes blev jødedommen symboliseret ved den gule farve, kirken bestemte i 1215 at jøder skulle bære gult mærke på deres dragt. Af Israels tolv stammer symboliseres gult af Simeon.
Solar plexus-chakraet er gult, det står for det emotionelle, de jeg-orienterede følelser.
Kategori:Farver
ja:黄色
simple:Yellow
IndigoIndigo er en bestemt violet-mørkeblå farve, der udvindes af planten indigofera anil. Betyder 'farven fra Indien'. Er fundet på mumiers klæder i Ægypten.
Farvestoffet findes også i andre planter samt i en snegleart i Middelhavet.
Farven ligner en blanding af blå og rød, men er så ekstremt blå, grænsende til ultraviolet, at det blå kommer til at se lidt rødt ud.
Se også
- Violet (symbolik)
- Farve (symbolik)
- Farve
Kategori:Farver
ja:インディゴ
nb:Indigo
UltravioletUltraviolet lys (også UV lys, ultraviolet stråling eller UV stråling) er elektromagnetisk stråling som har kortere bølgelængde end synligt lys og længere end blød røntgenstråling. Ultraviolet lys dækker således bølgelængdeintervallet 380 nm - 10 nm. UV lys indvirker på mange biologiske og kemiske processer.
Ultraviolet lys bølgelængder
I følge mange kilder (NASA, FDA og andre) bliver ultraviolet lys opdelt i følgende bølgelængdeintervaller:
- UVA også kaldet sort lys 400 nm - 320 nm (bliver ikke absorberet af ozonlaget og ozon).
- UVB 320 nm - 290 nm (det meste bliver absorberet af ozonlaget).
- UVC 290 nm - 100 nm (Fuldstændigt absorberet af ozonlaget).
Herudover opdeles UV-lys i:
- nær UV, NUV (380–200 nm).
- ekstrem UV, EUV eller vakuum UV (200–10 nm).
Anvendelser/virkninger
UVA
Meget af det papir og de tekstiler vi anvender i dag, bliver tilsat stoffer, som er fluorescerende i UVA lys (UVA resulterer i udsendelse af blåligt lys). Den oprindelige grund til dette var at gøre hvide stoffer endnu hvidere.
UVA lys bliver anvendt af filatelister, da frimærker i en bestemt tidsperiode blev trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan klart skelne mellem de to papirtyper ved at belyse det med en (f.eks. batteridrevet) UVA-lampe.
Nogle pengesedler har sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA belysning.
Nogle dyr, som f.eks. bier, kan se UV lys. Formodentlig hjælper dette dyrene til at finde blomster, og for flagermus ved man, at de anvender UV-lys til at finde blomster om natten.
UVA ødelægger langsomt mange typer af farvepigmenter; derfor har nogle forretninger sat (specielt) gult folie i udstillingsruden for at dæmpe UVA lyset.
UVA og UVB
Det er kombinationen af UVA og (lidt) UVB lys, som stimulerer vores hud til at gøre os brune (UVA lys alene er ikke nok). Huden danner det brune pigment melanin (undtagen hos albinoer). For hvide mennesker tager det fra nogle dage til uger før huden har dannet tilstrækkeligt med beskyttende melanin, derfor skal man være varsom med solbadning eller udendørs arbejde ved solskin i starten af året. Når vores hud indeholder melanin og huden får UVA+B lys dannes gavnlige D3-vitaminer.
En anden virkning som UVB lys har er, at det ødelæggger kollagenet i vores hud. Forfatteren ved ikke om melaninet beskytter mod denne virkning.
Ved visse hudforandringer eller hudsygdomme kan solbadning have en gavnlig virkning. En læge vil ordinere en sådan behandling i de aktuelle tilfælde. ([http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?name=Pigmentforstyrrelser+&categoryId=559&article=1384 kilde sundhedsguiden.dk]).
Da større mængder af UVA+B lys er skadeligt, anvendes solcreme til at absorbere disse.
"Almindeligt glas" beskytter mod UVA og UVB, da det absorberer dette lys. Krystalglas (næsten kun kvarts SiO2) derimod, tillader passage af UVA og UVB. Da halogenpærer normalt består af tyndt krystalglas, udsender halogenpærer UVA og muligvis UVB lys. Derfor er er det i dag påkrævet at halogenlamper har UVA og UVB absorberende "almindeligt glas" foran sig (minimum 2 mm) for at beskytte os.
UVB og UVC
UVB og UVC er kemisk stærkt aktive stråler, som ødelægger de fleste organiske molekyler (incl. DNA). UVB og UVC lamper anvendes derfor til at sterilisere biologisk udstyr eller hospitalsudstyr, så man får slået mikroberne på udstyret ihjel.
Kilder/referencer
- [http://www.epa.gov/sunwise/uvradiation.html EPA SunWise UV Radiation]
- [http://www.physlink.com/Education/AskExperts/ae300.cfm Question: What is the wavelength of UVa, UVb, and UVc light measured in nanometers, and frequency (in Hz)?]
Se også
- Sollys
- Solbruning
- Lysstofrør
- Ultraviolet lampe, Ultraviolet lysstofrør
- Ozonlag
Kategori:Fysik
ja:紫外線
ms:Ultraungu
simple:Ultraviolet
UVUltraviolet lys (også UV lys, ultraviolet stråling eller UV stråling) er elektromagnetisk stråling som har kortere bølgelængde end synligt lys og længere end blød røntgenstråling. Ultraviolet lys dækker således bølgelængdeintervallet 380 nm - 10 nm. UV lys indvirker på mange biologiske og kemiske processer.
Ultraviolet lys bølgelængder
I følge mange kilder (NASA, FDA og andre) bliver ultraviolet lys opdelt i følgende bølgelængdeintervaller:
- UVA også kaldet sort lys 400 nm - 320 nm (bliver ikke absorberet af ozonlaget og ozon).
- UVB 320 nm - 290 nm (det meste bliver absorberet af ozonlaget).
- UVC 290 nm - 100 nm (Fuldstændigt absorberet af ozonlaget).
Herudover opdeles UV-lys i:
- nær UV, NUV (380–200 nm).
- ekstrem UV, EUV eller vakuum UV (200–10 nm).
Anvendelser/virkninger
UVA
Meget af det papir og de tekstiler vi anvender i dag, bliver tilsat stoffer, som er fluorescerende i UVA lys (UVA resulterer i udsendelse af blåligt lys). Den oprindelige grund til dette var at gøre hvide stoffer endnu hvidere.
UVA lys bliver anvendt af filatelister, da frimærker i en bestemt tidsperiode blev trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan klart skelne mellem de to papirtyper ved at belyse det med en (f.eks. batteridrevet) UVA-lampe.
Nogle pengesedler har sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA belysning.
Nogle dyr, som f.eks. bier, kan se UV lys. Formodentlig hjælper dette dyrene til at finde blomster, og for flagermus ved man, at de anvender UV-lys til at finde blomster om natten.
UVA ødelægger langsomt mange typer af farvepigmenter; derfor har nogle forretninger sat (specielt) gult folie i udstillingsruden for at dæmpe UVA lyset.
UVA og UVB
Det er kombinationen af UVA og (lidt) UVB lys, som stimulerer vores hud til at gøre os brune (UVA lys alene er ikke nok). Huden danner det brune pigment melanin (undtagen hos albinoer). For hvide mennesker tager det fra nogle dage til uger før huden har dannet tilstrækkeligt med beskyttende melanin, derfor skal man være varsom med solbadning eller udendørs arbejde ved solskin i starten af året. Når vores hud indeholder melanin og huden får UVA+B lys dannes gavnlige D3-vitaminer.
En anden virkning som UVB lys har er, at det ødelæggger kollagenet i vores hud. Forfatteren ved ikke om melaninet beskytter mod denne virkning.
Ved visse hudforandringer eller hudsygdomme kan solbadning have en gavnlig virkning. En læge vil ordinere en sådan behandling i de aktuelle tilfælde. ([http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?name=Pigmentforstyrrelser+&categoryId=559&article=1384 kilde sundhedsguiden.dk]).
Da større mængder af UVA+B lys er skadeligt, anvendes solcreme til at absorbere disse.
"Almindeligt glas" beskytter mod UVA og UVB, da det absorberer dette lys. Krystalglas (næsten kun kvarts SiO2) derimod, tillader passage af UVA og UVB. Da halogenpærer normalt består af tyndt krystalglas, udsender halogenpærer UVA og muligvis UVB lys. Derfor er er det i dag påkrævet at halogenlamper har UVA og UVB absorberende "almindeligt glas" foran sig (minimum 2 mm) for at beskytte os.
UVB og UVC
UVB og UVC er kemisk stærkt aktive stråler, som ødelægger de fleste organiske molekyler (incl. DNA). UVB og UVC lamper anvendes derfor til at sterilisere biologisk udstyr eller hospitalsudstyr, så man får slået mikroberne på udstyret ihjel.
Kilder/referencer
- [http://www.epa.gov/sunwise/uvradiation.html EPA SunWise UV Radiation]
- [http://www.physlink.com/Education/AskExperts/ae300.cfm Question: What is the wavelength of UVa, UVb, and UVc light measured in nanometers, and frequency (in Hz)?]
Se også
- Sollys
- Solbruning
- Lysstofrør
- Ultraviolet lampe, Ultraviolet lysstofrør
- Ozonlag
Kategori:Fysik
ja:紫外線
ms:Ultraungu
simple:Ultraviolet
UV strålingUltraviolet lys (også UV lys, ultraviolet stråling eller UV stråling) er elektromagnetisk stråling som har kortere bølgelængde end synligt lys og længere end blød røntgenstråling. Ultraviolet lys dækker således bølgelængdeintervallet 380 nm - 10 nm. UV lys indvirker på mange biologiske og kemiske processer.
Ultraviolet lys bølgelængder
I følge mange kilder (NASA, FDA og andre) bliver ultraviolet lys opdelt i følgende bølgelængdeintervaller:
- UVA også kaldet sort lys 400 nm - 320 nm (bliver ikke absorberet af ozonlaget og ozon).
- UVB 320 nm - 290 nm (det meste bliver absorberet af ozonlaget).
- UVC 290 nm - 100 nm (Fuldstændigt absorberet af ozonlaget).
Herudover opdeles UV-lys i:
- nær UV, NUV (380–200 nm).
- ekstrem UV, EUV eller vakuum UV (200–10 nm).
Anvendelser/virkninger
UVA
Meget af det papir og de tekstiler vi anvender i dag, bliver tilsat stoffer, som er fluorescerende i UVA lys (UVA resulterer i udsendelse af blåligt lys). Den oprindelige grund til dette var at gøre hvide stoffer endnu hvidere.
UVA lys bliver anvendt af filatelister, da frimærker i en bestemt tidsperiode blev trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan klart skelne mellem de to papirtyper ved at belyse det med en (f.eks. batteridrevet) UVA-lampe.
Nogle pengesedler har sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA belysning.
Nogle dyr, som f.eks. bier, kan se UV lys. Formodentlig hjælper dette dyrene til at finde blomster, og for flagermus ved man, at de anvender UV-lys til at finde blomster om natten.
UVA ødelægger langsomt mange typer af farvepigmenter; derfor har nogle forretninger sat (specielt) gult folie i udstillingsruden for at dæmpe UVA lyset.
UVA og UVB
Det er kombinationen af UVA og (lidt) UVB lys, som stimulerer vores hud til at gøre os brune (UVA lys alene er ikke nok). Huden danner det brune pigment melanin (undtagen hos albinoer). For hvide mennesker tager det fra nogle dage til uger før huden har dannet tilstrækkeligt med beskyttende melanin, derfor skal man være varsom med solbadning eller udendørs arbejde ved solskin i starten af året. Når vores hud indeholder melanin og huden får UVA+B lys dannes gavnlige D3-vitaminer.
En anden virkning som UVB lys har er, at det ødelæggger kollagenet i vores hud. Forfatteren ved ikke om melaninet beskytter mod denne virkning.
Ved visse hudforandringer eller hudsygdomme kan solbadning have en gavnlig virkning. En læge vil ordinere en sådan behandling i de aktuelle tilfælde. ([http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?name=Pigmentforstyrrelser+&categoryId=559&article=1384 kilde sundhedsguiden.dk]).
Da større mængder af UVA+B lys er skadeligt, anvendes solcreme til at absorbere disse.
"Almindeligt glas" beskytter mod UVA og UVB, da det absorberer dette lys. Krystalglas (næsten kun kvarts SiO2) derimod, tillader passage af UVA og UVB. Da halogenpærer normalt består af tyndt krystalglas, udsender halogenpærer UVA og muligvis UVB lys. Derfor er er det i dag påkrævet at halogenlamper har UVA og UVB absorberende "almindeligt glas" foran sig (minimum 2 mm) for at beskytte os.
UVB og UVC
UVB og UVC er kemisk stærkt aktive stråler, som ødelægger de fleste organiske molekyler (incl. DNA). UVB og UVC lamper anvendes derfor til at sterilisere biologisk udstyr eller hospitalsudstyr, så man får slået mikroberne på udstyret ihjel.
Kilder/referencer
- [http://www.epa.gov/sunwise/uvradiation.html EPA SunWise UV Radiation]
- [http://www.physlink.com/Education/AskExperts/ae300.cfm Question: What is the wavelength of UVa, UVb, and UVc light measured in nanometers, and frequency (in Hz)?]
Se også
- Sollys
- Solbruning
- Lysstofrør
- Ultraviolet lampe, Ultraviolet lysstofrør
- Ozonlag
Kategori:Fysik
ja:紫外線
ms:Ultraungu
simple:Ultraviolet
VakuumVakuum (neut. af lat. vacuus 'tom')
Betegnelse for lufttomt rum/område, et område hvor i det fleste tilfælde luft er blevet suget ud, så der opstår undertryk. Det kan dog være et hvilket som helst stof der er blevet fjernet for at det opstår. Vakuum betyder at der ikke er noget indhold, at partikeltætheden er lig med 0, hvilket praktisk ikke kan lade sig gøre.
I teknisk sammenhænge betyder det at trykket er væsentligt reduceret i forhold til det omkringliggende tryk.
Grader af vakuum
- 1 Atmosfæres tryk = 760 torr eller ca. 101.325 Pa eller 1,01325 Bar
- Støvsuger = ca. 300 torr eller 40.000 Pa (ca. 0,4 atm.)
- mekanisk vakuumpumpe = ca. 10 millitorr eller ca. 1,3 Pa (0,000.013 atm.)
- Rummet tæt på jorden = ca. 10-6 torr eller 130 μPa (0,000.000.001.3 atm.)
- Trykket på Månen = ca. 10-8 torr eller 1,3 μPa (0,000.000.000.013 atm.)
- interstellart rum = ca. 10-10 torr eller 13 nPa (0,000.000.000.000.13 atm.)
Kategori:Fysik
ja:真空
VakuumVakuum (neut. af lat. vacuus 'tom')
Betegnelse for lufttomt rum/område, et område hvor i det fleste tilfælde luft er blevet suget ud, så der opstår undertryk. Det kan dog være et hvilket som helst stof der er blevet fjernet for at det opstår. Vakuum betyder at der ikke er noget indhold, at partikeltætheden er lig med 0, hvilket praktisk ikke kan lade sig gøre.
I teknisk sammenhænge betyder det at trykket er væsentligt reduceret i forhold til det omkringliggende tryk.
Grader af vakuum
- 1 Atmosfæres tryk = 760 torr eller ca. 101.325 Pa eller 1,01325 Bar
- Støvsuger = ca. 300 torr eller 40.000 Pa (ca. 0,4 atm.)
- mekanisk vakuumpumpe = ca. 10 millitorr eller ca. 1,3 Pa (0,000.013 atm.)
- Rummet tæt på jorden = ca. 10-6 torr eller 130 μPa (0,000.000.001.3 atm.)
- Trykket på Månen = ca. 10-8 torr eller 1,3 μPa (0,000.000.000.013 atm.)
- interstellart rum = ca. 10-10 torr eller 13 nPa (0,000.000.000.000.13 atm.)
Kategori:Fysik
ja:真空
MeterMeter er en grundlæggende SI-enhed for længde. Metersystemet med indført ved lov d. 4. maj 1907 i Danmark.
En meter er i SI-systemet defineret som den distance lyset tilbagelægger i det tomme rum på 1/299 792 458 sekund.
I det 18. århundrede blev meteren oprindeligt definieret som en ti-milliontedel af afstanden fra en af polerne (nordpolen eller sydpolen) til ækvator. Siden er mere præcise definitioner kommet til.
Se også
- kilometer, decimeter og centimeter.
Kategori:Grundlæggende SI-enheder
Kategori:Længdeenheder
ja:メートル
ko:미터
ms:Meter
simple:Metre
th:เมตร
Sekund
Sekundet er en grundlæggende måleenhed for tid. Ét sekund er 1/60 minut eller 1/3600 time.
Sekundet er defineret som tiden for 9.192.631.770 svingninger af den elektromagnetiske stråling der svarer til overgangen mellem de to hyperfinstruktur-niveauer af grundtilstanden af et cæsium-133-atom.
Sekundet er en af de syv internationalt anerkendte grundlæggende SI-enheder.
Se også
- skudsekund
- tid
- radionavigation
Eksterne henvisninger
- [http://tycho.usno.navy.mil/leapsec.html Public domain article about definition of seconds and leap seconds]
Kategori:Grundlæggende SI-enheder
Kategori:Tidsenheder
Kategori:CGS-enheder
ja:秒
RefraktionBølgefænomener (f.eks. lyd- eller lys-bølger) bevæger sig med en hastighed der afhænger af det medium, bølgerne færdes i. Bevæger en plan bølge sig fra et område med én udbredelseshastighed til et andet område med en anden udbredelseshastighed, ændres bølgens udbredelsesretning som følge af et fænomen der kaldes refraktion.
Lysets brydning i glas, vand og andre gennemsigtige stoffer er et eksempel på refraktion: Fordi lyset bevæger sig godt 30 % langsommere i glas end i den omgivende luft, tvinges det til at ændre retning når det rammer grænsefladen mellem glas og luft.
Refraktion i en grænseflade
right
Til højre er vist situationen omkring en skarp grænseflade (vandret sort streg) mellem to regioner (gul og blå) med hver sin udbredelseshastighed for nogle plane bølger (striber i baggrundsmønsteret), som ankommer i en vis vinkel θ1 i forhold til normalretningen (lodret stiplet linje). På den anden side af grænsen bevarer bølgerne deres frekvens, men da udbredelseshastigheden er mindsket, bliver bølgernes længde tilsvarende mindre. For at få bølgetoppe og -dale til at "passe sammen" i grænsefladen, må bølgerne ændre retning så de forlader denne i en ny vinkel θ2.
Kender man det såkaldte brydningsindeks mellem materialerne på hver sin side af grænsefladen, kan θ1 og θ2 beregnes.
Refraktion i gradienter
I andre situationer sker ændringen i bølgernes udbredelseshastighed ikke "skarpt" hen over en veldefineret grænseflade, men gradvist gennem en vis "tykkelse" af det medie bølgerne bevæger sig i. I disse situationer afbøjes bølgernes bevægelsesretning gradvist, så bølgefronten følger en krum kurve. Eksempler på dette er:
- Jordens undergrund, hvor varierende tryk og tætheder giver anledning til forskellige udbredelseshastigheder for jordskælvsbølger i forskellige dybder.
- Lydbølger i havet, hvis udbredelseshastighed bl.a. afhænger af vandtemperaturen.
- Lysbølger gennem luft med varierende temperatur: De såkaldte "luftspejlinger" skyldes lysbølger der afbøjes af luft med stærkt varierende temperatur, og deraf varierende brydningsindeks.
Intern refleksion
Hvis bølgerne bevæger sig fra et område med lav udbredelseshastighed til et område med større udbredelseshastighed, vil der være en vis grænsevinkel, den såkaldte kritiske vinkel: Bliver θ1 større end denne vinkel (sin-1n, hvor n er brydningsindekset over grænsefladen), afbøjes bølgerne ikke ved refraktion, men kastes derimod tilbage ved det der kaldes for intern refleksion. I denne situation fungerer grænsefladen som et "spejl", som sender bølgerne tilbage ind i de medie de kom fra.
ja:屈折
Optik
Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet.
I optik arbejdes der ofte med synligt, infrarødt, og ultraviolet lys, men eftersom lys er elektromagnetisk stråling gør de samme fænomener sig gældende for røntgenstråling, mikrobølger, radiobølger og andre former for elektromagnetisk stråling.
Optiske fænomener
- Diffraktion
- Fotonisk krystal
- Dispersion
- Interferens
- Polarisering
- Refleksion
- Refraktion
Optiske apparater
- Diffraktivt gitter
- Laser
- Linse
- Briller
- Zoomobjektiv
- Hullinse
- Prisme
- Spejl
Ekstern henvisning
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/1/15 CERN Courier: Photonic crystal makes flat lens] Citat: "...The key to creating the flat lens lies with the recent advent of materials - photonic crystals - that effectively have a negative index of refraction...the principle could herald a revolution in optics..."
-
Kategori:Fysik
ja:光学
ko:광학
ms:Optik
Klette
Kletten (Arctium) bilden eine Gattung in der der Carduoideae innerhalb der der Korbblütengewächse (Asteraceae).
Etymologie
Der vermutlich vom griechischen árcteion, der Bär, abgeleitete Gattungsname findet sich bereits bei Dioskurides. Der Artname lappa wird bei Plinius als weiterer Gattungsname genannt. Abgeleitet aus dem griechischen labein = ergreifen, festhalten, weist er er auf die an den Kleidern festhaftenden Früchte hin.
Heilwirkung
Die traditionelle Volksheilkunde schreibt der Klette eine harntreibende und blutreinigende Wirkung zu. Auch gegen Gelenkrheuma, Geschwüre, Magenbeschwerden, Haarausfall, Kopfschuppen, unreine Haut, Gebärmuttersenkung und zur Wundheilung wurde sie früher empfohlen.
Verwendet werden die im Herbst des ersten oder im Frühjahr des zweiten Jahres gesammelten und getrockneten Wurzeln der Großen Klette (Arctium lappa) wie auch Kleinen Klette (Arctium minus) und der Filz-Klette (Arctium tormentosum). Klettenwurzeln werden, eher selten, im Handel als Bardanae radix (syn. Radix Bardanae, Radix Arctii, Radix Lappae) angeboten.
Inhaltsstoffe sind Lignane, unter anderem Arctiin, Inulin (A. lappa 45-70 %, A. minus 20-27 %, A. tomentosum bis 19 %), Schleimstoffe, geringe Mengen an ätherischem Öl, Polyine, Kaffeesäurederivate und Sesquiterpenlactone.
Zur innerlichen Anwendung dient ein Aufguss aus gehackter Klettenwurzel, gelegentlich auch aus frischen oder getrockneten oberirdischen Pflanzenteilen. Äußerlich wird Klettenwurzelöl gegen Seborrhoe und als Haarwuchsmittel angewendet.
Warnung: Von der Anwendung während der Schwangerschaft wird abgeraten.
Arten (Auswahl)
- Kletten (Arctium)
- Große Klette (A. lappa)
- Kleine Klette (A. minus)
- Hain-Klette (A. nemorosum)
- Filz-Klette (A. tomentosum)
Beachte
Die Ufer-Spitzklette (Xanthium albinum) gehört nicht in diese Gattung.
siehe auch
Das Klettprinzip der Adhäsionswirkung von Klettenfrüchen wird auch für ein textiles Verschlusssystem genutzt (siehe Klettverschluss).
Kategorie:Korbblütengewächse
Kategorie:Heilpflanze
ja:ゴボウ
Karty grafiki Dorota Rabczewska Ksigarnia Internetowa thrifty car rental slots |
|
|
|
