:: wikimiki.org ::
| Måne (flertydig) |
Måne (flertydig)Måne har flere betydninger:
- Måne er et større objekt i kredsløb om en planet. Se Måne (himmellegeme).
- Måne er et skaldet område på issen. Se Måne (skaldet).
- Måne er at vise bagdel. Se Måne (bagdel).
- Måne (nordisk gud)
- Inden for en del religioner er Månen blevet betragtet som en gudinde.
- Jordens Måne.
KredsløbOrdet kredsløb har flere betydninger:
#Elektronisk kredsløb
#Integreret kredsløb
# Naturens stofkredsløb; det økologiske kredsløb, se også økosystem
#Blodkredsløbet; det fysiologiske kredsløb
#Geobiokemisk kredsløb
#En satellit der går i kredsløb om jorden. Se også planetbane.
PlanetEn planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter.
De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)
Se også
- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter]
Kategori:Astronomi
Kategori:DK5 52.43
als:Planet
ja:惑星
ko:행성
ms:Planet
simple:Planet
th:ดาวเคราะห์
zh-min-nan:He̍k-chheⁿ
Måne (himmellegeme)
En måne er et større objekt i kredsløb om en planet.
Solsystemets planeter og måner:
# Merkur (ingen måner)
# Venus (ingen måner)
# Jorden
#
- Månen
# Mars
#
- Phobos
#
- Deimos
# Jupiter
#
- Metis, Adrastea, Amalthea og Thebe
#
- Io
#
- Europa
#
- Ganymedes
#
- Callisto
#
- Leda, Himalia, Lysithea, Elara, Ananke, Carme, Pasiphae og Sinope
# Saturn
#
- Pan og Atlas
#
- Prometheus og Pandora
#
- Epimetheus
#
- Janus
#
- Mimas
#
- Enceladus
#
- Tethys, Telesto og Calypso
#
- Dione og Helene
#
- Rhea
#
- Titan
#
- Hyperion
#
- Iapetus
#
- Phoebe
# Uranus
#
- Cordelia, Ophelia, Bianca, Cressida, Desdemona, Juliet, Portia, Rosalind, Belinda og Puck
#
- Miranda
#
- Ariel
#
- Umbriel
#
- Titania
#
- Oberon
#
- Uranus XVI og Uranus XVII
#
- Uranus XVIII
# Neptun
#
- Naiad, Thalassa, Despina og Galatea
#
- Larissa
#
- Proteus
#
- Triton
#
- Nereid
# Pluto
#
- Charon
Eksterne henvisninger
- [http://www.maecker-web.de/moon/ Moon Phases]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter]
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
Kategori:Astronomi
Kategori:Måner
Kategori:DK5 52.43
th:ดาวบริวาร
Måne (nordisk gud)Måne er i nordisk mytologi søn af Mundilfare. Måne og hans søster Sol er så smukke at guderne har fundet dem for skønne til jorden og derfor sat dem op på himlen.
Måne kører i en vogn over himlen om natten. I hælene på ham løber den glubske ulv Månegarm, der er født af jættekvinden Hyrrokken. Ved Ragnarok indhenter Månegarm Måne og sluger ham. I nogle kilder er det Hate, der forfølger Måne.
Se også
- Måne - for andre betydninger.
- Zilsbog
Kategori:Vaner
Gudinde#(navneordet 'gud') Højere væsen, som er genstand for religiøs dyrkelse. Nogle religioner har en enkelt gud (monoteisme), mens andre har flere guder (polyteisme).
#(egennavnet 'Gud') Den eneste gud for jødedommen, kristendommen, islam, bahá'í og en række andre religiøse retninger.
Ifølge disse religioner er Gud ikke skabt eller opstået, men eksisterer som en evig, absolut og uforgængelig størrelse; den yderste begrundelse for alting.
#
- Ifølge de fleste kristne trossamfund, således de ortodokse, katolikkerne og de evangelisk-lutherske, består Gud af Faderen, Sønnen og Helligånden, som er indbyrdes lige i guddommelighed (Se treenighed). Et mindretal af de kristne mener derimod, at Sønnen er underordnet Faderen.
Ordet er fællesgermansk (engelsk god, tysk Gott) og oprindelig et kollektivnavn for de hedenske guder: oldnordisk goð, neutrum pluralis, egtl. "det anråbte" (indoeuropæisk
- ĝhu(e)H- "(an)råbe", sanskrit hū-). Allerede med Wulfila (4. årh. e. Kr.) bliver ordet imidlertid en gængs betegnelse for den kristne Gud.
Se også
- Ateisme
- Deisme
- Græske guder
- Hedenske guder
- Nordisk mytologi
- Panteisme
- Romerske guder
- Vendiske guder
- Liste af spirituelt relaterede emner
Kategori:Religion
Kategori:Religionsvidenskab
simple:God
Månen:Denne side handler om Jordens drabant. Se måne for andre måner i solsystemet. Se måne (flertydig) for andre betydninger af måne.
Månen er Jordens største drabant. Den har intet andet formelt navn end "Månen" selv om den engang imellem betegnes som Luna (Latin for måne) for at adskille den fra typebetegnelsen "måne". Ordet 'måned' er afledt af 'måne'.
De to sider
Månen vender altid den samme side mod Jorden. Den side, som vi kan se, kaldes for "forsiden" og den side af Månen, der vender væk fra Jorden, kaldes for "bagsiden". På grund af libration (svingninger) kan vi dog se ca. 59% af overfladen fra Jorden.
Forsiden er dækket af omkring 30.000 kratere med en diameter på mindst 1 kilometer. Det største krater på Månen, og det største kendte krater i hele solsystemet er Sydpol-Aitken bassinet. Dette krater er placeret på bagsiden, nær ved sydpolen, og er omtrent 2.240 km i diameter og 13 km dybt. Disse kratere blev skabt af de mange himmellegemer, der blev sendt afsted, da solen havde opnået sin hovedserie, hvilket har forårsaget stærk stråling. Denne stråling har så sendt alt det overskydende stof (det der ikke blev dannet planeter af) væk. Grunden til at jorden ikke er overdækket med kratere er jordens pladetektonik.
Månen og himmelkuglen
I forhold til fiksstjernehimmelen foretager Månen et fuldt omløb på omkring fire uger - dette kaldes Månens sideriske omløbstid. I løbet af en time flytter Månen sig et stykke på himlen svarende til dens vinkeludstrækning set fra Jorden på omkring 0,5º.
Månen forbliver altid indenfor et bånd, kaldet for
Dyrekredsen, som strækker sig omkring 8º på begge sider af ekliptika. Månen krydser ekliptika ca. hver anden uge, hvilket sker i månebanens såkaldte knudepunkter. En betingelse for at sol- eller måneformørkelse kan indtræffe, er at Månen befinder sig i nærheden af et knudepunkt. Tiden som forløber mellem to på hinanden følgende passager af det opstigende knudepunkt betegnes Månens drakonitiske omløbstid.
Vores viden om Månen
I oldtiden troede man mange steder, at Månen jagtede Solen og omvendt, de blev oftest beskrevet som bror og søster. I nogle kulturer er månen en mand, i andre en kvinde. Månen mentes især at have indflydelse på frugtbarhed og fødsler. Man mente også at månen havde stor indflydelse på ens sind. Det kan man fx se i ordet månesyge, og det engelske ord lunatic som kommer af luna.
I middelalderen mente nogle at det var en "perfekt kugle", og andre at der var have på månen. Så sent som i 1920'erne mente man at Månen havde en atmosfære, i det mindste i populære science fiction fortællinger. I 1969 blev Neil Armstrong og Buzz Aldrin de første mennesker, der landede på Månen.
Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Månens selenografi og selenologi (dannet af Selene, den græske månegudinde).
Se også
- tidevand
- Måneillusionen
- Theia (planet)
Eksterne henvisninger
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.rumfart.dk/ Dansk Selskab for Rumfartsforskning]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/ Astronomy]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/School_Time/Science/Astronomy_and_Space/ School time: Astronomy and Space]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030703/NATUR/107040031/0/BYGGERI Ing.dk, 03.07.2003: Insekter navigerer med polariseret lys] Citat: "...skarabæen, Scarabaeus Zambesianus der lever i Sydafrika, eftergør biers og vikingers trick blot under langt vanskeligere forhold - i månelys...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/325290.stm 22 April, 1999, BBC News: Prehistoric Moon map unearthed]
Kategori:Måner
Kategori:Solsystem
Kategori:DK5 52.44
ja:月
ko:달
ms:Bulan (satelit)
simple:Moon
th:ดวงจันทร์
zh-min-nan:Go̍eh-niû Chambré HardmanEdward Fitzmaurice Chambré Hardman (1898-1988) was an Irish photographer.
Hardman was born in Dublin, Ireland. Aged 18 he spent four years as a regular officer in the Gurkha Rifles in India, after which he moved to Liverpool which became his permanent home. Influenced by his father's amateur experiments Hardman became interested in photography during his childhood, but did not establish a working practice until 1923 when he opened a portrait studio in Liverpool. While portraiture was Hardman's livelihood, his real photographic interest lay in landscape photography which he pursued throughout his life alongside his commercial practice. His most famous landscape photographs include "A Memory of Avignon"(1923), "The Copse" (1934)and "The Birth of the Ark Royal" (1950).
After Hardman's death a trust was established to protect and conserve his work. His house and studio at 59 Rodney Street, Liverpool is now run by the National Trust,UK and is open to the public.
Details of Hardman's Studio, National Trust, UK http://www.nationaltrust.org.uk
Further details of Hardman's landscape photography can be found in the PhD thesis "The Continuity of Landscape Representation:
The Photography of E.Chambré Hardman (1898-1988)" http://www.arklo.com/ech.htm
Hardman
Hardman
Hardman
online casinos Dorota Rabczewska cukrzyca Karty grafiki pozycjonowanie
|
|
|
|
