:: wikimiki.org ::

Magnetisk Felt

Magnetisk felt

I fysik er et magnetfelt et felt, som omgiver en magnet. Et felt, i denne sammenhæng, er et vektorfelt, som består af vektorer for hvert punkt i rummet, som evt. ændrer sig over tid. Magnetfelter dannes ved ladning i bevægelse. Ladning og et magnetfelt påvirker hinanden gensidigt, når en af dem er i bevægelse i forhold til den anden. Subatomare partiklers kvantemekaniske spin danner også et magnetfelt og dette er kilden til feltet i ferromagnetisme, som er årsagen til almindelige magneters magnetfelt. I fjernsynets billedrør anvendes et magnetfelt genereret af 4 afbøjningsspoler til at afbøje elektroner med. Se billedrør.

Se også

- Magnetisme
- elektromagnetisme
- Elektromotor
- Elektromagnet Kategori:Fysik ja:磁場

Fysik

Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Vektor (matematik)

Vektorer anvendes inden for bl.a. fysikken, fordi de gør det nemmere at regne med eksempelvis kræfter, hastigheder og acceleration.

Kort forklaring

En vektor er et matematisk objekt, der er karakteriseret ved at have en størrelse og en retning. En vektor er et element i et vektorrum. (dette er en koordinatfri beskrivelse af vektoren).

Definition af vektor

En vektor er egentlig blot en ret linje, hvortil der er knyttet en række særlige egenskaber. Dog er det som altid er kendetegnende for en vektor, at den har både en størrelse og en retning.

Notation

En vektor noteres, ved at skrive navnet på en vektoren og lave en pil eller streg over navnet.

\vec a

Som fortalt har en vektor både størrelse og retning. Umiddelbart kan dette omsskrives på to måder. Hvis du fx har en vektor, med længden 5 og vinklen 45 grader i forhold til vandret (x-aksen) skriver du:

\vec a=5 \angle 45^\circ

Men når man regner med flere vektorer samtidigt, er denne notation upraktisk. Den findes derfor en anden notation, opskrevet på matrixform. Her opfatter man vektoren som en retvinklet trekant, og angiver hvor langt den når hen ad x-aksen og hvor langt den når hen ad y-aksen.

\vec a=

Hvis du har en vektor opskrevet på den første måde, og ønsker at omskrive den til matrix-form, gøres det således:

\vec a=L \angle v

\vec a=

Addition af vektorer

Når du skal lægge to vektorer sammen (svarer til at finde den resulterende kraft), får du en ny vektor, der kaldes sumvektoren. Denne er normalt benævnt med

\vec r

. Hvis du har to vektorer:

\vec a=

\vec b=

Lægges de sammen på denne måde:

\vec r=

Hvis du har tre eller flere vektorer lægges de sammen, efter samme princip (x koordinaterne lægges sammen og y koordinaterne lægges sammen).

Subtraktion af vektorer

Vektorer trækkes fra hinanden, efter samme princip, som man lægger sammen. Dog opfatter man vektorers differens som:

\vec a + (-\vec b)

At man skriver

-\vec b

betyder simpelthen at vektoren vendes og går i den modsatte retning. Det opfattes også som:

(-\vec b)=

Men dette bruges kun grafisk. Analytisk trækker man vektorer fra hinanden ved at sige:

\vec r=

Skalering af vektor

Når man fordobler en vektors længde, ganger man x-koordinatet og y-koordinatet med skaleringsfaktoren. Formlen er givet ved:

n \cdot \vec a=

Længde af vektor

Når du har opskrevet en vektor på matrix-form, skal du bruge en bestemt formel til at finde vektorens længde. Eftersom man faktisk kan opfatte en vektor som et retvinklet trekant, kan man bruge Pythagoras til at bestemme vektorens længde. En vektors længde er noteret som:

|\vec a|

Formlen for en vektors længde er givet ved:

|\vec a|=\sqrt

Se også

- Vektor - for andre betydninger. Kategori:Vektorer ja:ベクトル (数学) ko:벡터

Rumtid

I Einsteins specielle og almene relativitetsteori er tid og det 3-dimensionale rum slået sammen til et enkelt 4-dimensionalt manifold kaldet rumtid. Et punkt i rumtiden bliver benævnt en hændelse. Enhver hændelse har 4 koordinater (t, x, y, z). Relaterede artikler:
- Gravitation
- Præcession
- Sort hul (astronomi) Relaterede science-fiction artikler:
- Alcubierre drive
- Ormehul
- Warp drive

Eksterne henvisninger

- [http://www.natnet.dk/udfordringer/naturbyggesten/naturkraefter/ NatNet: Hvordan virker naturkræfterne?]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Physics/Relativity/ Relativity], [http://directory.google.com/Top/Science/Physics/Relativity/Special_Relativity/ Special Relativity]
- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/force.htm Robert Rutkiewicz: Explaining Particle Force] Citat: "...Particles move together not because there is something pulling them together, they all are traveling in the straightest line possible, its just that space is curved..."
- [http://archive.ncsa.uiuc.edu/Cyberia/NumRel/NumRelHome.html University of Illinois: Spacetime Wrinkles] (med video).
- [http://www.theory.caltech.edu/people/patricia/st101.html Caltech: Spacetime 101]
- [http://www.astro.ku.dk/~cramer/RelViz/ KU.dk, Michael Cramer Andersen: Geometry Around Black Holes] A WWW Exhibition in Relativistic Computer Dynamics and Visualization.
- [http://cfa-www.harvard.edu/seuforum/explore/features/distort.htm Harvard: UNIVERSE! - Features: Distorting Space and Time]
- [http://math.ucr.edu/home/baez/physics/Relativity/GR/gravity.html Physics FAQ, By Martin Hogbin, 11 February 1998, What causes Gravity?] Citat: "...[Dette bud indeholder ikke kvantemekanikkens teori!] The world we live in consists of four dimensions, the three space dimensions and one that is not exactly time but is related to time (it is in fact time multiplied by the square root of -1 [i, j, det imaginære 'fortegn']). This is not at all easy to understand but it means that space-time as we call it has some rather weird properties. In particular, when you move through one of the space dimensions you also travel, unwittingly, through time...."
- [http://einstein.stanford.edu/content/story_of_gpb/gpbsty1.html Stanford: What is Gravity Probe B?] Physicists and engineers at Stanford University have created a wide range of exotic technologies to perform a satellite experiment that will probe the very foundations of space time.
- [http://einstein.stanford.edu/content/story_of_gpb/gpbsty3.html Stanford: The Geodetic Effect: Measuring the Curvature of Space-time] Citat: "... Third, most important, Gravity Probe B investigates the gravitational action of moving matter. Matter moving through space-time can be thought of as creating a new force -- gravitomagnetism -- which John Wheeler..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/09/040908091101.htm 2004-09-09, Sciencedaily: NASA Gravity Probe B Mission Enters Science Phase, Ready To Test Einstein's Theory]
- Stanford, Dr. Sten Odenwald, [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/qanda.html Special & General Relativity Questions and Answers]:
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q1347.html How are electromagnetism and space-time related, and can electromagnetic fields exert a force on space-time?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/a11277.html What happens in the space between gravitating bodies?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/a11134.html If space exists, what is it?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/a10743.html What is the relationship between space and time?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/a10591.html Does space have more than 3 dimensions?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q2916.html What is the simplest evidence that there are more than 4 dimensions?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q2850.html How do you explain Einstein's relativity theory to a 12 year old?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q1669.html Is gravity the exchange of gravitons, or the curvature of space-time?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q909.html What happens to the fabric of space-time when an object moves through it near the speed of light?]
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q710.html Does 'now' have a size instead of being a point in spacetime?]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/562-1.html Number 562 #1, October 23, 2001 Physics News Update: Loop Quantum Gravity] Citat: "...Loop Quantum Gravity (LQG), rival of string theory in the quest to unite quantum mechanics with general relativity...In loop theory, the merger is attempted by imagining that space itself consists of moveable tiny loops..."
- [http://www.rsystem.org/rs/cwkvk/glimpses.htm Glimpses of a new paradigm. K.V.K. Nehru] Citat: "...Dewey B. Larson introduces the new paradigm that motion is the basic and sole constituent of the physical universe, and space-time is the content—not the container—of the universe...", [http://www.reciprocalsystem.com/dbl/ Dewey B. Larson (1898-1990)]
- [http://www.reciprocalsystem.com/spu/spums2.htm Dewey B. Larson: ] Citat: "...Time is the reciprocal of space... Instead of space and time we have have space-time..." Kategori:Fysik ja:時空 ko:시공간

Subatomar partikel

Partikler, som er mindre end et atom, kaldes subatomare partikler.

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

I fysikken kan partikler have følgende 4 fundamentale vekselvirkningsegenskaber i partikelfysikkens Standardmodel. Det skal bemærkes at gravitation er selvstændig, da den ikke er indeholdt i Standardmodellen (kilde: [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]):
- Egenskaber
- Elektromagnetisme. (Teori: QED). Påvirker partikler med ladning - vekselvirkningskvant; foton.
- Svage kernekraft. Påvirker partikler med Flavor - vekselvirkningskvanter; W og Z bosoner.
- Stærke kernekraft. (Teori: QCD).
- Fundamentale stærke kernekraft. Påvirker partikler med farveladning; kvarker og gluoner - vekselvirkningskvant; gluon.
- Residuelle stærke kernekraft. Påvirker partikler med ??; hadroner - vekselvirkningskvant; meson.
- Gravitation. Påvirker alt med en masse eller energi (dvs. alle subatomare partikler) - vekselvirkningskvant; graviton (som endnu ikke er eksperimentelt påvist).

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

I fysikken forsøger man bl.a. at finde ud af om nogle af de kendte 4 fundamentalkrafter kan forenes, med det formål at finde en bedre samlet teori. Det er lykkedes for elektromagnetismen og den svage kernekraft, at få dem samlet i den fælles elektrosvage vekselvirkning. De 2 resterende teorier teorien om alting og den store samlende teori er ikke realiseret endnu.
- Egenskaber
- (Formodet teori: Teorien om alting)
- (Formodet teori: Den store samlende teori, GUT)
- Elektrosvage vekselvirkning. (Accepteret teori: GSW)
-
- Elektromagnetisme
-
- Svage kernekraft
- Stærke kernekraft
-
- Fundamentale stærke kernekraft
-
- Residuelle stærke kernekraft
- Gravitation

Partikelklassifikation

Stofs subatomare partikler består af elementarpartikler og de subatomare partikler kan klassificeres i:
- Subatomar partikel
- Stof
- Fermioner, (stofpartikler der har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
- Baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft) f.eks. hadroner dvs. protoner og neutroner.
-
- Kvarker: u-kvark, d-kvark, c-kvark, s-kvark, t-kvark, b-kvark og deres antipartikler.
- leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft): elektroner, myoner, tauoner, elektronneutrinoer, myonneutrinoer, tauonneutrinoer og deres antipartikler.
- Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere) (Har spin 0, 1, 2,...).
- (gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner)

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	el.lad./\|e\|	strangeness	Antipartikel
Positiv pion	π⁺	ud	139 MeV	2,6 - 10^-8s	+ 1	0	Negativ pion
Negativ pion	π^-	ud	139 MeV	2,6 - 10^-8s	- 1	0	Positiv pion
Neutral pion	π⁰	uu+dd	135 MeV	8,3 - 10^-17s	0	0
Positiv kaon	K⁺	us	494 MeV	1,2 - 10^-8s	+ 1	+ 1	Negativ kaon
Negativ kaon	K^-	us	494 MeV	1,2 - 10^-8s	- 1	- 1	Positiv kaon
Neutral kaon	K⁰	ds	498 MeV	5,2 - 10^-8s og 8,9 - 10^-11s	0	+ 1	Anti-kaon
Anti-kaon	K⁰	ds	498 MeV	5,2 - 10^-8s og 8,9 - 10^-11s	0	- 1	Neutral kaon
Jot-Psi	J/Ψ	cc	3097 MeV	0,8 - 10^-20s	0	0
Y(3940)	Y(3940)	cc	3940 MeV
Ypsilon	Y	bb	9460 MeV	1,3 - 10^-20s	0	0

I tabellen er symbolet for anti-kaonen vist med understregning. I litteratur anvender man overstregning, men det har HTML endnu ikke mulighed for. Den neutrale kaon og anti-kaon findes i to forskellige versioner med forskellig halveringstid. De neutrale pioner, jot-psi og ypsilon er deres egne antipartikler. I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget nye partikler, som består af 2 kvarker:
- [http://physicsweb.org/article/news/8/6/11 18 June 2004, PhysicsWeb: New particle baffles physicists]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/5/11/1 18 May 2005, PhysicsWeb: Particle physicists discover new meson] Citat: "...the first "hybrid meson"..."

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
Proton	p	uud	938,3 MeV	stabil eller > 10³² år	1/2	+ 1	0	0
Neutron	n	udd	939,6 MeV	932 s	1/2	0	0	0
Lambda	Λ	uds	1116 MeV	2,6 - 10^{- 10}s	1/2	0	- 1	0
Sigma-plus	Σ⁺	uus	1189 MeV	0,8 - 10^{- 10}s	1/2	+ 1	- 1	0
Sigma-nul	Σ⁰	uds	1192 MeV	5,8 - 10^{- 20}s	1/2	0	- 1	0
Sigma-minus	Σ^-	dds	1197 MeV	1,5 - 10^{- 10}s	1/2	- 1	- 1	0
Xi-nul	Ξ⁰	uss	1315 MeV	2,9 - 10^{- 10}s	1/2	0	- 2	0
Xi-minus	Ξ^-	dss	1321 MeV	1,6 - 10^{- 10}s	1/2	- 1	- 2	0
Omega-minus	Ω^-	sss	1671 MeV	0,9 - 10^{- 10}s	3/2	- 1	- 3	0
Lambda-C-plus	Λ_C⁺	udc	2282 MeV	2,3 - 10^{- 13}s	1/2	+ 1	0	+ 1

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget partikler, som formodentlig består af 4 kvarker:
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3277579.stm 18 November, 2003, BBCNews: Scientists find mystery particle] Citat: "...To explain it, theoretical physicists may have to modify their theory of the colour force; or make X(3872) the first example of a new type of meson, one that is made from four quarks (two quarks and two antiquarks)...".
- [http://www.physicsweb.org/article/news/7/11/7 14 November 2003, Physics Web: New particle turns up in Japan] Citat: "...X(3872)..."
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0309032 8 Sep 2003, High Energy Physics: Observation of a narrow charmonium-like state in exclusive B+ -> K+ pi+pi- J/psi decays]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/643-1.html June 26, 2003, Physics News Update: The Meson Ds(2317)]

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
X(3872) "mystery meson"	?	-	3872 MeV	?	?	?	?	?
D_s(2317)	?	-	2317 MeV	?	?	?	?	?

Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner

I disse www-sider fortælles, at der er blevet opdaget flere partikler, som består af 5 kvarker:
- [http://physicsweb.org/articles/world/18/2/4 Physics in Action: February 2005: Do pentaquarks really exist?] Citat: "...Results from a growing number of experiments at laboratories around the world are casting doubt on the recent discovery of particles containing five quarks..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/3/18 CERN Courier: The challenge of the pentaquarks]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040126072245.htm 2004-01-26, Sciencedaily: The Pentaquark: The Strongest Confirmation To Date]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/644-1.html Number 644 #1, June 30, 2003, Physics News Update: A Five-Quark State Has Been Discovered].
- [http://www.phy.ohiou.edu/%7Ehicks/thplus.html Kenneth Hicks: Physicists Find Evidence for an Exotic Baryon]
- [http://www.physicstoday.org/vol-56/iss-9/p19.html Physics today, September 2003: Four Experiments Give Evidence of an Exotic Baryon With Five Quarks]
- [http://www.cerncourier.com/main/article/43/10/1 December 2003, CERN Courier: New five-quark states found at CERN]
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0310014 (hep-ex/0310014) Observation of an Exotic S = -2, Q = -2 Baryon Resonance in Proton-Proton Collisions at the CERN SPS]
- [http://www.physicsweb.org/article/news/8/3/9 17 March 2004, Physics Web: Charmed pentaquark appears at DESY]
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0403017 hep-ex/0403017: Evidence for a Narrow Anti-Charmed Baryon State]

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
Theta-plus	Θ⁺	uudds	1540 MeV	?	?	+1	+1	?
Xi-minus-minus	Ξ^{- -}	ddssu	? MeV	?	?	-2	-2	?
Xi-zero	Ξ⁰	dussd	1862 MeV	?	?	0	-2	?
"Charmed pentaquark"	?	uuddc	3099 MeV	?	?	?	?	-1

Se også

- Elementarpartikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Fysik
- Kvantemekanik

Eksterne henvisninger

- [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]
- [http://www.nakskov-gym.dk/fysik/la/partikelfysik_webmappe/partikelfysik_hovedside.htm Nakskov Gymnasium: Partikelfysik]
- [http://www.astro-w.dk/rummet/universet/ AstronomyWebsite - The way to heaven...]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/forenet.htm (Ukendt oversætter) Steven Weinberg: En forenet fysik i år 2050?]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://cft.fis.uc.pt/eef/ Eef van Beveren]
- [http://unisci.com/stories/20013/0828012.htm UniSci: Anti-Proton Mass And Charge Measured For First Time] Citat: "...In this case, the values agree with those of the proton (allowing for the opposite charge) to within 60 parts per billion...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1504267.stm 22 August, 2001, BBCNews: Physicists make 'strange' matter] Citat: "...Strange matter, however, is composed of up, down, and strange quarks...."
- [http://unisci.com/stories/20021/0121021.htm 21-Jan-2002 UniSci: Quantum Gravitational States Observed For First Time] Citat: "...The researchers report seeing a minimum (quantum) energy of 1.4 picoelectron volts (1.4 x 10^-12 eV)..."
- [http://lhcb-public.web.cern.ch/lhcb-public/html/cpviolationtoc.htm LHCB: Everything you ever wanted to know about CP violation and never dared to ask]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/291299.stm BBC News 5-3-1999: 'Sensational' anti-matter discovery] "...The phenomenon they think they spotted is technically called direct Charge-Parity (CP) violation. It means that particles behave differently if you swap matter for anti-matter and also swap left and right. ...The observation of direct CP violation is an exciting one for physicists as it disagrees with all the currently held theories about the nature of matter. "
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://jgalvez.home.cern.ch/jgalvez/School/pdf/LM-WeakIteractions.pdf Jose Galvez: Chapter 1 Electrodynamics (pdf)]
- [http://web.mit.edu/redingtn/www/netadv/qft.html Annotated Physics Encyclopædia: Quantum Field Theory]
- [http://pdg.lbl.gov/ University of California: Particle Data Group]
- [http://bloodaxe.phyast.pitt.edu/exotica/bib/MultiPh.html Multiquarks: Phenomenology] Kategori:Kvantemekanik

Kvantemekanik

Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken som beskæftiger sig med stofs egenskaber på lille skala.

Historie

I år 1900 foreslog Max Planck at energi kan være kvantiseret. Denne ide opstod i et forsøg på at beskrive den observerede frekvensfordeling af energi udsendt fra et sort legeme. Einstein forklarede i 1905 den fotoelektriske effekt ved på tilsvarende vis at postulere at lysets energi er kvantiseret. I 1913 forklarede den danske fysiker Niels Bohr brintatomets spektrallinjer ved at antage kvantiserede energitilstande. Endeligt i 1924 fremførte Louis de Broglie sin teori for stoffets bølgenatur. Trods deres succes var disse teorier rent fænomenologiske: der var intet fundamentalt argument for kvantisering. Disse teorier kaldes overordnet for den gamle kvantemekanik. Den moderne kvantemekanik opstod i 1925 hvor Heisenberg udviklede matrix beskrivelsen, og hvor Schrödinger udviklede bølgebeskrivelsen og opstillede Schrödingerligningen. Schrödinger viste efterfølgende at de to tilgange er ækvivalente. Werner Heisenberg postulerede sit usikkerhedsprincip i 1927. Kvantemekanikken udvikler sig til det der kendes som "Københavnerfortolkningen". I 1927 bliver kvantemekanikken også forenet med den specielle relativitetsteori gennem Paul Dirac's arbejde. Paul Dirac udviklede ligeledes brugen af operatorteori i kvantemekanikken - specielt den indflydelsesrige bra-ket notation. I 1932 formulerede John von Neumann en streng matematisk basis for kvantemekanik formuleret som operatorteori. I 1940'erne blev kvanteelektrodynamikken (QED) udviklet at Richard Feynman, Freeman J. Dyson, Julian Schwinger og Shin-Ichiro Tomonaga. Hugh Everett III formulerede "mange-verden" fortolkningen i 1956. Kvantekromodynamikken (QCD) tager sin begyndelse i de tidlige 1960'ere. Teorien som vi kender den i dag blev formuleret af Polizter, Gross og Wilzcek i 1975. På baggrund af pionérarbejde af Schwinger, Higgs, Goldstone og andre blev det uafhængigt påvist af Glashow, Weinberg og Salam at den svage kernekraft og kvanteelektrodynamik kunne forenes i enkel elektrosvag kraft.

Se også

- Lene Vestergaard Hau
- atommodel (bølge)
- Kvantecomputer
- Kvantekemi
- Fotonisk krystal
- Nanoteknologi
- Kvantefysisk sammenfiltring
- kvanteteleportation
- Kvantemekanisk tunnelering
- kvanteø (=kvanteprik, nanokrystal, kvantepunkt, kunstigt atom (kvanteø), QD)

Eksterne henvisninger

- [http://dk.news.yahoo.com/030215/108/2sodg.html Lørdag 15. februar 2003, Det rene science fiction] Citat: "...Det er ikke stof, vi forsøger at flytte. Det, vi flytter, er kvante informationen om stof....Forstår du det ikke, kære læser, så fortvivl ikke. Kvantefysikkens far, vor egen Niels Bohr, sagde engang, at hvis man ikke kan blive svimmel ved at tænke over perspektiverne i kvantefysikken, så har man ikke forstået noget som helst...."
- [http://www.comon.dk/20/view.asp?ID=9499 27. september 2001 Dansk gennembrud i kvanteforskning] Citat: "...Kvantekommunikation og teleportation er rykket et skridt nærmere...Ph.d.-studerende Brian Julsgaard, forskningsadjunkt Alexander Kozhekin og professor Eugene Polzik har demonstreret det såkaldte "entanglement" af to objekter, som hver især består af omkring en trillion atomer....Dermed kan et objekts tilstand transporteres fra et sted til et andet - teleportation er en realitet, men endnu kun i lille målestok ..."
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/everett.htm 1957 Everett paper på dansk]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/winitzki.htm Serge A. Winitzki 1993: Bemærkninger til Mange-Verdener Tolkningen]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/shimony.htm Abner Shimony: Kvanteverdenens virkelighed] Citat: "...På intet område har resultaterne været så dramatiske, som indenfor kvantemekanik..."
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Physics/Quantum_Mechanics/ Quantum Mechanics], [http://dmoz.org/Science/Physics/Quantum_Mechanics/People/ Quantum Mechanics: People]
- [http://www.idmon.freeserve.co.uk/quant3.htm The Quantum World, EPR:- Spooky Connections (entanglement)] Citat: "...Quantum theory upset Einstein because it gave him nothing better to grapple with than frustrating probabilities. In 1936, he got together with Boris Podolsky and Nathan Rosen to create the "EPR paradox". It's ironic that the spooky EPR connection has now been used in the lab to teleport photons, because the original reason for inventing the EPR paradox was to show that one of the implications of quantum theory was so unacceptable that it must be wrong or incomplete in some respect...."
- [http://physicsweb.org/article/news/7/11/3 6 November 2003, PhysicsWeb: Mesons violate Bell’s inequality] Citat: "...The inequality was violated by three standard deviations in experiments with B mesons at the KEK laboratory in Japan - yet again confirming the predictions of quantum theory..."
- [http://edition.cnn.com/TECH/9712/10/beam.me.up.ap/ December 10, 1997 Science fact: Scientists achieve 'Star Trek'-like feat] Citat: "... If the notion of entanglement leaves your head spinning, don't feel bad. Zeilinger said he doesn't understand how it works either. "And you can quote me on that," he said. [http://www.quantum.univie.ac.at/zeilinger/ Prof. Anton Zeilinger]..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://rugth30.phys.rug.nl/quantummechanics/ Quantum mechanics]
- [http://unisci.com/stories/20014/1126013.htm UniSci, 26-Nov-2001 Holograms Based On 'Spooky Action At A Distance'] Citat: "...It's the interference of the possible paths that encodes the holographic image of the hidden object, which is very spooky indeed. ..."
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Physics/Quantum_Mechanics/Interpretations/ Quantum Mechanics Interpretations]
- [http://www.hedweb.com/everett/everett.htm The Everett Interpretation: many worlds FAQ]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/646-1.html Number 646 #1, July 16, 2003, AIP: Photonic Crystal Shifts Energy] Citat: "...Shawn Lin and his Sandia colleagues, in the course of their studies of photonic crystals, have seemed to challenge the venerable formulation, made by Max Planck a hundred years ago, of what kind of emission spectrum a body should have..." Kategori:Fysik
- ja:量子力学 ko:양자역학

Billedrør

Et billedrør er den komponent i et fjernsyn eller en monitor som viser billedet: Det er lavet af glas, og har facon omtrent som en firkantet tragt, som er lukket i begge ender så det danner en lufttæt beholder med et vakuum indeni. Den lukkede, brede ende af »tragten« er skærmen: Her dannes billedet ved, at et strålebundt af elektroner, som skabes og styres i »tragtens« snævre ende, »fejer« hen over skærmen. På dennes inderside findes en belægning af et stof, som lyser op når det rammes af elektronstrålen, så ved at variere dennes intensitet, skabes mørke og lyse partier forskellige steder i billedfeltet. Strålen kommer igennem hele billedfeltet adskillige (for europæiske fjernsyn: 25) gange i sekundet. Stoffet på skærmen »gløder« i en brøkdel af et sekund efter at elektronstrålen har strejfet det - lige nok til at det lysende billede bliver »hængende« indtil næste gang strålen kommer forbi og »genopfrisker« det. Dette giver det »langsomme«, menneskelige øje en illusion af et blivende billede på skærmen, om end man (især i øjenkrogen) kan fornemme hvordan lyset fra et billedrør »flimrer«. Billedrør er som teknologi ved at blive erstattet af LCD-skærme, som bruger mindre energi end et billedrør med tilhørende hjælpekredsløb, og modsat billedrøret kan gøres lette og ekstremt flade. Det bør bemærkes om illustrationerne i denne artikel, at de svarer til små billedrør (5-10 tommer) - større billedrør er langt fra så lange i forhold til skærmens størrelse som det er vist her!

Billedrør til sort-hvid-tv og -monitorer

LCD Illustrationen til højre viser et billedrør til brug i et sort-hvid-fjernsyn eller monokrom monitor: Bagest (nederst til venstre) i den lufttomme glaskolbe (9) sidder en hul katode (8), som bærer en stor, negativ elektrisk spænding; inden i katoden sidder en glødetråd (5), som holder katoden varm. Spændingen og varmen får katoden til at udsende en »sky« af elektroner (2), som tiltrækkes af en anode i form af en elektrisk ledende belægning af grafit (6) på rørets inderside. Denne er gennem en ledning (14) og en lufttæt gennemføring (7) forbundet til en stor, positiv elektrisk spænding. Ved at variere spændingnen på en særlig styreelektrode (12) kan man regulere hvor mange elektroner der »undslipper« katoden, og dermed hvor intens elektronstrålen skal være. Katode, glødetråd og styreelektrode omtales under ét som en elektronkanon. På sin vej mod skærmen passerer strålen en fokuseringsspole (3), som er monteret udvendigt på billedrøret i et spoleåg af jern (11): Magnetfeltet fra denne spole har samme indvirkning på elektronstrålen som en optisk linse har på lys; når spolen danner et magnetfelt af den rette styrke, fokuseres elektronerne til en snæver stråle. Denne fokusering er i øvrigt grunden til at skærmen på (især ældre) billedrør er konveks (»buer udad« mod beskueren): Strålen er hele tiden fokuseret i den samme brændvidde fra fokusspolen, så elektronerne skal helst tilbagelægge (omtrent) den samme strækning uanset om de sendes mod midten af skærmen eller ud til et af hjørnerne. På den anden side af fokuseringsspolen sidder fire afbøjningsspoler (1), også monteret på rørets yderside: Disse skaber et varierende magnetfelt, som afbøjer elektronstrålen i hhv. det vandrette og det lodrette plan, så strålen kan bringes til at træffe et vilkårligt punkt på indersiden af skærmen (10). Skærmens inderside er forsynet med et tyndt lag af et stof (4), som fluorescerer (dvs. lyser op) når det rammes af elektronstrålen, så hvis strålen er tilpas fokuseret, skabes en lille, skarpt lysende plet på skærmen. Særlige hjælpekredsløb i fjernsyn og monitorer sender varierende strømme gennem afbøjningsspolerne, og dirrigerer på den måde lyspletten hen over hele billedfeltet, linje for linje, adskillige gange i sekundet.

Billedrør til farve-tv og -monitorer

strømme Farvebilleder skabes ved at vise tre »sort/hvide« delbilleder, der viser den kulørte scene set i hver af de tre »grundfarver« rød, grøn og blå, oven i hinanden. Et billedrør der kan vise billeder i farver (vist på illustrationen til højre), adskiller sig fra det sort/hvide billedrør på tre punkter:
- I stedet for én opvarmet katode med styreelektrode findes tre separate sæt (1), som udsender hver sin elektronstråle (2) med hver sin intensitet: Én stråle for hver af de tre grundfarver.
- Lige inde bag ved skærmens inderside findes en såkaldt maske af metal (3), med tusindvis af bittesmå huller i et regelmæssigt mønster.
- I stedet for et ensartet lag af fluorescerende stof, er skærmens inderside (4) inddelt i bittesmå zoner med én af tre forskellige slags fluorescerende stof: En tredjedel af zonerne lyser rødt når det rammes af en elektronstråle, en anden tredjedel lyser grønt, mens den sidste tredjedel lyser blåt. De tre elektronstråler fokuseres og afbøjes, ganske som i det sort-hvide billedrør, af en fælles fokuseringsspole og et fælles sæt afbøjningsspoler, men i stedet for at fokusere strålen i skærmens afstand, fokuseres på maskens huller. På grund af hullernes og farvezonernes indbyrdes placering kan elektronstrålen fra f.eks. den katode der skaber det røde delbillede kun »nå« de zoner der lyser rødt, og ligeledes kan de elektronstråler der skaber det grønne og det blå delbillede, kun ramme zoner der lyser hhv. grønt og blåt (5). Hvis elektronerne forstyrres på deres vej mod skærmen, f.eks. af et udefrakommende magnetfelt, rammer nogle af elektronerne en »forkert« zone så visse dele af billedet får forkerte farver: Dette kaldes for konvergensfejl. Masken kan også blive magnetiseret, så den i sig selv sender nogle af elektronerne »på afveje« og skaber farvefejl selv efter det ydre magnetfelt er fjernet. Hullerne i masken og farvezonerne på skærmen er tilpas små til, at det menneskelige øje fra en passende afstand ikke kan opløse (»adskille«) de enkelte zoner, men i stedet »blander« farverne, hvorved illusionen om omtrent en hvilken som helst farvenuance skabes. På et almindeligt farvefjernsyn har skærmen ca. 300.000 zoner af hver farve. I Sonys Trinitron-billedrør er masken ikke en plade med huller som vist på illustrationen, men en ramme med en masse parallelle, tynde metaltråde svejset på. I stedet for det viste sekskantmønster er trinitron-rørets fluorescerende farvezoner inddelt i smalle striber.

Se også

- RGB - farveformatet

Billedrør til oscilloskoper

RGB I et fjernsyn eller en monitor gentegnes billedet med regelmæssige mellemrum, dvs. de strømme der sendes igennem afbøjningsspolerne har konstante frekvenser: Spolerne udøver derfor en konstant og velkendt impedans overfor strømmen - dette er en fordel da det altid er det samme magnetfelt der skal til for at dirrigere strålen ud til en af skærmens kanter. Et oscilloskop skal derimod kunne arbejde ved et bredt interval af frekvenser, så for at undgå at skulle kompensere for den frekvensafhængige impedans i afbøjsningsspolerne bruger man et elektrisk felt i stedet for et magnetisk til at afbøje elektronstrålen. Som andre billedrør har røret til et oscilloskop (illustrationen til højre) en elektronkanon (2), hvis stråle (3) bringes i fokus af en fokuseringsspole (4) så den aftegner en lille, skarp plet på skærmen (5). Det særlige ved oscilloskopets billedrør er, at de fire afbøjningsspoler er erstattet af fire pladeformede elektroder (1). Hvor elektronikken i et fjernsyn eller en monitor skal genrere strømme til afbøjningsspolerne, leverer elektronikken i et oscilloskop spændinger til rørets fire afbøjningsplader.

Sikkerhed og billedrør

Alle billedrør er pumpet lufttomme, så elektronerne ikke forstyrres eller spredes på deres færd fra katoden til skærmen. Og som andre ting af glas, knuses de ved tilpas kraftige slag eller påvirkninger. Når et billedrør knuses, vil atmosfærens tryk (fysik) presse glasskårene indefter med voldsom kraft; røret siges at implodere. De fleste skår vil flyve forbi hinanden, og fortsætte ud i alle retninger med høj fart. Af samme grund er den glasflade der danner skærmen gjort ekstra tyk - et billedrør der er monteret i et apparat skal have et direkte slag med en hammer eller tilsvarende for at implodere. Skal man derimod f.eks. bære et billedrør i "løs vægt", bør man bære sikkerhedsbriller og et kraftigt halstørklæde så øjne og hals (med pulsårer) er beskyttet hvis røret imploderer. Som nævnt er der en stor spændingsforskel mellem katoden i bagenden og grafitanoden på rørets inderside, typisk 10.000 til 25.000 volt: Skal man servicere et apparat med billedrør imens det kører, f.eks. for at justere det, skal man vogte sig for billedrørets tilledninger og de delkredsløb der danner de fornødne spændinger. Apparatet bruger almindeligvis et system af kondensatorer til at opbygge og »opmagasinere« disse store spændinger, og disse kondensatorer tømmes ikke nødvendigvis så snart der slukkes for apparatet. Man må derfor regne med at der kan være ubehageligt store spændinger til stede i apparatet flere minutter efter der blev slukket for det.

Se også

- Elektronrør
- Synssans Kategori:Elektroniske komponenter Kategori:Transducer Kategori:Dagens artikel ja:ブラウン管 ko:음극선관

Elektrisk spole

Enhver praktisk elektrisk leder besidder i større eller mindre grad en egenskab, som kaldes for selvinduktion (en fysisk størrelse som måles i henry). En spole er en elektrisk leder, som er fremstillet til at have en ganske bestemt selvinduktion.

Billede:spoler.jpg
Billede af spoler. Fra venstre; luftspole til højttalerdelefilter. Solenoide - har massiv jernkerne. Radio højfrekvensspole variabel via ferritkernen. Radio højfrekvensspole med ferrit-klokke (rødmalet).

Sådan virker en spole

Da man får mest selvinduktion ud af et givet stykke elektrisk leder ved at vikle det sammen til en "spole", består en elektrisk spole netop af et stykke sammenviklet metaltråd (minder lidt om en skruefjeder). En spole kan enten være lavet af kraftig ("stiv") metaltråd, som er viklet om en "spoleform" uden andet end tråden selv til at bære vægten (en såkaldt luftspole). Eller en noget tyndere tråd kan være viklet op på et lille "bærende stativ" af f.eks. plast. I midten af spolen kan man anbringe en kerne af enten jern eller ferrit - tilstedeværelsen af en sådan kerne forøger spolens selvinduktion.

Spoler og jævnspænding

Forbinder man de to frie ender af lederen i en spole til en jævnspændingskilde, begynder strømmen ikke at flyde med det samme - i stedet stiger strømstyrken lineært (ideel spole uden ohmsk modstand og med en ideel jævnspændingskilde). Hvis spolen har en ohmsk modstand, hvad de fleste spoler har, så vil strømmen først stige lineært og senere stige asymptotisk mod en maksimal værdi bestemt af spændingskilden og spolens modstand. Mens strømstyrken tiltager, opbygger spolen et magnetfelt - man kan efterfølgende demonstrere at spolen er magnetisk, og af samme grund kaldes en jævnspændingsspole med kerne også for en elektromagnet (eller solenoide).

Spoler og vekselspænding

Forbindes spolen til en vekselspændingskilde (hvis spændingen skifter retning med en vis frekvens eller "regelmæssig hyppighed"), behøver strømstyrken gennem spolen ikke nå op i nærheden af den maksimalt mulige. Dog løber der en vis vekselstrøm i spolen, og spolen fungerer i denne situation som en slags "modstand" (reaktans), hvis størrelse afhænger af to ting:
- Spolens selvinduktion; jo større selvinduktion, desto større modstand udvirker spolen
- Vekselspændingens frekvens; jo højere frekvens, desto større modstand for en given selvinduktion. På grund af denne egenskab bruges spoler ofte i radioteknikken sammen med kondensatorer (kombinationen kaldes svingningskredse) til at gøre f.eks. en radiomodtager følsom for signaler indenfor et bestemt frekvensinterval (radiokanal), og så ufølsom som muligt for alle andre frekvenser. Formlen for en ideel spoles reaktive modstand (reaktive del af impedansen) som funktion af frekvensen: :

X_L = \omega L = 2 \pi f L

Faktisk er det mest rigtigt at angive spolens reaktive modstand med komplekse tal: :

Z = (0 + i \omega L) = (0 + i 2 \pi f L)

Hvor X_L er den induktive reaktans, Z er spolens impedans, ω er vinkelfrekvensen, f er frekvensen i hertz og L er spolens induktans i henry.

Mål og egenskaber for spoler

Selvinduktionen i en spole bestemmes af fire egenskaber ved spolen:
- Spolens vindingers diameter; jo større diameter, desto større selvinduktion.
- Antallet af vindinger; selvinduktion stiger stort set med vindingsantallet i anden (n²).
- Spolens bredde - jo smallere plads vindingerne er lagt i - desto højere selvinduktion.
- Det materiale der tjener som evt. "kerne" i spolen. Nogle materialer vil øge selvinduktionen med helt op til 10.000 gange (jern). Ved at anvende en tynd tråd kan man vikle en spole med mange vindinger i samme rumfang i forhold til en spole med tykkere tråd, og derigennem opnå en stor selvinduktion. Imidlertid vil der være en vis (utilsigtet) elektrisk modstand, og denne såkaldte tabsmodstand "forringer" spolen på to måder:
- Når spolen gennemløbes af en elektrisk strøm, går en del af den elektriske energi tabt som varme, der udvikles i spoletråden på grund af den utilstigtede ohmske modstand. Den elektriske energi tabes proportionalt med strømmen i anden (I²).
- Bruges spolen i føromtalte radiomodtager, bliver det afstemte kredsløb mindre følsomt over for signaler med den ønskede frekvens, og for følsomt overfor signaler der frekvensmæssigt ligger tæt på den ønskede frekvens. Man siger også at spolens godhed minskes.

Se også

- Elektromagnetisme
- Elektronik
- Elektrisk svingningskreds
- Transformator
- Transduktor
- Elektrisk kondensator

Eksterne henvisninger

- [http://home1.inet.tele.dk/ehh/elektronik/formel/luftspole/spole.htm Erik Hansen: Beregning af en luftspoles størrelse] (selvinduktionen)
- [http://members.lycos.co.uk/fysik/formelsamling/elektronik/spole/ Formelsamling: Elektronik: Spole]
- [http://www.coilws.com/c_winding_main/Air%20Coil%20Inductors.pdf coilws.com: Air coil inductors (pdf)] (formel og kriterier) Kategori:Elektroniske komponenter ja:インダクタンス

Billedrør

Billedrør til sort-hvid-tv og -monitorer

Billedrør til farve-tv og -monitorer

Se også

- RGB - farveformatet

Billedrør til oscilloskoper

Sikkerhed og billedrør

Se også

- Elektronrør
- Synssans Kategori:Elektroniske komponenter Kategori:Transducer Kategori:Dagens artikel ja:ブラウン管 ko:음극선관

Magnetisme

I fysik er magnetisme et fænomen hvor visse stoffer udøver tiltrækkende eller frastødende krafter på andre stoffer. Magnetisme er overalt hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse. Nogle velkendte magnetiske materialer er jern, nogle former af stål og mineralet magnetit (magnetjernsten). Alle stoffer bliver i en eller anden grad påvirket af et magnetisk felt - magnetfelt, selvom vekselvirkningen undertiden kan være så svag, at det kræver specialudstyr at måle den. Et stykke superledende materiale vil svæve over et magnetfelt, fordi superlederen får induceret en elektrisk strøm, som giver ophav til et modsatrettet magnetfelt.

Se også

- Elektricitet
- Elektromagnetisme
- Elektromagnetisk stråling
- Maglev
- Magnetar
- Nordpolen
- Sydpolen [http://www.nat.sdu.dk/users/sdu/madue04/index.html Magnetisme:superleder]

Eksterne henvisninger

- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/559-1.html Number 559 #1, October 3, 2001, AIP: New Model of Intergalactic Magnetic Fields] Kategori:Fysik ja:磁性

Elektromotor

En elektromotor er en motor, der kan omsætte elektrisk energi til mekanisk energi - normalt rotation. Alle elektromotorer, som kører på jævnstrøm, har brug for at veksle strømmen gennem sine viklinger (kommutering) og det uanset om viklingerne sidder på rotor eller stator. En kommutator er den elektriske omskifter, som sørger for dette.

Teori

En elektromotors viklinger, som skal accelerere eller trække optimalt, skal have et vekslende magnetfelt, som er foranløbende og bibeholdes midt mellem magnetens poler. En elektromotors viklinger, som skal decelerere eller bremse optimalt, skal have et vekslende magnetfelt, som er bagvedløbende og bibeholdes midt mellem magnetens poler. En elektromotors viklinger, som skal rotere ubelastet, skal have et vekslende magnetfelt, som stort set stemmer med magneternes poler eller være fraværende. Alt ovennævnte kan ikke opfyldes af en kul-kommutering, men det kan en elektronisk kommutering. Det er grunden til at elektronisk kommutering er bedre.

Elektromotortyper:

DC
- DC-motor med kommutator
- Kerneløs DC-motor
- Børsteløs DC-motor
- Stepmotor AC
- Asynkron motor
- 1-faset asynkron motor
- 3-faset asynkron motor
- Synkron motor
- 1-faset synkron motor
- 3-faset synkron motor DC/AC
- Universalmotor
- Linear motor

Se også

- kommutator

Eksterne henvisninger

- Et heftigt el-hjul på 120kW som både er elmotor og dynamo: [http://www.e-traction.com/TheWheel.htm e-traction.com: TheWheel™ - what it is and what it does] Citat: "...operating at more than 90% energy efficiency...delivers up to 120 KW of direct drive traction at the only place where it matters,.....at the wheel...the braking action is converted back to electrical power. This process is called regenerative braking..."
- [http://www.avere.org/working/en/electric.html ELECTRIC MOTORS: How does it work] Citat: "...COMPARISON OF THE DIFFERENT MOTOR TYPES..."
- [http://www.engin.umich.edu/labs/csdl/ME350/motors/ Electric Motors], [http://www.engin.umich.edu/labs/csdl/ME350/motors/ac/ Alternating Current Motors]
- [http://home.carolina.rr.com/microhydro/induction.html Asynchronous Generator, Use a Induction Motor As A Generator] Citat: "...An Induction Generator is a motor used as a generator..."
- [http://www.epanorama.net/links/motorcontrol.html epanorama.net: Motorcontrol] Kategori:Elektromotor Kategori:Elektronik Kategori:Maskiner Kategori:Motordele Kategori:Transducer ja:電動機

Kategori:Fysik

Kategori:Natur Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner als:Kategorie:Physik ja:Category:物理学 ko:분류:물리학 ms:Kategori:Fizik th:Category:ฟิสิกส์

Piecuszek

Systematyka

Typ:	strunowce
Podtyp:	kręgowce
Gromada:	ptaki
Podgromada:	Neornithes
Nadrząd:	neognatyczne
Rząd:	wróblowe
Rodzina:	pokrzewkowate
Gatunek:	piecuszek

Nazwa systematyczna gatunku

Phylloscopus trochilus

Piecuszek (Phylloscopus trochilus L.) - niewielki ptak wędrowny z rodziny pokrzewkowatych, podrodziny gajówek, zamieszkujący lasy umiarkowanej i chłodnej części Eurazji od Francji po Kamczatkę. Piecuszek należy do naszych najpospolitszych gatunków, lecz trudny w obserwacji i z uwagi na bardzo duże podobieństwo do pierwiosnka i świstunki, znany małej grupie ludzi. Najlepszą cechą rozpoznawczą gajówek jest ich śpiew, po którym bardzo łatwo je rozróżnimy. W Polsce bardzo pospolity zarówno w lasach liściastych, mieszanych jak również w parkach, sadach i ogrodach. Przelot w IV oraz VIII - IX ;Cechy gatunku : ogólnie upierzenie zielonkawoszare, na spodzie ciała jaśniejsze. Nogi jasne, sylwetka delikatna. Trudny w obserwacji, gdyż jest bardzo ruchliwy, a na tle zielonych liści jest słabo widoczny. Bardzo dobrze rozpoznawalny po śpiewie należącym do najładniejszych głosów przyrody. ;Wymiary średnie :dł. ciała 11 cm
rozpiętość skrzydeł 19 cm
ciężar ok. 11 g. ;Biotop :głównie dobrze nasłonecznione, luźne drzewostany liściaste z bujnym runem i podszytem, parki, tarasy zalewowe dużych rzek. ;Gniazdo :na ziemi lub tuż nad ziemią w gęstej trawie, krzewie maliny lub jeżyny, bardzo dobrze ukryte w miejscu dobrze nasłonecznionym, cząsto na skarpach przydrożnych rowów. ;Jaja :w ostatnich dniach maja składa 5-7 białych jaj z licznymi, drobnymi, jasnoczerwonymi plamkami o średnich wymiarach 16x12 mm. ;Wysiadywanie :od złożenia ostatniego jaja trwa przez okres 12-13 dni. Młode opuszczają gniazdo po 18 - 19 dniach. ;Pożywienie :głównie drobne owady. ;Ochrona :z uwagi na liczne występowanie nie wymaga specjalnych zabiegów ochronnych. Zobacz też: fauna Polski, ptaki Polski. kategoria:Ptaki

Doda i Virgin zujer download sitemap narty austria zak�ady bukmacherskie

:: RELATED NEWS ::

Liste over hunderaser
Liste over hunderaser som inngår i underarten Canis lupus familiaris, herunder også rasevarieteter, noen grunnleggende blandingsraser og pariahhunder. Alle raser blir nødvendigvis ikke listet opp her, men de som inngår hos FCI og NKK har blitt inkludert pr.

Portlaoise
Postlaoise, tidligere kalt Maryborough, er administrasjonsbyen i grevskapet Laois i Republikken Irland. Den ble grunnlagt som Fortet Maryborough av dronning Maria av England i 1556. Over hele byen finnes det spor etter tiden som garnisonsby. Det gamle fenglset har blitt omgjort til et kultursenter. I nærheten av byen ligger Read More...

Press Association
Press Association er et britisk nyhetsbyrå grunnlagt i 1868. Byrået ble stiftet av et konsortium av regionale aviser som et kooperativ med korrespondenter i alle de store byene i Storbritannia og Irland. Selskapet eies

The Press Association
Press Association er et britisk nyhetsbyrå grunnlagt i 1868. Byrået ble stiftet av et konsortium av regionale aviser som et kooperativ med korrespondenter i alle de store byene i Storbritannia og Irland. Selskapet eies

Anion
Et anion er et negativt ladet ion, det vil si at det er flere elektron enn proton i partikkelen. Se også motsetningen kation.

Døme på anion

- Cl^- = klor-ion
- NO₃^- = nitrat-ion
- SO₄^{2-
Read More...}

Kation
Eit kation er eit positivt lada ion, det vil seie at det er fleire proton enn elektron i partikkelen. Sjå også motsetnaden anion.

Døme på kation

- H⁺ = hydrogen-ion (sjå syre)
- NH₄⁺ =

Builth Wells
Builth Wells er en by i Powys i Wales. Den var tidligere administrasjonsby for Brecknockshire, og ligger ved elven Wye. Byen vokste fram som en markedsby og kursted. Royal Welsh Showground, hvor Royal Welsh Show arrangeres, ligger i Builth Wells. I 1993 var Bui

Carl Schmitt
Prof. dr. jur. Carl Schmitt (født 11. juli 1888 i Plettenberg, Westfalen, død 7. april 1985 samme sted) var en tysk katolsk filosof og rettsteoretiker. Han er en av de mest kjente og omstridte stats- og folkerettsjurister i det tyvende århundre. Han argumentere

Magnetisk felt

Se også

Fysik

Centrale teorier

Foreslåede teorier

Begreber

Naturkræfter

Partikler

Tabeller

Historie

Beslægtede områder

Uløste problemer

Eksterne henvisninger

Vektor (matematik)

Kort forklaring

Definition af vektor

Notation

Addition af vektorer

Subtraktion af vektorer

Skalering af vektor

Længde af vektor

Se også

Rumtid

Eksterne henvisninger

Subatomar partikel

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

Partikelklassifikation

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner

Se også

Eksterne henvisninger

Kvantemekanik

Historie

Se også

Eksterne henvisninger

Billedrør

Billedrør til sort-hvid-tv og -monitorer

Billedrør til farve-tv og -monitorer

Se også

Billedrør til oscilloskoper

Sikkerhed og billedrør

Se også

Elektrisk spole

Sådan virker en spole

Spoler og jævnspænding

Spoler og vekselspænding

Mål og egenskaber for spoler

Se også

Eksterne henvisninger

Billedrør

Billedrør til sort-hvid-tv og -monitorer

Billedrør til farve-tv og -monitorer

Se også

Billedrør til oscilloskoper

Sikkerhed og billedrør

Se også

Magnetisme

Se også

Eksterne henvisninger

Elektromotor

Teori

Elektromotortyper:

Se også

Eksterne henvisninger

Kategori:Fysik

Piecuszek

Døme på anion

Døme på kation