:: wikimiki.org ::

Maskine

Maskine

En maskine er et mekanisk eller organisk apparat, som overfører eller ændrer energi for at udføre eller hjælpe i udførelsen af opgaver.

Se også

- Enkel maskine Kategori:Maskiner ja:機械 simple:Machine

Mekanik

Introduktion

Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder. Den fysiske mekanik beskriver nemlig helt basale ting såsom legemers bevægelse, kræfter og planeternes baner. Denne del af fysikken har derfor naturligt nok været i fokus hos fysikerne i mange århundreder. Mekanikken beskriver dog også mere avancerede ting som for eksempel kvantemekanik og rotationel mekanik.

Klassisk mekanik

Den klassiske mekanik er den del af den overordnede mekanik, som blandt andet beskriver legemers bevægelse, og vekselvirkningen mellem disse legemer i tilfælde af sammenstød, blot for at tage nogle eksempler. Med nogle af den klassiske mekaniks formler og læresætninger kan man altså beskrive hvilke kræfter der virker på et legeme og hvilke udfald det vil få. Når man bevæger sig videre ind i den rotationelle mekanik kan man også begynde at beskrive bevægelsen af roterende legemer, som for eksempel et cykelhjul.

Begreber

Indenfor mekanikken findes der et væld af begreber, som vi bruger til dagligt, måske uden at tænke videre over at det rent faktisk er fysiske begreber. Følgende begrebsguide er et godt sted at starte inden man giver sig i kast med mekanikken. Læs eventuelt følgende beskrivelser og kig nærmere på den enkelte side for en yderligere beskrivelse af det enkelte tema.

Masse

Masse er det måske mest grundlæggende begreb af alle, om ikke andet så indenfor mekanikken. Vores opfattelse af masse, og hvordan vi bruger det i hverdagen er rent faktisk kun en del af hvad masse i virkeligheden er. Masse er i dagligdagen en fastsat standardiseret størrelse. Et lod er udstillet i Paris, og dette er måleenheden for hvad et kilogram er. Masse er også undertiden kaldt for inerti, eller bevægelsestræghed. Kort sagt vil man have sværere ved at sætte noget stort og tungt i bevægelse, i forhold til noget småt og let, hvilket også stemmer overens med vores erfaringer fra hverdagen. Det er lettere at få en legetøjsbil i bevægelse i forhold til en lastbil. Derimod vil lastbilen fastholde bevægelsen længere end legetøjsbilen vil gøre det, når først den er sat i bevægelse. Dette er kort sagt princippet bag inerti, eller masse.

Hastighed

Hastighed er matematisk set en vektor, som fortæller om hvor langt et legeme bevæger sig inden for en bestemt tidsenhed, og i hvilken retning det foregår. Hastigheden fremkommer altså ved at differentiation strækningen med hensyn til tiden. Fart er en anden betegnelse, som ofte forveksles med hastighed. Farten beskriver dog i stedet længden af vektoren, og fortæller dermed intet om retningen af bevægelsen.

\vec =

Hastighedens betegnelse (v) er den internationale betegnelse for hastighed, og kommer af det engelske ord velocitet. SI-enheden for hastighed er meter per sekund.

v [m/s]

Indenfor den klassiske mekanik opererer man udelukkende med lave hastigheder, da hastigheder der kommer i nærheden af lysets hastighed kan have stor betydning for udregningnerne. Man mener desuden at lysets hastighed (c), er en absolut hastighed, dvs. at det er den højst opnåelige hastighed såvel som at nul Kelvin principielt er den lavest opnåelige temperatur. Dette har vakt stor diskussion, for hvad der sker når man opnår disse hastigheder. Et af de klassiske eksempler på en af disse tænkte situationer er hvad der vil ske med lyset, når man kører i en bil med lysets hastighed og tænder forlygterne.

Acceleration

Acceleration er ligeså vel som hastigheden, en vektor. Accelerationen fortæller hvor meget hastigheden ændrer sig per tidsenhed, og opnås ved at differentiere hastigheden.

\vec =  =

SI-enheden for acceleration er således meter per sekund per sekund, eller meter per sekund i anden.

a [m/s^2]

Som man sikkert ved fra tog eller bil, kan man ikke mærke hastigheden. Man kan derimod mærke når bilen starter, og man bliver presset tilbage i sædet. Dette kommer vi dog tilbage til når vi kommer til kraft, men kort sagt er acceleration det der ligger til grund for hvad vi kalder kraft. Desuden kender vi alle til acceleration, og derigennem kraft gennem den såkaldte tyngdeacceleration (g). Det er denne kraft som holder os og alt andet på jorden. Denne kraft bliver dannet af den såkaldte massevirkningslov.

g = 9,82 m/s^2

I og med at hastigheden er en vektor, og at acceleration opstår når der forekommer en hastighedsændring, sker det altså ikke udelukkende når en bil ændrer hastighed fra 10-20 m/s, men også hvis en bil drejer eller kører i cirkler. Dette kender man blandt andet fra bagsædet når man kører ind i en rundkørsel eller drejer i et skarpt sving. Selvom en bil altså kører i cirkler, og speedometret står på 20 km/t vil bilen stadig konstant accelerere.

Impuls

Impulsen er en størrelse som man har indført for at være i stand til at beskrive sammenstød noget bedre. Impulsen bliver nemlig oftest brugt i forbindelse med sammenstød mellem to legemer. Som man intuitivt kan forestille sig, er der stor forskel på hvorvidt man spiller billard med en bordtennisbold eller en billardbal. Man har derfor indført at impulsen (p, ikke at forveksle med tryk) er beskrevet ved massen ganget med hastigheden.

\vec =  = m \cdot \vec

SI-enheden på impuls er ganske simpelt:

p [kg \cdot ]

Dette stemmer jo også meget godt overens med vores intuition, at massen har stor betydning når det kommer til impulsen. Den føromtalte bordtennisbold er ikke i stand til at sætte ballerne i bevægelse da den ganske enkelt vejer for lidt. Hastigheden skal altså gøre det ud for massen, men der skal unægteligt meget fart på før det kommer til at gøre en forskel. Som det er til at se ovenfor er impulsen også en vektor, da det egentlig blot er hastigheden med en konstant ganget på. Inden for den klassiske mekanik findes der desuden et grundlæggende begreb, som vi i øvrigt allerede har berørt ved at snakke om billard. Begrebet kaldes impulsbevarelse, og siger at: impulsen er altid bevaret i konservative kraftfelter.

Kraft

kraft er det sidste begreb som bliver berørt i denne sammenhæng. Kraften har i princippet altid været kendt, eftersom kraft blandt andet er det der holder os på jorden, så at sige. Newton var dog blandt de første til decideret at formulere hvordan man kan regne på kræfter. Der er dog alligevel ingen der helt ved hvad kraft egentlig er. Newton lagde altså grunden for kræfter ved at fremsætte de mest kendte love inden for mekanikken, nemlig Newtons tre love. Disse kaldes hhv.
- Newtons første lov
- Newtons anden lov og
- Newtons tredje lov Kraften er, når man regner på den, en vektor og dannes ved ændringen i impulsen per tidsenhed. I og med at impulsen er masse ganget med legemets hastighed, kan kraften yderligere omskrives til noget mere simpelt. Nemlig masse gange acceleration. Dvs.

\vec =  =  = m \cdot \vec

Enheden for kraft er navngivet efter ham der har haft størst betydning for matematikken bag kræfter, og kaldes altså newton.

F [kg \cdot  / N]

Se Newtons tre love, eller afsnittet acceleration for yderligere beskrivelser omkring kraft.

Rotationel mekanik

Den rotationelle mekanik adskiller sig væsentligt fra den klassiske mekanik, i og med at man også nu regner på rotationen i systemer. Det karakteristiske for den klassiske mekanik var at man blot regnede på retlinede bevægelser, det kunne som allerede nævnt være en bil hen ad en vej, men hvis foretager en fuldstændig betragtning kommer den rent faktiske bevægelse fra hjulene på bilen som unægteligt roterer. Det samme gør sig naturligvis gældende for en cykel, og i allerhøjeste grad også en helikopter. Rotationel mekanik indgår altså mange steder i vores hverdag.

Begreber

Inden for denne form for mekanik findes der en række nye begreber, som egentlig ikke afviger drastisk fra de begreber vi allerede kender til, hvis man blot sammenligner med lidt fornuft. Om ikke andet afviger de, da visse grundlæggende begreber såsom hastighedsbegrebet ikke længere eksisterer i helt samme forstand.

Vinkelhastighed

Vinkelacceleration

Inertimoment

Impulsmoment

Kraftmoment

Rotationsenergi

Kvantemekanik

Kvantemekanikken er den del der beskæftiger sig med mekanikken på de allermindste af universets bestanddele, samt lyskvanter som navnet også angiver. Man kan intuitivt forestille sig at kræfter som gælder i den klassiske mekanik vil være helt ubetydelige når man arbejder med partikler af denne størrelsesorden. En elektrons masse er eksempelvis målt til at være

9,11 \cdot 10^ kg

. Det vil betyde at eksempelvis tyngdekraften der virker på en elektron vil være:

9,11 \cdot 10^ kg \cdot 9,82 \approx 9,11 \cdot 10^ N

Når man arbejder med så små partikler vil andre kræfter være af større betydning, som for eksempel den elektrostatiske kraft. For at gøre en lang historie kort er den klassiske mekanik ikke funktionel, så snart man regner med tilstrækkeligt små partikler. For yderligere information om kvantemekanikken: kvantemekanik. ja:古典力学

Energi

Energi kommer fra græsk εν = "i" og εργον = "arbejde". Begrebet energi betyder i hverdagssproget både legemlig og åndelig kraft, eller vitalitet. I fysikken er energi en betegnelse for evnen til at udføre arbejde. Den kan f.eks. opgives i den afledte SI-enhed joule (J). En anden lidt ældre energienhed er kalorie. Elektrisk energi leveret fra elkraftværkerne måles i (kilo)watt-timer (Wh eller kWh). Én kWh er 3,6 MJ, da ét wattsekund (Ws) per definition er lig 1 joule. Det kræver samme energi at hejse en spand vand op af en brønd, hvad enten man hejser spanden hurtigt eller langsomt op. Derfor er effekt somme tider et nyttigt begreb. Effekt er lig energi per tidsenhed og måles i watt. Energi kan lagres til senere brug. Se f.eks. energilagring.

Kort om Energi

- Energi er evnen til at udføre arbejde eller lave varme.
- Energi kan ændres fra en form til en anden men aldrig forsvinde.
- Energien i universet er konstant. ----

Definition

Fra et fysisk synspunkt indeholder (eller lagrer) ethvert virkeligt system en mængde, som man kalder energi. Man kan ikke forestille sig energi som en fast enhed, og det er bedst at betragte den som noget, der gør det muligt at lave forudberegninger. Energi er en måde at beskrive et legemes tilstand på, den såkaldte tilstandsstørrelse. Med tilstand kan der menes både temperatur, form, beliggenhed, bevægelsestilstand osv. Når legemet bliver udsat for et arbejde, stiger dets energi, men udretter legemet selv et arbejde, mindskes dets energi. Her fremkalder arbejdet altså en tilstandsændring f.eks. i form af en temperatur-, form-, placerings- eller hastighedsændring. Energi kan hverken skabes eller fjernes i fysiske processer, men kun omdannes til andre energityper, og arbejde findes ikke i et hvilende system. Energi er knyttet til beregning af, hvor meget arbejde et fysisk system kan bringes til at udføre. Det kræver energi at arbejde, og derfor begrænser energibeholdningen i et system den mængde arbejde, som systemet kunne tænkes at udføre. Det bør bemærkes, at det ikke er al energien i et system, der er opbevaret på en måde, så det kan udføre arbejde. Derfor kan det i praksis være en meget mere begrænset mængde energi, der er til rådighed, end den totale mængde i systemet. Energibegrebet gør det også muligt at lave tværfaglige forudberegninger. Hvis man f.eks. antager, at man er i et lukket system (dvs. i et system, hvor loven om energiens konstans gælder), kan man forudsige hvor hurtigt et hvilende legeme kan bringes til at bevæge sig, hvis en præcis mængde varme blev fuldstændig omdannet til bevægelse i legemet (Altså: hvor langt vil kanonkuglen nå ud, når man bruget 1 kg krudtladning?) Tilsvarende kan man beregne, hvor meget varme der vil komme ud af at ophæve nogle bestemte, kemiske bindinger. (Altså: hvor meget varme vil det give, hvis gæren slår 100 g sukker i stykker?)

Formler

E = m \cdot g \cdot h

Beliggenhedsenergi er lig med masse gange tyngdeacceleration gange højde.
-

E = U \cdot I \cdot t

Elektrisk energi er lig med spænding gange strømstyrke gange tid
-

E = m \cdot c^2

Energien i en partikel er lig med masse gange lystets hastighed i 2.
-

E = h \cdot \nu

Kvanteenergi er lig med det Planckske virkningskvant gange frekvensen (betegnes med det græske bogstav "nu") SI-enheden for bade energi og arbejde er joule (J). Den er opkaldt efter James Prescott Joule til ære for hans eksperimenter over forholdet mellem mekanik og varme. I lidt mere simple begreber er 1 joule lig med 1 newton meter, eller udtrykt i grundlæggende SI-enheder: 1 J = 1 kg m²/s². I cgs-enheder er 1 erg = 1 g cm²/s².

Energiformer

Energi kan omdannes til forskellige typer. Man skelner mellem følgende:
- Mekanisk energi
- Bevægelsesenergi: Energi, som befinder sig i en genstand, der er i bevægelse (i forhold til et miljø, der bevæger sig anderledes). Bevægelsesenergi er den energiform, som er knyttet til legemers bevægelse. (Altså: hvor meget mere energi er der i en bil, der kører 60 km/t end i en, der overholder trafikbestemmelserne?)
- Potentiel energi: Energien i en genstand, der befinder sig i et potentiale, f.eks. Jordens tyngdefelt. Potentiel energi er energi, der er knyttet til muligheden for at overgå til en lavere energitilstand. En masse, der bliver sluppet over jorden, har en potentiel energi, der skyldes at trækket fra jordens tyngdekraft omsættes til bevægelsesenergi. (Altså: hvor dybt skal vandet være, hvis jeg vil overleve at lave hovedspring fra 3 m højde?)
- Elektrisk energi F.eks. en elektron i et elektrisk felt.
- Kemisk energi: Egentlig potentiel energi på det atomare plan. Under kemiske reaktioner bliver denne energi forvandlet til andre. Kemisk energi er egentlig en form for potential energi, der hænger sammen med danne eller bride kemiske bindinger. (Altså: hvor meget sukker kan planten danne, når den har opfanget 10 fotoner i bølgelængden 470 nm?)
- Strålingsenergi: Potentiel energi på det subatomare plan. Se elektromagnetisk stråling.
- Varmeenergi (begrebet termisk energi er bedre, for varme er en processtørrelse, mens energi er en tilstandstørrelse): Bevægelse hos molekyler og atomer i alle stoffer ud over den temperaturgivne, termiske energi. Varme er knyttet til den indre bevægelsesenergi i en masse, ’’men den er ikke en egentlig energiform’’. Varmen har mere med arbejde at gøre, for den er et udtryk for energiskift. Når man siger, at varme repræsenterer et skift henviser præcist til den energi, så er udtrykket forbundet med den tilfældige bevægelse ved faseskift hos atomer og molekyler i en kendt masse. Den konstante mængde af varme og arbejde i et lukket system udtrykkes i termodynamikkens 1. lov. (Altså: når drinken bliver ved med at være 0 grader varm, så længe der er en stump af isterningen tilbage, så skyldes det energiforbruget ved vandmolekylernes overgang fra fast fase til flydende fase).

Masse

Efter Albert Einstein ved man, at masse og energi kann omveksles til hinanden efter den berømte formel: :

E = m \cdot c^2

hvor c er lysets hastighed. Ligningen viser, at masse yder et bidrag til energien i et system. Når man ser bort fra kernespaltning ved fusionskraftværkerne, og de forskellige eksperimenter vedrørende kvantefysik, er masseforskellen i forbindelse med energiforandringer dog langt under målenøjagtigheden.

Energiforbrug i hverdagen

- Opvarmning som kemisk energi, der bliver forvandlet fra brændstoffets kemiske energi til termisk energi og frigivet fra systemet som varme.
- Elektrisk strøm som transporteret elektrisk energi.
- Brændstof som bærer af kemisk energi, der bruges til fremdrift efter forvandling til bl.a. bevægelsesenergi.

Energireserver

Fossile energistoffer

- Kul (Stenkul, Brunkul)
- Tørv
- Mineralolie
- Oliesand/Olieskifer
- Naturgas

Kerneenergi

- Uran
- Thorium

Vedvarende energikilder

- Bioenergi er kemisk energi
- Geotermisk energi er termisk energi
- Tidevandskraft er for det meste potentiel energi
- Solenergi er også strålingsenergi
- Vandkraft er for det meste potentiel energi
- Bølgeenergi er potentiel energi
- Vindenergi er bevægelsesenergi Alle stoffer har kemisk energi, som bliver forandret i de kemiske reaktioner.

Målestokke

De følgende opstillinger skal hjælpe til at få en fornemmelse af de størrelsesforhold i forbindelse med energi (værdierne er ikke nøjagtige): ; 10⁰ J = 1 J = 1 Ws = 1Nm : potentiel energi, som bliver oplagret i et stykke chokolade (ca. 100 g), når man løfter det ca. 1 m. ; 2,5
- 10⁶ J = 2500 kJ : et menneskes daglige energibehov. ; 3,6
- 10⁶ J = 3600 kJ = 3600 kWs = 1kWh : Afregningsenhed for strøm/gas osv.

Se også

atomkraft brændselscelle bølgeenergi distribueret elproduktion dynamo dæmning elektricitet Entropi Enthalpi energilagring energioverførsel fotosyntese saltkraft solcelle solenergi solvarme Termodynamik tidevandsenergi transducer turbine vandkraft vandmølle vindenergi vindmølle

Eksterne henvisninger

- Robert P Crease, "What does energi really mean?", Physics World, July 2002
- Online version: http://www.physicsweb.org/article/world/15/7/2
- [http://www.zero.no/fakta/20030216.php 16/02-2003, zero.no: De fornybare energikildene - Zero Emission Resource Organisation]
- http://www.energycamp.dk/

Litteratur

- Feynman, Richard. Six Easy Pieces: Essentials of Physics Explained by Its Most Brilliant Teacher. Helix Book. See the chapter "conservation of energi" for Feynman's explanation of what energi is, and how to think about it.
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756 Kategori:Fysik Kategori:Klassisk mekanik Kategori:Energi Kategori:Økologi ja:エネルギー ko:에너지 ms:Tenaga simple:Energy th:พลังงาน

Kategori:Maskiner

Forskellige maskintyper såvel som individuelle maskiner. Kategori:Teknologi

Film

Film er opprinnelig en betegnelse på det celluloid-baserte mediet som filmer lagres på. Ordet brukes også i fobindelse med mediet som brukes for å lagre negativer for fotografier. På engelsk har man hatt mange forskjellige begreper for film, som the cinema; the silver screen; moving pictures; photoplays; picture shows; flicks; og motion pictures, på norsk har man holdt seg til film eller kino. Det har vært vanskelig for filmteoretikere å komme frem til en vitenskapelig definisjon av hva film egentlig er, bortsett fra lagringsmediet. Filmen har på mange måter blitt sett på som et ambivalent medie, den har blitt sett på som både en kunstform og som en høykommersiell industri. Det har tradisjonelt dreid seg om en konflikt mellom de miljøene som lager film i Europa og de som lager film i USA. Konflikten har dreid seg om forholdet mellom regissør og produsent. I USA har ikke filmregissøren fått den samme statusen som kunstner som han har hatt i Europa, mens filmprodusenten har hatt langt mer og si. Amerikanerne har helt fra starten sett filmen som en hvilken som helst annen industri hvor arbeiderne blir spesialopplært til en spesiell oppgave på «samlebåndet». Derfor har man hatt personer som er spesialopptrent til å stille fokus og som gjør det i flere hundre filmer. I Europa har man i større grad sett på filmen som en kunstform, noe som har gitt regissøren større kunstnerisk frihet og ansvar, og produsenten en langt mindre viktigere rolle. Man har heller hatt en mindre gruppe mennesker som har jobbet med hver film, men hvor hver person jobber med et langt mindre antall filmer i løpet av sin karriere.

Filmhistorie

- Norsk filmhistorie
- Italiensk filmhistorie
- Fransk filmhistorie
- Amerikansk filmhistorie
- Øst-europeisk filmhistorie
- Tysk filmhistorie
- Undergrunnsfilmenes historie

Filmteori

- Sjangerteori
- Feministisk filmteori
- Pyskoanalytisk filmteori
- Filmvitenskapsmenn/kvinner

Filmteknikk

- Dogmefilm
- Spesialeffekter
- Animasjonsfilm

Filmer

- Norske filmer
- Utenlandske filmer

Filmfestivaler

- Europeiske Filmfestivaler
- Berlinale
- Cannes filmfestival
- Gøteborg filmfestival
- Karlovy Vary filmfestival
- Locarno filmfestival
- Midnight Sun filmfestival
- Rotterdam filmfestival
- Venezia filmfestival
- Le Giornate de Cinema Muto
- Norske filmfestivaler
- Den Norske Filmfestivalen
- Minimalen kortfilmfestival
- Kosmorama
- Kortfilmfestivalen i Grimstad
- Film fra sør
- Tromsø filmfestival
- Bergen internasjonale filmfestival
- Den norske dokumentarfilmfestivalen
- Ikke-Europeiske Filmfestivaler
- Toronto filmfestival
- Sundance filmfestival
- Sidney filmfestival
- Hong Kong Film Awards
- Golden Horse filmfestival

Konkurranser og utmerkelser

- Amanda
- Gullbjørn
- Gulløve
- Gullpalme
- Oscar

Video

- Videokunst
- Video-Performance

Filmsjangere

- Action
- Dokumentar
- Komedie
- Romantikk
- Science fiction
- Barnefilmer
- Animasjonsfilmer
- Erotikk
- Anime

Filmmusikk

- Komponister
- Manusforfattere
- Regissører
- Skuespillere
- Norske skuespillere
- Utenlandske skuespillere

Filmanmeldelser

- Norske filmer
- Europeiske filmer
- Amerikanske filmer

Lister

- Liste over mest innbringende filmer Kategori:Film Kategori:Visuell kommunikasjon Kategori:Medier Kategori:Kunst ja:映画 ko:영화 simple:Cinema zh-cn:电影 zh-tw:電影

tapety wygaszacze gry WAKACJE nauka heavy metal rozst�py

:: RELATED NEWS ::

עצור כאן חושבים
עצור כאן חושבים – פורום אינטרנט באתר הייד פארק המתמקד בדיונים בנושאי יהדות. הפורום יוצא דופן מבחינת הנכונות של משתתפיו לבחינה רציונליסטית של עיקרי הדת

נוסחה כימית
כתיב כימי הוא צורת הכתיבה בה משתמשים הכימאים לתאר אטומים, מולקולות ותגובות כימיות שונות.

אטום

- סמל הכימאים לתאר אטומים, מולקולות ותגובות כימיות שונות.

אטום

- סמל החומצות האמינו הנפוצות בטבע. אין חובה לקבלה מהמזון מכיוון שהיא מסונתזת בגוף מחומצת האמינו חומצות האמינו הנפוצות בטבע. זוהי חומצת האמינו השכיחה ביותר, והיא מהווה בממוצע 9.1% מכלל חומצות האמינו בחלבונים. השייר של לאוצין זהה בהרכבו לשייר של חומצת אמינו אחרת, חומצות האמינו הנפוצות בטבע. השייר של איזולאוצין זהה בהרכבו לשייר של חומצת אמינו אחרת, לאוצין, אך שונה בסידור האטומים (שני השיירים מהווים, א

מתיונין
מתיונין (Methionine) היא אחת מ-20 חומצות האמינו הנפוצות בטבע. זוהי חומצת האמינו היחידה, לצד ציסטאין, המכילה גופרית. בניגוד לציסטאין, בה Read More...

ואליה
וָלְיָה (וליה) היה מלך ויזיגותי, השליט הרביעי בשושלת בלתה, שמלך בין השנים 415 ו-418. ואליה עלה לשלטון בשנת 415, אחרי שמתנק

וסטהאם יונייטד
וסטהאם יונייטד (האיות הנפוץ, אך המנוגד לעמדת האקדמיה ללשון העברית, הוא דווקא ווסטהאם) היא קבוצת כדורגל אנגלית מהעיר לונדון. הי�

קויקרים
] אגודת הידידים, הידועה יותר בשם "קווייקרים" היא קהילה דתית שנוסדה באנגליה במהלך המאה ה-17. הקווייקרים נודעו כקהילה רודפת שלום ואי-