Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Masse (fysik)

Masse (fysik)

I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme. Der er strengt taget to former for masse: #Den træge masse, der populært kan beskrives som legemets modstand mod at ændre hastighed #Den gravitationelle masse, der kort sagt er den faktor der indgår i massetiltrækningsloven. De to masse-begreber er indholdmæssigt helt forskellige, men de mest omhyggelige eksperimenter har vist at de to betydninger giver det samme resultat, indenfor den målenøjagtighed, det har været muligt at opnå. Se også ækvivalensprincippet. I SI-systemet måles masse i kilogram.

Se også


- Masse for andre betydninger
- Massefylde
- vægt
- Gravitation
- Præcession
- Stof

Eksterne henvisninger


- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/Mass.htm Robert Rutkiewicz: Defining Mass] Citat: "...The value of mass is not being redefined. But the concept of mass being a fundamental property is reviewed...A new physical law is postulated: All known particles are elements of momentum moving at a velocity c....This extension is based on special relativity and uses SR equation for mass..." Kategori:Klassisk mekanik ja:質量 ko:질량 ms:Jisim simple:Mass th:มวล

Fysik

Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.

Centrale teorier

:Klassisk mekanik - Termodynamik - Statistisk mekanik - Elektromagnetisme - Speciel relativitet - Almen relativitetsteori - Kvantemekanik - Kvantefeltteori - Standardmodellen

Foreslåede teorier

:Teorien om alting - Den store samlende teori - M-teori - Tolkning af kvantemekanikken

Begreber

:Stof - Antistof - Partikelfysik (elementarpartikel, subatomar partikel) - Boson - Fermion :Symmetri - Bevarelseslove - Masse - Energi - Inerti - Vinkelhastighed - Spin :Tid - Rum - Dimension - Rumtid - Længde - Hastighed - Kraft - Bevægelsesmængde - Impuls :Bølge - Bølgefunktion - Harmonisk oscillator - Magnetisme - Elektricitet - Elektromagnetisk stråling - Temperatur - Entropi - Fysisk information

Naturkræfter

:Gravitation (Tyngdekraft) - Elektromagnetisme - Svag kernekraft - Stærk kernekraft

Partikler

:Atom - Proton - Neutron - Elektron - Kvark - Foton - Gluon - W-boson - Z-boson - Graviton - Neutrino - Partikelstråling

Tabeller

:Fysiske konstanter - Grundlæggende SI-enheder - afledte SI-enheder - SI-præfiks - Konvertering af enheder

Historie

:Fysikkens historie - Kendte fysikere - Nobelprisen i fysik - Alternativ fysik

Beslægtede områder

:Matematisk fysik - Astronomi - Astrofysik- Biofysik - Elektronik - Ingeniørvidenskab - Meteorologi

Uløste problemer

:Fysikkens uløste gåder

Eksterne henvisninger


- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Legeme (fysik)

Et legeme er i fysik det, der har masse og som fylder rum. Legemer består af stof. I teoretisk fysik anvendes tre betragtningsmåder, der gradvis bliver mere raffinerede:
- punktlegeme: Ingen (eller uendelig lille) rumlig udstrækning med en veldefineret masse. Det kaldes ofte for tyngdepunktet og er ofte en god model for et udstrakt legeme.
- samling af punktlegemer: et udstrakt legeme dannes af et antal (ofte stive) forbindelser mellem punktlegemer
- kontinuert fordeling: overgang fra sum af punktlegemer til et rumintegral over tætheden. Indenfor den klassiske mekanik kan legemer foretage translations- og rotationsbevægelser.

Se også


- Andre betydninger af legeme Kategori:Klassisk mekanik

Hastighed

Hastighed er en vektor-størrelse, som beskriver hvor langt og i hvilken retning et objekt flytter sig pr. enhed tid. Størrelsen (Magnituden) af denne vektor er en skalar, som kaldes for fart. Dimensionen for hastighedsvektorens magnitude er længde divideret med tid, så den afledte SI-enhed for hastighedens størrelse er m/s (meter pr. sekund).
I vejtrafikken benyttes angivelsen km/t (kilometer i timen) og i skibsfarten knob.

Se også


- Fart Kategori:Klassisk mekanik ja:速度 ko:속도 simple:Velocity

Ækvivalensprincip

Einsteins ækvivalensprincip er en fundamental antagelse i den almene relativitetsteori. Hvis ækvivalensprincippet viser sig ikke at være overholdt, vil det være et hårdt slag for teorien. Einsteins ækvivalensprincip findes i flere udgaver. Man snakker ofte om en stærk og en svag formulering af Einsteins ækvivalensprincip. En mulig formulering af den svage udgave er: "Gravitationen er koblet til alting" Dette skal forstås på den måde at alt stof dels påvirkes af og dels selv er en kilde til et gravitationsfelt eller rettere rumtidskrumning. Man kan derfor ikke skærme af for gravitationen. Man bør bemærke at pga. Einstens berømte relation mellem masse og energi ( E = mc^ ) gælder udsagnet også for energien. Den stærke udgave kan formuleres på følgende måde (med en gravitationel testpartikel forstås en partikel som er under påvirkning af et gravitationsfelt, men som ikke selv bidrager til feltet): "Bevægelsen for en gravitationel testpartikel i et gravitationsfelt, er uafhængig af partiklens masse og sammensætning" Selvom man ikke kan skærme af for gravitationen, kan man ved valg af koordinatsystem lokalt set "fjerne" den (med lokalt forstås, at der er tale om en begrænset del af rummet, hvor ændringen i gravitationsfeltet kan negligeres). En anden formulering ækvivalensprincippet er derfor: "Intet lokalt eksperiment kan skelne ikke-roterende frit fald i et gravitationsfelt fra bevægelse med konstant hastighed i et rum, der ikke er under påvirkning af gravitation" Pga. ligheden i den Newtonske teori mellem tyngdekraften og udtrykket for den resulterende kraft foreslog Einstein også denne formulering af ækvivalensprincippet, der inddrager den specielle relativitetsteori: "Et referencesystem, der bevæger sig med konstant acceleration i forhold til et inertialsystem i den specielle relativitetsteori, er lokalt set identisk med et referencesystem i hvile under påvirkning af et gravitationsfelt" At de sidste to formuleringer er ækvivalente kan ses af følgende tankeeksperiment. Vi forestiller os en rumraket, der befinder sig i en del af rummet, hvor der ikke er nogen gravitationel påvirkning og en elevator, der befinder sig på jorden. En observatør vil ikke være i stand til at afgøre om vedkommende befinder sig i rumraketten under konstant acceleration eller i elevatoren, der holder stille. Tilsvarende kan man heller ikke skelne mellem elevatoren i frit fald (vi ser bort fra luftmodstanden) eller raketten, der bevæger sig med konstant hastighed.

Se også


- Machs princip

Eksterne henvisninger


- [http://physicsweb.org/articles/news/8/11/8/1 16 November 2004, physicsweb: Equivalence principle passes atomic test] Citat: "...Physicists in Germany have used an atomic interferometer to perform the most accurate ever test of the equivalence principle at the level of atoms..."
- [http://web.archive.org/web/20040223110146/www.pa.uky.edu/~cvj/as500_lec6/as500_lec6.html Webarchive backup (uden billeder ((incl. formler)): Lecture 6: The Principle of Equivalence (1): In Which We See Gravity Doing Things To Time], [http://www.pa.uky.edu/~cvj/as500_lec6/as500_lec6.html original adresse] Kategori:Fysik ko:등가 원리

Grundlæggende SI-enheder

En SI-grundenhed er en af de syv grundlæggende fysiske enheder som er defineret i det Internationale Enhedssystem (SI er fransk: Système Internationale). Fra disse syv enheder kan alle andre SI-enheder afledes. De syv grundenheder:
StørrelseSymbolEnhedSymbolDefinition
LængdelmetermDen distance lyset tilbagelægger i det tomme rum på 1/299 792 458 sekund.
MassemkilogramkgMassen af det internationale prototypelod på 1 kg i Paris
TidtsekundsVarigheden af 9 192 631 770 svingninger af strålingen fra en ganske bestemt overgang i cæsium-133 atomet.
Elektrisk strømIampereADen strømstyrke, der giver anledning til en kraftpåvirkning mellem to uendeligt lange parallelle ledere i afstanden 1 m fra hinanden på 2 × 10-7 N pr. meter.
Termodynamisk temperaturTkelvinK1/273,16-endedel af den termodynamiske temperatur for vandets triplepunkt, som svarer til 0,01 °C.
StofmængdenmolmolAntallet af atomer i 0,012 kg af kulstof-12-isotopen.
LysstyrkeIvcandelacdLysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540 × 1012 Hz, og hvis strålingsstyrken i denne retning er 1/683 W/sr.
Se også afledte SI-enheder, SI-enhed, SI-præfiks.

Eksterne henvisninger:


- http://physics.nist.gov/cuu/Units/
- zh-cn:国际标准基准单位 zh-tw:國際標準基準單位

Kilogram

Kilogram (forkortes kg) er den grundlæggende SI-enhed for masse. Kilo er et præfiks, der betyder 1000. Et kilogram er altså 1000 gram.

Definition

Kilogrammet er og meteren var en enhed der er defineret ud fra en prototype, og både det originale kilogram-lod og meterstaven opbevares i Paris. En meter har senere fået en mere reproducerbar definition, men man har stadig ikke fundet nogen reproducerbar erstatning for kilogram-loddet i Paris. Kilogrammet er således den sidste SI-enhed der er defineret ud fra en bestemt genstand (et artefakt). En mere generel definition af kilogrammet er ønskelig således at man ikke er afhængig af et bestemt lods skæbne. Man kan forestille sig kilogrammet fastlagt ved at fiksere en naturkonstant til en bestemt talværdi. En anden mulighed er at definere kilogrammet ud fra atommasser (se også atommasseenhed). Problemet med sådanne generelle definitioner har indtil nu været at de ikke giver samme nøjagtighed som den nuværende kilogramdefinition. Det er fordi man kan veje et lod med større præcision end den præcision man hidtil har kunnet bestemme de relevante konstanter med.

Historie

Den oprindelige definition af grammet var massen af 1 cm³ vand. Men man gik hurtigt over til prototypelodder da den oprindelige definition ikke er så entydig som man skulle tro. Kategori:Grundlæggende SI-enheder Kategori:Masseenheder ja:キログラム ko:킬로그램 simple:Kilogram th:กิโลกรัม zh-min-nan:Kong-kin

Massefylde

Massefylde også kaldet densitet eller vægtfylde er masse per rumfang. Den afledte SI-enhed for massefylde er kg/m³. Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra vands overfladespænding. Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.

Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser

Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:

Astronomiske massefylder

Se også


- Gramvægt
- Massetæthed

Kilder/referencer


- [http://www.duffieldtimber.com/glossary.html Duffield Timber - wood importer and sawmiller]
- Fysik og Kemi leksikon, Håndbog i naturlære, B. Østergaard Pedersen, Skandinavisk bogforlag Odense, årstal? (før 1970?), ISBN?.
- [http://www.lenntech.com/Chem-physical-resistance-data-fibres.htm Chemical & Physical Resistance Data for Fibres]
- [http://hypertextbook.com/facts/ The Physics Factbook] f.eks.:
  - [http://hypertextbook.com/facts/1999/KatrinaJones.shtml Density of Concrete]
  - [http://hypertextbook.com/facts/2000/ShirleyLam.shtml Density of Wood]
- [http://www.natural-stone.com/stonesearch.html natural-stone.com], [http://www.natural-stone.com/stonetips.htm Stonetips]
- [http://www.moerchscan.dk/tekspec.htm Lava Pimpsten]
- [http://www.norrareal.stockholm.se/anslagstavla/instiutioner/kemi/grundamne.htm Norra Real Kemi Institutionen: Grundämnen] (størrelsesordensfejl for gasformerne)
- [http://www.cet.sunderland.ac.uk/webedit/allweb/news/Philosophy_of_Science/PIRT2002/londres2002-2.doc COLLAPSING STARS (doc)] Atomkernemassefylde.
- [http://www.geocentricity.com/geocentricity/nieto.html Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede.] Hypotetisk maximons middelmassefylde.
- [http://www.periodic-table.org.uk/element-radon.htm The Element Radon]
- [http://www.alulight.com/english/products/sound.htm Sound Absorption. alulight international] Citat: "...is non inflammable and does not release toxic gases..."
- [http://www.fc-beton.dk/showcontent.asp?DocumentID=23 fc-beton.dk: Leca]

Ekstern henvisning


- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen] Kategori:Klassisk mekanik ms:Ketumpatan ja:密度

Gravitation

I klassisk mekanik er gravitation en tiltrækningskraft som er mellem alle partikler (stof) med masse i universet. Resultatet af gravitationen er tyngdekraften. I Einsteins almene relativitetsteori er gravitation ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.

Gravitation i klassisk mekanik

I klassisk mekanik antages det at tyngdekraftens virkninger udbreder sig øjeblikkeligt i hele universet. Dette er ikke korrekt, men en god antagelse til mange praktiske formål. Tyngdekraften holder objekter på planeternes overflade, og kombineret med inertiens lov er den ansvarlig for at holde objekter i kredsløb om hinanden.

Newtons universelle gravitationslov

Den engelske fysiker Isaac Newton forklarer, "Ethvert objekt i universet tiltrækker ethvert andet objekt med en kraft med retning langs linjen gennem objekternes centre og som er proportional til produktet af deres masser og omvendt proportional til kvadratet af afstanden mellem objekterne.": :F = \frac hvor:
- F = gravitationskraften mellem objekterne i newton.
- m1 = det første objekts masse i kg.
- m2 = det andet objekts masse i kg.
- r = afstanden mellem objekternes massecentre i meter.
- G = Den universelle gravitationskonstant. Den er ca.= 6,67390·10-11 N·m²/kg² Til at starte med havde Newton fundet denne formel for uendeligt små, punktformede legemer - som udgangspunkt burde den altså "kun" kunne bruges på himmellegemer hvis disse var "forsvindende små" sammenlignet med afstanden imellem dem. Det hævdes, at Newton tav om sin formel, indtil han havde bevist at formlen også kan bruges direkte på massecentrene i to kugleformede legemer med homogen massetæthed.

Potentiel energi i tyngdefeltet

To legemer med masserne m1 og m1 i en vis afstand r fra hinanden besidder en vis mængde potentiel energi ("beliggenhedsenergi"), populært sagt fordi det ene legeme kan "falde ned på" det andet. Størrelsen af den potentielle energi alene er altid negativ, og i øvrigt givet ved:
:E_ = -\frac
De to legemer "skylder" tilsyneladende potentiel energi "væk": Hvis deres hastighed er mindre end den såkaldte undvigelseshastighed, besidder de ikke kinetisk energi ("bevægelsesenergi") nok til at opveje "gælden" i potentiel energi. I den situation vil de to legemer bevæge sig i elliptiske baner omkring hinanden, bundet sammen af tyngdekræfterne imellem dem.

Gravitation i den generelle relativitetsteori

Einstein's relativitetsteori forudsiger at gravitationens udbredelseshastighed skal være konsistent med lysets hastighed. Gravitationens udbredelseshastighed kan derfor ikke være større end lysets hastighed (f.eks. øjeblikkelig). lysets hastighed I Einsteins generelle relativitetsteori er gravitationen ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning. Det samme med vores solsystems planeters bane om solen. Planeterne bliver ikke tiltrukket af solen selv, men følger blot rumtidskrumningen som udbreder sig fra solen. Einsteins generelle relativitetsteori er en bedre univers model end den klassiske mekanik, da den er mere konsistent med mange fysiske fænomener - f.eks.:
- Merkurs bane om solen.
- Sorte huller Men der er stadig nogle fysiske fænomener, som endnu ikke er forklaret tilfredsstillende med Einsteins generelle relativitetsteori [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3912.html]

Se også


- Præcession
- Graviton
- Gravitationslinseeffekt

Eksterne henvisninger


- [http://www.natnet.dk/udfordringer/naturbyggesten/naturkraefter/ NatNet: Hvordan virker naturkræfterne?]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger], [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Den+store+ul%F8ste+g%E5de%22+Tyngdeb%F8lger Tyngdebølger - Den store uløste gåde] Kategori:Fysik Kategori:Klassisk mekanik ja:重力

Præcession

Præcession er et fysisk fænomen der viser sig, når et roterende objekt's akse "slingrer" mens den udsættes for en udefrakommende kraftpåvirkning. Fænomenet ses almindeligvis med en snurrende snurretop, men faktisk kan alle roterende objekter udvise præcession. Relaterede artikler:
- Gravitation
- Gyrokompas
- Gyroskop
- Rumtid
- Snurretop
- Inertimoment
- Impulsmoment

Eksterne henvisninger


- The Department of Physics at the University of Virginia: [http://demolab.phys.virginia.edu/demos/pictures/1q50-23.mpg Precession of Spinning Wheel] (film 1), Hoved adresse: [http://demolab.phys.virginia.edu/demos/demos.asp Lecture Demonstrations Laboratory]
- Georgia State University, Departement of Physics and Astronomy: [http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/rotv3.html#c1 Precession of Spinning Wheel] (film 2), Hoved adresse: [http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/hph.html Carl Rod Nave: HyperPhysics Concepts]
- [http://www.colorado.edu/physics/phys7840/phys7840_fa02/precess/node1.html Gyroscopic Precessions and Gravitomagnetic] Kategori:Fysik ja:歳差 ko:세차운동

Stof (fysik)

Den moderne synsvinkel på stof er, at det er alle videnskabelige observerbare entiteter. Almindeligvis er stofs definition begrænset til den der forskes i fysikkens. Stof kan opfattes som materiale, der består af subatomare partikler, der er fermioner og som derfor respekterer Paulis udelukkelsesprincip.

Se også


- Stof for andre betydninger.
- Antistof
- Fysik
- Materie
- Materiale
- Masse

Eksterne henvisninger


- [http://www.leksikon.org/art.php?n=4779 Lexikon: Standardmodellen] Citat: "...Bosoner har et heltals spin og følger ikke Paulis udelukkelsesprincip..."
- [http://ntserv.fys.ku.dk/nysyn/node15.html Fysik KU: Kvanteverdenen, Mange identiske partikler] Citat: "...Hvis to ens partikler starter på forskellige steder med hver deres hastighed, så vil man ifølge den klassiske fysik kunne beregne deres fremtidige position helt entydigt, og man vil i princippet aldrig være i tvivl om, hvilken partikel man har med at gøre. I kvantemekanikken må situationen være helt anderledes..." Kategori:Fysik ja:物質 ko:물질 ms:Jirim simple:Matter

Lysets hastighed

Lysets hastighed er ifølge fysikken konstant i et givent medie eller fravær af medie. Lyset udbreder sig med en konstant hastighed c i vakuum. Ligegyldigt hvorfra og med hvilken hastighed man observerer et objekt der udsender lys (elektromagnetiske bølger), vil man altid måle hastigheden af lyset til den samme værdi. Intet kan flytte sig hurtigere end c. Værdien er præcis: : c = 299.792.458 meter pr. sekund eller omkring tredive centimeter pr. nanosekund (ns).

Se også


- Foton
- Kvantemekanisk tunnelering
- Lene Vestergaard Hau

Eksterne henvisninger


- [http://world.std.com/~sweetser/PopScience/speed/speed.html Speed of Light According to René Magritte] Citat: "...Everyone agrees that for light, time is space. For objects that are not light, objects with mass, the object has more time than space..."The speed of light 'c' is not a velocity."..." Kategori:Fysik als:Lichtgeschwindigkeit ja:光速度 ko:빛의 속도 ms:Kelajuan cahaya simple:Speed of light

Kategori:Klassisk mekanik

Kategori:Fysik ja:Category:%E5%8A%9B%E5%AD%A6

Open publicatie

Open publicatie is een publicatiemethode van nieuws of informatie via een medium waaraan iedereen kan deelnemen. Vooral op internet wordt hiervan in toenemende mate gebruik gemaakt. Websites die gebruik maken van open publicatie software, maken het voor iedereen met internet-toegang mogelijk om de website te bezoeken en inhoud toe te voegen. Open publicatie is daarmee een methode van nieuwsmaken waaraan iedereen kan bijdragen. Gebruikers en lezers kunnen iets aan het nieuws bijdragen en dit direct op de website zien verschijnen, zoals foto's, video's, audio en reportages. De bijdrages worden bij een ideaal open publicatie medium zo min mogelijk gefilterd. Bij zo'n ideaal medium zouden bezoekers bovendien redactionele besluiten, die gemaakt zijn door anderen, moeten kunnen zien. Ze moeten ook kunnen zien hoe ze daarin kunnen participeren en kunnen bijdragen aan redactionele besluiten. Vaak is de gebruikte software vrij en dus door iedereen te gebruiken (en aan te passen) voor een eigen website. De oudste vorm van open publicatie op het internet is Usenet. Dit is ook de meest algemene vorm van open publicatie. Sommige nieuwsgroepen op Usenet zijn gemodereerd door één of meer personen, andere zijn volledig open. Daarnaast zijn er ook thema-websites op het WWW die open-publicatie hanteren, zoals Slashdot, Indymedia, Kif Kif en Kuro5hin.org. Deze websites zijn vaak gericht op een bepaald publiek of thema's, zoals technische onderwerpen, de multiculturele samenleving of sociaal-politiek activisme. Tenslotte zijn er ook andere vormen van open publicatie die gericht zijn op achtergronden, zoals Wikipedia. Ook is er de weblog die bij speciale website door iedereen aangemaakt kan worden. Veel websites hebben ook de mogelijkheid dat lezers hun commentaar kunnen achterlaten op de website. Dat is ook een vorm van open publicatie. In november 2004 is Wikinews opgericht, een wiki die gericht is op het rapporteren van nieuwsfeiten. Een alternatieve naam voor de open-publicatiemethode is open media. Het is een radicale vorm van participerende journalistiek, waarbij burgers direct mee kunnen doen bij de totstandkoming van het journalistieke product. Ook bij het medium televisie en radio bestaat zoiets. In Amsterdam is er bijvoorbeeld SALTO Omroep Amsterdam. Een term die ook wel wordt gebruikt is open acces media. categorie:media

online blackjack Jamnik Jamniki Zoja sylwester w grach samsung true tone odywki










































:: RELATED NEWS ::
925
9. yüzyıl | 10. yüzyıl | 11. yüzyıl
920 | 921 | 922 | 923 | 924 | 925 | 926 | 9. yüzyıl | 10. yüzyıl | 11. yüzyıl
921 | 922 | 923 | 924 | 925 | 926 | 927 | Ludwig Andreas Feuerbach, (1804 - 1872) Alman filozof ve ahlakçı. Marx üzerindeki etkisi’yle ve humanist ilahiyat görüşleri’yle ünlenmiştir.

Hayatı ve Düş
927