:: wikimiki.org ::

Lysdiode

Lysdiode

En lysdiode (eng. LED for light-emitting diode) er en elektronisk komponent, og en transducer, som omsætter elektrisk energi til enten infrarødt (NIR), synligt eller nær-ultraviolet lys. Lysdioder til synligt lys kan lyse i alle regnbuens farver, og de vinder indpas flere og flere steder hvor man tidligere brugte små glødelamper, fordi den anvendte halvleder-teknik byder på nogle fordele:
- Lysdiodens strømforbrug er mindre end for en tilsvarende glødelampe der afgiver samme mængde lysenergi.
- Der er ingen termisk slitage på en lysdiode der lyser - modsat en glødelampe kan en lysdiode lyse konstant i årevis uden at "brænde ud". Lysdioden vil i snit få deres lysudbytte halveret efter ca. 50.000 lystimer. slitage

Opdagelse

Længe før man forstod halvledernes virkemåde, opdagede H.J. Round en lysdiode-effekt i SiC i 1907. Han kaldte det koldt lys, fordi krystallet ikke var varmt ligesom en glødelampe. Oleg Losev [O. V. Lossev, Lossew] (1903-1942) genopdagede lysdiode-effekten i ZnO krystaller i 1921. Lyset fra krystallet blev kaldt Lossew-lys. I 1934 opdagede G. Destriau en lysdiode-effekt med Zinksulfid (ZnS). Først i 1962 kunne man lave fuldt menneskeskabte lysdioder.

Anvendelse

1962 med LED visning. Venstre urtid, højre dag/dato.]] Historisk startede lysdioder med at blive anvendt i lommeregnere, digitale armbåndsure, måleinstrumenter og som statusvisning i radioapparater, TV og forstærkere. I løbet af 1990'erne kom de røde og grønne effektive (high-bright) lysdiodeudgaver, hvilket gjorde at de kunne anvendes som cykelbaglygte. Senere igen kom høje effektive (ultra high-bright) i blå lysdiodeudgaver. Det blå farve muliggør at en ret mængdeklat stof placeret på den blå lysdiodechip omdanner noget af det blå lys til gult. Det er siden ca. 2003 markedsført som en hvid lysdiode. Disse anvendes som cykelforlygter. I 2005 bliver lysdioder anvendt som bilbaglygter (rød), udrykningsblink (blå), lyssignaler (ved vejkryds (rød, gul og grøn) og fodgængerfelter (rød og grøn)). Der forskes idag 2005 på højtryk for at lave højeffektive højeffekts ultraviolette lysdioder med henblik på belysning overalt - til belysning af gader, i boliger. Man har netop lavet lysdioder, som er mere effektive end lavenergipærer Igennem mange år er de effektive lysdioder blevet til som spin-off i de succesfulde forsøg på at lave højeffektive halvlederlasere.

Sådan virker en lysdiode

En lysdiode er i elektrisk forstand en "normal" faststof-diode (en pn-overgang i et halvledermateriale i en chip), men det særlige ved lys-dioden er, at både selve halvledermaterialet og det "hus" komponenten er bygget (støbt) ind i, er mere eller mindre gennemsigtige. Den aktive lysdiodechip, der hvor lyset kommer fra, er mindre end 1
- 1 mm stor. En fri elektron i halvledermaterialet besidder lidt mere energi end en elektron der er fanget i halvledermaterialets krystalgitter-struktur, så når en elektron "falder i" et hul, afgiver den en foton ("lys-partikel") hvis energi svarer til forskellen mellem den frie og den bundne elektrons energiniveauer. Jo stærkere valenselektronerne er bundet i det halvledermateriale man anvender, jo større er energiforskellen mellem den frie og den bundne elektron, og dermed energien i den frigivne foton. Da bølgelængden er omvendt proportional med fotonenergien, giver større energiforskel mere kortbølget (blåt eller violet) lys, mens en mindre forskel giver mere langbølget lys (rødt eller infrarødt lys).

Se også

- Diode
- Halvlederlaser, laserdiode
- Elektronik
- Halvleder
- Lys
- Fotonisk krystal

Kilder/referencer

- [http://www.pcworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=5928 15. apr. 2005, PCworld: Glødelampens afløser på vej]
- [http://www.lrc.rpi.edu/resources/news/pressreleases/spemethod.asp Breakthrough Technology Accelerates Solid-State Lighting] Citat: "...The industry has set a target for white LEDs to reach 150 lumens per watt (lm/W) by the year 2012. The new SPE LEDs, under certain operating conditions, are able to achieve more than 80 lm/W, compared to today's typical compact fluorescent lamp at 60 lm/W and a typical incandescent lamp at 14 lm/W..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031120074653.htm 2003-11-20, ScienceDaily: Researchers Achieve Breakthrough In Development Of Ultraviolet Light-emitting Diodes] Citat: "...Ny forskning øger effektiviteten på lysdioder seks gange, hvilket gør teknologien mere effektiv end dagens elsparepærer. Det kunne hjælpe med til formindske energiforbrug væsentligt..."
- [http://www.ddimagazine.com/displayanddesignideas/search/search_display.jsp?vnu_content_id=1000451031 MARCH 01, 2004, Display & Design Ideas: -- Can clusters of tiny bright white LED lights really change the way we light stores, restaurants, offices and eventually, our homes?] Citat: "...The three major lamp suppliers, Osram Sylvania, General Electric and Philips, all have joint ventures or subsidiaries to advance LED technology..."

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/06/040623083024.htm 2004-06-23, Sciencedaily: Wireless Nanocrystals Efficiently Radiate Visible Light] Citat: "...The efficiency of the energy transfer from the quantum well to the nanocrystals was approximately 55 percent - although in theory nearly 100 percent transfer of the energy is possible and might be achieved with further tweaking...The work is another step in creating more efficient white-light-emitting diodes..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/05/050518200912.htm 2005-05-18, sciencedaily: Scientists Develop Novel Multi-color Light-emitting Diodes] Citat: "...semiconductor nanocrystals are incorporated into a p-n junction formed from semiconducting GaN injection layers. The new LEDs utilize a novel type of color-selectable nanoemitters, colloidal quantum dots, and makes use of emerging GaN manufacturing technologies..."
- [http://www.oversol.se Oversol - lysdiodeløsninger]
- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum... levetid vil være mange gange større end elektriske pærers...(App. Phys. Let. 30/7-01)"
- [http://www.spectrum.ieee.org/WEBONLY/publicfeature/sep02/lite.html sept 2002, IEEE: Let There Be Light] Citat: "...The best LEDs are now roughly twice as efficient, in lumens per watt, as incandescent bulbs..."
- Historisk: [http://l.hsr.ch/skripte/wwwtechnikseiten/bautechnik/materialberichte/materialberichte03/LED.pdf Light-Emitting-Diodes (tysk)] Kategori:Elektroniske komponenter Kategori:Transducer ja:発光ダイオード

Transducer

En komponent, som omdanner fra en energiform til en anden - eller kan give respons på en fysisk påvrkning kaldes - en transducer. En transducer er i sin grundlæggende form en passiv komponent. Hvis komponenten er elektrisk, er den normalt 2-benet, dvs. at den har 2 tilledninger. Grunden er, at det kræver netop 2 ledninger for at formidle elektrisk strøm. De fleste transducere kan også anvendes som sensorer. Eksempler på transducere fordelt efter de 2 energiformer:

Mekanisk-akustiske

- Mange musikinstrumenter
- Tromme
- Trompet
- Saxofon
- Tuba
- Harmonika

Andre

- Geiger-Müller rør anvendes til måling af radioaktivitet.
- Vandmølle
- Vindmølle

Se også

- gear, elektronik, energi.

Eksterne henvisninger

- [http://whatis.techtarget.com/definition/0,,sid9_gci213215,00.html whatis: transducer]
- [http://www.transducerdirectory.info Transducer Web]
- [http://www.its.bldrdoc.gov/fs-1037/dir-037/_5539.htm Federal Standard 1037C, August 7, 1996: transducer]
- [http://www.atis.org/tg2k/_transducer.html American National Standard for Telecommunications - Telecom Glossary 2000: transducer]
- [http://www.google.com/search?q=transducer+definition Søgning på transducer+definition] Kategori:Fysik Kategori:Transducer

Synligt lys

For andre betydninger se: Lys (flod) og Oplysning ---- Lys er sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige øje, men kan også betegne andre former for elektromagnetisk stråling.

Lysets egenskaber

Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisering. Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder sjældent kun sender på en frekvens. Synligt lys er spektret mellem bølgelængderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:

farve	bølgelængdeinterval (målt i vakuum)	frekvensinterval
rød	~ 625-740 nm	~ 480-405 THz
orange	~ 590-625 nm	~ 510-480 THz
gul	~ 565-590 nm	~ 530-510 THz
grøn	~ 520-565 nm	~ 580-530 THz
cyan	~ 500-520 nm	~ 600-580 THz
blå	~ 450-500 nm	~ 670-600 THz
indigo	~ 430-450 nm	~ 700-670 THz
violet	~ 380-430 nm	~ 790-700 THz

Spektrets frekvenser udenfor vore øjnes synsopfattelse kaldes ultraviolet eller UV (bølgelængder mindre end ca. 380 nm) og infrarød, kortbølget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (bølgelængder større end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV stråling, men mærke dens senere virkning i form af solbrændthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV stråling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langbølget-IR. Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Selv iagttagere i bevægelse, i forhold til en lyskilde, vil måle den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vakuum c: c = 299.792.458 meter per sekund. Når lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet være mindre og lyset har her kortere bølgelængde end i vakuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret. Studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof benævnes optik.

Måling af lys

Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
- lys temperatur
- belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)
- lysstrøm (eng. flux) (SI enhed: lumen)
- lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)

Lyskilder

- termisk stråling (også sortlegeme-stråling)
- glødelamper
- Solens lys
- glødende partikler i flammer (se ild)
- atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten være stimuleret eller spontan)
- laser og maser (stimuleret emission)
- lysdiode
- gasudladningslamper (neon-skilte, kviksølv-lamper, osv.)
- flammer (lys fra selve de varme gasser, se også ovenfor)
- acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)
- cyklotronstråling
- Bremsstrahlung-stråling
- Cherenkov-stråling
- fluorescens
- fosforescens
- katodestrålerør (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)
- bioluminiscens
- sonoluminiscens
- triboluminiscens
- radioaktivt henfald
- partikel-antipartikel-annihilation

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756

Se også

- fysik
- økologi
- luxmeter

Eksterne henvisninger

- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- [http://www.altair.org/ Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum], [http://www.altair.org/specmap.html The Known Spectrum, an explorer's map]
- [http://www.adobe.com/support/techguides/color/colortheory/light.html Adobe: light colortheory]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..." Kategori:Fysik Kategori:Elektromagnetisk spektrum Kategori:Økologi ja:光 ko:빛 ms:Cahaya simple:Light th:แสง

Regnbue

En regnbue er et optisk fænomen; en "lyseffekt", som skabes på himlen, når lys fra Solen rammer små vanddråber i luften, f.eks. faldende regn. Sådan nogle svævende vanddråber har facon omtrent som en kugle - jo mindre de er, desto mere perfekt kugleform har de. Disse kuglerunde dråber bryder, eller "afbøjer" lyset på samme måde som et optisk prisme ved en proces, der kaldes refraktion. Og derudover opfører indersiden af dråbernes overflader sig til en vis grad som små spejle, (et fænomen der kaldes for intern refleksion), der kaster lyset tilbage i nogenlunde den retning, det kom fra - det er derfor, man altid ser regnbuer i retningen direkte væk fra solen. Lys kan beskrives som et bølgefænomen, og "hvidt" lys, som det Solen udsender, består af lysbølger med forskellige længder. Det brydes, eller afbøjes, i lidt forskellige vinkler afhængigt af bølgelængden (se optisk dispersion), så selv om solstrålerne ankommer omtrent parallelle, sender dråberne de forskellige bølgelængder tilbage i lidt forskellige retninger. Lysets bølgelængder svarer til det, vi oplever som farver: røde farver har de længste lysbølgelængder, mens blå og violet svarer til de korteste bølgelængder. Ind imellem kommer den rækkefølge af farver, som kendes fra netop regnbuen:


Rød	orange	gul	grøn	turkis	blå	indigo	violet

Primære og sekundære regnbuer

Lyset kan brydes på to forskellige måder, og dette er grunden til, at man ind imellem ser to regnbuer sammen: En lille og tydelig, kaldet den primære regnbue, og en lidt større, men mindre tydelig, såkaldt sekundær regnbue. violet På den nederste tegning i illustrationen til højre ses en observatør (9), som ser ind i en zone af atmosfæren (12) der "bærer" på utallige, bittesmå og derfor kugleformede vanddråber. Sollyset (6) træffer vanddråberne, som bryder det hvide sollys op i farver og sender lys i forskellige farver ud i lidt forskellige retninger.

Den primære regnbue

De dråber, der befinder sig ved (10) på tegningen, bidrager til at skabe det, som observatøren ser som den primære regnbue (3) - det sker ved, at lyset brydes som vist ved (7): Når den hvide solstråle (6) strejfer dråben (1), brydes lyset (4), så farverne spredes ud. I den modsatte side af dråben (2) kastes en del af lyset tilbage som følge af intern refleksion. Når lyset atter forlader dråben, brydes det én gang til, så farverne skilles yderligere fra hinanden. I den primære regnbue ses den røde farve yderst i buen og de blå og violette farver inderst. Vinklen mellem den retning, den hvide solstråle ankommer i, og de vinkler de forskellige farver stråler ud af dråben, varierer mellem 40,6 grader (for blåt og violet lys) og 42,3 grader (for rødt).

Den sekundære regnbue

Den lidt større, men til gengæld mindre tydelige sekundære regnbue skabes, fordi lyset også kan tage den rute gennem dråben, som er vist ved (8): lyset fra solen (6) strejfer dråben (1) i en anden vinkel, og igen brydes strålen ved (4), så farverne skilles ad. Denne gang rammer strålen dråbens inderside to gange; de steder, der er markeret med (2), inden den igen forlader dråben og bliver brudt én gang til, så farverne spredes yderligere. Når lyset spejles i dråbens inderside ved intern refleksion, vil en vis del af det forlade dråben "i utide". Det lys, der danner den sekundære regnbue, har været igennem to sådanne "spejlninger" (hvor lyset til den primære regnbue kun spejles en enkelt gang), og det er forklaringen på, at den sekundære bue er mindre tydelig end den primære. Vinklen mellem sollyset og det lys, der danner den sekundære regnbue, varierer mellem 50,7 grader for den røde inderside og 53,6 grader for den blå/violette yderkant. Bemærk, at der er større forskel på vinklerne for h.h.v. rødt og blåt/violet lys i den sekundære regnbue (2,9 grader) end hos den primære (1,7 grader) - det forklarer, hvorfor den sekundære regnbue er bredere end den primære.

Violet forsvinder fra fotos

På fotografier af regnbuer er det ikke altid til at se, at den blå farve "ender med" at skifte over i violet: det skyldes, at vores øjne kan "forveksle" nogle af de allerkorteste lysbølger (dem vi ser som violette) med nogle af de længste (de røde). Dette giver - i vore øjne - de korteste, synlige lysbølger et "rødt skær" oven i noget vi korrekt opfatter som blåt, og resultatet er, at vi ser de allerkorteste lysbølger som "blå med lidt rødt i", altså violet. Kemikalierne i en fotografisk film opfatter ikke farverne helt på samme måde som øjet, så på et fotografi af en regnbue "forsvinder" den violette farve - den del af regnbuen bliver blot en del af en ekstra bred, blå kant.

Kulturel betydning

Regnbuer regnes i mange kulturer for lykkebringende. I traditionel irsk folketro kan man for enden af regnbuen finde en guldskat. I Det gamle testamente optræder regnbuen i afslutningen af Noah-historien, hvor Gud efter syndfloden lover aldrig mere at udrydde alt levende med vandfloden og som tegn på dette løft sætter regnbuen på himlen som påmindelse (1. Mosebog 9, 12-17). I nordisk mytologi opfattes regnbuen, Bifrost, som en bro, der går fra Midgård, menneskenes verden, til Asgård, hvor guderne har hjemme.

Se også

- Bisol
- Halo Forsøg i Eksperimentarium:
- Lav din egen regnbue Kategori:Farver Kategori:Optik ja:虹 ko:무지개 simple:Rainbow

Glødelampe

En modstand der afgiver lidt lys - glødepæren

En glødepære eller en glødelampe er faktisk en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500°C). Glødepærer omdanner elektrisk energi til elektromagnetisk energi. Den er derfor en transducer. Noget af den elektromagnetisk energi er synligt lys - ca. 3%. Resten er infrarød (IR) varmeenergi. Glødetråden er lavet af et stof som er elektrisk ledende og som kan tåle høje temperaturer; f.eks. grundstoffet wolfram (eng.tungsten). Glødetråden er indesluttet i en glaskolbe, der er pumpet delvis lufttom og fyldt med en inaktiv gasart som f.eks. Argon.

Glødepærevarianten - halogenpæren

En halogenpære eller en halogenlampe kan klare lidt højere glødetrådstemperatur og den afgiver op til 6% lys af den tilførte elektriske effekt.

Tidligere elektriske pærer

Elektrisk belysning var kendt før glødelampen, men det var den skærende lysbuelampe, der tillige var besværlig at have med at gøre, da dens kulelektroder gradvis blev ædt op af lysbuen.

Historisk

lysbue Glødelampen blev udviklet af flere opfindere i sidste halvdel af 1800-tallet, men det store problem var glødetrådens levetid. Man anvendte forskellige former for kultråde. Et tidligere patent blev opkøbt af Thomas Alva Edison og forbedret til en betydelig længere levetid ved at anvende metaltråde. Edison udtog adskillige patenter på glødelamper og tilbehør til disse, og var den første, der indlagde elektricitet i en lille bydel (på Manhattan i New York) med gadelygter og tilhørende elværk.

Sokkeltyper

Glødetrådens to ender føres ud gennem glaskolben til dens sokkel, der passer i en tilhørende fatning. Disse udformes på mange måder:
- bajonetfatning
- gevindfatning
- E10-gevind (mignonfatning)
- E14-gevind
- E26-gevind
- E27-gevind
- Pinollampe
- Telefonlampe

Glødepærevarianter

Glødelampen fremstilles i mange varianter - i spændinger fra ca. 1 volt til flere hundrede volt, og med en optagen effekt fra få milliwatt til flere kilowatt. Fælles for alle glødelamper er den ringe effektivitet, da langt størsteparten af energien omsættes til varme. Et andet minus ved glødelampen er at tråden på et vist tidspunkt brænder over. Det skyldes det forhold, at det tyndeste sted på tråden har den største elektriske modstand, og dermed afsættes der mere effekt lige der, så tråden bliver varmere, så der fordamper mere materiale, så den bliver tyndere osv... En del af denne fordampningseffekt forhindres i halogenlamperne, hvor glaskolben er fyldt med en passiv luftart. Det er så muligt at dimensionere glødetråden til en højere temperatur med større lysudbytte som følge. Af andre lampetyper findes:
- lysbuelamper
- lysdioder
- lysstofrør
- neonrør
- sparepærer

Eksterne henvisninger

- [http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=223155 25. december 2004, dr.dk: Risø og dansk firma udvikler superpære] Kategori:Elektroniske komponenter Kategori:Transducer ja:電球

Glødelampe

En modstand der afgiver lidt lys - glødepæren

Glødepærevarianten - halogenpæren

En halogenpære eller en halogenlampe kan klare lidt højere glødetrådstemperatur og den afgiver op til 6% lys af den tilførte elektriske effekt.

Tidligere elektriske pærer

Elektrisk belysning var kendt før glødelampen, men det var den skærende lysbuelampe, der tillige var besværlig at have med at gøre, da dens kulelektroder gradvis blev ædt op af lysbuen.

Historisk

Sokkeltyper

Glødepærevarianter

Eksterne henvisninger

- [http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=223155 25. december 2004, dr.dk: Risø og dansk firma udvikler superpære] Kategori:Elektroniske komponenter Kategori:Transducer ja:電球

1903

Begivenheder

- Madsen-rekylgeværet konstrueres af V.H.O. Madsen, der på det tidspunkt var general og krigsminister. Geværet viste sig at være både effektivt og hurtigtskydende.
- 11. januar - Robert Storm Petersen debuterede som skuespiller på Casino.
- 21. januar - Den nye Langebro, der er en drejebro og forbinder København og Amager, åbnes for fodgængere. En måned senere åbnes den også for vognkørsel.
- 1. marts - Jens Jensen bliver Københavns første socialdemokratiske borgmester.
- 25. september - Ruten Gedser-Warnemünde åbnes.
- 2. november - USA's præsident Theodore Roosevelt sender krigsskibe til den nord-colombianske provins Panama for at sikre en løsrivelse fra Colombia, så man kan komme igang med at bygge Panamakanalen.
- 3. november Panama erklærer sig uafhængigt af Colombia.
- 21. november - Motoriserede busser begynder at erstatte hestedrevne vogne i Paris.
- 25. november - Bispebjerg Kirkegård i København indvies.
- 17. december - Brødrene Wright gennemfører historiens første flyvning i en motoriseret flyvemaskine tungere end luften

Født

- 10. januar - Jens August Schade - digter. Død 1978.
- 23. januar - Emil Hass Christensen, dansk skuespiller. (Død 1982).
- 20. februar - Randi Michelsen, dansk skuespiller. Død 1981.
- 30. august - Asbjørn Andersen, dansk skuespiller (dør 1978).
- 14. september - Bjarne Forchhammer, dansk skuespiller. (Død 1970).

Dødsfald

Nobelprisen

- Fysik - Antoine Henri Becquerel (1852-1908), Pierre Curie (1859-1906) & Marie Curie (1867-1934)
- Kemi - Svante August Arrhenius
- Medicin - Niels Ryberg Finsen, Danmark. (lysbehandling af hudsygdomme.)
- Litteratur - Bjørnstjerne Bjørnson
- Fred - Sir William Randal Cremer (Storbritannien), sekretær for International Arbitration League.

Sport

- 1. juli - 60 professionelle cykelryttere sætter sig i sadlerne, klar til det allerførste Tour de France løb.

Musik

Film

Bøger

- 03 ja:1903年 ko:1903년 ms:1903 simple:1903 th:พ.ศ. 2446

1942

Begivenheder

- 2. januar - Japanske tropper erobrede Manila, hovedstaden i Filippinerne.
- 6. januar - Den danske gesandt i London, greve Eduard Reventlow, får ordre til at komme til København, men svarer at det "ikke er muligt at rejse hjem". Baggrunden er, at han måneden før har meddelt, at han ikke længere vil modtage ordrer fra København.
- 6. januar - Amerikanske styrker udstationeres i England.
- 20. januar - Wannseekonferencen i Berlin-Wannsee
- 27. maj - Attentat på Reinhard Heydrich i Prag
- 10. juni - Reinhard Heydrich dør af sine sår i Prag

Født

- 1. januar - Country Joe McDonald - amerikansk rockmusiker
- 3. januar - John Thaw, engelsk TV og filmskuespiller (Inspector Morse) fødes i Manchester.
- 8. januar - Stephen Hawking - senere professor i matematik ved Cambridge Universitet
- 17. januar - Muhammed Ali (Cassius Marcellus Clay), bokser.
- 13. februar - Peter Tork, bassist, pianist i den amerikanske popgruppe the Monkees
- 2. marts - John Irving, amerikansk forfatter
- 18. april - Jochen Rindt, tysk racerkører.
- 23. oktober - Michael Crichton, forfatter, fødes i Chicago.
- 27. november - den amerikanske guitarist og sanger Jimi Hendrix (død 1970)
- 30. december - Mike Nesmith, guitarist i den amerikanske popgruppe the Monkees

Dødsfald

- 15. april - Robert Musil, østrigsk forfatter (Manden uden egenskaber). 61 år.
- 3. maj - Thorvald Stauning, dansk statsminister.
- 19. november - Bruno Schulz, polsk forfatter. 50 år.
- 2. december - Karen Jønsson, dansk skuespiller og sanger. Født 1909.

Nobelprisen

- Fysik - Ingen prisuddeling.
- Kemi - Ingen prisuddeling.
- Medicin - Ingen prisuddeling.
- Litteratur - Ingen prisuddeling.
- Fred - Ingen prisuddeling.

Sport

Musik

Film

- Afsporet, dansk film.
- Alle mand på dæk, dansk film.
- Baby på eventyr, dansk film.
- Ballade i Nyhavn, dansk film.
- Damen med de lyse handsker, dansk film.
- En herre i kjole og hvidt, dansk film.
- Et skud før midnat, dansk film.
- Forellen, dansk film.
- Frøken Vildkat, dansk film.
- Lykken kommer, dansk film.
- Natekspressen (P. 903), dansk film.
- Når bønder elsker, dansk film.
- Regnen holdt op, dansk film.
- Søren Søndervold, dansk film.
- Ta' briller på, dansk film.
- Tante Cramers testamente, dansk film.
- Tordenskjold går i land, dansk film.
- Tyrannens fald, dansk film.
- Vi kunne ha' det så rart, dansk film.

Bøger

- Den fremmede - Albert Camus
- 42 ja:1942年 ko:1942년 ms:1942 simple:1942 th:พ.ศ. 2485

1921

Begivenheder

- Kvinder opnår valgret i USA.
- Det kinesiske kommunistparti bliver grundlagt.
- Gandhi indleder en civil ulydighedskampagne i Indien.

Født

- 30. april - Tove Maës, dansk skuespiller.
- 9. juli - Keld Markuslund, dansk skuespiller. Død 1972.
- 1. september - Simon Spies, rejsekonge. (død 1984).
- 9. december - Ingeborg Brams, dansk skuespiller (død 1989).

Dødsfald

- 8. januar - Emma Gad - forfatter til bl.a. Takt og Tone. 69 år.
- 12. februar - Troels Frederik Troels-Lund, historiker og forfatter (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede). 80 år.

Nobelprisen

- Fysik - Albert Einstein
- Kemi - Frederick Soddy
- Medicin -
- Litteratur - Anatole France
- Fred - Hjalmar Branting Christian Lange

Sport

Musik

Film

Bøger

- 21 ja:1921年 ko:1921년 ms:1921 simple:1921 th:พ.ศ. 2464

1934

Begivenheder

- 3. april - Københavns første S-togs-linje åbnes (Frederiksberg - Vanløse - Nørrebro - Hellerup).
- 30. juni - De lange knives nat i Tyskland hvor blandt andre Ernst Röhm bliver arresteret og efterfølgende myrdet.
- 2. august - Adolf Hitler bliver tysk Führer og bliver dermed både statsoverhoved og rigskansler
- 18. september - Sovjetunionen tilslutter sig Folkeforbundet

Født

- 11. februar - John Surtees, britisk racerkører.
- 9. marts - Jurij Gagarin, første menneske i rummet; han omkommer ved en flyulykke i 1968.
- 30. maj - Aleksej Leonov, russisk kosmonaut.
- 11. juni - Prins Henrik i Talence i Gironde i Frankrig.
- 12. juli - Van Cliburn, amerikansk pianist.
- 2. august - Valery Bykovskij, sovjetisk kosmonaut.
- 21. september - Leonard Cohen, canadisk digter, sangskriver og sanger.
- 9. oktober - Adolph Johannes Brand (skiftede senere navn til Abdullah Ibrahim), sydafrikansk pianist.

Dødsfald

- 14. februar - Frederik Jensen, dansk film- og revyskuespiller. Født 1863.
- 17. februar Albert I af Belgien, konge i Belgien 1909 - 1934
- 23. februar - Edward Elgar, engelsk komponist. 76 år.
- 25. maj - Gustav Holst, engelsk komponist (The Planets). 59 år.
- 10. juni - Frederick Delius, engelsk komponist. 72 år.

Nobelprisen

- Fysik - Ingen uddeling
- Kemi - Harold Clayton Urey
- Medicin - George Hoyt Whipple, George Richards Minot, William Parry Murphy
- Litteratur - Luigi Pirandello
- Fred - Arthur Henderson

Sport

- Italien vinder verdensmesterskabet i fodbold
- Den danske løber Henry Nielsen sætter på Stockholm stadion i 3000m-løb tiden 8.18.4 minutter

Musik

Film

- Barken Margrethe af Danmark, dansk film.
- Flugten fra millionerne, dansk film.
- Lynet, dansk film.
- Skaf en sensation, dansk film.
- Ud i den kolde sne, dansk film.

Bøger

- 34 ja:1934年 ko:1934년 ms:1934 simple:1934 th:พ.ศ. 2477

Digitalt armbåndsur

Et ur eller kronometer er et mekanisk eller elektronisk apparat til visning af tiden. Historisk har uret haft stor betydning ved navigation (til bestemmelse af geografisk længde), og der findes et stjernebillede ved navn Uret.

Se også

- Ur for andre betydninger.
- Normaltid - Sommertid - Tidszoner
- radiour
- Armbåndsur
- Atomur
- Bornholmerur
- Jens Olsens Verdensur
- Kukur
- Kvartsur
- Lommeur
- Skakur
- Skibsur
- Solur
- Stopur
- Vandur

Kilder/henvisninger

- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1435488.stm 12 July, 2001, BBCNews: World's most precise clock developed] Kategori:DK5 52.2 Kategori:Klassisk mekanik Kategori:Maskiner Kategori:Måleinstrumenter Kategori:Navigation ja:時計

Måleinstrument

Tid
- kalender
- ur (kronometer)
- atomur Længde
- mikrometerskrue
- Lineal
- interferometer
- Skydelære Vinkel
- sekstant
- vinkelmåler
- totalstation (landmåling) Temperatur
- termometer
- termistor
- pyrometer Tryk (fysik)
- Barometer
- Manometer
- anemometer pH
- pH-meter ledningsevne
- ledetalsmeter Elektriske størrelser
- Elektrometer
- Amperemeter
- Galvanometer
- Ohmmeter
- Voltmeter
- Wattmeter
- Wheatstonebro
- multimeter
- Oscilloskop
- Spectrum Analyzer
- Frekvenstæller
- Isolationstester
- Powermeter Andet
- Spektroskopi
- Hygrometer
- Mikroskop
- Spektrometer
- geigertæller
- radiometri

Se også

- Transducer Kategori:Måleinstrumenter

Radioapparat

En radiomodtager, radiofonimodtager eller kort radio er et apparat, som kan modtage radiofoni, forstærke signalet og sende det ud i en højttaler.

Teknisk

En radiomodtager er sammenbygningen af en radioforsats, forforstærker og en effektforstærker. I radioantennen omdannes radiobølgerne til elektricitet. Den ledes nu via et antennekabel til forsatsen, som udvælger og forstærker den ønskede kanal på en bestemt frekvens, og forsatsen foretager detektering af det modulerede signal. I en gammeldags retmodtager detekteres signalet direkte på bærebølgens frekvens. Indførelsen af superheterodynmodtagere gav en bedre og mere stabil modtager og en stor del af radiomodtagere arbejder efter dette princip nu.

Se også

- Digital radio
- Internetradio
- Radiofoni

Eksterne henvisninger

- Med billeder af gamle radiomodtagere: [http://hjem.get2net.dk/helthansen/radiofonirx.htm Radiofonimodtagere / broadcast receivers] Kategori:Elektroniske apparater Kategori:Radio ja:ラジオ

Elektronisk forstærker

En elektronisk forstærker (eng. amplifier) er enhvert stykke elektronik, som kan forstærke elektriske signaler. Signalerne kan være kommet fra lydsignaler - eller via radiofoni - en eller flere frekvensbånd eller radiokanaler. En forstærker indeholder bl.a. transistorer og/eller radiorør. Forstærkerens evne til at forstærke udtrykkes i logaritmisk mål i måleenheden decibel (dB) (1 dB = 1/10 bel).

Se også

- Forstærker - for andre betydninger.
- radiofoni, radiomodtager, forforstærker, radioforsats, effektforstærker, radiomodtager, mikser, equalizer. Kategori:Elektroniske delkredsløb

Diode

Billede:dioder_Si.jpg
Silicium baserede dioder. Den med 4 ben indeholde 4 dioder i en brokobling.

En diode er elektronisk komponent, der har to elektroder/terminaler og hvor strømmen løber igennem lufttomt rum, gas eller en halvleder.

halvlederdiode

Billede:Aeldre_dioder_OAxx_Ge.jpg
Ældre germanium baserede dioder.

Billede:Aeldre_effektdioder_Ge.jpg
Ældre germanium baserede effektdioder.

Den kendteste halvlederdiode er en almindelig strømensrettende diode, der består af en overgang mellem to forskelligt "let forurenede" halvledermaterialer. De "let forurenede" dele er:
- N-"let forurenet". Betyder at halvlederen er forurenet med et hovedgruppe V-grundstof. Resultatet er, at der er nogle få frie valenselektroner i N-materialet og at det er en rimelig elektrisk leder.
- P-"let forurenet". Betyder at halvlederen er forurenet med et hovedgruppe III-grundstof. Resultatet er, at der er underskud af elektroner i P-materialet. De steder der mangler en elektron kaldes et hul og at det er en rimelig elektrisk leder. Når disse to "let forurenede" dele N og P sættes sammen, så lader komponenten kun elektrisk strøm løbe via PN, men ikke i retningen via NP. Da elektroner (negative ladning) løber i modsat retning af strømmens, sker der følgende: Elektronerne kan løbe via NP, men ikke i retningen PN. Forklaringen på dette er i den tynde zone mellem P og N. Her vil frie elektroner blive bundet i de nærliggende "huller". Det betyder at denne zone er elektrisk isolerende ved 0 volt over NP. Når der påtrykkes en positiv spænding over PN, vil elektronerne løbe gennem N til NP-zone, og hullerne vil løbe gennem P til NP-zone fra den anden side. Det resulterer i at elektroner og hullerne annihilerer under udsendelse af fotoner. Der vil dog være et lille spændingsfald over PN:
- Silicium ca. 0,7 volt. (evt. infrarøde dioder).
- Germanium ca. 0,2 volt.
- Indiumfosfid ca. 1,2 volt (røde lysdioder og laserdioder).
- Galliumnitrid ca. 3,6 volt (blå og hvide lysdioder og laserdioder).
- Selen baserede ca. ? volt. Når der påtrykkes en positiv spænding over NP, vil elektronerne og hullerne løbe væk fra NP-zonen og resultatet er, at der ingen elektrisk strøm løber, fordi der ingen ladningsbærere er.

Fotodiode og solcellediode

Når en diode absorberer fotoner med en egnet bølgelængde vil dioden fungere som en strømgenerator, der er stort set proportional med lysstyrken. Det er NP-zonen som under fotonabsorptionen genererer en elektron og et hul. En effektiv lysdiode fungerer også som en retningsbestemt solcellediode, men med det areal som lysdiodens linsetværsnit har.

Elektronrørsdiode (radiorørsdiode)

Den mest kendte elektronrørsdiode er et lufttomt rør med to elektroder, hvoraf den ene har let ved at afgive elektroner (katode) og den anden ikke let kan (anode).

Typer

Der findes mange varianter af halvlederdioder udover den almindelige diode. Her er nogle af dem:
- fotodiode
- kapacitetsdiode
- laserdiode
- lysdiode LED
- pin-diode
- Schottky diode
- solcellediode
- transorber
- tunneldiode
- Zenerdiode

Se også

- Ensretterbro, diodebro
- Elektronrør
- Elektronik
- Transducer

Kilder/referencer

- [http://www.rohm.com/en/diode/what1.html What is a diode?]
- [http://www.avtechpulse.com/faq.html/ The Unusual Diode FAQ - v4.5g] Maintained by Dr. Michael J. Chudobiak, at Avtech Electrosystems Ltd., Ældre mirror: [http://margo.student.utwente.nl/el/componen/diodefaq.html The Unusual Diode FAQ - v3.2]
- [http://ourworld.compuserve.com/homepages/boyce_smith/diodes.htm Diodes and Semiconductors]
- [http://www.physics.utoronto.ca/undergraduate/PHY_225H_280F-281S/experiments/two-terminal-devices/TWOTERM.pdf Two terminal devices - principally diodes]
- [http://www.ibiblio.org/obp/electricCircuits/Semi/SEMI_3.html Lessons In Electric Circuits -- Volume III: Diodes and rectifiers]

Eksterne henvisninger

- [http://home.att.net/~sasteiner/diodes.htm Shelley A. Steiner: The History and the Making of Diodes]
- [http://www.cree.com/ftp/pub/PFCAppnote_902.pdf SiC Power Schottky (Barrier) Diodes (SBD) in Power Factor Correction Circuits] (pdf)
- [http://www.avtechpulse.com/faq.html/IV.2/ AVTech: The Unusual Diode FAQ - IV.2 - Selenium and Copper Oxide diodes]
- [http://www.jmargolin.com/history/trans.htm The Road to the Transistor, By Jed Margolin] Citat: "...The copper oxide rectifier was invented in 1927 by L.O. Grondahl and P.H. Geiger...The selenium rectifier was invented in 1933 by C.E. Fitts..."
- [http://www.heise.de/newsticker/data/wst-30.01.02-003/ 30.01.2002, Heise: Thermo-Diode gewinnt Strom aus Abwärme] Citat: "...So konnten die Forscher bisher rund 17 Prozent der Wärmeenergie in elektrischen Strom umwandeln. Zudem setzte dieser thermionische Prozess bereits bei Temperaturen zwischen 100 und 300 Grad Celsius ein..."
- [http://jas2.eng.buffalo.edu/applets/index.html Semiconductor Applet Services] (kræver Java) Kategori:Elektroniske komponenter ja:ダイオード ko:다이오드

Diode

Billede:dioder_Si.jpg
Silicium baserede dioder. Den med 4 ben indeholde 4 dioder i en brokobling.

En diode er elektronisk komponent, der har to elektroder/terminaler og hvor strømmen løber igennem lufttomt rum, gas eller en halvleder.

halvlederdiode

Billede:Aeldre_dioder_OAxx_Ge.jpg
Ældre germanium baserede dioder.

Billede:Aeldre_effektdioder_Ge.jpg
Ældre germanium baserede effektdioder.

Fotodiode og solcellediode

Elektronrørsdiode (radiorørsdiode)

Den mest kendte elektronrørsdiode er et lufttomt rør med to elektroder, hvoraf den ene har let ved at afgive elektroner (katode) og den anden ikke let kan (anode).

Typer

Se også

- Ensretterbro, diodebro
- Elektronrør
- Elektronik
- Transducer

Kilder/referencer

Eksterne henvisninger

Elektronik

Elektronik er videnskaben og teknologien om elektroniske kredsløb bestående af komponenter såsom transistorer, integrerede kredsløb, modstande og spoler. Den fundamentale forståelse af elektroniske komponenters virkemåde er et fysisk problem (faststoffysik, elektromagnetisme) mens design og konstruktion af elektroniske kredsløb er en ingeniør-disciplin. Denne viden anvendes i apparater som ved hjælp af elektriske strømme og elektromagnetiske felter behandler information i form af signaler, eller konverterer eller distribuerer elektrisk energi. Selvom elektricitet har været anvendt siden slutningen af 1800-tallet til at overføre data via telegrafi og telefoni, er udviklingen af elektronik først rigtig begyndt ved fremkomsten af radiofoni. Elektronik kan groft opdeles i to delområder: Analog elektronik, som blander, forstærker, filtrerer og på anden måde behandler signaler der varierer kontinuerligt indenfor givne intervaller, og digital elektronik som behandler signaler der altid antager én ud af et begrænset antal (almindeligvis 2) diskrete størrelser. Dertil findes hybride kredsløb, som formidler signaler mellem analoge og digitale systemer.

Elektronik i praksis

I færdigbyggede elektroniske apparater er de fleste komponenter monteret på en eller flere printplader eller som tykfilmskredsløb - undtagelserne er bl.a. tunge og/eller omfangsrige komponenter som kræver en mere robust fastgørelse end en printplade kan tilbyde.
Til at forbinde elektroniske apparater med hinanden og med lysnettet anvendes ledninger og kabler forsynet med stik i forskellige udformninger til forskellige formål. Når et nyt elektronisk apparat skal udvikles, er det ofte nødvendigt at afprøve idéen i det nye apparat i praksis inden en egentlig produktion sættes i gang. Sådanne prototype-opstillinger kan udføres enten på et breadboard, med wire wrapping-teknik eller til nød som en "elektronisk fuglerede".

Måle- og afprøvningsudstyr til udvikling og fejlfinding

Når ingeniører udvikler prototyper til nye elektroniske apparater, og når teknikere reparerer defekte apparater, anvender de en række måleinstrumenter:
Et amperemeter (f.eks. galvanometer) som måler strømstyrke, et ohmmeter (f.eks. Wheatstones bro) som måler modstand, samt et voltmeter der måler spænding ses ofte bygget sammen til ét måleapparat, et såkaldt multimeter eller universalinstrument.
Et oscilloskop visualiserer signaler (spændinger) der ændrer sig kontinuerligt i form af en graf på en skærm. Det bruges til at måle spændinger og frekvenser, "tage tid" på signaler, samt en række andre ting.
Frekvens kan også måles digitalt med en frekvenstæller, eller analogt med et frekvensmeter. Ofte ønsker man at se hvordan et kredsløb "reagerer" på bestemte arbejdsbetingelser, og til det formål findes der udstyr til at skabe de betingelser der skal undersøges:
En laboratorie-strømforsyning er et apparat der omformer lysnettets høje vekselspænding til de lave jævnspændinger som det meste elektronik arbejder med. Lave vekselspændinger skaffes fra særlige, variable transformatorer.
En tonegenerator, også kaldet en funktionsgenerator, leverer et signal med en frekvens og en amplitude (størrelse) som kan vælges trinløst indenfor givne intervaller.
Til afprøvning af radioudstyr findes såkaldte målesendere, som er "tone"-generatorer der kan levere meget højfrekvente signaler som bl.a. radiomodtagere arbejder med. Radiosendere afprøves ofte under brug af en dummy-load som erstatning for en antenne: Den absorberer energien fra senderen uden at forstyrre vigtige radiotransmissioner med "prøvesignaler".

Støj

Overalt hvor elektrisk strøm sættes "i arbejde" i elektriske og elektroniske anordninger skabes elektromagnetisk støj; populært sagt tilfældige, kaotiske radiobølger. Et eksempel på dette er termisk støj, som skabes overalt hvor den elektriske strøm møder modstand, og shot-støj.
Dertil kommer Solen og andre himmellegemer som naturlige kilder for blandt andet radiobølger; studiet af disse bølger kaldes for radioastronomi.
Støj kategoriseres efter deres frekvensspektrum (dens "indhold" af signaler, sorteret efter frekvens); man taler bl.a. om farvet støj og hvid støj.

Se også

- Analog elektronik
- Digital elektronik
- Elektronisk komponent
- Impedans
- Mikroelektronik
- Optoelektronik
- Point-to-point construction
- Telefon
- Transducer

Eksterne adresser

Læreropgaver og projekter

- http://www.electronics-tutorials.com/
- http://www.williamson-labs.com/
- http://my.integritynet.com.au/purdic
- http://members.nbci.com/jimas/tut.html
- http://www.iguanalabs.com/maintut.htm

Online kurser

- [http://www.cc.iitk.ac.in/infocell/student/electronicsweb Electronics Club] in IIT Kanpur,India

Nogle andre gode sider

- IEEE: http://www.ieee.org/
- IEEE spectrum: http://www.spectrum.ieee.org/
- Electronix Express: http://www.elexp.com/links.htm
- Electronics Club: http://www.cc.iitk.ac.in/infocell/student/electronicsweb Kategori:Elektronik ja:電子工学 ko:전자공학 ms:Elektronik simple:Electronics th:อิเล็กทรอนิกส์

Lys

Lysets egenskaber

farve	bølgelængdeinterval (målt i vakuum)	frekvensinterval
rød	~ 625-740 nm	~ 480-405 THz
orange	~ 590-625 nm	~ 510-480 THz
gul	~ 565-590 nm	~ 530-510 THz
grøn	~ 520-565 nm	~ 580-530 THz
cyan	~ 500-520 nm	~ 600-580 THz
blå	~ 450-500 nm	~ 670-600 THz
indigo	~ 430-450 nm	~ 700-670 THz
violet	~ 380-430 nm	~ 790-700 THz

Måling af lys

Lyskilder

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756

Se også

- fysik
- økologi
- luxmeter

Eksterne henvisninger

Fotonisk krystal

Fotoniske krystaller er periodiske dielektriske eller metal-dielektriske (nano)strukturer som er designet til at påvirke elektromagnetiske bølgers (EM) udbredelse på den samme måde som det periodiske potential i et halvledende krystal påvirker elektronernes bevægelse ved at definere tilladte og forbudte elektriske energibånd. Fraværet af tilladte udbredelsesenergibånd indeni strukturen for et interval af bølgelængder kaldes et fotonisk båndgab, som forårsager bemærkelsesværdige optiske fænomener, som bl.a. resulterer i; spontan udsendelse, generering af alle regnbuens farver ud fra infrarødt-lys, højreflekterende spejle som virker i alle retninger og lysleder med lavt tab, og materialer med negativt brydningsindeks. Fotonisk krystal er grundlæggende set baseret på det fysiske fænomen diffraktion.

Se også

- Kvantemekanik
- Optik
- Nanoteknologi
- Kvanteø

Eksterne henvisninger

- Webarchive backup: [http://web.archive.org/web/20001214044600/ada.ing.dk/ni/niis.dll/site/Newarticle.stm?artikelid=12272 Ingeniøren nr. -3/1999: Dansk gennembrud i fiberoptik] Danske og engelske forskere har sammen bevist, at optisk fiber med huller i kan transportere lys over lange afstande.
- [http://cph.ing.dk/arkiv/1000/nkt.html 09/03/2000, Ing: NKT vil lave fibre med huller] Citat: "...DTU og NKT samarbejder om fremstilling af ny slags optiske fibre...de nye krystalfibre har lavere tab end de traditionelle fibre med en kerne af massivt kvarts...Krystalfibrene baserer sig på et andet fænomen, der kaldes fotonisk båndgab..."
- Vejviser: [http://www.pbglink.com/ Photonic Crystal and Photonic Band Gap Links]
- [http://news.com.com/2010-1071-281355.html?legacy=cnet Cnet, August 31, 2000, Why photonics?] Citat: "...Demand for photonic equipment is skyrocketing. Internet traffic on the backbone networks has been doubling every three months and shows no sign of abating. Companies are laying fiber in just about every cross-country right-of-way they can find. First it was along the railways, and now it's the gas pipelines, sewers and just about any conduit you can think of... "
- [http://www.sandia.gov/LabNews/LN11-03-00/light_story.html November 3, 2000, Sandia LabNews: Cheesecloth-like photonics device bends light with little loss] Citat: "...the cheesecloth-like structure can be considered essentially a wire for light...Because of the very small light loss, the technique offers the potential of ultimately replacing electronic chips with faster, cooler photonic chips...two-dimensional crystals are cheaper and far easier to build..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/646-1.html Number 646 #1, July 16, 2003, AIP: Photonic Crystal Shifts Energy] Citat: "...Shawn Lin and his Sandia colleagues, in the course of their studies of photonic crystals, have seemed to challenge the venerable formulation, made by Max Planck a hundred years ago, of what kind of emission spectrum a body should have..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/1/15 CERN Courier: Photonic crystal makes flat lens] Citat: "...The key to creating the flat lens lies with the recent advent of materials - photonic crystals - that effectively have a negative index of refraction...the principle could herald a revolution in optics..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1099278.stm BBC News: 3 January, 2001, Sea mouse promises bright future] Citat: "...The sea mouse, or Aphrodita, has spines that normally appear deep red in colour. But when light falls on a spine perpendicular to its axis, stripes of different colours appear - strong blues and greens..."The simple structure responsible for this effect is a remarkable example of photonic engineering by a living organism."..."These structures may have application in photonic communications, where there is much interest in fabricating photonic crystal fibres with similar morphology."..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040521071505.htm 2004-05-24, Sciencedaily: Tightly Focused Laser Light Generates Nonlinear Effects And Rainbow Of Color] Citat: "..."supercontinuum generation in nonlinear fibers." The phenomenon can be observed in a new class of optical fibers, called photonic crystal fibers. PCFs consist of a tiny solid glass core surrounded by a cladding, or casing, that contains air holes along the length of the fiber...As the IR light propagates, or spreads, through a 1-meter-long fiber, the light appears, first orange, then yellow and finally green...The visible lightwaves emerge from the fiber as white light, which contains all the colors of the spectrum..." Kategori:Kvantemekanik

Horolezectví

Horolezectví lze považovat za druh sportu, zvláštní zálibu, pro někoho ale třeba i životní styl nebo poslání. Horolezectví dnes zahrnuje tak širokou škálu čiností, že se nějaké definici vzpírá. Odvětví horolezectví mají společného snad jen podobné pohyby při postupu ve vertikálním terénu. Horolezectví lze přibližně dělit podle terénu, ve kterém se leze
- lezení na umělých stěnách
- bouldering
- lezení na skalách
- lezení v horách
- bigwall
- lezení ledů
- horolezectví v ledovcových velehorách
- výškové horolezectví (ve vysokých velehorách) bouldering Horolezci nepůsobící v horách se někdy označují jen jako lezci, ale není to pravidlem. Pro pohyb v horách se také pužívá označení alpinismus, skialpinismus (kombinace horolezectví a lyžování) a jiné. Různé podmínky přinášejí různé problémy. Obecně horolezectví v horách přináší náročnější klimatické podmínky, větší nároky na odolnost, větší objektivní nebezpečí. Vysoká nadmořská výška znamená snížený tlak, nedostatek kyslíku a riziko výškové nemoci. Ve sportovně pojatém lezení na skalách, umělých stěnách a boulderingu se zase provádějí různé náročné pohyby ("kroky") vyžadující mimo jiné extrémní sílu a koordinaci pohybů. Horolezci většinou používají horolezecký materiál k zabránění úrazu a smrti následkem pádu (volné lezení) nebo i k postupu vzhůru technické lezení. Typickými pomůckami horolezecké techniky jsou například lano, karabiny, cepín. Obecně se horolezectví považuje za nebezpečnou činnost, ale to platí jen pro určité oblasti. Například lezení na umělé stěně nebo po pevné skále s fixním jištěním může být bezpečnější než mnohé běžné sporty, například fotbal.

Odkazy

- [http://www.horosvaz.cz Český Horolezecký Svaz]
- [http://www.lezec.cz Lezec.cz - největší horolezecký server]
- http://www.horolezci.cz Kategorie:Sporty

pozycjonowanie jastrz�bia g�ra pensjonat od�ywki eurotax Dorota Rabczewska

:: RELATED NEWS ::

Шаблон:Месец 30 среда
|colspan=3| | 1 | 2 | 3 | 4 |- | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 |- | 12 |

Lysdiode

Opdagelse

Anvendelse

Sådan virker en lysdiode

Se også

Kilder/referencer

Eksterne henvisninger

Transducer

Elektrokemiske

Elektromekaniske

Termisk-mekaniske

Kemisk-mekaniske

Elektroakustiske

Elektromagnetiske (nogle benytter også den fotoelektriske effekt)

Elektromagnetiske (magnetisme og elektrostatiske)

Elektrotermiske

Mekanisk-akustiske

Andre

Se også

Eksterne henvisninger

Synligt lys

Lysets egenskaber

Måling af lys

Lyskilder

Kilder

Se også

Eksterne henvisninger

Regnbue

Primære og sekundære regnbuer

Den primære regnbue

Den sekundære regnbue

Violet forsvinder fra fotos

Kulturel betydning

Se også

Glødelampe

En modstand der afgiver lidt lys - glødepæren

Glødepærevarianten - halogenpæren

Tidligere elektriske pærer

Historisk

Sokkeltyper

Glødepærevarianter

Eksterne henvisninger

Glødelampe

En modstand der afgiver lidt lys - glødepæren

Glødepærevarianten - halogenpæren

Tidligere elektriske pærer

Historisk

Sokkeltyper

Glødepærevarianter

Eksterne henvisninger

1903

Begivenheder

Født

Dødsfald

Nobelprisen

Sport

Musik

Film

Bøger

1942

Begivenheder

Født

Dødsfald

Nobelprisen

Sport

Musik

Film

Bøger

1921

Begivenheder

Født

Dødsfald

Nobelprisen

Sport

Musik

Film

Bøger

1934

Begivenheder

Født