:: wikimiki.org ::

Magnetfelt

Magnetfelt

I fysik er et magnetfelt et felt, som omgiver en magnet. Et felt, i denne sammenhæng, er et vektorfelt, som består af vektorer for hvert punkt i rummet, som evt. ændrer sig over tid. Magnetfelter dannes ved ladning i bevægelse. Ladning og et magnetfelt påvirker hinanden gensidigt, når en af dem er i bevægelse i forhold til den anden. Subatomare partiklers kvantemekaniske spin danner også et magnetfelt og dette er kilden til feltet i ferromagnetisme, som er årsagen til almindelige magneters magnetfelt. I fjernsynets billedrør anvendes et magnetfelt genereret af 4 afbøjningsspoler til at afbøje elektroner med. Se billedrør.

Se også

- Magnetisme
- elektromagnetisme
- Elektromotor
- Elektromagnet Kategori:Fysik ja:磁場

Fysik

Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Vektor (matematik)

Vektorer anvendes inden for bl.a. fysikken, fordi de gør det nemmere at regne med eksempelvis kræfter, hastigheder og acceleration.

Kort forklaring

En vektor er et matematisk objekt, der er karakteriseret ved at have en størrelse og en retning. En vektor er et element i et vektorrum. (dette er en koordinatfri beskrivelse af vektoren).

Definition af vektor

En vektor er egentlig blot en ret linje, hvortil der er knyttet en række særlige egenskaber. Dog er det som altid er kendetegnende for en vektor, at den har både en størrelse og en retning.

Notation

En vektor noteres, ved at skrive navnet på en vektoren og lave en pil eller streg over navnet.

\vec a

Som fortalt har en vektor både størrelse og retning. Umiddelbart kan dette omsskrives på to måder. Hvis du fx har en vektor, med længden 5 og vinklen 45 grader i forhold til vandret (x-aksen) skriver du:

\vec a=5 \angle 45^\circ

Men når man regner med flere vektorer samtidigt, er denne notation upraktisk. Den findes derfor en anden notation, opskrevet på matrixform. Her opfatter man vektoren som en retvinklet trekant, og angiver hvor langt den når hen ad x-aksen og hvor langt den når hen ad y-aksen.

\vec a=

Hvis du har en vektor opskrevet på den første måde, og ønsker at omskrive den til matrix-form, gøres det således:

\vec a=L \angle v

\vec a=

Addition af vektorer

Når du skal lægge to vektorer sammen (svarer til at finde den resulterende kraft), får du en ny vektor, der kaldes sumvektoren. Denne er normalt benævnt med

\vec r

. Hvis du har to vektorer:

\vec a=

\vec b=

Lægges de sammen på denne måde:

\vec r=

Hvis du har tre eller flere vektorer lægges de sammen, efter samme princip (x koordinaterne lægges sammen og y koordinaterne lægges sammen).

Subtraktion af vektorer

Vektorer trækkes fra hinanden, efter samme princip, som man lægger sammen. Dog opfatter man vektorers differens som:

\vec a + (-\vec b)

At man skriver

-\vec b

betyder simpelthen at vektoren vendes og går i den modsatte retning. Det opfattes også som:

(-\vec b)=

Men dette bruges kun grafisk. Analytisk trækker man vektorer fra hinanden ved at sige:

\vec r=

Skalering af vektor

Når man fordobler en vektors længde, ganger man x-koordinatet og y-koordinatet med skaleringsfaktoren. Formlen er givet ved:

n \cdot \vec a=

Længde af vektor

Når du har opskrevet en vektor på matrix-form, skal du bruge en bestemt formel til at finde vektorens længde. Eftersom man faktisk kan opfatte en vektor som et retvinklet trekant, kan man bruge Pythagoras til at bestemme vektorens længde. En vektors længde er noteret som:

|\vec a|

Formlen for en vektors længde er givet ved:

|\vec a|=\sqrt

Se også

- Vektor - for andre betydninger. Kategori:Vektorer ja:ベクトル (数学) ko:벡터

Rumtid

I Einsteins specielle og almene relativitetsteori er tid og det 3-dimensionale rum slået sammen til et enkelt 4-dimensionalt manifold kaldet rumtid. Et punkt i rumtiden bliver benævnt en hændelse. Enhver hændelse har 4 koordinater (t, x, y, z). Relaterede artikler:
- Gravitation
- Præcession
- Sort hul (astronomi) Relaterede science-fiction artikler:
- Alcubierre drive
- Ormehul
- Warp drive

Eksterne henvisninger

- [http://www.natnet.dk/udfordringer/naturbyggesten/naturkraefter/ NatNet: Hvordan virker naturkræfterne?]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Physics/Relativity/ Relativity], [http://directory.google.com/Top/Science/Physics/Relativity/Special_Relativity/ Special Relativity]
- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/force.htm Robert Rutkiewicz: Explaining Particle Force] Citat: "...Particles move together not because there is something pulling them together, they all are traveling in the straightest line possible, its just that space is curved..."
- [http://archive.ncsa.uiuc.edu/Cyberia/NumRel/NumRelHome.html University of Illinois: Spacetime Wrinkles] (med video).
- [http://www.theory.caltech.edu/people/patricia/st101.html Caltech: Spacetime 101]
- [http://www.astro.ku.dk/~cramer/RelViz/ KU.dk, Michael Cramer Andersen: Geometry Around Black Holes] A WWW Exhibition in Relativistic Computer Dynamics and Visualization.
- [http://cfa-www.harvard.edu/seuforum/explore/features/distort.htm Harvard: UNIVERSE! - Features: Distorting Space and Time]
- [http://math.ucr.edu/home/baez/physics/Relativity/GR/gravity.html Physics FAQ, By Martin Hogbin, 11 February 1998, What causes Gravity?] Citat: "...[Dette bud indeholder ikke kvantemekanikkens teori!] The world we live in consists of four dimensions, the three space dimensions and one that is not exactly time but is related to time (it is in fact time multiplied by the square root of -1 [i, j, det imaginære 'fortegn']). This is not at all easy to understand but it means that space-time as we call it has some rather weird properties. In particular, when you move through one of the space dimensions you also travel, unwittingly, through time...."
- [http://einstein.stanford.edu/content/story_of_gpb/gpbsty1.html Stanford: What is Gravity Probe B?] Physicists and engineers at Stanford University have created a wide range of exotic technologies to perform a satellite experiment that will probe the very foundations of space time.
- [http://einstein.stanford.edu/content/story_of_gpb/gpbsty3.html Stanford: The Geodetic Effect: Measuring the Curvature of Space-time] Citat: "... Third, most important, Gravity Probe B investigates the gravitational action of moving matter. Matter moving through space-time can be thought of as creating a new force -- gravitomagnetism -- which John Wheeler..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/09/040908091101.htm 2004-09-09, Sciencedaily: NASA Gravity Probe B Mission Enters Science Phase, Ready To Test Einstein's Theory]
- Stanford, Dr. Sten Odenwald, [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/qanda.html Special & General Relativity Questions and Answers]:
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q1347.html How are electromagnetism and space-time related, and can electromagnetic fields exert a force on space-time?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/a11277.html What happens in the space between gravitating bodies?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/a11134.html If space exists, what is it?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/a10743.html What is the relationship between space and time?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/a10591.html Does space have more than 3 dimensions?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q2916.html What is the simplest evidence that there are more than 4 dimensions?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q2850.html How do you explain Einstein's relativity theory to a 12 year old?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q1669.html Is gravity the exchange of gravitons, or the curvature of space-time?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q909.html What happens to the fabric of space-time when an object moves through it near the speed of light?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q710.html Does 'now' have a size instead of being a point in spacetime?]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/562-1.html Number 562 #1, October 23, 2001 Physics News Update: Loop Quantum Gravity] Citat: "...Loop Quantum Gravity (LQG), rival of string theory in the quest to unite quantum mechanics with general relativity...In loop theory, the merger is attempted by imagining that space itself consists of moveable tiny loops..."
- [http://www.rsystem.org/rs/cwkvk/glimpses.htm Glimpses of a new paradigm. K.V.K. Nehru] Citat: "...Dewey B. Larson introduces the new paradigm that motion is the basic and sole constituent of the physical universe, and space-time is the content—not the container—of the universe...", [http://www.reciprocalsystem.com/dbl/ Dewey B. Larson (1898-1990)]
- [http://www.reciprocalsystem.com/spu/spums2.htm Dewey B. Larson: ] Citat: "...Time is the reciprocal of space... Instead of space and time we have have space-time..." Kategori:Fysik ja:時空 ko:시공간

Elektrisk ladning

Ladning eller mere præcist elektrisk ladning er et fundamentalt begreb inden for fysikken. Ladning er en slags ophobning af elektricitet på eller i et legeme eller en partikel. Der er to typer af ladning, positiv ladning og negativ ladning. To ladninger af samme fortegn frastøder hinanden, hvorimod to ladninger af modsat fortegn tiltrækker hinanden. Den præcise størrelse af denne kraft er udtrykt i Coulombs lov hvori retningen af kraften (frastødende eller tiltrækkende) elegant fremkommer som fortegnet af produktet af de to ladningstal. Ladning kendes i dagligdagen fra statisk elektricitet som for eksempel opstår når plastic gnides mod hår. Den tiltrækkende kraft er ofte tydelig.

Måleenhed

SI-enheden for ladning er coulomb der forkortes C.

Ladningens mikroskopiske baggrund

Ladning er en grundlæggende egenskab ved de fleste fundamentale elementarpartikler. Elektronen, myonen og tauonen har alle en ladning på -1,602·10^-19 coulomb. Den numeriske værdi af dette tal, 1,602·10^-19 C, kaldes elementarladningen og forkortes ofte e. Elektronens ladning er således -e. Også kvarkerne har ladning på enten +(2/3)e eller -(1/3)e. Ladningen af større partikler (hadroner) får man simpelthen ved at addere ladningerne på de kvarker der indgår i dem. Således får man fx at protonens ladning er +e, og at neutronens er 0. Alle kendte elektriske ladninger stammer fra de ladede leptoner (elektron, myon, tauon), kvarkerne og/eller deres antipartikler. Neutrinoer har ingen ladning.

Ladning og strøm

Elektrisk strøm er blot en transport af elektrisk ladning, for eksempel igennem en ledning. Størrelsen eller styrken af strømmen defineres som den ladning Q der passerer et bestemt punkt på ledningen, divideret med den tid Δt som "passagen" tager. Altså

I = Q/\Delta t

. Strøm kan således opfattes som ladning pr. tid eller en slags "ladningshastighed". Hvis der passerer 1 coulomb pr. sekund, siges strømstyrken at være 1 ampere. Kategori:Elektricitet ja:電荷 ko:전하

Subatomar partikel

Partikler, som er mindre end et atom, kaldes subatomare partikler.

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

I fysikken kan partikler have følgende 4 fundamentale vekselvirkningsegenskaber i partikelfysikkens Standardmodel. Det skal bemærkes at gravitation er selvstændig, da den ikke er indeholdt i Standardmodellen (kilde: [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]):
- Egenskaber
- Elektromagnetisme. (Teori: QED). Påvirker partikler med ladning - vekselvirkningskvant; foton.
- Svage kernekraft. Påvirker partikler med Flavor - vekselvirkningskvanter; W og Z bosoner.
- Stærke kernekraft. (Teori: QCD).
- Fundamentale stærke kernekraft. Påvirker partikler med farveladning; kvarker og gluoner - vekselvirkningskvant; gluon.
- Residuelle stærke kernekraft. Påvirker partikler med ??; hadroner - vekselvirkningskvant; meson.
- Gravitation. Påvirker alt med en masse eller energi (dvs. alle subatomare partikler) - vekselvirkningskvant; graviton (som endnu ikke er eksperimentelt påvist).

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

I fysikken forsøger man bl.a. at finde ud af om nogle af de kendte 4 fundamentalkrafter kan forenes, med det formål at finde en bedre samlet teori. Det er lykkedes for elektromagnetismen og den svage kernekraft, at få dem samlet i den fælles elektrosvage vekselvirkning. De 2 resterende teorier teorien om alting og den store samlende teori er ikke realiseret endnu.
- Egenskaber
- (Formodet teori: Teorien om alting)
- (Formodet teori: Den store samlende teori, GUT)
- Elektrosvage vekselvirkning. (Accepteret teori: GSW)
-
- Elektromagnetisme
-
- Svage kernekraft
- Stærke kernekraft
-
- Fundamentale stærke kernekraft
-
- Residuelle stærke kernekraft
- Gravitation

Partikelklassifikation

Stofs subatomare partikler består af elementarpartikler og de subatomare partikler kan klassificeres i:
- Subatomar partikel
- Stof
- Fermioner, (stofpartikler der har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
- Baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft) f.eks. hadroner dvs. protoner og neutroner.
-
- Kvarker: u-kvark, d-kvark, c-kvark, s-kvark, t-kvark, b-kvark og deres antipartikler.
- leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft): elektroner, myoner, tauoner, elektronneutrinoer, myonneutrinoer, tauonneutrinoer og deres antipartikler.
- Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere) (Har spin 0, 1, 2,...).
- (gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner)

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	el.lad./\|e\|	strangeness	Antipartikel
Positiv pion	π⁺	ud	139 MeV	2,6 - 10^-8s	+ 1	0	Negativ pion
Negativ pion	π^-	ud	139 MeV	2,6 - 10^-8s	- 1	0	Positiv pion
Neutral pion	π⁰	uu+dd	135 MeV	8,3 - 10^-17s	0	0
Positiv kaon	K⁺	us	494 MeV	1,2 - 10^-8s	+ 1	+ 1	Negativ kaon
Negativ kaon	K^-	us	494 MeV	1,2 - 10^-8s	- 1	- 1	Positiv kaon
Neutral kaon	K⁰	ds	498 MeV	5,2 - 10^-8s og 8,9 - 10^-11s	0	+ 1	Anti-kaon
Anti-kaon	K⁰	ds	498 MeV	5,2 - 10^-8s og 8,9 - 10^-11s	0	- 1	Neutral kaon
Jot-Psi	J/Ψ	cc	3097 MeV	0,8 - 10^-20s	0	0
Y(3940)	Y(3940)	cc	3940 MeV
Ypsilon	Y	bb	9460 MeV	1,3 - 10^-20s	0	0

I tabellen er symbolet for anti-kaonen vist med understregning. I litteratur anvender man overstregning, men det har HTML endnu ikke mulighed for. Den neutrale kaon og anti-kaon findes i to forskellige versioner med forskellig halveringstid. De neutrale pioner, jot-psi og ypsilon er deres egne antipartikler. I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget nye partikler, som består af 2 kvarker:
- [http://physicsweb.org/article/news/8/6/11 18 June 2004, PhysicsWeb: New particle baffles physicists]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/5/11/1 18 May 2005, PhysicsWeb: Particle physicists discover new meson] Citat: "...the first "hybrid meson"..."

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
Proton	p	uud	938,3 MeV	stabil eller > 10³² år	1/2	+ 1	0	0
Neutron	n	udd	939,6 MeV	932 s	1/2	0	0	0
Lambda	Λ	uds	1116 MeV	2,6 - 10^{- 10}s	1/2	0	- 1	0
Sigma-plus	Σ⁺	uus	1189 MeV	0,8 - 10^{- 10}s	1/2	+ 1	- 1	0
Sigma-nul	Σ⁰	uds	1192 MeV	5,8 - 10^{- 20}s	1/2	0	- 1	0
Sigma-minus	Σ^-	dds	1197 MeV	1,5 - 10^{- 10}s	1/2	- 1	- 1	0
Xi-nul	Ξ⁰	uss	1315 MeV	2,9 - 10^{- 10}s	1/2	0	- 2	0
Xi-minus	Ξ^-	dss	1321 MeV	1,6 - 10^{- 10}s	1/2	- 1	- 2	0
Omega-minus	Ω^-	sss	1671 MeV	0,9 - 10^{- 10}s	3/2	- 1	- 3	0
Lambda-C-plus	Λ_C⁺	udc	2282 MeV	2,3 - 10^{- 13}s	1/2	+ 1	0	+ 1

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget partikler, som formodentlig består af 4 kvarker:
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3277579.stm 18 November, 2003, BBCNews: Scientists find mystery particle] Citat: "...To explain it, theoretical physicists may have to modify their theory of the colour force; or make X(3872) the first example of a new type of meson, one that is made from four quarks (two quarks and two antiquarks)...".
- [http://www.physicsweb.org/article/news/7/11/7 14 November 2003, Physics Web: New particle turns up in Japan] Citat: "...X(3872)..."
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0309032 8 Sep 2003, High Energy Physics: Observation of a narrow charmonium-like state in exclusive B+ -> K+ pi+pi- J/psi decays]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/643-1.html June 26, 2003, Physics News Update: The Meson Ds(2317)]

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
X(3872) "mystery meson"	?	-	3872 MeV	?	?	?	?	?
D_s(2317)	?	-	2317 MeV	?	?	?	?	?

Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner

I disse www-sider fortælles, at der er blevet opdaget flere partikler, som består af 5 kvarker:
- [http://physicsweb.org/articles/world/18/2/4 Physics in Action: February 2005: Do pentaquarks really exist?] Citat: "...Results from a growing number of experiments at laboratories around the world are casting doubt on the recent discovery of particles containing five quarks..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/3/18 CERN Courier: The challenge of the pentaquarks]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040126072245.htm 2004-01-26, Sciencedaily: The Pentaquark: The Strongest Confirmation To Date]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/644-1.html Number 644 #1, June 30, 2003, Physics News Update: A Five-Quark State Has Been Discovered].
- [http://www.phy.ohiou.edu/%7Ehicks/thplus.html Kenneth Hicks: Physicists Find Evidence for an Exotic Baryon]
- [http://www.physicstoday.org/vol-56/iss-9/p19.html Physics today, September 2003: Four Experiments Give Evidence of an Exotic Baryon With Five Quarks]
- [http://www.cerncourier.com/main/article/43/10/1 December 2003, CERN Courier: New five-quark states found at CERN]
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0310014 (hep-ex/0310014) Observation of an Exotic S = -2, Q = -2 Baryon Resonance in Proton-Proton Collisions at the CERN SPS]
- [http://www.physicsweb.org/article/news/8/3/9 17 March 2004, Physics Web: Charmed pentaquark appears at DESY]
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0403017 hep-ex/0403017: Evidence for a Narrow Anti-Charmed Baryon State]

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
Theta-plus	Θ⁺	uudds	1540 MeV	?	?	+1	+1	?
Xi-minus-minus	Ξ^{- -}	ddssu	? MeV	?	?	-2	-2	?
Xi-zero	Ξ⁰	dussd	1862 MeV	?	?	0	-2	?
"Charmed pentaquark"	?	uuddc	3099 MeV	?	?	?	?	-1

Se også

- Elementarpartikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Fysik
- Kvantemekanik

Eksterne henvisninger

- [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]
- [http://www.nakskov-gym.dk/fysik/la/partikelfysik_webmappe/partikelfysik_hovedside.htm Nakskov Gymnasium: Partikelfysik]
- [http://www.astro-w.dk/rummet/universet/ AstronomyWebsite - The way to heaven...]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/forenet.htm (Ukendt oversætter) Steven Weinberg: En forenet fysik i år 2050?]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://cft.fis.uc.pt/eef/ Eef van Beveren]
- [http://unisci.com/stories/20013/0828012.htm UniSci: Anti-Proton Mass And Charge Measured For First Time] Citat: "...In this case, the values agree with those of the proton (allowing for the opposite charge) to within 60 parts per billion...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1504267.stm 22 August, 2001, BBCNews: Physicists make 'strange' matter] Citat: "...Strange matter, however, is composed of up, down, and strange quarks...."
- [http://unisci.com/stories/20021/0121021.htm 21-Jan-2002 UniSci: Quantum Gravitational States Observed For First Time] Citat: "...The researchers report seeing a minimum (quantum) energy of 1.4 picoelectron volts (1.4 x 10^-12 eV)..."
- [http://lhcb-public.web.cern.ch/lhcb-public/html/cpviolationtoc.htm LHCB: Everything you ever wanted to know about CP violation and never dared to ask]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/291299.stm BBC News 5-3-1999: 'Sensational' anti-matter discovery] "...The phenomenon they think they spotted is technically called direct Charge-Parity (CP) violation. It means that particles behave differently if you swap matter for anti-matter and also swap left and right. ...The observation of direct CP violation is an exciting one for physicists as it disagrees with all the currently held theories about the nature of matter. "
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://jgalvez.home.cern.ch/jgalvez/School/pdf/LM-WeakIteractions.pdf Jose Galvez: Chapter 1 Electrodynamics (pdf)]
- [http://web.mit.edu/redingtn/www/netadv/qft.html Annotated Physics Encyclopædia: Quantum Field Theory]
- [http://pdg.lbl.gov/ University of California: Particle Data Group]
- [http://bloodaxe.phyast.pitt.edu/exotica/bib/MultiPh.html Multiquarks: Phenomenology] Kategori:Kvantemekanik

Spin (fysik)

Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom. Spinnet måles normalt i (underforståede) enheder af den reducerede Planck-konstant

\hbar

. Alt efter om spin er heltalligt eller "halvtalligt", taler man om to forskellige typer af partikler:
- en fermion er en partikel hvis spin ligger midt mellem to hele tal (altså "halvtallige" spin som 1/2, 3/2, 5/2, 7/2, ...). Navnet er opkaldt efter E. Fermi.
- F.eks. kvarker og leptoner (som elektronen), baryoner (proton, neutron, ...), ³He-atomkernen.
- en boson (opkaldt efter S.N. Bose) er en partikel med heltalligt spin (nemlig ét af 0, 1, 2, 3, ...).
- F.eks. foton, gluon, meson, ⁴He-atomkernen. Forskellen på fermioner og bosoner er at fermioner overholder Paulis udelukkelsesprincip mens bosoner ikke gør det. Under særlige omstændighed (som for eksempel ekstremt lav temperatur) opfører en samling af fermioner sig derfor fundamentalt forskelligt fra en samling bosoner.

Se også

- Elementarpartikel
- Subatomar partikel
- Rumtid
- Magnetisme
- Superleder
- Bevægelsesmængde
- Præcession
- Spin-elektronik, spintronics

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciam.com/askexpert_question.cfm?articleID=000CBD34-70B8-1C71-9EB7809EC588F2D7 Scientific American: What exactly is the 'spin' of subatomic particles such as electrons and protons? Does it have any physical significance, analogous to the spin of a planet? ]
- [http://members.tripod.com/mwolff/body_spin.html Milo Wolff: The Physical Origin of Electron Spin - using quantum wave particle structure] Citat: "...The electron's structure, as well as its spin, had been a mystery. Providing a physical origin of spin for the first time is the purpose of this paper....note that spin, and other properties, are attributes of the underlying quantum space rather than of the individual particle. This is why spin, like charge, has only one value for all particles...This structure settles a century old paradox of whether particles are waves or point-like bits of matter. They are wave structures in space. There is nothing but space. As Clifford speculated 100 years ago, matter is simply, "undulations in the fabric of space". ..."
- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/spin.htm Robert Rutkiewicz: Explaining Particle Spin] Citat: "...But an interaction can only occur in set quantum values so that spin is very consistent and seems to be a property of a particle. It really is a result of a combination of hyperspace dimensions perpendicular to normal space and quantum theory. This last is similar to the original theoretical work on spin. PAM Dirac combined special relativity and quantum theory. One result was antimatter another was spin. HyperSpace is an extension of curved space-time so that a model for spin should require quantum theory and relativity..."
- [http://www.cartage.org.lb/en/themes/Sciences/Physics/Atomicphysics/spin/spin.html Spin]
- [http://farside.ph.utexas.edu/teaching/qm/rotation/node1.html Angular momentum]
- [http://www.mathpages.com/rr/s9-04/9-04.htm mathpages.com: 9.4 Spin and Polarization] Citat: "...Photons too have quantum spin (they are spin-1 particles), but since photons travel at the speed c, the "spin axis" of a photon is always parallel to its direction of motion, pointing either forward or backward. These two states correspond to left-handed and right-handed photons...."
- [http://physicsweb.org/article/world/12/8/1 PhysicsWeb: Editorial: August 1999: The power of spin]
- [http://www.rsystem.org/rs/cwkvk/spinthoughts.htm Glimpses of a new paradigm. K.V.K. Nehru: Some Thoughts on Spin] Citat: "...We can immediately see that particles like photons (the bosons), which have integral spin, are based on one-dimensional rotation, whereas those like proton and electron (the fermions), which have half-odd integral spin, are based on two-dimensional rotation...Speaking of spin-½ particles Bhandari states: "...studies... bring out the additional fact that phase changes of 2nπ are real, physical and measurable, something that is often ignored..."
- [http://www.rsystem.org/rs/cwkvk/photbirot.htm Glimpses of a new paradigm. K.V.K. Nehru: The photon as a birotation] Citat: "...The apparent mass of the photon is entirely spin mass..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040505065537.htm 2004-05-05, Sciencedaily: Physics Researchers Find Striking Quantum Spin Behavior] Citat: "...However, the main result of this basic research is the demonstration of yet another phenomenon that can only be explained by the elegant but hard-to-believe theory called quantum mechanics..." Kategori:Kvantemekanik ja:スピン角運動量 ko:스핀

Billedrør

Et billedrør er den komponent i et fjernsyn eller en monitor som viser billedet: Det er lavet af glas, og har facon omtrent som en firkantet tragt, som er lukket i begge ender så det danner en lufttæt beholder med et vakuum indeni. Den lukkede, brede ende af »tragten« er skærmen: Her dannes billedet ved, at et strålebundt af elektroner, som skabes og styres i »tragtens« snævre ende, »fejer« hen over skærmen. På dennes inderside findes en belægning af et stof, som lyser op når det rammes af elektronstrålen, så ved at variere dennes intensitet, skabes mørke og lyse partier forskellige steder i billedfeltet. Strålen kommer igennem hele billedfeltet adskillige (for europæiske fjernsyn: 25) gange i sekundet. Stoffet på skærmen »gløder« i en brøkdel af et sekund efter at elektronstrålen har strejfet det - lige nok til at det lysende billede bliver »hængende« indtil næste gang strålen kommer forbi og »genopfrisker« det. Dette giver det »langsomme«, menneskelige øje en illusion af et blivende billede på skærmen, om end man (især i øjenkrogen) kan fornemme hvordan lyset fra et billedrør »flimrer«. Billedrør er som teknologi ved at blive erstattet af LCD-skærme, som bruger mindre energi end et billedrør med tilhørende hjælpekredsløb, og modsat billedrøret kan gøres lette og ekstremt flade. Det bør bemærkes om illustrationerne i denne artikel, at de svarer til små billedrør (5-10 tommer) - større billedrør er langt fra så lange i forhold til skærmens størrelse som det er vist her!

Billedrør til sort-hvid-tv og -monitorer

LCD Illustrationen til højre viser et billedrør til brug i et sort-hvid-fjernsyn eller monokrom monitor: Bagest (nederst til venstre) i den lufttomme glaskolbe (9) sidder en hul katode (8), som bærer en stor, negativ elektrisk spænding; inden i katoden sidder en glødetråd (5), som holder katoden varm. Spændingen og varmen får katoden til at udsende en »sky« af elektroner (2), som tiltrækkes af en anode i form af en elektrisk ledende belægning af grafit (6) på rørets inderside. Denne er gennem en ledning (14) og en lufttæt gennemføring (7) forbundet til en stor, positiv elektrisk spænding. Ved at variere spændingnen på en særlig styreelektrode (12) kan man regulere hvor mange elektroner der »undslipper« katoden, og dermed hvor intens elektronstrålen skal være. Katode, glødetråd og styreelektrode omtales under ét som en elektronkanon. På sin vej mod skærmen passerer strålen en fokuseringsspole (3), som er monteret udvendigt på billedrøret i et spoleåg af jern (11): Magnetfeltet fra denne spole har samme indvirkning på elektronstrålen som en optisk linse har på lys; når spolen danner et magnetfelt af den rette styrke, fokuseres elektronerne til en snæver stråle. Denne fokusering er i øvrigt grunden til at skærmen på (især ældre) billedrør er konveks (»buer udad« mod beskueren): Strålen er hele tiden fokuseret i den samme brændvidde fra fokusspolen, så elektronerne skal helst tilbagelægge (omtrent) den samme strækning uanset om de sendes mod midten af skærmen eller ud til et af hjørnerne. På den anden side af fokuseringsspolen sidder fire afbøjningsspoler (1), også monteret på rørets yderside: Disse skaber et varierende magnetfelt, som afbøjer elektronstrålen i hhv. det vandrette og det lodrette plan, så strålen kan bringes til at træffe et vilkårligt punkt på indersiden af skærmen (10). Skærmens inderside er forsynet med et tyndt lag af et stof (4), som fluorescerer (dvs. lyser op) når det rammes af elektronstrålen, så hvis strålen er tilpas fokuseret, skabes en lille, skarpt lysende plet på skærmen. Særlige hjælpekredsløb i fjernsyn og monitorer sender varierende strømme gennem afbøjningsspolerne, og dirrigerer på den måde lyspletten hen over hele billedfeltet, linje for linje, adskillige gange i sekundet.

Billedrør til farve-tv og -monitorer

strømme Farvebilleder skabes ved at vise tre »sort/hvide« delbilleder, der viser den kulørte scene set i hver af de tre »grundfarver« rød, grøn og blå, oven i hinanden. Et billedrør der kan vise billeder i farver (vist på illustrationen til højre), adskiller sig fra det sort/hvide billedrør på tre punkter:
- I stedet for én opvarmet katode med styreelektrode findes tre separate sæt (1), som udsender hver sin elektronstråle (2) med hver sin intensitet: Én stråle for hver af de tre grundfarver.
- Lige inde bag ved skærmens inderside findes en såkaldt maske af metal (3), med tusindvis af bittesmå huller i et regelmæssigt mønster.
- I stedet for et ensartet lag af fluorescerende stof, er skærmens inderside (4) inddelt i bittesmå zoner med én af tre forskellige slags fluorescerende stof: En tredjedel af zonerne lyser rødt når det rammes af en elektronstråle, en anden tredjedel lyser grønt, mens den sidste tredjedel lyser blåt. De tre elektronstråler fokuseres og afbøjes, ganske som i det sort-hvide billedrør, af en fælles fokuseringsspole og et fælles sæt afbøjningsspoler, men i stedet for at fokusere strålen i skærmens afstand, fokuseres på maskens huller. På grund af hullernes og farvezonernes indbyrdes placering kan elektronstrålen fra f.eks. den katode der skaber det røde delbillede kun »nå« de zoner der lyser rødt, og ligeledes kan de elektronstråler der skaber det grønne og det blå delbillede, kun ramme zoner der lyser hhv. grønt og blåt (5). Hvis elektronerne forstyrres på deres vej mod skærmen, f.eks. af et udefrakommende magnetfelt, rammer nogle af elektronerne en »forkert« zone så visse dele af billedet får forkerte farver: Dette kaldes for konvergensfejl. Masken kan også blive magnetiseret, så den i sig selv sender nogle af elektronerne »på afveje« og skaber farvefejl selv efter det ydre magnetfelt er fjernet. Hullerne i masken og farvezonerne på skærmen er tilpas små til, at det menneskelige øje fra en passende afstand ikke kan opløse (»adskille«) de enkelte zoner, men i stedet »blander« farverne, hvorved illusionen om omtrent en hvilken som helst farvenuance skabes. På et almindeligt farvefjernsyn har skærmen ca. 300.000 zoner af hver farve. I Sonys Trinitron-billedrør er masken ikke en plade med huller som vist på illustrationen, men en ramme med en masse parallelle, tynde metaltråde svejset på. I stedet for det viste sekskantmønster er trinitron-rørets fluorescerende farvezoner inddelt i smalle striber.

Se også

- RGB - farveformatet

Billedrør til oscilloskoper

RGB I et fjernsyn eller en monitor gentegnes billedet med regelmæssige mellemrum, dvs. de strømme der sendes igennem afbøjningsspolerne har konstante frekvenser: Spolerne udøver derfor en konstant og velkendt impedans overfor strømmen - dette er en fordel da det altid er det samme magnetfelt der skal til for at dirrigere strålen ud til en af skærmens kanter. Et oscilloskop skal derimod kunne arbejde ved et bredt interval af frekvenser, så for at undgå at skulle kompensere for den frekvensafhængige impedans i afbøjsningsspolerne bruger man et elektrisk felt i stedet for et magnetisk til at afbøje elektronstrålen. Som andre billedrør har røret til et oscilloskop (illustrationen til højre) en elektronkanon (2), hvis stråle (3) bringes i fokus af en fokuseringsspole (4) så den aftegner en lille, skarp plet på skærmen (5). Det særlige ved oscilloskopets billedrør er, at de fire afbøjningsspoler er erstattet af fire pladeformede elektroder (1). Hvor elektronikken i et fjernsyn eller en monitor skal genrere strømme til afbøjningsspolerne, leverer elektronikken i et oscilloskop spændinger til rørets fire afbøjningsplader.

Sikkerhed og billedrør

Alle billedrør er pumpet lufttomme, så elektronerne ikke forstyrres eller spredes på deres færd fra katoden til skærmen. Og som andre ting af glas, knuses de ved tilpas kraftige slag eller påvirkninger. Når et billedrør knuses, vil atmosfærens tryk (fysik) presse glasskårene indefter med voldsom kraft; røret siges at implodere. De fleste skår vil flyve forbi hinanden, og fortsætte ud i alle retninger med høj fart. Af samme grund er den glasflade der danner skærmen gjort ekstra tyk - et billedrør der er monteret i et apparat skal have et direkte slag med en hammer eller tilsvarende for at implodere. Skal man derimod f.eks. bære et billedrør i "løs vægt", bør man bære sikkerhedsbriller og et kraftigt halstørklæde så øjne og hals (med pulsårer) er beskyttet hvis røret imploderer. Som nævnt er der en stor spændingsforskel mellem katoden i bagenden og grafitanoden på rørets inderside, typisk 10.000 til 25.000 volt: Skal man servicere et apparat med billedrør imens det kører, f.eks. for at justere det, skal man vogte sig for billedrørets tilledninger og de delkredsløb der danner de fornødne spændinger. Apparatet bruger almindeligvis et system af kondensatorer til at opbygge og »opmagasinere« disse store spændinger, og disse kondensatorer tømmes ikke nødvendigvis så snart der slukkes for apparatet. Man må derfor regne med at der kan være ubehageligt store spændinger til stede i apparatet flere minutter efter der blev slukket for det.

Se også

- Elektronrør
- Synssans Kategori:Elektroniske komponenter Kategori:Transducer Kategori:Dagens artikel ja:ブラウン管 ko:음극선관

Magnetfelt

Se også

- Magnetisme
- elektromagnetisme
- Elektromotor
- Elektromagnet Kategori:Fysik ja:磁場

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel. Den har en negativ elektrisk ladning på ca. -1,6 × 10^-19 coulomb og en masse på ca. 9,10 × 10^-31 kg (0,51 MeV/c²). Elektronen bliver almindeligvis betegnet e^-. Elektronens antipartikel er positronen, som er identisk med elektronen men har en positiv elektrisk ladning. Atomer består af en kerne af protoner og neutroner med elektroner omkring sig. Elektroner har mindre masse end de to andre partikler; en proton har en masse, der er ca. 1800 gange så stor som en elektrons. Elektroner tilhører en klasse af subatomare partikler kaldet leptoner som formodes at være fundamentale. Elektronen har spin 1/2, som medfører at den er en fermion, dvs. opfylder Fermi-Dirac statistikken.

Historie

Elektronen blev opdaget af J.J. Thomson i 1897 i Cavendish Laboratoriet ved Cambridge Universitet ved undersøgelse af "katodestråler".

Tekniske detaljer

Elektronen modelleres i kvantemekanik med Dirac-ligningen.

Elektricitet

Når elektroner flytter sig, fri af atomkernen og når der er et nettoflow, kaldes dette flow for elektricitet eller en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan direkte måles med et elektrometer. Elektrisk strøm kan direkte måles med et galvanometer (amperemeter). Såkaldt "statisk elektricitet" er ikke en elektronstrøm. Det kaldes mere korrekt for "statisk ladning", det skyldes et overskud eller underskud af elektroner i forhold til positive kernepartikler (protoner):
- Når der er et overskud af elektroner, siges objektet at være "negativt ladet".
- Når der er et underskud af elektroner, siges objektet at være "positivt ladet".
- Når antallet af elektroner og antallet af protoner er ens, siges objektet at være elektriskt "neutralt".

Se også

- Elektron (legering) (udtalt elektron)
- Elementarpartikel
- Standardmodellen
- Proton
- Neutron

Eksterne henvisninger

- [http://pdg.lbl.gov/ Particle Data Group]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/7/12/1 21 July 2005, PhysicsWeb: Timing electrons] Citat: "...How long does it take an electron to jump from one atom to another? According to a team of physicists in Germany and Spain, the answer is just 320 attoseconds..." Kategori:Kvantemekanik ja:電子 ko:전자 simple:Electron th:อิเล็กตรอน

Billedrør

Billedrør til sort-hvid-tv og -monitorer

Billedrør til farve-tv og -monitorer

Se også

- RGB - farveformatet

Billedrør til oscilloskoper

Sikkerhed og billedrør

Se også

- Elektronrør
- Synssans Kategori:Elektroniske komponenter Kategori:Transducer Kategori:Dagens artikel ja:ブラウン管 ko:음극선관

Elektromagnetisme

Elektromagnetismen blev opdaget af H.C. Ørsted i 1820, og en teori, udviklet af James Clerk Maxwell i 1873, forklarer sammenhængen og vekselvirkningen mellem elektricitet og magnetisme. Den grundlæggende tanke i teorien er det elektromagnetiske felt. Gian Domenico Romagnosi beskrev første gang elektromagnetisme i to avisartikler i byerne Trento og Rovereto i maj 1802, hvilket er 2 år efter at voltasøjlen første gang blev konstrueret. I 1830 skriver Ørsted i Encyclopedia of Edinburgh at kendskab til Romagnosis opdagelse ville have fremskyndet opdagelsen af elektromagnetisme med 18 år.

Se også

- Elektricitet
- Elektromagnetisk stråling
- almen relativitetsteori
- kvantemekanik
- Elektronik

Kilder/henvisninger

- [http://www.kosmologika.net/Scientists/Maxwell.html Om James Clerk Maxwell]
- [http://www.filosofico.net/romagnosi.htm Om Gian Domenico Romagnosi] Kategori:Fysik Kategori:Kvantemekanik ja:電磁気学 ko:전자기학

Luettelo Mannerheim-ristin ritareista

Mannerheim-ristin ritariksi nimitettiin jatkosodan aikana ja välittömästi sotien jälkeen 191 sotilasta. Ensimmäinen ritari oli 5. divisioonan komentaja, eversti Ruben Lagus, nimityspäivä on 22. heinäkuuta 1941. Seuraava ritari oli VI armeijakunnan komentaja, kenraalimajuri Paavo Talvela, kolmas 14. divisioonan komentaja, eversti Erkki Raappana ja neljäs jalkaväkirykmentti 27:n panssaritorjuntatykin ampuja, sotamies Vilho Rättö. 1. luokan ritariksi nimitettiin kaksi henkilöä; ylipäällikkö, sotamarsalkka Gustaf Mannerheim ja yleisesikunnan päällikkö, jalkaväenkenraali Erik Heinrichs. Toisen kerran Mannerheim-ristin ritariksi nimitettiin 3. divisioonan komentaja, kenraalimajuri Aaro Pajari, jalkaväkirykmentti 50:n komentaja, eversti Martti Aho, hävittäjälentolaivue 24:n lentueen päällikkö, kapteeni Hans Wind ja hävittäjälentolaivue 34:n ohjaaja, lentomestari Ilmari Juutilainen. Mannerheim-risti oli jalkaväenkenraali Adolf Ehrnroothin mukaan ylipäällikön oma ajatus. Mannerheim halusi kunniamerkin, joka voitiin samanlaisena - ilman aikaisempaa "luokkajakoa" - antaa niin kenraalille kuin sotamiehellekin. Kunniamerkkiä ei kuitenkaan annettu, saaja nimitettiin kunniamerkin kantajaksi, Mannerheim-ristin ritariksi. Vuoden 1940 joulukuussa tehtiin lisäys Vapaudenristin ja Vapaudenmitalin kunniamerkeistä 8. joulukuuta 1939 annettuun asetukseen, jolloin sen 4. pykälä totesi: "Erinomaisen urheuden, taistellen saavutettujen erittäin tärkeiden tulosten tai erityisen ansiokkaasti johdettujen sotatoimien palkitsemiseksi voidaan Suomen puolustusvoimain sotilas hänen sotilasarvostaan riippumatta nimittää 1. tai 2. luokan Mannerheim-ristin ritariksi." Mannerheim-risti kuuluu Vapaudenristin ritarikuntaan. Ristin myöntämistä koskeviin säädöksiin tehtiin sodan aikana kaksi huomattavaa muutosta. Laki kunniapalkinnon suorittamisesta... 14. toukokuuta 1943, jolla ristiin liittettiin valtion varoista maksettava kunniapalkinto 50 000 markkaa, joka suuruudeltaan vuonna 1943 vastasi vakinaisessa palveluksessa olevan luutnantin vuosipalkkaa. Toisena muutoksena 18. elokuuta 1944 lisättiin asetukseen mahdollisuus palkita sotilas uusista ansioista toistamiseen. Kaikki Mannerheim-ristin ritarit on kutsuttu itsenäisyyspäivän vastaanotolle vuodesta 1994 lähtien, kun presidentti Ahtisaari kutsui kaikki silloin elossa olevat ritarit puolisoineen juhliin. Ritarit tulevat vastaanotolle ensimmäisinä. Nykyään heitä on elossa enää kuusi: Tuomas Gerdt, Pentti Iisalo, Leo Kojo, Onni Henrik Määttänen, Kaarlo Heikki Nykänen ja Taavi Törmälehto.

Luettelo Mannerheim-ristin ritareista

Ensimmäisenä nimitysnumero, nimen jälkeen sotilasarvo nimityshetkellä (kahdesti nimitettyjen kohdalla jälkimmäisen nimityksen hetkellä), sekä nimityspäivämäärä.

1. luokka

- 18. Gustaf Mannerheim, sotamarsalkka, 7. lokakuuta 1941
- 48. Erik Heinrichs, jalkaväenkenraali, 31. joulukuuta 1944

2. luokka, kahdesti nimitetyt

- 12. Aaro Pajari, kenraalimajuri, 14. syyskuuta 1941 ja 16. lokakuuta 1944
- 52. Martti Aho, eversti, 1. maaliskuuta 1942 ja 16. lokakuuta 1944
- 56. Ilmari Juutilainen, lentomestari, 26. huhtikuuta 1942 ja 28. kesäkuuta 1944
- 116. Hans Wind, kapteeni, 31. heinäkuuta 1943 ja 28. kesäkuuta 1944

2. luokka, 1941

2. luokka, 1942

- 46. Toivo Häkkinen, majuri, 10. tammikuuta 1942
- 47. Jouko Hynninen, majuri, 14. tammikuuta 1942
- 49. Jorma Hämäläinen, luutnantti, 27. helmikuuta 1942
- 50. Ilmari Honkanen, luutnantti, 27. helmikuuta 1942
- 51. Pietari Autti, eversti, 1. maaliskuuta 1942
- 53. Teppo Taneli Hirvi-Kunnas, kornetti, 20. huhtikuuta 1942
- 54. Paavo Elias Kahla, luutnantti, 26. huhtikuuta 1942
- 55. Rolf Winqvist, luutnantti, 26. huhtikuuta 1942
- 57. Jooseppi Moilanen, vääpeli, 15. toukokuuta 1942
- 58. Mikko Olavi Matilainen, korpraali, 15. toukokuuta 1942
- 59. Yrjö Kilpinen, alikersantti, 15. toukokuuta 1942
- 60. John Valter Voldemar Nordgren, everstiluutnantti, 15. toukokuuta 1942
- 61. Osmo Laakso, kapteeni, 19. toukokuuta 1942
- 62. Johannes Hartikainen, korpraali, 19. toukokuuta 1942
- 63. Ahti Vuorensola, kapteeni, 19. toukokuuta 1942
- 64. Jaakko Jalmari Kolppanen, kersantti, 19. toukokuuta 1942
- 65. Sauli Kousa, ylikersantti, 5. heinäkuuta 1942
- 66. Kaarlo Kustaa Kari, everstiluutnantti, 5. heinäkuuta 1942
- 67. Aarne Reino Ilmari Lukkari, majuri, 5. heinäkuuta 1942
- 68. Lauri Skyttä, kersantti, 5. heinäkuuta 1942
- 69. Lauri Nissinen, vänrikki, 5. heinäkuuta 1942
- 70. Feeli Johannes Isosomppi, lääkintäkersantti, 17. heinäkuuta 1942
- 71. Johan Aarne Einari Ahola, luutnantti, 17. heinäkuuta 1942
- 72. Olavi Alakulppi, luutnantti, 17. heinäkuuta 1942
- 73. Caj Edvard Ferdinand Toffer, kapteeni, 21. heinäkuuta 1942
- 74. Reino Kalervo Korpi, luutnantti, 9. elokuuta 1942
- 75. Aaro Seppänen, luutnantti, 9. elokuuta 1942
- 76. Kaarlo Veikko Tapani Lehtonen, vänrikki, 9. elokuuta 1942
- 77. Hugo Laukkanen, vääpeli, 9. elokuuta 1942
- 78. Johan Similä, korpraali, 9. elokuuta 1942
- 79. Eino Penttilä, luutnantti, 19. elokuuta 1942
- 80. Eino Polón, everstiluutnantti, 23. elokuuta 1942
- 81. Paavo Koli, luutnantti, 23. elokuuta 1942
- 82. Leo Kojo, vääpeli, 23. elokuuta 1942
- 83. Kaarlo Kullervo Laitinen, kersantti, 23. elokuuta 1942
- 84. Lauri Kokko, luutnantti, 31. elokuuta 1942
- 85. Paavo Nuotio, vänrikki, 31. elokuuta 1942
- 86. Ahto Sippola, vänrikki, 31. elokuuta 1942
- 87. Arvo Mörö, ylikersantti, 31. elokuuta 1942
- 88. Paavo Lauri Matias Suoranta, ylikersantti, 31. elokuuta 1942
- 89. Toivo Johannes Ovaska, alikersantti, 31. elokuuta 1942
- 90. Auvo Herman Toivo Maunula, majuri, 8. syyskuuta 1942
- 91. Yrjö Keinonen, kapteeni, 8. syyskuuta 1942
- 92. Jorma Karhunen, kapteeni, 8. syyskuuta 1942
- 93. Tor Robert Lindblad, luutnantti, 8. syyskuuta 1942
- 94. Toivo Korte, vänrikki, 8. syyskuuta 1942
- 95. Tuomas Gerdt, kersantti, 8. syyskuuta 1942
- 96. Albert Puroma, eversti, 18. lokakuuta 1942
- 97. Sulo Eero Laaksonen, eversti, 6. marraskuuta 1942
- 98. Veikko Karu, kapteeni, 6. marraskuuta 1942
- 99. Antti Vorho (Vallebro), 6. marraskuuta 1942
- 100. Toivo Kaarlo Manninen, kersantti, 6. marraskuuta 1942
- 101. Paavo Paajanen, alikersantti, 6. marraskuuta 1942
- 102. Arvid Oskar Nordin, alikersantti, 6. marraskuuta 1942
- 103. Claes Winell, kenraalimajuri, 12. joulukuuta 1942

2. luokka, 1943

- 104. Jouko Olavi Kaarlo Arho, komentajakapteeni, 8. maaliskuuta 1943
- 105. Osmo Kivilinna, kapteeniluutnantti, 8. maaliskuuta 1943
- 106. Rolf Birger Ek, kapteeni, 8. maaliskuuta 1943
- 107. Niilo Juhani Korhonen, luutnantti, 8. maaliskuuta 1943
- 108. Toimi Ovaskainen, sotilasmestari, 8. maaliskuuta 1943
- 109. Harald Storbacka, vääpeli, 8. maaliskuuta 1943
- 110. Einar Schadewitz, ylikersantti, 10. helmikuuta 1943
- 111. Jouko Pirhonen, kapteeniluutnantti, 4. kesäkuuta 1943
- 112. Veikko Kullervo Leskinen, luutnantti, 4. kesäkuuta 1943
- 113. Leevi Veli Moisander, vääpeli, 4. kesäkuuta 1943
- 114. Arvi Anton Liikkanen, kersantti, 4. kesäkuuta 1943
- 115. Eino Laisi, korpraali, 4. kesäkuuta 1943
- 117. Timo Johannes Puustinen, majuri, 1. elokuuta 1943
- 118. Kaarlo Heikki Nykänen, luutnantti, 1. elokuuta 1943
- 119. Onni Henrik Määttänen, vääpeli, 1. elokuuta 1943
- 120. Mikko Pöllä, ylikersantti, 1. elokuuta 1943
- 121. Oiva Olavi Tuomela, kersantti, 1. elokuuta 1943
- 122. Unto Oksala, lentomestari, 21. marraskuuta 1943
- 123. Lauri Heino, kersantti, 21. marraskuuta 1943
- 124. Sakari August Sandroos, korpraali, 21. marraskuuta 1943
- 125. Erkki Matias Korpi, sotamies, 21. marraskuuta 1943

2. luokka, 1944

Magnetfelt

Se også

Fysik

Centrale teorier

Foreslåede teorier

Begreber

Naturkræfter

Partikler

Tabeller

Historie

Beslægtede områder

Uløste problemer

Eksterne henvisninger

Vektor (matematik)

Kort forklaring

Definition af vektor

Notation

Addition af vektorer

Subtraktion af vektorer

Skalering af vektor

Længde af vektor

Se også

Rumtid

Eksterne henvisninger

Elektrisk ladning

Måleenhed

Ladningens mikroskopiske baggrund

Ladning og strøm

Subatomar partikel

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

Partikelklassifikation

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner

Se også

Eksterne henvisninger

Spin (fysik)

Se også

Eksterne henvisninger

Billedrør

Billedrør til sort-hvid-tv og -monitorer

Billedrør til farve-tv og -monitorer

Se også

Billedrør til oscilloskoper

Sikkerhed og billedrør

Se også

Magnetfelt

Se også

Elektron

Historie

Tekniske detaljer

Elektricitet

Se også

Eksterne henvisninger

Billedrør

Billedrør til sort-hvid-tv og -monitorer

Billedrør til farve-tv og -monitorer

Se også

Billedrør til oscilloskoper

Sikkerhed og billedrør

Se også

Elektromagnetisme

Se også

Kilder/henvisninger

Luettelo Mannerheim-ristin ritareista

Luettelo Mannerheim-ristin ritareista

1. luokka

2. luokka, kahdesti nimitetyt

2. luokka, 1941

2. luokka, 1942

2. luokka, 1943

2. luokka, 1944