:: wikimiki.org ::

Månelanding

Månelanding

Månelandingen var en utrolig teknologisk bedrift i 1969, hvor man for første gang landsatte et menneske på Månen den 20. juli.

Optakt

Optakten til månelandingen var et løfte fra USA's præsident John F. Kennedy i starten af 1960'erne. Efter at rumkapløbet mellem USSR og USA var gået i gang, var rumfartsteknologien udviklet med stor hast - og det var af politiske årsager vigtigt, hvorvidt det var USSR eller USA, der først kom til Månen og vandt rumkapløbet. Det var naturligvis også for at demonstrere, hvem der var den anden part teknologisk overlegen. Men i 1969 landsatte NASA Neil Armstrong på Månen og med ordene "Et lille skridt for et menneske, men et stort for menneskeheden" afsluttede Armstrong rumkapløbet, men han havde også taget det første skridt i et nyt kapitel for menneskeheden og teknologien.

Landingen

Neil Armstrong Efter et par dages rejse ankom Neil Armstrong og hans team til Månen. Efter landing trådte astronauterne ud, og der blev bl.a. taget billeder og optaget film. Ved landingsstedet placerede de et amerikansk flag for at symbolisere noget i retning af "Her var vi!".

Flere månelandinger

Det har siden månelandingerne i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne ikke været nødvendigt at besøge Månen igen. Det er en risikofyldt rejse, og man har ikke meget at komme efter, som satellitter ikke kan klare. Astronauterne fra dengang bragte store mængder månesten og andre prøver fra overfladen med hjem. Yderligere geologiske analyser er blevet og bliver foretaget af satellitter. ESAs SMART-1-satellit vil desuden tage detaljerede billeder, der eventuelt kan afsløre om konspirationsteorierne er sande eller falske.

Se også

- Apollo-programmet
- Konspirationsteorier om månelandingen Kategori:Historie Kategori:Rumfart

Månen

:Denne side handler om Jordens drabant. Se måne for andre måner i solsystemet. Se måne (flertydig) for andre betydninger af måne. Månen er Jordens største drabant. Den har intet andet formelt navn end "Månen" selv om den engang imellem betegnes som Luna (Latin for måne) for at adskille den fra typebetegnelsen "måne". Ordet 'måned' er afledt af 'måne'.

De to sider

Månen vender altid den samme side mod Jorden. Den side, som vi kan se, kaldes for "forsiden" og den side af Månen, der vender væk fra Jorden, kaldes for "bagsiden". På grund af libration (svingninger) kan vi dog se ca. 59% af overfladen fra Jorden. Forsiden er dækket af omkring 30.000 kratere med en diameter på mindst 1 kilometer. Det største krater på Månen, og det største kendte krater i hele solsystemet er Sydpol-Aitken bassinet. Dette krater er placeret på bagsiden, nær ved sydpolen, og er omtrent 2.240 km i diameter og 13 km dybt. Disse kratere blev skabt af de mange himmellegemer, der blev sendt afsted, da solen havde opnået sin hovedserie, hvilket har forårsaget stærk stråling. Denne stråling har så sendt alt det overskydende stof (det der ikke blev dannet planeter af) væk. Grunden til at jorden ikke er overdækket med kratere er jordens pladetektonik.

Månen og himmelkuglen

I forhold til fiksstjernehimmelen foretager Månen et fuldt omløb på omkring fire uger - dette kaldes Månens sideriske omløbstid. I løbet af en time flytter Månen sig et stykke på himlen svarende til dens vinkeludstrækning set fra Jorden på omkring 0,5º. Månen forbliver altid indenfor et bånd, kaldet for Dyrekredsen, som strækker sig omkring 8º på begge sider af ekliptika. Månen krydser ekliptika ca. hver anden uge, hvilket sker i månebanens såkaldte knudepunkter. En betingelse for at sol- eller måneformørkelse kan indtræffe, er at Månen befinder sig i nærheden af et knudepunkt. Tiden som forløber mellem to på hinanden følgende passager af det opstigende knudepunkt betegnes Månens drakonitiske omløbstid.

Vores viden om Månen

I oldtiden troede man mange steder, at Månen jagtede Solen og omvendt, de blev oftest beskrevet som bror og søster. I nogle kulturer er månen en mand, i andre en kvinde. Månen mentes især at have indflydelse på frugtbarhed og fødsler. Man mente også at månen havde stor indflydelse på ens sind. Det kan man fx se i ordet månesyge, og det engelske ord lunatic som kommer af luna. I middelalderen mente nogle at det var en "perfekt kugle", og andre at der var have på månen. Så sent som i 1920'erne mente man at Månen havde en atmosfære, i det mindste i populære science fiction fortællinger. I 1969 blev Neil Armstrong og Buzz Aldrin de første mennesker, der landede på Månen. Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Månens selenografi og selenologi (dannet af Selene, den græske månegudinde).

Se også

- tidevand
- Måneillusionen
- Theia (planet)

Eksterne henvisninger

- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.rumfart.dk/ Dansk Selskab for Rumfartsforskning]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/ Astronomy]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/School_Time/Science/Astronomy_and_Space/ School time: Astronomy and Space]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030703/NATUR/107040031/0/BYGGERI Ing.dk, 03.07.2003: Insekter navigerer med polariseret lys] Citat: "...skarabæen, Scarabaeus Zambesianus der lever i Sydafrika, eftergør biers og vikingers trick blot under langt vanskeligere forhold - i månelys...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/325290.stm 22 April, 1999, BBC News: Prehistoric Moon map unearthed] Kategori:Måner Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.44 ja:月 ko:달 ms:Bulan (satelit) simple:Moon th:ดวงจันทร์ zh-min-nan:Go̍eh-niû

John F. Kennedy

billede:colorjfk.jpg
Præsident nr.:	35
Præsidentperiode:	20. januar 1961 - 22. november, 1963
Efterfulgte:	Dwight D. Eisenhower
Efterfulgt af:	Lyndon B. Johnson
Fødselsdato:	29. maj, 1917
Fødselssted:	Brookline, Massachusetts
Dødsdato:	Fredag, 22. november, 1963
Død i:	Dallas, Texas
Gift med:	Jacqueline Lee Bouvier
Erhverv:	Politiker
Politisk parti:	Demokrat
Vicepræsident:	- Lyndon B. Johnson

John Fitzgerald Kennedy (29. maj 1917 - 22. november 1963), ofte blot omtalt som JFK eller "Jack Kennedy", var fra 1961 til 1963 USA's 35. præsident. Bror til bl.a. Robert Francis "Bobby" Kennedy og Edward Moore "Ted" Kennedy. Kennedy blev valgt til den amerikanske kongres (Repræsentanternes Hus) i 1946, samme år som Richard Nixon, og i 1952 blev han valgt til Senatet. I 1954 forsøgte Kennedy uden held at blive opstillet til vicepræsident, men han tabte en kampafstemning på det demokratiske konvent til Senator Estes Kafauver fra Tennessee. Kennedy blev genvalgt til Senatet i 1958 og i 1960 blev han opstillet som demokraternes præsidentkandidat. Kennedy var den hidtil yngste, der var blevet valgt til præsident (om end Theodore Roosevelt var nogle måneder yngre da han blev præsident ved William McKinleys død), og han var den første romersk-katolske præsident. Han vandt over vicepræsident Richard Nixon, Eisenhowers vicepræsident i et meget tæt valgt i 1960. Han er bl.a. kendt for den cubanske missilkrise hvor den kolde krig var tæt på kanten til at blive varm. Han intensiverede desuden rumkapløbet ved offentligt at sætte det mål at sætte en mand på månen og sikkert få ham tilbage igen inden ti-året var omme. Trods Kennedys popularitet nu skal man ikke glemme, at temmelig mange dengang i USA opfattede ham som alt for liberal. For resten af verden stod han som eksponent for den globale amerikaner, der bl.a. skabte Fredskorpset (The Peace Corps). Her kunne unge mennesker hjælpe den tredje verden som alternativ til krigstjenste. I sin stab havde Kennedy en skribent med danske aner Ted Sorensen, der lagde pen til mange af Kennedys nu berømte taler. Efter attentatet på Kennedy blev vicepræsident Lyndon B. Johnson taget i ed som den 36. præsident. Billede:Us-halv-dollar-jfk-1964-forside_150.jpg Mønt som minde om Præsident Kennedy

Konspirationsteorierne

Mordet på John F. Kennedy rystede samtiden som en katastrofe og som efter de fleste katastrofer opstod en række konspirationsteorier, med mere eller mindre hold i virkeligheden.

Kennedys tidlige liv

Kennedy blev født i Brookline, Massachusetts, som søn af Joseph P. Kennedy, Sr. og Rose Fitzgerald. Joseph P. Kennedy opnåede store ting inden for politik, og blev udnævnt til USA's ambassadør i Storbritannien i 1938. John F. Kennedys var det andet fødte barn ud af ni. Søskende: Joseph Patrick Kennedy jr. (1915 – 1944), Rosemary Kennedy (født 1918), Kathleen Agnes Kennedy Cavendish (1920 – 1948), Eunice Mary Kennedy Shriver (født 1921), Patricia Kennedy Lawford (født 1924), Robert Francis Kennedy (1925 – 1968), Jean Anne Kennedy Smith (født 1928) og Edward Kennedy (født 1932).

Militærtjeneste

I foråret 1941, meldte Kennedy sig frivilligt til hæren men han blev afvist primært på grund af problemer med ryggen. I september samme år accepterede flåden ham dog. Han deltog i Stillehavskrigen hvor han tilsidst opnåede løjtnantsgraden og anførte en torpedo båd. Den 2. august, 1943, tog Kennedy's båd, PT-109, del i et natangreb nær ved New Georgia (der er i nærheden af Salomonøerne) da båden blev vædret af en Japansk destroyer. Kennedy blev kastet tværs over dækket hvorved han skadede sin allerede problematiske ryg. På trods deraf trak Kennedy en såret mand efter sig næsten 5 kilometer igennem havet. Han nåede tilsidst frem til en ø hvorfra hans besætning tilsidst blev reddet. For sine handlinger modtog Kennedy en medalje.

Se også

- Ich bin ein Berliner
- Attentatet på John F. Kennedy Kennedy, John F. ja:ジョン・F・ケネディ ko:존 F. 케네디 simple:John F. Kennedy th:จอห์น เอฟ. เคนเนดี

1960'erne

Århundreder: 19. århundrede - 20. århundrede - 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne - 1960'erne - 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 -----

Begivenheder

1960'erne blev et turbulent årti over hele jorden. Mange af kendetegnene ved 1960'erne udsprang af demografiske forhold især det store babyboom og enden for de europæiske koloniimperier.
- Kolonismens ophør; mange nye lande opnår uafhængighed i Afrika og Asien.
- Svinebugtaffæren.
- Menneskerettighedsbevægelsen; slutningen på raceadskillelse i Amerika.
- Den cubanske missilkrise.
- John F. Kennedy myrdes i 1963; hans bror Robert F. Kennedy myrdes i 1968.
- My lai massakren i vietnam 16. marts 1968 Martin Luther King Jr. myrdes den 4. april 1968.
- Hippie, stoffer & rock'n'roll indtager Woodstock-Festivalen i 1969.
- Surrealisme.
- Studenteruroligheder med efterfølgende vold mellem studenter og politi og soldater i USA, Frankrig, Mexico, Tjekkoslovakiet samt en række andre lande.
- Babyboom-generationen vokser op.
- Den første udbredte brug af prævention ved hjælp af p-pillen. Den seksuelle revolution.
- Stigende religiøse forskelle i Vesten. Kristendommen formindskes og ateisme får en rolle. Time Magazine spørger: "Er Gud død?".
- Vietnamkrigen og efterfølgende protester fører til Kent State Universitet's skyderier i maj 1970.
- Rock'n'roll udvikles og bliver meget populært. Beatles afløser Elvis Presley.
- Oprør i Frankrig.
- Foråret i Prag.
- Sverige indfører højrekørsel.
- USA foretager bemandet månelanding. Satelitter revolutionerer global kommunikation.
- 2001: A Space Odyssey
- James Bond film bliver populære.

Verdens ledere

- Dwight D. Eisenhower
- John F. Kennedy
- Lyndon Johnson

Sportsidoler

Kunstnere

- Julie Andrews
- Frankie Avalon and Annette Funicello
- Brigitte Bardot
- The Beach Boys
- The Beatles
- The Byrds
- The Kinks
- The Who
- The Rolling Stones
- Genesis
- Tony Curtis
- The Doors
- Bob Dylan
- Cary Grant
- Jimi Hendrix
- Alfred Hitchcock
- Dustin Hoffman
- Rock Hudson
- Janis Joplin
- Jack Lemmon
- Jerry Lewis
- Gina Lollobrigida
- Sophia Loren
- Dean Martin
- Paul Newman
- Sidney Poitier
- Peter Sellers
- Frank Sinatra
- Sonny and Cher
- John Wayne
- Raquel Welch å ja:1960年代 ko:1960년대 simple:1960s

Rumkapløbet

Rumkapløbet var en teknologisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA, der startede i 1957, da russerne opsendte Sputnik-sonden. Kapløbet kulminerede i 1969, da amerikanerne landsatte et menneske på Månen. ms:Perlumbaan angkasa

USA

Amerikas Forenede Stater er en føderal demokratisk republik primært beliggende i det centrale Nordamerika. Det er en union af 50 stater, 1 føderalt distrikt, og 14 territorier. Det kendes også som, mere eller mindre formelt: USA, De forenede Stater, Amerika eller Staterne. Amerikas Forenede Stater grænser mod nord op til Canada, og mod syd til Mexico. Dets territoriale farvande grænser op til Ruslands, Canadas, Bahamas’ og flere mindre landes territoriale farvande. Havene som omkredser landet er Stillehavet og Beringsstrædet mod vest, det Arktiske Hav i de nordligste dele, og Atlanterhavet, Den Mexicanske Golf og Det Caraibiske Hav i de østlige og sydøstlige områder. 48 af staterne ligger i regionen mellem Canada og Mexico, disse kaldes også de kontinentale stater. Alaska, som også nogle gange medregnes i de kontinentale stater, er adskilt fra de 48 stater beliggende imellem Canada og Mexico, og ligger i den nordvestlige del af Nordamerika. Hawaii, som er den 50. stat, ligger i Stillehavet. Hovedstaden, Washington, er sammenfaldende med Det Føderale Distrikt Columbia (Engelsk: Federal District of Columbia), som ligger imellem staterne Maryland og Virginia. USA har også diverse oversøiske territorier, deriblandt Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og U.S. Virgin Islands. Beboerne i de oversøiske territorier har status som amerikanske statsborgere, men er ikke repræsenteret i den amerikanske regering. Amerikas Forenede Stater blev officielt grundlagt den 4. juli 1776, da Kongressen, bestående af repræsentanter for de 13 britiske kolonier, underskrev Uafhængighedserklæringen. Den amerikanske valuta, dollaren, udstedes af USA's centralbank.

Historie

- USA's historie (1776-1789)
- USA's historie (1789-1849)
- USA's uafhængighedskrig
- Den amerikanske borgerkrig
- Wall Street-krakket

Se også

- Det hvide hus (regeringen)
- USA's største byer
- Amerikanske præsidenter
- Verdens lande Verdens lande

Eksterne henvisninger

- [http://www.abirdseyeviewof.com/USA.html A Birds Eye View Of United States of America Webcams]
- Kategori:Nordamerikanske lande Kategori:Forkortelser ja:アメリカ合衆国 ko:미국 ms:Amerika Syarikat simple:United States th:สหรัฐอเมริกา zh-min-nan:Bí-kok

NASA

NASA står for National Aeronautical & Space Administration, og er det amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Historie

NASA's forgænger var National Advisory Committee on Aeronautics (NACA), som blev dannet i 1915 for at fremme forskningen inden for luftfart i USA. I 1959 blev NACA reorganiseret og fik kontrol med selve rumprogrammet, som tidligere var blevet udført af forskellige dele af militæret.

Missioner

- Bemandede rummissioner
- Apollo
- Gemini
- Discovery
- Mercury
- Skylab
- Ubemandede rummissioner
- Mariner
- MESSENGER
- Mars Global Surveyor
- Cassini-Huygens
- Spirit
- Opportunity ja:アメリカ航空宇宙局 ko:미국항공우주국 simple:NASA th:องค์การนาซา

Apollo 11

Apollo 11
Emblem
250px
Statistik
Navn:	Apollo 11
Kaldenavn:	Kommandomodul: Columbia Månelandingsfartøj: Eagle (Ørnen)
Besætning:	3
Affyring:	16. juli, 1969 13:32 UTC Kennedy Space Center LC 39A
Månelandning:	20. juli, 1969 20:17:40 UTC 1,1 N, 23,8 Ø Mare Tranquillitatis (Stilhedens hav)
Månevandring:	2,5 timer
Tid på Månens overflade:	21,6 timer
Landing:	24. juli, 1969 16:50:35 UTC 13° 19 min N, 169° 9 min V
Varighed:	8 dage, 3 timer 16,58 minuter

Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding. Det var den femte bemandede mission i Apollo-programmet. :Det er kun et lille skridt for mennesket, et kæmpespring for menneskeheden. - Neil Armstrong Armstrong blev det første menneske, der betrådte Månen, fulgt af Aldrin. Collins forblev i kredsløb om Månen.

Højdepunkter

- Den 20. juli blev månelandingsfartøjet, kaldet Ørnen, skilt fra kommandosektionen Colombia på Månens bagside. Collins forblev i Columbia mens Ørnen med Armstrong og Aldrin ombord påbegyndte månelandingen.
- Efter en omhyggelig kontrol blev landingsmotoren på Ørnen tændt og nedstigningen begyndte. Under landingen bemærkede astronauterne at det planlagte landingssted var mere klippefyldt end forventet. Armstrong overtog derfor kontrollen og styrede månelandingsfartøjet ned på et mere jævnt terræn, senere kendt som Stilhedens base.
- Den 21. juli kl. 03.56.20 dansk tid, seks en halv time efter landingen, steg Armstrong ned på Månens overflade og udtalte de berømte ord: "Det er kun et lille skridt for mennesket, et kæmpespring for menneskeheden."
- Efter 21 timer og 36 minutter på månens overflade, blev startraketten på Ørnen tændt og de to astronauter vendte tilbage til Columbia medbringende 22 kg månesten. Astronauterne vendte tilbage til Jorden den 24. juli og blev modtaget som helte.

Missionen i tal

- Masse:
- Affyring: 2.923.387 kg
- Rumfartøj: 46.678 kg
- CSM-masse: 30.320 kg, heraf CM 5.960 kg og SM 24.360 kg
- LM-masse: 16.448 kg , heraf landingsdel 11.463 kg og returdelen 4.985 kg
- Jordkredsløb: halvandet kredsløb før turen mod Månen, knap et på tilbagetur
- Månekredsløb: 31

Besætning

- Neil Armstrong, kommandopilot
- Michael Collins, kommandomodulpilot
- Buzz Aldrin, pilot på månelandingsfartøj

Efterskrift

Buzz Aldrin Kommandomodulet er udstillet på National Air and Space Museum, Washington DC Månelandingsmodulet blev afkastet den 21. juli, 1969. Nedstyrtningsstedet på Månen er ukendt.

Eksterne henvisninger

- [http://www.hq.nasa.gov/alsj/frame.html NASA: Apollo Lunar Surface Journal] (på engelsk)
- [http://www.astronautix.com/flights/apollo11.htm Apollo 11 entry in Encyclopedia Astronautica] (på engelsk)
- [http://astrogeology.usgs.gov/Projects/LunarAtlas/maps/images/AP11tv.jpg Map of activities on Lunar surface for Apollo 11] (på engelsk)
- [http://www.abc.net.au/science/moon/computer.htm Description of The Lunar Module Computer] (på engelsk)

Fulgte efter :
Apollo 10

Apollo-programmet

Fulgt af :
Apollo 12

Kategori:Apollo-programmet ja:アポロ11号 ko:아폴로 11호

Flag

Et flag er et signalgivende stykke tøj der hænger på en pæl eller en kort stav (som i semafor) eller for at identificere bæreren, i denne sammenhæng kaldes det standart. Studiet af flag kaldes vexillologi.

Landes flag

Alle selvstændige lande har flag. Nogle lande har ét flag, som bruges i allesammenhænge, mens andre lande har flere forskellige flag. Opdelingen i hvilke flag, der benyttes hvor, varierer fra land til land, men man kan identificere seks grundtyper (naturligvis med store variationer). I Danmark er Dannebrog som stutflag såvel national- som koffardiflag, mens krigsflaget samt statsflaget til lands og til vands er splitflaget. Orlogsflaget er det kraprøde splitflag. Se også de nationale flag for oplysninger om andre landes nationale flag.

Se også

- Flagdag

Eksterne henvisningerer

- [http://www.fotw.us/flags/ Flags Of The World]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/docs/flagsoftheworld.html The World Factbook / CIA] Kategori:Flag ja:旗

1970'erne

Århundreder: 19. århundrede - 20. århundrede - 21. århundrede Årtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne - 1970'erne - 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne År: 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 ----

Begivenheder

- Oliekrise
- Gidseltagning i Iran
- Watergate-indbrud og -skandale.
- Richard Nixon træder tilbage
- Slut på Vietnamkrigen
- Frygt for atomkrig
- Høj inflation
- Høj arbejdsløshed
- Unix lavet sammen med C programmeringssproget
- PC-revolutionen
- Lommeregneren gør regnestokken gammeldags.
- Disco og punk rock-musik
- En tid med superstjerner og idoler i sport og musik, efter det store rumprogram i 1960'erne.
- Microsoft blev grundlagt.

Verdens ledere

- Anwar Sadat (ægyptisk præsident)
- Gerald Ford
- James Earl Carter
- Leonid Brezhnev
- Mao Zedong
- Menachem Begin
- Nelson Rockefeller
- Richard Nixon
- Spiro Agnew
- Walter Mondale

Sportsidoler

- Joe Namath
- Kareem Abdul Jabbar
- Larry Bird
- Terry Bradshaw
- Willie Mays

Kunstnere

- ABBA
- Alan Alda
- Alice Cooper
- Andy Griffith
- Bachman-Turner Overdrive
- Barry Manilow
- Billy Joel
- Bob Newhart
- Cheryl Tiegs
- David Bowie
- David Cassidy
- Electric Light Orchestra
- Elton John
- Elvis Costello
- Fleetwood Mac
- Carrol O'Connor
- Gary Coleman
- Gary Glitter
- Gloria Gaynor
- Gordon Lightfoot
- Jack Nicholson
- James Taylor
- Jimmy Buffet
- J.J. Walker
- John Travolta
- Johnny Whitaker
- Kiss
- Led Zeppelin
- Mark Hamill
- Marlo Thomas
- Mary Tyler Moore
- Olivia Newton-John
- Richard Dreyfuss
- Ron Howard
- Sean Cassidy
- Sex Pistols
- Steve Martin
- The Carpenters å ja:1970年代 simple:1970s

Geologi

Geologi (fra græsk γη (ge) - jorden λογος (logos) - videnskab) er læren om jordens fysiske struktur, f.eks. om de forskellige jordlag, jordens aktivitet f.eks. om vulkaner og jordskælv, og om jordens historie, f.eks. om de forskellige istider og om hvordan de ændrede landskabet.

Se også

- Geografi
- Palæontologi
- Jordens historie
- Geologisk formation
- Geologisk aflejring
- Sten og jordtyper

Kilder/Henvisninger

- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/

Eksterne henvisninger

- Geologi portalen: [http://www.geologi.dk/ geologi.dk]
- Google: [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Videnskab/Naturvidenskab/Geovidenskab/Geologi/ Geologi] Kategori:Geologi Kategori:DK5 55 ja:地質学 ko:지질학 th:ธรณีวิทยา

SMART-1

SMART-1 (Small Missions for Advanced Research in Technology) er ESAs første satellit der er sendt af sted til månen. Satellitten blev sendt af sted med en Ariane 5 løfteraket fra Kourou i Fransk Guyana den 28. september 2003 kl. 01.14 dansk tid. SMART-1 nåede frem til Månen i 2005. Forklaringen på den lange flyvetid skal findes i den nyudviklede ion-motor der afprøves med denne mission.

Kilder/henvisninger

- [http://www.esa.int/export/esaCP/SEMZPP0P4HD_Denmark_0.html ESA om SMART-1]

Apollo-programmet

Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet. Programmet blev indledt i 1961 hvor præsident John F. Kennedy erklærede at USA skulle lande en mand på Månen og få ham sikkert tilbage til Jorden i løbet af 1960'erne. Målet blev indfriet med Apollo 11 i 1969. Programmet fortsatte indtil 1972 med i alt seks succesrige landinger. Apollo-udstyr blev i de følgende år brugt til Skylab-programmet og det første fælles amerikansk-russiske rumprojekt, Apollo-Sojuz-testprogrammet i 1975, Navnet Apollo stammer fra den græske gud.

Bemandede missioner

- Apollo 1 - besætningen omkom ved en brand på affyringsrampen
- Apollo 7 - første bemandede Apollo-flyvning
- Apollo 8 - første bemandede flyvning rundt om Månen
- Apollo 9 - første bemandede flyvning med månelandingsmodulet
- Apollo 10 - første bemandede flyvning med månelandingsmodulet rundt om Månen
- Apollo 11 - første bemandede månelanding
- Apollo 12 - første præcisionslanding på Månen
- Apollo 13 - månelanding aflyst, da ilttank eksploderer på vej til Månen
- Apollo 14 - Alan Shepard bliver den eneste Mercury-astronaut, der lander på Månen
- Apollo 15 - første mission, der medbringer en månebil
- Apollo 16 - første månelanding i Månens bjergområder
- Apollo 17 - sidste bemandede månelanding i Apollo-programmet

Forrige program:
Gemini-programmet

Næste program:
Rumfærgeprogrammet

Eksterne henvisninger

- [http://spaceflight.nasa.gov/history/apollo/index.html Officielt netsted for Apollo-programmet] (på engelsk)
- [http://www.hq.nasa.gov/alsj/frame.html The Apollo Lunar Surface Journal] (på engelsk)
- [http://www.apolloarchive.com/ Apollo Arkivet] (på engelsk)
- ja:アポロ計画 ko:아폴로 계획

Kategori:Historie

Kategori:Samfund Kategori:Humaniora als:Kategorie:Gschichte ja:Category:歴史 ko:분류:역사 simple:Category:History th:Category:ประวัติศาสตร์

Kategori:Rumfart

Kategori:Transport Kategori:Astronomi

Pont

] Un pont és una estructura construïda per a salvar un obstacle físic, un riu, una vall, una carretera, una via de tren, etc... tot passant-hi per damunt. Actualment, són dissenyats i projectats per enginyers civils. Els ponts normalment estan fets de formigó, maçoneria o acer, tot i que també n'hi ha de fets amb altres metalls, fusta, cordes, canyes de bambú, o materials compostos més moderns. Bàsicament, l'estructura d'un pont és la següent:
- Un tauler, que és la part de l'estructura que suporta la circulació. Estructuralment, funciona com una llinda en la majoria de casos.
- Els estreps, que són les estructures que suporten el tauler en els seus dos extrems i que estan en contacte amb el terreny.
- Les piles, que són les estructures que suporten el tauler entre estreps. La magnitud principal d'un pont és la longitud entre recolzaments, anomenada llum, que pot anar dels pocs metres fins a gairebé 2 km i sol condicionar el disseny de l'estructura. L'altura entre els paraments inferior i superior del tauler s'anomena cantell. Cadascun dels trams entre dues piles consecutives (o una pila i un estrep) també s'anomena llum.

Història

Els ponts més antics foren segurament troncs que queien de manera natural als cursos d'aigua. Els primers ponts construïts per la mà de l'home es féren amb canyes, troncs i taulons, usant eventualment també pedres. llinda El arcs es van usar per primera vegada a l'Imperi Romà en nombroses construccions algunes de les quals encara existeixen. Els ponts romans eren de maçoneria ja que usaven ciments, per lligar les pedres i permetre resistir petites traccions. Durant el segle XVIII, es van fer moltes innovacions en el disseny de ponts de bigues de la mà de Hans Ulrich, Johannes Grubenmann i d'altres. segle XVIII Amb la Revolució Industrial al segle XIX es van desenvolupar ponts de gelosia de ferro forjat amb els que es van aconseguir llums (longitud lliure) més elevades. El ferro però encara no tenia la resistència suficient per a aguantar grans càrregues. La producció de ponts va veure's augmentada amb la construcció dels primers ferrocarrils i amb l'arribada de l'acer, de gran resistència i ductilitat, es van construir ponts més llargs, molts usant idees de Gustave Eiffel. El formigó armat, accidentalment descobert pel jardiner parisenc Monier, va esdevenir també material de construcció de molts ponts. El formigó pretensat també va usar-se en la construcció de ponts des de la seva invenció el 1928 de la mà del també francès Eugène Freyssinet. Al llarg dels últims anys també s'ha innovat amb d'altres materials com ara l'acer innoxidable o els plàstics reforçats amb fibres.

Classificació segons el seu ús

Un pont pot donar servei al ferrocarril o al trànsit rodat. Un pont de ferrocarril, carretera o autopista que salva una vall mitjançant unes quantes llums, s'anomena viaducte. Quan un pont passa per sobre d'una via s'anomena un pas elevat (o pas superior). Una passarel·la és un pont dissenyat per a ser utilitzat per vianants i/o fer de suport de serveis (canonades d'aigua potable, clavegueres, cablejat...). vianant] Un aqüeducte és un pont en un canal, fet per a transportar aigua en làmina lliure. És per això que tenen un pendent molt suau. canal Finalment, també cal destacar que alguns ponts són construïts per a un ús decoratiu o cerimonial. A l'antiga cultura xinesa i japonesa es feren nombrosos ponts amb una missió plenament decorativa (als jardins, construits sobre cursos d'aigua artificials) i també cerimonial. L'ús decoratiu també s'ha mantingut a molts ponts a parcs, i molts altres ponts combinen funcionalitat amb espectacularitat.

Tipologies estructurals

- Els ponts de tram recte són aquells formats per un tauler que treballa com a biga (simple, contínua, o cantilever) simplement recolzada en les piles i estreps. Dins d'aquesta tipologia s'hi troben els ponts de gelosia, on el tauler és format per una gelosia, normalment d'acer. També hi ha taulers fets amb bigues, llosa, o caixons. Els que tenen un sola llum solen ser de cantell constant, mentre que els formats per diverses llums, poden presentar cantell variable si les llums són prou importants. En aquest tipus de ponts, els trams extrems solen ser lleugerament més curts (aproximadament el 25 % més curts) que els centrals per aconseguir fletxes i girs similars a tot arreu. Image:Swanport Bridge.jpg|Swanport Bridge Imatge:The Little Belt Bridge (1935).jpeg|El pont de gelosia Lillebælt, Dinamarca Imatge:Spain Ebro river in Tortosa.JPG|Un pont de gelosia sobre el riu Ebre a Tortosa Tortosa]]
- Els ponts pòrtic són aquells ponts de tram recte en què s'encasta el tauler en algun suport. Normalment tenen només un sol tram i es busca molta rigidesa a flexió als estreps (per això sovint es desdoblen). Aquests muntants s'encasten als fonaments si el tauler és de formigó armat però cal alliberar el gir al peu (per exemple, amb una ròtula) quan és de formigó posttesat. També poden haver-hi ròtules entre piles, i en aquest cas es parla de ponts cantilever com el pont de Forth a Escòcia.
- Els ponts d'arc són aquells que resisteixen fonamentalment a compressió gràcies a la seva forma. N'hi ha de molt antics, fets de maçoneria i també de moderns, amb una biga corba (en forma de U invertida) dissenyada per a resistir les càrregues verticals sense flexionar-se, únicament comprimint-se (vegeu antifunicularitat). Dins la tipologia moderna (amb una biga diferenciada del tauler), normalment existeix un tauler pla (de forma més funcional que la biga arc) que es pot situar per sobre l'arc recolzat amb pilars (com el viaducte de Garabit, per sota penjat per cables o barres (com el pont del port de Sidney), o bé en una posició intermèdia. Es poden assolir llums força considerables. El rècord el té el pont de New River Gorge amb 518 metres. Image:Le pont d'Avignon depuis l'île de la Barthelasse.jpg|El Pont de Sant Beneset, a Avinyó, França Imatge:ponts d'arc (un parell de).jpg|Un parell de ponts d'arc de tauler superior Image:SydneyHarbourBridgeandOperaHouse_IB.jpg|Pont del port de Sydney a Sydney, Austràlia, de tauler inferior
- Les bandes teses són ponts molt esvelts dissenyats per a treballar purament a tracció, i és la tipologia antagònica als ponts d'arc. La seva forma s'assimila a la que agafaria un cable penjat des dels extrems de la banda (vegeu funicularitat). Solen ser de formigó pretensat amb forces de posttesat molt elevades per aconseguir comprimir el formigó malgrat la forma, de manera que el formigó acaba treballant com un arc amb una càrrega cap amunt introduïda pel pretensat. Molt sovint són passarel·les tot i que existeixen també ponts per a trànsit rodat suportats per una banda tesa (en aquest cas, és necessari un tauler per sobre la banda).
- Els ponts penjats són aquells que tenen unes torres per aguantar els cables portants (que van de torre en torre) d'on s'hi penja el tauler mitjançant cables verticals anometats pèndoles. Els cables portants cal que estiguin ancorats de manera segura a cada extrem del pont, doncs cada càrrega al pont es transforma en una tensió en aquests cables. És un tipus de pont agradable a la vista, com és el Golden Gate a l'entrada de la Badia de San Francisco. No és adequat per a transport ferroviari pesant doncs podria flectar sota un pes concentrat com el d'una locomotora. Molts ponts d'aquest tipus tenen els extrems de la llosa amb formes aerodinàmiques, per tal d'evitar efectes turbulents i aeroelàstics tals com els que van destruir el Pont de Tacoma Narrows. La llum pot arribar fins a gairebé els 2000 metres del Pont Akashi-Kaikyo, rècord absolut de llum. Image:Golden-Gate-Bridge.jpg|El Golden Gate a San Francisco, USA Image:Pont penjat d'Amposta.JPG|El pont penjat sobre l'Ebre a Amposta, obra de J. Eugenio Ribera, 1921 Eugenio Ribera]]
- Els ponts atirantats (o d'obencs) també tenen torres, però els cables que en surten (tirants) s'ancoren directament al tauler. Quan de les torres en surten més de 2 cables es parla de ponts atirantats multicable. Aquesta és la més moderna de les tipologies estructurals i s'ha arribat a cobrir llums de més de 1000 metres (Pont d'Öresund, a Dinamàrca - Suècia).

Classificació segons el tauler

Els ponts sovint són classificats també segons el tipus de tauler que tinguin. Així, hom parla de:
- Pont de bigues prefabricades: típicament de formigó armat, pretesat, posttesat o metàl·liques, és l'hereu directe del pont de troncs, fet actualment de bigues amb forma de I, π o Ω invertida. S'usa molt actualment en ponts de tram recte de llums menors de 40 metres ja que són molt barats.
- Pont amb tauler llosa: típicament de formigó armat o posttesat. La llosa permet fer ponts amples amb una gran llibertat de formes en planta. Sovint les lloses incorporen alleujaments de porexpan. Les llums solen estar entre 8 i 45 m.
- Pont amb tauler caixó: es tracta d'una secció molt lleugera i eficaç des del punt de vista estructural. Solen usar-se en ponts de tram recte, a partir de 30 m de llum i solen ser de formigó pretensat. També n'hi ha de metàl·lics o mixtos. També solen diferenciar-se els ponts de secció constant dels ponts de cantell variable, que varien la seva secció en funció de les tensions sol·licitades en cada punt.

Altres tipus de ponts

formigó pretensat] Un pont llevadís és un pont on el tauler pot elevar-se, típicament per deixar pas a vaixells alts o simplement per tallar el pas al trànsit que serveixen. El més famós de tots els ponts llevadissos és el pont de la Torre, a Londres. Si el tauler és capaç de retirar-se també però girant sobre un pivot, es parla de pont giratori. També existeixen ponts amb el tauler capaç d'hissar-se verticalement. pont giratori]] Els ponts de pontones (o pontons) són ponts flotants suportats per pontones amb una flotació suficient per a aguantar el pont i les càrregues dinàmiques. Mentre que els ponts de pontones són normalment estructures provisionals, alguns aguanten molt de temps. Els ponts flotants permanants són útils a aigües arrecerades, on no és econòmic contruir fonaments. Si és necessària una secció elevada per a permetre el pas de vaixells, es pot construir o bé fer una secció mòbil.

Procediments de construcció

Els sistemes de construcció de ponts de formigó més usats són els següents:
- Col·locació de bigues: les bigues prefabricades de formigó es poden col·locar amb grua o bé amb un llançabigues, una gran biga de gelosia preparada amb uns llasts mòbils i específicament dissenyada per col·locar bigues. La plataforma se sol materialitzar posteriorment amb el formigonat in situ d'una `llosa que sol encofrar-se en una prellosa recolzada directament sobre les bigues.
- Construcció sobre cintres: els ponts de formigó es poden construir in situ recolzant els encofrats en una cintra, que és una estructura des de terra per a recolzar-los. En ponts suficientment curts pot ser econòmic construir una cintra per a tota la longitud, però si el pont és més llarg, sempre és més rentable avançar tram a tram i usar només dos jocs de cintra: mentre s'endureix el formigó d'un tram es desmunta la cintra del tram anterior ja endurit i es munta en el següent.
- L'empenta de llinda és una tècnica molt utilitzada per a ponts molt llargs de molts trams de llums curtes amb rasants en pendent constant i plantes o bé rectes o bé circulars (mai clotoides). Consisteix en formigonar el tauler per dovelles (petits trams) que solen tenir en aquest cas longituds iguals a la meitat de la llum del pont. Un cop endurida una dovella, es desencofra i s'empeny longitudinalment el tauler construït, de manera que es pot formigonar la següent dovella en el mateix parc. Òbviament, les piles han d'estar construïdes en arribar-hi el tauler empès i solen ser força potents per poder absorvir els esforços que ocasionarà el fregament del tauler en moure's; aquest fregament es redueix força amb la utilització de tefló com a superfície de lliscament. Per reduir els esforços que ocasionaria el tauler just abans d'arribar a una pila, sempre s'utilitza un pic de llançament, una gelosia metàl·lica (molt més lleugera que el formigó) i que es sol reutilitzar diverses vegades per amortitzar el seu alt cost.
- La construcció per voladissos successius és la que sol fer-se en trams de llum llarga (entre 60 i 300 m) de formigó pretensat i l'avanç és de dovella en dovella a partir de l'anomenada dovella 0 al capdamunt d'una pila. Així, el tauler es va materialitzant de mica en mica des de cada pila, fins a la dovella de clau que uneix els dos voladissos. Per qüestions d'equilibri, cal ancorar provisionalment el tauler a terra o encastar-lo a la pila, també provisionalment. Bàsicament, hi ha tres meneres de procedir:
- Les dovelles són formigonades in situ en un encofrat penjat d'un carro sobre rails llastat o ancorat.
- Les dovelles són formigonades in situ en un encofrat penjat d'una gran biga auxiliar, de longitud dos trams. Així, les dovelles poden ser força més llargues que en el cas anterior.
- Les dovelles es prefabriquen a terra i són col·locades després amb una grua. La unió entre dovelles es garanteix amb claus de tallant i pretensat. L'última dovella cal formigonar-la in situ.

Ponts famosos

- Pont Akashi-Kaikyo
- Pont de Londres
- Pont de Galata
- Viaducte de Millau
- Tower Bridge, Londres

Enllaços externs

- [http://www.structurae.de/ Structurae] - Base de dades i recull fotogràfic de tota mena d'estructures a nivell internacional (en alemany, anglès o francès)
- [http://pghbridges.com/basics.htm Guia terminològica molt gràfica per a la classificació estructural] (en anglès).
- [http://filebox.vt.edu/users/aschaeff/titlepage.html Desastres en ponts] (en anglès) categoria:Enginyeria categoria:Enginyeria civil categoria:Ponts ja:橋 ko:다리 ms:Jambatan simple:Bridge

Rolety Skr�ty angielskie �mieszne filmy elitarne.info darmowe statystyki

:: RELATED NEWS ::

Japanische Besatzungzeit
Ilje Sidae ist der koreanische Begriff für die japanische Besatzungszeit, die von der Annexion 1910 bis zum 15. August 1945 dauerte. Während der Kolonialzeit wurden den Koreanern viele Rechte verwehrt. Dies beinhaltete unter anderem das Recht auf Versammlung und Organisation, Redefreiheit und eine unabhängige Presse. <

Ted Schroeder
Fredrick Rudolph Ted Schroeder (
- 21. Juli 1921 in Newark (New Jersey), USA) ist ein ein ehemaliger Tennisspieler. Er gewann 1949 das Herreneinzel in Wimbledon und erreichte im gleichen Jahr auch das Doppelfinale. Bei den 28. Januar 1860 in Fürth; † 22. Januar 1934 in Leipzig) war ein deutscher Astronom. Bauschinger war ab 1896 Direktor des Astronomischen Recheninstituts in Berlin. Von 1909 bis 1918 wirkte er als Direktor der Landsberg am Lech spielte als bayerische Kleinstadt eine besondere Rolle im Nationalsozialismus. 1924 verbüßte Adolf Hitler in Landsberg einen Teil der Festungshaft, zu der nach dem gescheiterten Putsch des Jahres 1923 ("14. August 1740 in Cesena, Italien; † 20. August 1823 in Rom) war Papst von 1800 bis zu seinem Tod

Luftwaffenmuseum der Bundeswehr
Das Luftwaffenmuseum der Bundeswehr in Berlin-Gatow (Flugplatz Gatow) ist neben dem Militärhistorischen Museum der Bundeswehr eines der größten militärhistorischen Museen der deutschen Streitkräfte. Es hat die Aufgabe, die deutsche militärische Luftfahrt von den Anfängen bis zur Gegenwart mit dem besonderen Schwerpunkt der Geschichte der Luftwa

Absperrung (Straßenverkehr)
Mit Absperrungen wird ein Bereich abgegrenzt, in dem sich Verkehrsteilnehmer nicht aufhalten dürfen. Gründe können dafür sein:
- Baustellen
- Sperrungen anderer Art
- Umleitungen Für Absperrungen im innerstädtischen Bereich werden hierzu Absperrschranken in Kombination mit Warnbaken genutzt, auf Autobahnen hingegen finden nur Warnbaken Verwendung.

Geschichte

Bis ca. 2003 waren in Deutschland überwiegend hölzerne oder metallene Absperrschranken im Einsatz. Beide Varianten waren leicht zu transportieren und boten ein

Bauschinger
Julius Bauschinger (
- 28. Januar 1860 in Fürth; † 22. Januar 1934 in Leipzig) war ein deutscher Astronom. Bauschinger war ab 1896 Direktor des Astronomischen Recheninstituts in Berlin. Von 1909 bis 1918 wirkte er als Direktor der Colorado Springs, Colorado, ist bekannt geworden durch die in ihm befindliche US-Militärbasis Cheyenne Mountain Air Force Station (CMAFS), welche unter anderem das North American Aerospace Defense Command (NORAD) und die Weltraumsatelliten-Überwachung umfasst. Etwa 1.400 Menschen arbeiten sozusagen "im Berg". Der Haupteingang befindet sich bei den Koordinaten .