:: wikimiki.org ::

Magtadskillelse

Magtadskillelse

Magtadskillelse eller magtdeling er navne for princippet om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt. Magtens poler er som regel en udøvende magt (præsident, regering etc), en lovgivende magt (parlament) og en dømmende magt (domstolene). Sammenlign med parlamentarisme.

Oprindelse

Ideen om at forskellige funktioner skulle varetages af forskellige, uafhængige institutioner stammer fra Aristoteles' Politica (ca. 350 f.k.), og tankerne herfra blev genoptaget i det 16. og 17. århundrede af blandt andre James Harrington og John Locke. Når man taler om magtdeling som begreb tænker man imidlertid som hovedregel på Montesquieu. Montesquieu var optaget af at bevare politisk frihed og at undgå magtmisbrug. "For at undgå dette misbrug er det nødvendigt [...] at en magt kontrollerer en anden". I værket De l'esprit des lois (Om Lovenes Ånd) fra 1748 gav han sin berømte skildring af Englands forfatning (en ganske vist ukorrekt skildring), og formulerede på baggrund heraf sin konstitutionelle statsforfatningsteori med adskillelsen af de tre magtfaktorer: den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt. Denne tredeling af magten havde stor indflydelse på Den franske revolution og på strukturen i USA efter uafhængighedserklæringen. Også princippet om checks and balances, der ofte anvendes til at beskrive magtdelingen, stammer fra Montesquieu. Princippet fortæller, at én myndighed har mulighed for at kontrollere en anden myndighed og mulighed for at anvende sin magt til at begrænse andre myndigheders magt.

Magtadskillelse i Danmark

I Danmark er der på det statslige niveau en opdeling mellem den lovgivende magt (Folketinget og kongen i forening), den udøvende magt (kongen, det vil sige regeringen og underorganer) og den dømmende magt (domstolene). Det er værd at bemærke, at den udøvende magt er en del af den lovgivende magt, og at regeringen principielt kan blokere for lovforslag. Dette lever ikke helt op til Montesquieus ideal om en skarp adskillelse. Imidlertid har Danmarks regeringer generelt set været enten flerparti-regeringer eller mindretals-regeringer (og som regel begge dele), hvilket medfører at den lovgivende magt alligevel har muligheden for at kontrollere den udøvende, primært gennem pressionsmidlet motiveret dagsorden (også kaldet mistillidsvotum), ifølge hvilket en siddende minister (gælder også statsministeren) aldrig kan blive siddende imod et flertal i folketingets ønske. Repræsentanter for domstolene kritiserer med jævne mellemrum Folketinget for at overskride magtdelingen, nyere eksempler kan være "rockerloven", der øger domstolenes mulighed for at straffe personer med tilhørsforhold til et specifikt miljø, eller tvindlovgivningen, der også gav særlige beføjelser. I sagen om tvindloven endte Højesteret med at kende loven ugyldig, da den i praksis var en retlig afgørelse, og dermed lå under den dømmende magts kompetenceområde. Siden er det blevet almindeligt accepteret inden for den juridiske teori, at domstolene har ret til at kontrollere og evt. at underkende lovgivning, der kommer fra Folketinget, såfremt domstolene finder den grundlovsstridig. Pressen omtales af og til som "den fjerde statsmagt", idet pressen kan have stor indflydelse på befolkningens holdning til enkeltsager eller til den siddende regering i al almindelighed. Pressen kan dog udelukkende siges at have en "checks"-funktion og ingen "balance"-funktion, idet pressen ikke har mulighed for at begrænse magtanvendelse. Folketingets ombudsmand kan også betragtes som en fjerde (eller femte) statsmagt. Folketingets ombudsmand har en uafhængig kontrolfunktion af den udøvende magt og kan selv beslutte, hvilke sager, han ønsker at undersøge. Folketingets ombudsmand har en klar "checks"-funktion, idet ombudsmanden kan afkræve offentlige myndigheder dokumenter, sagsakter og så videre, og har adgang til samtlige lokaler på ethvert offentligt tjenestested. Endvidere har ombudsmanden en vis "balance"-funktion, idet han kan indkalde personer til retten og afkræve myndigheder udtalelser. Ombudsmandens afgørelser er altid vejledende, men tillægges i reglen stor vægt. Kategori:Politik Kategori:Retsvidenskab ja:権力分立 ms:Pembahagian kuasa

Magt

Magt er et middelalderord og kommer fra Tysklands "macht". Det betyder at man tvinger sin vilje igennem, enten med feks. regler, love eller vold.

Forfatning

En forfatning eller grundlov lægger de basale rammer for en stat eller anden form for samfund. En af de centrale ideer med at have en forfatning, er at sikre alle borgere grundlæggende rettigheder, og dermed fravær af vilkårlige overgreb fra lovgivningsmagtens side. I Danmark er Danmarks Riges Grundlov det primære forfatningsdokument, men også andre dokumenter, for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, antages at have forfatningskarakter. I EU søger man p.t. at få vedtaget en forfatning for hele unionen, den såkaldte forfatningstraktat. Kategori:Politik ja:憲法 ko:헌법 simple:Constitution zh-min-nan:Hiàn-hoat

Udøvende magt

Den udøvende magt refererer til Montesquieus idé om magtens tredeling. Den udøvende magt repræsenterer den del af magten, der implementerer, eller udfører, lovgivningen (som er vedtaget af den lovgivende magt), og styrer regeringens eller statens dag-til-dag-affærer. Underordnede organisationer (såsom politistyrken, militære enheder, skoler og så videre) regnes som en del af den udøvende magt. Dag-til-dag-affærerne kan være præcist reguleret af lovgivning, men ofte vil der for den udøvende magt være basis for skøn. Dette drejer sig f.eks. om politiets opgave med opretholdelse af den offentlige ro og orden; der findes ingen præcise regler for, hvornår noget er larm, og det er op til den enkelte politienhed at forvalte lovgivningen på området. Den udøvende magt vil i parlamentariske systemer være underlagt regeringen, i præsidentialsystemer vil den udøvende magt falde under administrationen. I Danmark, Norge, Sverige og andre konstitutionelle monarkier vil kongen (eller i Danmarks tilfælde, dronningen) være det formelle overhoved for den udøvende magt. Teknisk set udpeger kongemagten i disse systemer regeringslederen. Reelt har kongehuset dog ingen indflydelse på beslutningsprocessen.

Den udøvende magts rolle

Det er som regel den udøvende magts ansvar at:
- Opretholde loven. Den udøvende magt administrerer derfor fængsler og politistyrken, og retsforfølger kriminelle i statens navn
- Udføre statens udenrigspolitiske forpligtelser og opretholde de transnationale relationer
- Lede de væbnede styrker
- Udpege statens repræsentanter f.eks. diplomater. I nogle systemer udpeges også dommerne af den udøvende magt.

Se også

- Magtdeling
- Lovgivende magt
- Dømmende magt kategori:politik ja:行政 ms:Eksekutif

Parlamentarisme

Parlamentarisme er en statsform, hvor en regering enten skal have et flertal i parlamentet bag sig (positiv parlamentarisme), eller ikke må have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme). Sidstnævnte har været styreformen i Danmark siden systemskiftet i 1901. Indtil da var Kong Christian IX, som udnævnte regeringerne, tilfreds med hvis regeringen "kun" havde opbakning i parlamentets konservativt-dominerede Overhus (Landstinget). Denne situation eksisterede 1872-1901 hvor det liberale Venstre havde flertal i Folketinget og det konservative Højre havde flertal i Landstinget. Dette var en situation som grundlovens fædre ikke havde forudset, og det var især et problem, fordi finansloven skulle godkendes af Folketinget. Under "systemkampen" blev det et næsten fast ritual at Folketinget nægtede at godkende finansloven. I stedet benyttede konseilspræsidenten (dvs. statsministeren) sig af en "midlertidig" finanslov. Situationen blev efterhånden mere og mere uholdbar og resulterede bl.a. i et attentatforsøg på Konseilspræsident Estrup, som dog mislykkedes. Ved "Systemskiftet" i 1901 valgte Christian IX at udnævne en Venstre-regering, ledet af juristen Johan Henrik Deuntzer, og afsluttede dermed den lange række af konservative regeringer. Siden systemskiftet i 1901 har regeringen i stedet skulle have opbakning fra Underhuset, altså Folketinget.

Se også

- Europa-Parlamentet ja:議院内閣制

Aristoteles

Aristoteles (384 f.Kr. - 322 f.Kr.) var en græsk filosof. Sammen med Platon regnes han for en af dem der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. Han blev født i den joniske by Stageira på den makedonske kyst. I en alder af 18 rejste han til Athen hvor han blev elev på Akademiet under Platon. Efter dennes død blev Aristoteles mod forventning ikke hans efterfølger som leder af Akademiet. Et år eller to senere bliver Aristoteles derimod lærer for Alexander den Store, som dengang kun var 13 år.

"Ondskab drager mænd sammen" — Aristoteles

Kategori:Antikken Kategori:Filosoffer Kategori:Grækere Kategori:Retorik ja:アリストテレス ko:아리스토텔레스 ms:Aristotle simple:Aristotle th:อริสโตเติล

John Locke

John Locke (29. august 1632 - 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi). Han har haft vidtrækkende betydning for den såkaldte politiske filosofi. Sammen med David Hume og George Berkeley udgør han den gruppe filosoffer, der er blevet kaldt de engelske empirister. Som John Lockes modsætning anføres ofte den lidt tidligere landsmand, Thomas Hobbes.

Se også

- Politisk filosofi Locke, John Locke, John ja:ジョン・ロック ko:존 로크 th:จอห์น ล็อก

USA

Amerikas Forenede Stater er en føderal demokratisk republik primært beliggende i det centrale Nordamerika. Det er en union af 50 stater, 1 føderalt distrikt, og 14 territorier. Det kendes også som, mere eller mindre formelt: USA, De forenede Stater, Amerika eller Staterne. Amerikas Forenede Stater grænser mod nord op til Canada, og mod syd til Mexico. Dets territoriale farvande grænser op til Ruslands, Canadas, Bahamas’ og flere mindre landes territoriale farvande. Havene som omkredser landet er Stillehavet og Beringsstrædet mod vest, det Arktiske Hav i de nordligste dele, og Atlanterhavet, Den Mexicanske Golf og Det Caraibiske Hav i de østlige og sydøstlige områder. 48 af staterne ligger i regionen mellem Canada og Mexico, disse kaldes også de kontinentale stater. Alaska, som også nogle gange medregnes i de kontinentale stater, er adskilt fra de 48 stater beliggende imellem Canada og Mexico, og ligger i den nordvestlige del af Nordamerika. Hawaii, som er den 50. stat, ligger i Stillehavet. Hovedstaden, Washington, er sammenfaldende med Det Føderale Distrikt Columbia (Engelsk: Federal District of Columbia), som ligger imellem staterne Maryland og Virginia. USA har også diverse oversøiske territorier, deriblandt Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og U.S. Virgin Islands. Beboerne i de oversøiske territorier har status som amerikanske statsborgere, men er ikke repræsenteret i den amerikanske regering. Amerikas Forenede Stater blev officielt grundlagt den 4. juli 1776, da Kongressen, bestående af repræsentanter for de 13 britiske kolonier, underskrev Uafhængighedserklæringen. Den amerikanske valuta, dollaren, udstedes af USA's centralbank.

Historie

- USA's historie (1776-1789)
- USA's historie (1789-1849)
- USA's uafhængighedskrig
- Den amerikanske borgerkrig
- Wall Street-krakket

Se også

- Det hvide hus (regeringen)
- USA's største byer
- Amerikanske præsidenter
- Verdens lande Verdens lande

Eksterne henvisninger

- [http://www.abirdseyeviewof.com/USA.html A Birds Eye View Of United States of America Webcams]
- Kategori:Nordamerikanske lande Kategori:Forkortelser ja:アメリカ合衆国 ko:미국 ms:Amerika Syarikat simple:United States th:สหรัฐอเมริกา zh-min-nan:Bí-kok

Presse

Presse er forbundet med aviser, radio og TV, f.eks. Pressens Radioavis, pressefotograf mv. Pressen består af journalister og fotografer og andre, der har med udgivelse af nyheder på de forskellige medier. Hertil kommer andre afledte udtryk, f.eks. pressefrihed, presseetik mv. Se også: DK5 07 Pressevæsen En presse kan også være et apparat, for eksempel en vinpresse eller en rullepølsepresse.

Kategori:Politik

Politik ::Partier, ideologier Kategori:DK5 30-39 Kategori:Menneskesamfund ja:Category:政治 ko:분류:정치 zh-min-nan:Category:Chèng-tī

Kategori:Retsvidenskab

Retsvidenskab eller jura. Kategori:DK5 30-39 Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Videnskab Kategori:Anvendt videnskab Kategori:Samfund

Gillett Grove, Iowa

Gillett Grove esas urbo en Clay Komtio, Iowa. Segun la 2000 kontado, la populo esas 55.

Geografio

2000 Gillett Grove jacas a . Segun la Usana Kontado Ministerio, la urbo havas tota areo di 0.5 km² (0.2 mi²). 0.5 km² (0.2 mi²) di qua esas lando e nulo di qua esas aquo.

Demografio

Segun la kontado di 2000 esas 55 homi, 28 hemanari, e 19 familii qui rezidas en la urbo. La lojanto-denseso esas 111.8/km² (291.6/mi²). Esas 30 domi kun mezala denseso di 61.0/km² (159.1/mi²). La rasi en la urbo inkludas 98.18% Blanka, 0.00% Nigra o Afrika-usana, 0.00% Indijena amerikana, 0.00% Aziana, 0.00% Pacifika Insulana, 0.00% de altra rasi, e 1.82% de du o plu rasi. 0.00% de la populo esas Hispania o Latina de irga raso. Esas 28 heminari di qua 32.1% havas pueri sub la evo di 18 en la domo, 46.4% esas mariajita e habitas kune, 10.7% havas homina domo-maestro sen spozulo, e 32.1% esas ne-familii. 32.1% de omna hemanari facesas ek individui e 10.7% havas ulo qua habitas sole qua evas 65 yari o plu evoza. La mezala grandeso di hemanari esas 1.96 e la mezala grandeso di familii esas 2.21. La nombro di lojanti e lia evi esas: 18.2% sub la evo di 18, 10.9% de 18 til 24, 21.8% de 25 til 44, 25.5% de 45 til 64, e 23.6% qui evas 65 yari o plu evoza. La mezala evo esas 44 yari. Po 100 homini esas 89.7 homuli. Po singla 100 homini 18 yari o plus esas 87.5 homuli. La mezala revenuo di hemanaro en la urbo esas $21,429, e la mezala revenuo por familio esas $17,292. Homuli havas mezala revenuo di $18,750 kontre $21,250 por homini. La revenuo per capita por la urbo esas $12,337. 28.3% de la populo e 13.3% de familii esas sub la povreso-lineo. De la tota populo, 18.2% di qui sub la evo di 18 e 0.0% de ti qui evas 65 o plus habitas sub la povreso-lineo. Category:Urbi en Iowa Category:Clay Komtio, Iowa

Opony gu Links Malaga accommodation hotel kiev Hotele w Warszawie

:: RELATED NEWS ::

Община Ветово
Община Ветово се намира в Северна България и е една от съставните общини на Русенска област. Общината има 7 населени места с общо население 18096 жители (12 населени места с общо население 11767 жители

Община Иваново
Община Иваново се намира в Северна България и е една от съставните общини на Русенска област. Общината има 13 населени места с общо население 11081 жители (

Община Русе
Община Русе се намира в Северна България и е една от съставните общини на Русенска област. Общината има 13 населени места с общо население 195358 жители (9 населени места с общо население 7543 жители (7 населени места с общо население

Община Главиница
Община Главиница се намира в Североизточна България и е една от съставните общини на Силистренска област. Общината има 23 населени места с общо населе�

Община Дулово
Община Дулово се намира в Североизточна България и е една от съставните общини на Силистренска област. Общината има 27 населени места с общо население

Община Кайнарджа
Община Кайнарджа се намира в Североизточна България и е една от съставните общини на Силистренска област. Общината има 15 населени места с общо населе�

Община Силистра
Община Силистра се намира в Североизточна България и е една от съставните общини на Силистренска област. Общината има 19 населени места с общо населен�