Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Menneske

Menneske

, primat, højere primat, østabe, menneskeabe, abemenneske. ---- abemenneske Ifølge biologer er mennesket (Homo sapiens) et pattedyr og én af de mest succesfulde dyre-arter Jorden endnu har oplevet. Kun visse insektarter af f.eks. myrer er næsten lige så udbredte. Den store udbredelse skyldes blandt andet menneskets store tilpasningsevne der gør at arten kan leve og formere sig på alle kontinenter undtagen det antarktiske kontinent. Til det skal der dog siges at alle dyr på jorden er lige primitive alle er udviklet lige meget, men i forskellige retninger!

Mennesket i tal

Mennesket har ca. 1,8 m2 hud, ca. 400 muskler, ca. 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer a ca. 0,007 mm i diameter. Den samlede overflade menes at være ca. 1.300 m2. Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår.

Kriterier adskillelse mellem dyr og mennesker

Ud fra et religiøst synspunkt, er det der gør mennesket særligt, at det ifølge 1.Mosebog er skabt i Guds billede, hvilket ikke siges om noget andet levende her på jorden. Man har længe forsøgt videnskabeligt at definere mennesket ved at adskiller det fra dyrene. Men indtil nu er alle teorierne kommet mere eller mindre til kort, da man hele tiden kan finde dyr, der har noget der ligner menneskelige egenskaber. Eneste holdbare kriterium er, så vidt vides, at mennesker kan alle tingene på en gang. Eksempler:

Følelser

Nogle mener, at det der gør mennesker specielle er, at vi kan have følelser, andre ville argumentere med, at andre dyr også kan have følelser.

Værktøj

En anden teori er menneskets evne til at tilvirke og benytte værktøj (hvilket vi heller ikke er ene om, chimpanser kan f.eks. fange myrer ved hjælp af tilvirkede græsstrå). Andre pattedyr kan også bruge en slags værtøj, odderen bruger for eksempel en sten til at ødelægge skallen på muslinger med.

Abstrakt tænkning

Evnen til at tænke abstrakt (det kan diskuteres, både om vi er de eneste, der kan det, og om vi virkeligt kan gøre det).

Sprog

Evnen til at have et talesprog (Papegøjer kan faktisk lære at kommunikere med enkle sætninger, hvor grammatikken er korrekt). Evnen til problemfrit at skifte det abstrakte tankeunivers fra sætning til sætning, samt at udtrykke de samme abstrakte ideer gennem forskellige symbolske systemer, f.eks. det talte sprog, det skrevne sprog, ideogrammer, tegnsprog, osv, afhængig af tid, sted og kontekst er også en måde at karakterisere mennesket på. Et gen kaldet FOXP2 har betydning for talesprog og forståelse af sprog. Genet ses også hos mus og chimpanser, men ikke i hel samme variation. Det er anslået at den menneskelig genvariation er opstået for mindre end 200.000 år siden, dvs. sammenfaldende med opståen af det moderne menneske (moderne Homo sapiens).

Lang barndom

Ingen dyrearter har så lang en ufrugtbar periode inden de bliver voksne. Kvinders menstruation indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er desuden normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp fra de er omkring 9 år gamle. Selv om en gris er lige så stor som et menneske, så er den voksen på et år. Den lange barndom menes have den funktion, at de mindre børn kan lære af de større børn. Lang barndom (og ungdom) kan også forbindes med menneskets komplekse samfund og kultur der kræver lang tid at tilegne sig.

Tobenet gang

Man har ment, at mennesket, sammen med fuglen, var enestående ved den tobende gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, dinosaurerne tæller ikke med her, da de tobende dinosaurer var beslægtede med nutidens fugle. På Sicilien har der engang, efter at rovdyrene på øen uddøde, levet en stor tobenet jordlevende gibbon, da gibbonerne har ret nemt ved at gå på to ben, selvom de gør det mere i trækronerne end på jorden. Også den fælles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde en tobenet gang, de store menneskeaber har bare videreudviklet den tobende gang til en knogang, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.

Stor hjerne

Mennesket har en stor hjerne, - dog ikke den største i blandt dyrene, f.eks. har en elefant og en blåhval betydelig større hjerner. Normaliserer man med kroppens større til den såkaldt encefaliseringskoefficient får man dog at mennesket har en meget stor hjerne. Delfiner og dødningehovedaber har dog forholdmæssigt også store hjerne.

Nærmeste slægtninge

Menneskets nærmeste slægtninge i dyreriget er chimpanser, bonoboer, gibboner, orangutanger og gorillaer. Mennesket deler 99% af vores genetiske materiale (DNA) med de afrikanske aber - chimpansen og gorillaen. Mennesket, deler tillige 60% genetisk materiale med ærteplanten og høns - og 80% med encellede organismer. Ved undersøgelser af de biologiske molekyler har biologerne opdaget at alt peger i retning af at de tre arter, de afrikanske "menneskeaber" samt mennesket havde fælles stamtræ for ca. 5 millioner år siden. Arten Homo sapiens bliver sædvanligvis underdelt i tre underarter: Fortidsmenneskerne "arkaisk Homo sapiens" og neandertaler (Homo neanderthalensis) og nutidsmennesket Homo sapiens sapiens.

Menstruation

De fleste dyrearter har en kort løbetid hvor de parrer sig, men ikke mennesket, der i teorien er frugtbart konstant. Hos en bavianart uden løbetid mener man at formålet ved ikke at have løbetid er den, at en ny førerhan for flokken, kan parre sig med alle hunnerne uden at skulle slå alle ungerne ihjel først, for at få hunnerne i brunst. Hos nogen få monogame abearter har paringen den vigtige sociale funktion, at få hannen til at blive og passe ungene. Hos bonoboen har parringen vigtig social funktion, også for hunnerne indbyrdes. Istedet for regelmæssig løbetid har kvinder regelmæssig menstruation. Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere i mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen har bygget op for at være klar til en eventuelt graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation. Så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder.

Kristendom

Ifølge Bibelen er manden skabt i Guds billede, og var derfor som udgangspunkt nærmest et guddommeligt væsen, som er herre over dyrene og kvinderne. Ved syndefaldet mistede mennesket denne guddommelige status. Det særlige ved mennesket er i denne religion:
- Mennesket har en udødelig sjæl, i modsætning til dyrene, som er ubesjælede ligesom sten.
- Fødselssmerter og menstruation anses for Guds straf til Eva for at have forført Adam til at spise et æble fra Kundskabens træ.

Mytologi

I følge bl.a. den nordiske mytologi og andre tilsvarende mytologier så er mennesket skabt af guderne. Mennesket har en sjæl, ligesom alt andet er besjælet. Både åer og sten har magtfulde viljer. De to køn har hver deres arbejdsopgaver, kønsroller, og derfor i princippet ligestillet.

Se også


- Artefakt
- The missing link
- Læren om kroppen er samlet i faget fysiologi (anatomi).

Eksterne henvisninger


- [http://www.ing.dk/arkiv/001110/europa.html Ing.dk, 10.11.2000: Europa har ti forfædre]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/2554.html Ing.dk, 26.04.2000: Europa har syv mødre]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/2810.html Ing.dk, 05.12.2000, Ældste menneske-aber fundet]
- [http://www.ing.dk/arkiv/011118/sved.html Ing.dk: Sved bekæmper bakterier på huden]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041118104010.htm 2004-11-18, Sciencedaily: New Evidence Puts Man In North America 50,000 Years Ago] Citat: "...However, other early sites in Brazil and Chile, as well as a site in Oklahoma also suggest that humans were in the Western Hemisphere as early as 30,000 years ago to perhaps 60,000..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040723091648.htm 2004-07-23, Sciencedaily: Good Bacteria Trigger Proteins To Protect The Gut]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040723093056.htm 2004-07-23, Sciencedaily: Researchers Uncover Surprising Degree Of Large-scale Variation In The Human Genome]
  - [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/08/040801230935.htm 2004-08-02, Sciencedaily: Research Reveals Reveals Gains Or Losses Of Large Segments Of DNA In Healthy People] Citat: "...These large-scale copy variations, or LCVs, frequently overlap with genes and could explain why people are different," said Dr. Stephen Scherer..."
- [http://www.theosophy-nw.org/theosnw/human/hu-selec.htm Theosophical Topics in Depth: What Is a Human Being?]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041208230523.htm 2004-12-10, Sciencedaily: Researchers Compare Chicken, Human Genomes: Analysis Of First Avian Genome Uncovers Differences Between Birds And Mammals]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111170714.htm 2005-01-15, Sciencedaily: University Of Chicago Researchers Discovered That Humans Are A 'Privileged' Evolutionary Lineage] Citat: "...The genes that regulate brain development and function evolved much more rapidly in humans than in nonhuman primates and other mammals because of natural selection processes unique to the human lineage..."Our study offers the first genetic evidence that humans occupy a unique position in the tree of life. Simply put, evolution has been working very hard to produce us humans."..."
- Kontroversiel: [http://www.world-mysteries.com/sar_6.htm World Mysteries - Mystery Skulls] Citat: "... Many strangely "deformed" hominoid skulls have been discovered in Mexico and Peru. One of them, the Starchild skull found in Mexico, is currently the subject of scientific scrutiny and DNA testing...This skull’s symmetry was astonishing, even more so than the average human...the volume of the child's skull is 1600 cc, which is 200 cc beyond the average for adult humans...In paleoanthropology (the study of ancient animals) a 200 cc increase in brain capacity of a human type creature warrants the naming of an entirely new species..."
  - [http://www.theness.com/articles/starchild-nejs0301.html The Starchild Project. Anatomy of a Pseudoscience] Citat: "...The cranial cavity of this skull is grotesquely enlarged, and the other features appear human, but in a distorted form. The media dub the skull the “starchild,” and speculate freely about the creature to whom it once belonged...Conservative scientists are convinced that the skull represents a severe congenital abnormality, but require more thorough examination before they can be more specific..."
    - [http://www.starchildproject.com/ Welcome to the starchild project]
      - [http://www.virtuallystrange.net/ufo/updates/2004/nov/m25-019.shtml "Re: Serious 'Starchild' Problem - Balaskas"] Citat: "...Dr. Pearlman was prepared to allocate a full-time researcher for at least half-a-year to the analysis of the skull, the findings of which would be suitable for publication in a top refereed scientific journal. Nothing further happened and the skull (or a replica of it) continues on its fund raising world tour..."
- [http://paranormal.about.com/library/weekly/aa051500a.htm Weird Skeletons in Mankind's Closet], [http://paranormal.about.com/library/weekly/aa051500b.htm side 2] Kategori:Primater Kategori:Menneske ja:人間 ko:사람

Primat


Primater (latin Primates) er en orden inden for pattedyrene, der består af halvaber og egentlige aber. En lille gruppe, spøgelsesaberne, placeres i denne klassifikation under halvaber. Der er ca 350 nulevende arter. De lever hovedsagelig i tropisk regnskov i Sydamerika, Afrika og Sydøstasien. Begreberne "halvabe" og "abe" har basis i gradistisk biologisk klassifikation (se Scala naturae). En mere sandsynlig klassifikation af primaterne placerer spøgelsesaberne sammen med antropoiderne (aberne). Mens de øvrige halvaber placeres for sig. Strepsirrhini = halvaber uden spøgelsesaber. Haplorhini = aber + spøgelsesaber. Strepsirrhini består af lemurer fra Madagaskar og af lorier og galagoer i Afrika og Asien. Galagoer kun i Afrika. Haplorhini består af spøgelsesaber fra Østasien, østaber i Asien og Afrika, og vestaber i Sydamerika. Morfologisk adskiller Strepsirrhini sig fra Haplorhini bl.a. ved tapetum lucidum bag nethinden, og ved at have rhinarium og fugtigt filtrum. Begge træk er primitive pattedyrstræk og er fordelagtige for nataktive dyr Primater tilhørende Haplorhini er næsten alle dagaktive (spøgelsesaber og nataben er nataktive). Væsentlige træk til opdeling af Haplorhini er: vestaber har tre forkindtænder. Østaber har reduceret antallet til to. Vestabers næsebor peger til siden, Østabers nedad. Menneskeaberne er den tidligst udskilte gruppe inden for østaber. Kindtandsmorfologien er mere primitiv (Y5-struktur). Det mest tydelige afledte træk er mangel på hale. De øvrige østaber har bilofodonte tænder og hale.
- Primat-ordenen: Primater Primates
  - Halvabe-underordenen (Strepsirrhini), halvaber (vådnæsede)
    - Familie Cheirogaleidae: Dværg- og muselemurer
    - Familie Ægte lemurer Lemuridae: makier
    - Familie Dovenaber Lorisidae: lorier, pottoer...
    - Familie Indrier og sifakaer Indriidae: uldhårede lemurer eller indrier, sifakaer.
    - Familie Fingerdyr Daubentoniidae: Aye-aye
    - Familie Galagonidae: galagoer
  - Abe-underordenen (Haplorhini) højere primater (tørnæsede)
    - Familie Spøgelsesaber Tarsiidae
    - Infraorden Ægte aber Simiiformes
      - Vestaber Platyrrhini ("Nye verdens aber"), med i alt 12 forkindtænder, der lever i Syd- og Mellemamerika.
      -
- Familie Kapucineraber Cebidae.
      -
- Familie Atelidae.
      - Østaber Catarrhini Smalnæsede aber ("Gamle verdens aber") (Marekat, bavianer, Gibbon, Chimpanse, Orangutang, Bonobo, Mennesket, Gorilla...)

Kilder/Referencer


- [http://hjem.get2net.dk/lars_skipper/hvo_gl-pattedyr.htm Lats Skipper: Alverdens pattedyr]

Se også


- Primaternes Evolution, brøleabe, egernabe, skægabe, snohaleabe, abe

Eksterne henvisninger


- [http://www.aber.dk/ Aber.dk - Dansk Primatsammenslutning]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3730574.stm 10 October, 2004, BBC News: 'New' giant ape found in DR Congo]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4101001.stm 16 December, 2004, BBC News: Scientists find new Indian monkey] Kategori:Primater ja:サル目 ko:영장류

Højere primat


Aben eller Højere primat (Haplorhini) er et pattedyr, der typisk lever i træer og tilhører ordenen af primater (Primates). Det et samlenavn for bestemte grupper primater. Udover aberne udgøres primater af underordenen halvaber. Aberne er fordelt i 3 grupper:
- Vestaber, der bor i Syd- og Mellemamerika.
- Østaber, der bor i Afrika og Asien.
- Spøgelsesaber Kategori:Primater ja:真猿亜目

Østabe


Synonymer: "den Gamle verdens aber" "de smalnæsede aber" Østaber (Catarrhini) er en gruppe af aber, der oprindeligt er fra Afrika og Asien. Det er hverken en underorden eller en overfamilie, men befinder sig under underordenen aber. De adskiller sig fra vestaber (som er fra "den nye verden" (Amerika) og har brede næser) ved at have næseborene tæt ved hinanden og med åbningerne pegende fremad. Østaber har 8 forkindtænder.

Klassifikation


- Catarrhini (Østaber)
  - Overfamilie Cercopithecoidea (Hundeaber)
    - Familie Cercopithecidae (Marekatte/Hundeaber: Marekat, Bavian, Makakabe...)
  - Overfamlie Hominoidea (Menneskeaber)
    - Familie Hylobatidae (Gibboner: Gibbon)
    - Familie Hominidae (Chimpanse, Orangutang, Bonobo, Mennesket, Gorilla) Kategori:Primater ja:狭鼻下目

Abemenneske

, primat, højere primat, østabe, menneskeabe. ---- Abemennesker er en populær betegnelse for en underfamilie af primater, der er tættere beslægtet med det moderne menneske end de moderne menneskeaber. Den tekniske betegnelse for gruppen plejede at være hominider, men den bruges nu til også at omfatte menneskeaberne (tidligere: "pongider") i én familie. Det videnskabelige navn for underfamilien er Homininae (homininer på dansk).

Klassifikation

Abemennesker eller homininer kan groft inddeles i fire grupper:
- En gruppe forløberformer fra mellem 7 og 4 millioner år siden.
- Slægten Australopithecus, som var meget abelignende dog opretgående (mellem 4,5 og 2,5 millioner år siden).
- Slægten Paranthropus, som havde meget kraftige kæber (mellem 3 og 1 million år siden).
- Slægten Homo fra 2,5 millioner år siden til og med det moderne menneske.
- Underfamilie Abemennesker Homininae homininer
  - Sahelanthropus tchadensis - uddød
  - Orrorin - uddød
  - Ardipithecus - uddød
  - Kenyanthropus - uddød
  - Australopithecus - uddød
  - Paranthropus - uddød
  - Homo
    - Menneske Homo sapiens
    - Neandertal Homo neanderthalensis Homo sapiens neanderthalensis uddød
    - Homo floresiensis - uddød?
    - Homo rudolfensis - uddød? Der er nogen uenighed om de præcise slægtskaber mellem disse grupper, men det er klart at de repræsenterer en kontinuerlig udvikling over 7 millioner af år.

Tidlig evolution

Indtil for nylig blev 'Australopithecinerne' eller 'sydaber' betragtet som de tidligste abemennesker. Det først opdagede eksemplar af arten Australopithecus afarensis blev døbt 'Lucy' (fossilnummer AL 288-1). Australopithecus africanus udgør den ældste kendte art af sydaberne. I de sidste par år har nye opdagelser dog afsløret at abemenneskenes oprindelse var mere indviklet end hidtil troet. Et af de tidligste kendte fossiler af et abemenneske er Ardipithecus ramidus, som er fundet i Etiopien og er omkring 4,5 millioner år gammelt. Fordi dette er det ældste kendte fund er der nogle der mener at samtlige opretgående abearter kan tilskrives denne art som sit egentlige ophav. Fundstedet tyder på at der har været temmelig tæt skovdækket slette dér hvor aben har levet. Den mest primitive australopithecin der er fundet er kaldt Australopithecus anamensis, og denne art har sandsynligvis for en stor del kunnet leve under samme forhold som Ardipithecus, men er fundet ved Turkana i Kenya og er skønnet 4,2 millioner år gammel efter omgivelserne at dømme.

Robuste Sydaber

Det yngste Australopithecus-fund er ca. 1 mil. år gammelt så derfor må arten have eksisteret samtidigt med slægten Homo i op mod en million år, hvis ikke længere. Disse fund henhører imidlertid til henholdsvis Australopithecus aethiopicus, Australopithecus boisei og Australopithecus robustus. Disse er de såkaldte 'robuste' sydaber, sådan kaldt pga. er deres stærke kropsbygning og kraftige kæber. Det afledes af disse kendetegn af de robuste sydaber hovedsageligt var planteædere.

Fodspor

De fund af fodspor der er gjort i forstenet aske i Laetoli i Tanzania er ca. 3,5 millioner år gamle. Fordi der i nærheden er fundet et 3,2 mil. år gammelt fossil af en Australopithecus-pigen , Lucy, af arten aferensis er en del forskere tilbøjelige til at sammenknytte arten Australopithecus aferensis til de individer, en kvinde og et barn, der har afsat fodsporene. Men om denne sammenknytning egentligt har noget for sig lader sig nok ikke bevise.

Opståen af menneskeslægten

De ældste former af homo-arten er blevet kaldt Homo rudolphensis og Homo habilis. Imidlertid kendes disse arter begge mere primitive end en art der er blevet kaldt Homo erectus. Nogle mener derfor at denne sidste art er menneskets egentlige forfader. En anden art er blevet benævnt Homo ergaster, det arbejdende menneske. De ældste fund af tilhugne stenredskaber og bopladser er ca. 2,5 mil. år gamle og fra Gona. De første tegn på skjulestedsbygning og anvendelse af ild sættes til et sted i den følgende million år og er måske ikke ældre end 1,4 mil. år gamle. De ældste hominider der kom til Sydøstasien, Java og Kina var af arten Homo erectus. De bragte Olduwan-kulturen med sig, opkaldt efter Olduvai, - det første fundsted i Tanzania og måden sten- og træredskaber håndteredes på i kulturen. De ældste fund af bærere af denne kultur udenfor Afrika er gjort i Ukraine/Georgien og skønnes at være omkring 1,8 mil. år gamle. De første fund af en ny kultur er blevet kaldt Archeuléen-kulturen efter fundstedet. Denne kultur var imidlertid også til stede i Olduvai. Da idenfikationen af den nye kultur, den archeulianske, findes i yngre lag end den olduvaiske kultur, menes det at det må have været en ny art af mennesker der har udviklet den. De yngste fund af Homo erectus er fra henholdsvis Java, 40.000 år gamle, Ngungdang i Kina, 100.000 år gamle og i Indien, 200.000 år gamle. Neanderthalerne udviklede en kultur fra den archeulianske til Mousterienne. Sten- og træredskaber blev meget forfinede i denne periode.

Homo sapiens

De ældste tegn på en ny art, Homo sapiens stammer fra Etiopien og er ca. 600.000 år gamle. Denne art udviklede sig til to underarter: Neandertalerne (Homo sapiens neandertalensis) og det moderne menneske Homo sapiens sapiens. Først ved de sikkert identificerede fund af nutidsmennesket, Homo sapiens sapiens, er der også gjort fund af en ny kultur, Aurignacien-kulturen. Denne kultur er navngivet efter det første fund i Frankrig. De fund af neanderthalere der er gjort i Irak, Syrien og Palæstina har alle haft den ældre Mousterienne-kultur. Der er indikationer for at neandertalerne havde haft sprog og begravelsesritualer. De yngste fund af neanderthalere er ca. 30.000 år gamle, så de må havde levet sammen med moderne mennesker. Der er gjort fund der viser at neanderthalere og Homo sapiens sapiens har haft fælles kultur i en overgang mellem Mousterienne-kulturen og Chatelperronien-kulturen. De finere smykker fra denne tid er imidlertid kun fundet hos de der regnes for at være af Cro Magnon-menneskearten, Homo sapiens sapiens, bortset fra en enkelt velforarbejdet brochelignende bengenstand som også kan have været et vedhæng til en halskæde, fundet i forbindelse med neanderthalere. Fra for ca. 40.000 år siden begyndte menneskene at udfolde sig kunstnerisk, foruden de efterhånden lærte sig at fremstille sublime redskaber i sten.

Se også


- Overgangsform (fossil) Kategori:Primater ja:ヒト亜科

Pattedyr

Pattedyr
Billede:Løve.jpg
Klassifikation
  • Rige: Animalia (Dyr)
  • Række: Chordata (Rygstrengsdyr)
  • Klasse: Mammalia (Pattedyr)
    • Pattedyr (Mammalia) er oprindeligt landlevende hvirveldyr med fire lemmer, der primært kendetegnes af at være varmblodet, have en pels og at kunne producere modermælk. Navnet pattedyr kommer faktisk af, at deres dyreunger får mælk via mælkekirtler, som kaldes for patter.

    Traditionel klassifikation

    Pattedyrene opdeles traditionelt i tre store underklasser:
    - Pattedyr Mammalia
      - Kloakdyr (Prototheria), som lægger æg.
      - Pungdyr (Metatheria), som bærer deres uudviklede unge i en pung.
      - Placentale pattedyr (Eutheria indeholder Placentalia), som føder fuldt udviklede unge. Den største gruppe, de Placentale pattedyr, opdeles traditionelt i følgende ordener:
    - Gumlere (Xenarthra): dovendyr, myreslugere, bæltedyr...
    - Insektædere (Insectivora): spidsmus, pindsvin, muldvarpe...
    - Elefantspidsmus eller Springspidsmus (Macroscelidea).
    - Gnavere (Rodentia): mus, hamstere, hulepindsvin, bævere...
    - Haredyr (Lagomorpha): kaniner, harer...
    - Skældyr (Pholidota).
    - Rovdyr (Carnivora): hunde, katte, bjørne, måre...
    - Flagermus (Chiroptera).
    - Træspidsmus (Scandentia)
    - Primater (Primates) (lemurer, mennesket, menneskeaber)
    - Kaguanger (Dermoptera).
    - Jordsvin (Tubulidentata), familie Orycteropodidae
    - Hvaler (Cetacea): (blåhval, kaskelothval, spækhugger, delfin.
    - Parrettåede hovdyr (Artiodactyla): kvæg, ged, hjorte,antilope, kamel, flodhest, svin, giraf...
    - Uparrettåede hovdyr (Perissodactyla) heste, næsehorn, tapirer...
    - Søkøer (Sirenia): søko, dugong...
    - Klippegrævlinge (Hyracoidea).
    - Snabeldyr (Proboscidea): elefanter... Placering i Systematikken:
    Domæne Eukaryota, Rige Animalia, Række Chordata, Underrække Vertebrata, Klasse Mammalia.

    Systematik baseret på McKenna & Bell 1997

    Et eksempel på en mere præcis opdeling, der dog foreslår nogle ændringer i forhold til den traditionelle inddeling, findes på: [http://sn2000.taxonomy.nl/Main/Classification/59574.htm Systema Naturae 2000: Mammaliaformes, Mammalia] og [http://sn2000.taxonomy.nl/Main/Classification/60492.htm Systema Naturae 2000: Placentalia]: Mammaliaformes
    - Klasse Pattedyr Mammalia
      - Underklasse Prototheria (omfatter her kloakdyr Monotremata som her er delt over):
        - Orden Platypoda (Myrepindsvin)
        - Orden Tachyglossa (Næbdyr)
      - Underklasse Theriiformes, Infraklasse Holotheria, Overlegion Trechnotheria, Legion Cladotheria, Underlegion Zatheria, Infralegion Tribosphenida, Overkohort Theria
        - Kohort Pungdyr Marsupialia (tidl. Metatheria) (pungrotter, inkaspidsmus, pungrovdyr, tasmanske djævel, punggrævlinger, pungmuldvarpe, koala, wombat, kænguru, wallaby, opossum...).
        - Kohort Placentale pattedyr (Placentalia)
          - Magnorden Gumlere Xenarthra tidl. Edentata (dovendyr, Bæltedyr, myresluger...)
          - Magnorden Epitheria, Overorden Preptotheria
          -
    - Grandorden Anagalida
          -
      - Mirorden Elefantspidsmus Macroscelidea
          -
      - Mirorden Duplicidentata, Haredyr Støttetandede Lagomorpha (hare, vildkanin, kanin, pika...)
          -
      - Mirorden Simplicidentata, Orden Gnaver Rodentia
          -
    - Grandorden Ferae
          -
      - Orden Cimolesta
          -
        - Underorden Skældyr Pholidota
          -
      - Orden Rovdyr Carnivora (hund, katte, leopard, bjørne, væseler, lækat, zobel...)
          -
    - Grandorden Lipotyphla (tidl. Eulipotyphla Insektædere Insectivora)
          -
      - Orden Chrysochloridea, familie Guldmuldvarpe Chrysochloridae
          -
      - Orden Erinaceomorpha
          -
        - Overfamilie Erinaceoidea (pindsvin...)
          -
        - Overfamilie Muldvarpe Talpoidea (Europæisk muldvarp, muldvarp...)
          -
      - Orden Soricomorpha
          -
        - Overfamilie Soricoidea
          -
          - Spidsmus Soricidae (almindelig spidsmus, spidsmus...)
          -
        - Overfamilie Børstesvin Tenrecoidea
          -
    - Grandorden Archonta
          -
      - Orden Flagermus Chiroptera (flyvende hund, humlebiflagermus...)
          -
      - Orden Primater Primates (lemur, bonobo, chimpanse, gibbon, gorilla, makier, menneske, orangutang, silkeabe)
          -
      - Orden Træspidsmus Scandentia
          -
    - Grandorden Hovdyr Hovdyrene Ungulata
          -
      - Orden Tubulidentata, Orycteropodidae, Jordsvin
          -
      - Mirorden Eparctocyona
          -
        - Orden Cete, Underorden Hvaler Cetacea (blåhval, gråhval, kaskelothval, marsvin (hval), narhval, spækhugger, spermacethval, delfin, hectors delfin)
          -
        - Orden Parrettåede hovdyr Artiodactyla (antilope, dromedar, flodhest, får, ged, giraf, kamel, kvæg, moskusokse, bisonokse, rensdyr...)
          -
      - Mirorden Altungulata
          -
        - Orden Uparrettåede hovdyr Perissodactyla (hest, zebra, æsel, tapir, skaberaktapir, næsehorn)
          -
        - Orden Uranotheria, Underorden Tethytheria
          -
          - Infraorden Søkøer Sirenia (manata, dugong, søko...)
          -
          - Infraorden Behemota, Snabeldyr Proboscidea (mammut, elefant, afrikansk elefant, indisk elefant, asiatisk elefant)

    Se også


    - Vandlevende pattedyr

    Eksterne henvisninger


    - [http://hjem.get2net.dk/lars_skipper/pattedyr3.htm Lars Skipper, Dyr i Danmark: Pattedyr]
    - [http://www.geocities.com/salt0011/dyr/pattedyr.htm pattedyr]
    - dmoz: [http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Animalia/Chordata/Mammalia/ Mammalia], [http://dmoz.org/Science/Biology/Zoology/Chordates/Mammalogy/ Zoology, Mammalogy]
    - [http://www.enchantedlearning.com/subjects/mammals/classification/ mammals, classification], [http://www.allaboutmammals.com/ alternativ adresse]
    - [http://www.aalborg-zoo.dk/struktur/dyr/dyr/fossa/ aalborg-zoo.dk: fossa]
    - [http://www.ulve.adr.dk/info/andre.html ulve arter]
    - [http://www.agroweb.bf.uni-lj.si/nomenklatura-multilingual1.htm MULTILINGUAL GLOSSARY OF COMMON NAMES OF ANIMALS, Latin-English-Slovenian-German-Spanish-French-Croatian-Hungarian-Italian-Portuguese]
    - [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1418000/1418794.stm BBCNews, 2 July, 2001, Another leap in evolution debate]
    - [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=vn20050113065309994C790723 January 13 2005, iol: Belly of beast shows dinosaurs weren't king] Citat: "...Scientists say the animal's last meal is probably the first proof that mammals hunted small dinosaurs about 130 million years ago..."
    - [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4204021.stm 24 January, 2005, BBC News: Whale and hippo 'close cousins'] Citat: "...A water-loving mammal that lived 50 to 60 million years ago was probably the "missing link" between whales and hippos, according to a new analysis..."Cetaceans are artiodactyls, but very derived artiodactyls." ..."
      - [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=vn20050204123232180C552313 February 04 2005, iol: Scientists link hippos to whales] Citat: "...a team of paleontologists says they've examined the bones and teeth of 10 living species of hippos, whales and pigs, and 22 of their fossil ancestors, and found evidence that the hippos' closest kin are indeed whales..." Kategori:Pattedyr Kategori:DK5 58.9 ja:哺乳類 ko:포유류 ms:Mamalia simple:Mammal th:สัตว์เลี้ยงลูกด้วยนม zh-min-nan:Chhī-leng tōng-bu̍t

    Dyr

    Dyr er en gruppe af flercellede organismer, som kan bevæge sig rundt. Dyr udgør et af de biologiske riger. I følge [http://tolweb.org/tree?group=Bilateria&contgroup=Animals Tree of Live web project: Bilateria (Triploblasts)] er der følgende gruppering:
    - dyr Metazoa
      - Bilateria (Triploblasts)
        - Deuterostomia
          - Pighuder Echinodermata
          -
    - Søstjerner Asteroidea (Søstjerne...)
          -
    - Slangestjerner Ophiuroidea (Slangestjerne...)
          -
    - Søpindsvin Echinoidea
          -
    - Søpølser Holothuroidea (Søpølse...)
          -
    - Søliljer Crinoidea (Sølilje...)
          - Hermichordata
          - Rygstrengsdyr Chordata Chordonia (hvirveldyr, pattedyr og mennesker...)
        - Ecdysozoa
          - Leddyr Arthropoda (insekter, krebsdyr, tusindben, skolopender, spindler...)
          - Onychophora
          - Bjørnedyr Tardigradia
          - Rundorme Nematoda (trikin...)
          - Nematomorpha
          - Kinorhyncha (Mudderdrage...)
          - Korsetdyr Loricifera
          - Priapulida
        - ?-Fladorme Platyhelminthes
        - ?-Chaetognatha
        - ?-Gastrotricha
        - ?-Hjuldyr Rotifera
        - ?-Gnathostomulida
        - ?-Micrognathozoa
        - ?-Ringbærere Cycliophora
        - ?-Mesozoa
        - Lophotrochozoa
          - Ledorme Annelida (Børsteorme, regnorm, sadelbørsteorme, Igler, Posthornsormen...)
          - Stjerneorme Sipuncula
          - Bløddyr Mollusca (muslinger, snegle, nautilus, blæksprutter....)
          - Nemertiner Nemertea
          - Mosdyr Bryozoa Ectoprocta
          - Entoprocta
          - Phoronida
          - Armfødder Brachiopoda
      - Myxozoa
      - Række Nældecelledyr polypdyr Cnidaria (koraldyr, Hydra, havhveps, brandmand, vandmand, stor søanemone...)
      - Ribbegopler Ctenophora
      - Placozoa
      - Svampedyr Porifera

    Dyr eller planter

    Forskellen på dyr og planter er at dyr har sanser, et redskab der bruges til at få input fra omgivelserne og derved reagere udfra det. Dog vil dyr der har et defekt sanseapparat ikke blive betegnet som planter.

    Se også


    - Husdyr
    - Natdyr

    Eksterne henvisninger


    - Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/Entertainment/Television/Animals/ Mest for børn: Animals]
    - [http://animal.discovery.com/ Discovery: Animal planet]
    - [http://tolweb.org/tree?group=Bilateria&contgroup=Animals Tree of Live web project: Discussion of Phylogenetic Relationships] Citat: "...Due to new evidence from developmental biology and molecular phylogenetics, ideas about bilaterian relationships have undergone a major paradigm shift within the last decade. The new hypotheses shown in the tree above are now widely accepted, but there are also many sceptics who emphasize the pitfalls and inconsistencies associated with the new data. One of the most prominent alternative views based on morphological evidence is championed by Nielsen (2001)..."
    - Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Biology/Genetics/Eukaryotic/Animal/ Animal]
    - [http://www.eksotiske-dyrs-venner.dk/fotoalbum/ eksotiske-dyrs-venner.dk: fotoalbum]
    - [http://www.funet.fi/pub/sci/bio/life/ Markku Savela: Life] (Omfattende).
    - [http://artikler.uwphoto.no/oversikter/mb_pigg_sjopolser.htm Marin Biologi: Pigghuder: Sjøpølser]
    - [http://www.hekau.dk/3001.pdf Protozoer hydra (pdf)]
    -     Kategori:Eukaryoter ja:動物 ko:동물 ms:Haiwan simple:Animal th:สัตว์ zh-min-nan:Tōng-bu̍t

    Art

    Arten er den grundlæggende, systematiske enhed. Når man ser bort fra de levende individer og populationer, som ikke indgår i systematikken, er arten også den eneste del af systematikken, som er virkeligt eksisterende. Ifølge det biologiske artsbegreb er arten en dyre - eller plantegruppe, hvor individerne kan parre sig indbyrdes og få afkom, der ikke er sterilt. Arten er er altså i praksis afgrænset ved, at dens individer ikke kan få frugtbart afkom med individer af andre arter - hvor nært beslægtede de end er. Det betyder omvendt også, at individer fra forskellige populationer må anses for at høre til samme art, hvis de kan få frugtbart afkom.

    Eksempel

    To heste kan parre sig og få et føl, der igen kan få føl med andre heste - hestene tilhører derfor samme art. En hest og et æsel kan også parre sig og deres unge hedder enten muldyr eller mulæsel, afhængig af hvem der er moren, men muldyret eller mulæselet kan (normalt) ikke få unger, da de er nærmest totalt sterile. Af den grund regnes hest og æsel som to forskellige arter. Det samme princip gælder også for planterne. Denne naturskabte afgrænsning mellem to arter kaldes artsbarrière. Den kan af og til gennembrydes, når ellers sterile krydsninger spontant eller kunstigt får gennemført en kromosomfordobling. Se f.eks. Vadegræs (Spartina pectinata).

    Arter over for hybrider

    Man kan dog godt komme ud for, at arter kan krydses og får blandet afkom, men blandingen vil kun kunne bestå på steder, hvor ingen af forældrearterne kan klare sig. Dette er et særligt udpræget problem med Rododendron (Rhododendron) og Tjørn, fordi disse slægter breder sig voldsomt efter skovbrand eller stormfald. Da hybriderne bliver frugtbare i en yngre alder end arterne, kan de dominere i en periode, men når skoven lukker sig, så fortrænges hybriderne og kun de specialiserede arter kan overleve i skovens dybe skygge eller ude i lyset i sumpe, på ur og i kalksten, m.m. Fordi det biologiske artsbegreb kan være besværligt at anvende i praksis, er der tre andre artsbegreber: #fænetisk artsbegreb #økologisk artsbegreb #evolutionære artsbegreb

    Se også


    - Organisme klassifikationsmetoder
    - evolutionsteori

    Eksterne henvisninger


    - [http://hjem.get2net.dk/lars_skipper/kla_artsdefinition.htm Lars Skipper: Hvad er en art?] Citat: "...Arten er den eneste [klassifikations-kategori] der eksisterer i virkeligheden, alle andre (slægter, familier, ordener m.v.) er indført for overskuelighedens skyld..."
    - [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/12/031231082553.htm 2003-12-31, ScienceDaily: Working On The 'Porsche Of Its Time': New Model For Species Determination Offered] Citat: "...two species of dinosaur that are members of the same genera varied from each other by just 2.2 percent. Translation of the percentage into an actual number results in an average of just three skeletal differences out of the total 338 bones in the body. Amazingly, 58 percent of these differences occurred in the skull alone. "This is a lot less variation than I'd expected," said Novak..."
    - [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/08/030808081854.htm 2003-08-08, ScienceDaily: Cross-species Mating May Be Evolutionarily Important And Lead To Rapid Change, Say Indiana University Researchers] Citat: "...the sudden mixing of closely related species may occasionally provide the energy to impel rapid evolutionary change..."
    - [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040109064407.htm 2004-01-09 ScienceDaily: Mayo Researchers Observe Genetic Fusion Of Human, Animal Cells; May Help Explain Origin Of AIDS] Citat: "...The researchers have discovered conditions in which pig cells and human cells can fuse together in the body to yield hybrid cells that contain genetic material from both species..."What we found was completely unexpected," says Jeffrey Platt, M.D..."
    - [http://www.sciencedaily.com/releases/2000/09/000913211733.htm 2000-09-18, ScienceDaily: Scientists Unravel Ancient Evolutionary History Of Photosynthesis] Citat: "...gene-swapping was common among ancient bacteria early in evolution..."
    - [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/06/040607065821.htm 2004-06-07, Sciencedaily: Parting Genomes: University Of Arizona Biologists Discover Seeds Of Speciation] Citat: "...There's a huge amount of biodiversity out there, and we don't know where it comes from. Evolutionary biologists are excited to figure out what causes what we see out there--the relative forces of selection and drift--whether things are adapting to their environment or variation is random..."
      - [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050703232326.htm 2005-07-05, Sciencedaily: Trees, Vines And Nets -- Microbial Evolution Changes Its Face] Citat: "... EBI researchers have changed our view of 4 billion years of microbial evolution...In all, more than 600,000 vertical transfers are observed, coupled with 90,000 gene loss events and approximately 40,000 horizontal gene transfers...A few species, including beneficial nitrogen-fixing soil bacteria, appear to be 'champions'of horizontal gene transfer; "it's entirely possible that apparently harmless organisms are quietly spreading antibiotic resistance under our feet," concludes Christos Ouzounis..."
    - [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/11/051111103519.htm 2005-11-11, Sciencedaily: Lateral Thinking Produces First Map Of Gene Transmission] Citat: "...Their results clearly show genetic modification of organisms by lateral transfer is a widespread natural phenomenon, and it can occur even between distantly related organisms... it was assumed that transfer of genes could only be vertical, i.e. from parents to offspring..." ---- Linné's Systematik for Organismer: / Domæne / Rige / Række / Underrække / Overklasse / Klasse / Underklasse / Kohort / Overorden / orden / Underorden / Overfamilie / Familie / Underfamilie / Tribus / Slægt / Underslægt / Art / Underart / Varietet / (Proveniens) / Form / Cultivar Kategori:økologi Kategori:biologi ja:種 (生物) ms:Spesies th:สปีชีส์

    Myre

    Myrerne er en af de mest succesrige grupper af insekter, og de har særlig interesse, fordi de lever i avancerede samfund. De tilhører ordenen Hymenoptera, og de er særligt nært beslægtede med hvepsene, nemlig familierne vespidae og scoliidae. De ældste myrer er fundet i lag, som tilhører den sidste del af kridttiden. Myrerne kan kendes på følgende, fysiologiske træk: de har følehorn med et skapt, albueagtigt knæk, og de har et kugleformet kropsled, pedicelet, der er dannet af de første bagkropsled (hos hvepsene er den samme del sammenvokset med brystet). Desuden er de fleste myrer vingeløse, men det varierer mellem kasterne inden for samfundet og ikke mellem arterne.

    Slægter


    - Camponotus
      - Camponotus herculeanus - Herkulesmyre
      - Camponotus ligniperda - Kæmpemyre
    - Diplorhoptrum
      - Diplorhoptrum fugax - Tyvemyre
    - Formica
      - Formica cinerea - Grå Klitmyre
      - Formica fusca - Sort Slavemyre
      - Formica rufa - Rød Skovmyre
      - Formica rufibarbis - Rød Slavemyre
      - Formica sanguinea - Blodrød Rovmyre
      - Formica transcaucasica - Mosemyre
      - Formica truncorum - Stubmyre
      - Formicoxenus nitidulus - Blank Gæstemyre
    - Lasius
      - Lasius alienus - Hedemyre
      - Lasius flavus - Gul Engmyre
      - Lasius fuliginosus - Orangemyre
      - Lasius niger – Sort Havemyre
    - Monomorium
      - Monomorium pharaonis - Faraomyre
    - Myrmica
      - Myrmica schencki - Tragtmyre
    - Tetramorium
      - Tetramorium caespitum - Græstørvmyre

    Kolonier

    Græstørvmyre Myresamfund er eusociale, og de ligner meget dem, man finder hos andre samfundsdannende arter inden for Hymenoptera, selv om de forskellige grupper i ordenen sandsynligvis udviklede samfund uafhængigt af hinanden gennem det, man kalder konvergent evolution (parallel udvikling). Æggene lægges af én eller af og til flere dronninger, og de fleste udvikles til vingeløse, sterile hunner, som kaldes arbejdere. Med mellemrum producerer samfundet sværme af nye dronninger og hanner, der almindeligvis er vingede. Begge parter forlader boet, og hannerne dør kort efter, mens de parrede og overlevende dronninger enten grundlægger nye samfund eller vender hjem til deres eget bo.

    Udvikling

    Myrer udvikles gennem fuldstændig forvandling fra æg til larver og pupper, før de bliver voksne (imago). Larvestadiet er særligt hjælpeløst – det mangler f.eks. fuldstændigt ben – og er henvist til de voksnes pleje for at kunne klare sig. Forskellen mellem dronninger og arbejdere og mellem de forskellige arbejderkaster indbyrdes (hvis arten producerer sådan en adskillelse) afgøres af føden i larvestadiet. Larverne bliver fodret ved en proces, der kaldes trophallaxis, hvor en arbejder gylper mad op fra et lager i kroen. Det samme sker, når de voksne deles om maden. Både larver og pupper skal holdes ved en temmelig konstant temperatur for at sikre den rette udvikling. Det betyder, at de ofte må flyttes rundt mellem de forskellige afdelinger i boet. En ny arbejder bruger de første dage af sit liv på at tage sig af dronningen og larverne. Derefter bliver den forfremmet til at grave eller udføre andet arbejde i boet, og til sidst når den til at skulle skaffe føde og forsvare tuen. Disse skift er temmelig pludselige og skaber, hvad man har kaldt ”midlertidige kaster”. Hos nogle få myrearter er der også fysiske kaster – arbejderne findes i et sortiment af størrelser, som kaldes små, mellemstore og store arbejdere, hvor de sidste begynder at hente føde på et tidligt tidspunkt. Ofte har de store myrer uforholdsmæssigt store hoveder og derfor stærkere kæber. Hos nogle få arter er de mellemstore arbejdere forsvundet, og der er en skarp skillelinje og klare, fysiske forskelle mellem de små og de store, som vi ofte kalder soldater.

    Kommunikation og adfærd

    kaste Myrernes kommunikation sker først og fremmest ved udveksling af kemiske stoffer, feromoner, som er mere udviklede hos myrerne end hos de Hymenoptera-arter, fordi de mest færdes nær jorden. Hvis en arbejder f.eks. finder føde på sin vej hjemad, efterlader den et spor på jorden. Det spor bliver fulgt af andre fra kolonien, og når de vender hjem, vil de forstærke sporet, indtil føden er opbrugt. Derefter fordamper sporstofferne langsomt, og myrerne hører op med at følge sporet. Vejen hjem kan derefter findes ved hjælp af landkending og solens stilling. En såret myre udsender et alarm-feromon, som gør myrer i nærheden klar til kamp, hvis signalet er meget kraftigt. Hvis det er svagere tilkalder det i stedet andre fra boet. På dette tidspunkt vil nogle af myrerne udskille propaganda-feromoner, der forvirrer eventuelle fjender. Ganske som andre insekter bruger myrerne følehornene som lugteorganer. De er ret bevægelige, da de som nævnt har et albueled lige uden for det forlængede første led. Da følehornene sidder parvis, kan de give oplysning om både intensitet og retning til det, der afgiver lugten. Visse feromoner bliver blandet op med føden i kroen, så myrerne udveksler foruden føde også oplysninger om hinandens sundhedstilstand og ernæringstilstand. Desuden kan myrerne forstå, hvilken arbejdsgruppe en anden tilhører (om det nu er fødeindsamlerne eller yngelplejerne f.eks.). Det er også centralt for samfundet, at dronningen udskiller et feromon, som afholder arbejderne fra at opfostre nye dronninger. Når hun dør, mangler stoffet, og arbejderne går i gang med at opfodre nye arvtagere. Myrer angriber og forsvarer sig ved at bide eller i nogle tilfælde ved at stikke, og de følger altid op med en dosis gift ind i såret. Oftest er det myresyre, de bruger, og stoffet har vist sig at være så effektivt mod andre leddyr, at det kan bruges mod varroa-mider i bistader.

    Typer

    Der er store forskelle mellem myrearterne og den adfærd, de har. Se derfor listen over myreslægter. Bemærk: De mest primitive myrer er hærmyrerne og jagtmyrerne fra henholdsvis Sydamerika og Afrika. De bygger ikke vedvarende tuer, men skifter i stedet mellem vandreperioder og bofaste perioder, hvor de danner tuer af deres egne kroppe. De fleste myrer bygger vedvarende boer ofte udgravet i jorden eller anbragt i naturlige hulheder. Samfundene formerer sig enten ved parringsflugten som beskrevet ovenfor eller ved, at en gruppe arbejdere udvandrer og bygger en ny tue, hvor de går i gang med at opfostre nye dronninger. Samfundets medlemmer kan genkendes ved deres lugt og alle andre bliver angrebet, dog med nogle tankevækkende undtagelser:
    - Nogle myrer angriber andre myresamfund og henter pupperne derfra hjem. Når de klækkes, udfører de arbejderopgaver, selv om de ikke har genetisk fællesskab med dronningen. Nogle få arter, som f.eks. krigermyrerne, Neivamyrex pilosus, er blevet så afhængige af slaver fra andre arter, at de ikke længere er i stand til at skaffe sig føden på egen hand. Afrika
    - Nogle myrer kaldes honningkrukkemyreer, og de har specialiserede arbejdere, som simpelthen oplagrer føde til resten af kolonien, hvad der gør dem stort set ubevægelige med voldsomt opsvulmede bagkroppe. På de steder, hvor de lever i Afrika, betragtes de som en stor delikatesse.
    - Vævermyrer (Oecophylla) bygger boer i træerne ved at hæfte blade sammen. De trækker dem først sammen med broer af arbejdere, og derpå syer de dem sammen ved at trykke silkeproducerende larver mod dem skiftevis.
    - Bladskærermyrer (Atta) lever udelukkende af en speciel svampe, der kun kendes fra deres tuer. De samler uafbrudt blade, som de bider i bittesmå stykker, så svampen kan vokse på dem. Disse myrer har mange kaster i forskellige størrelser, der hver især er beskæftiget med at tygge bladstykkerne i mindre og mindre bidder.
    - Tømrermyrer lever af træstof, og de ødelægger træer ved at udhule dem til tuerne. Tømrermyrer findes i forskellig størrelse og farve, men de er for det meste store (0,5-1,5 cm) og sortfarvede.

    Symbiotiske forhold mellem myrer og andre arter


    - Bladlus udskiller en sød væske, som kaldes honningdug. Normalt lader lusene den bare falde til jorden, men når der er myrer i nærheden, bliver den gemt, så de kan indsamle den. Myrerne holder på deres side rovdyr væk fra lusene, og de flytter dem rundt til bedre fødekilder.
    - Myrmecofile eller myreelskende larver (af flere forskellige sommerfugleslægter) bliver bevogtet som kvæg af myrerne, der fører dem ud til græsning om dagen og henter dem hjem til tuen om aftenen. Larverne har en kirtel, der udskiller honningdug, hvis myrerne masserer dem.
    - Nogle myrmecofage (dvs. myreædende) larver udskiller et feromon, som får myrerne til at opfatte larverne som deres egne. Disse larver bliver bragt ind i tuen, hvor de så lever af myrelarver og –pupper. Mennesker har haft et blandet forhold til myrer gennem det meste af historien. På den ene side har man ofte brugt myrerne i fabler og børneeventyr som illustration af flid og samarbejde. De kan være meget fordelagtige ved at fjerne plagsomme insekter og gennemlufte jorden. På den anden side kan de blive til irritation eller alvorlig plage, når de invaderer huse, landejendomme, haver og marker. Nogle arter kaldes dræbermyrer, fordi de kan angribe meget større dyr, når de er på jagt efter føde, eller når de forsvarer deres bo. Det er sjældent, at de angriber mennesker, men deres stik og bid kan være meget smertefulde og lammende, hvis de er talrige nok. Den slags arter bliver særligt problematiske, når de bliver indført til egne, hvor de ikke hører hjemme. Termitter kaldes af og til for "hvide myrer", men de er i grunden slet ikke beslægtet med myrer, selv om de har samfund, der er opbygget nogenlunde tilsvarende. De danner ordenen Retvingede, Isoptera.

    Kulturelle afspejlinger

    Myren vises ofte som et symbol på flid, men også på aggressivitet og hævntørst, og myrer bruges nogle steder som kur mod dovenskab (f.eks. i Marokko). I visse dele af Afrika er myrer gudernes sendebud. Myrebid påstås at have helbredende virkning. Visse af de oprindelige folk i Amerika (indianerne) har en religion, der betragter myrerne som de første folk. Det gælder f.eks. i hopiernes mytologi. Andre af disse folk bruger myrebid i optagelsesritualer som et bevis på udholdenhed.

    Se også


    - Danske myrearter
    - Myreslægter (alfabetisk)
    - Myreforskere
    - Myrmecologi: forskning i myrer
    - SimAnt (myresimulation)

    Eksterne henvisninger


    - [http://www.myrmecology.info/portal/news.php Myrmecology Portal: Alt om myrer]
    - [http://antfarm.ma.cx The Ant Farm: Om at holde myrer]
    - [http://research.amnh.org/entomology/social_insects/ Databaser, links, billeder]
    - [http://www.antweb.org/index.jsp Katalogisering og fotografering af myrer]
    - [http://members.aol.com/yesclub2/blants.html Oversigt og detaljer om bestemte myrearter]
    - [http://www.bugspray.com/article/ants.html Myrebekæmpelse]
    - [http://www.werber.imaginet.fr/ Bernard Werber, forfatter til romaner om myrer (fransk)]
    - [http://www.ing.dk/article/20050123/NATUR/101280004 I Brunei eksploderer myrerne] Citat: "...En myreart i Brunei begår selvmord, når de forsvarer boet. De sprænger simpelthen i luften...eksplosionsmyren Camponotus cylindricus..."
      - [http://www.kluweronline.com/article.asp?PIPS=490202&PDF=1 Journal of Chemical Ecology: The Chemistry of Exploding Ants, Camponotus SPP. (Cylindricus COMPLEX)] Kategori:Myrer ja:アリ ko:개미 simple:Ant

    Hud

    Hud er et lag som for det meste dækker hele kroppen af et dyr. Der findes flere forskellige typer af hud. Mange dyr har hår ude på huden, hvilket også bliver kaldt en pels hvis behåringen er tæt nok. Fisk og reptiler har skæl, og fugle har typisk fjer ude på deres hud. Huden på mennesker har typisk meget små hår på den, som kan være svære at se. Hud kan tages fra visse dyr og laves om til læder, hvilket er et meget brugt materiale til f.eks. sko, tasker, bolde og sofaer.

    Se også


    - Anatomi Kategori:Anatomi Kategori:Fysiologi ja:皮膚 simple:Skin

    Knogle (anatomi)

    En (levende) knogle består groft sagt af kalk og limstof, jo ældre des mere kalk og omvendt, jo yngre des mere limstof. Knogler laves af visse organismer og anvendes til afstivning.

    Se også


    - Knogle (flertydig) - for andre betydninger.
    - Brusk
    - Fraktur
    - Halisterese
    - Knoglebrud
    - Knogleskørhed
    - Osteoporose
    - Tand (anatomi) Kategori:Anatomi Kategori:Fysiologi ja:骨

    Vene

    Blodåre, der fører iltfattigt blod til hjertet, modsat arterie. Lungevenerne fører iltet blod fra lungerne til hjertet. ---- Kilder/henvisninger
    - Lexopen

    Arterie

    En arterie er en blodåre, der fører iltet blod fra hjertet til andre organer i kroppen, i modsætning til vener, som er blodårer, der fører afiltet blod tilbage til hjertet. Enkelte arterier fører veneblod med sig, for eksempel lungearterien, og enkelte vener fører arterielt blod med sig, for eksempel navlevenen. Kategori:Anatomi Kategori:Fysiologi ja:動脈

    Kapillær

    Kapillærer er fine blodkar, der ikke er tykkere end et hår, dvs. mellem 0,1 og 0,01 mm i diameter. Kategori:Biologi

    Blod

    Blod er den væske, der fylder blodkarsystemet og flyder gennem kroppen. Blodkarsystemet består af hjertet, der pumper det gennem pulsårer (arterier), hårkarnet (kapillærer) og blodårer. Blodets farves rødt af hæmoglobin, og dets vigtigste opgave er at transportere ilt og næringsstoffer rundt til kroppens celler samt affaldsstoffer væk fra cellerne igen. Et voksent menneske indeholder 4-5 liter blod. Blod bruges ofte ved større operationer, hvor blodtab påregnes eller til medicin, der hjælper mod visse sygdomme. Blod til disse formål fås fra donorer, der med jævne mellemrum får tappet ca. ½ liter blod. Blod inddeles i fire blodtyper; A, B, AB og 0 (nul). Indenfor hver type skelnes mellem Rhesus-positiv og Rhesus-negativ.

    Se også:


    - Aeration
    - Aferese
    - Blodlegeme
    - Celle
    - Iltmætning
    - Sygdom
    - Warfarin (blodfortynder)
    - Bloddonor Kategori:Fysiologi ja:血液 ko:혈액 ms:Darah simple:Blood

    Hjerte

    Hjerte har flere betydninger:
    - Hjerte er det organ (muskel), som pumper blodet rundt i kroppen. Se Hjerte (organ).
    - Hjerte er en geometrisk figur. Se Hjerte (geometri).
    - Hjerte er et symbol på kærlighed. Se Hjerte (symbol).
    - Hjerte er en kulør i kortspil - normalt kaldet hjerter. Se Hjerter.

    Blodlegeme

    Blodlegemerne er de formede elementer der er opslæmmet i blodvæsken (plasma). Der findes røde (erytrocyter) og hvide blodlegemer (leukocyter), samt blodplader (trombocyter). Alle blodlegemer dannes i knoglemarven. Røde blodlegemer (erytrocyter) er skiveformede og ca. 7 mikrometer i diameter. De indeholder hæmoglobin, som transporterer ilt fra lungerne og ud til alle væv. Lidt under halvdelen af menneskets ca. 5 liter blod udgøres af de røde blodlegemer. Hvide blodlegemer er involveret i immunologiske forsvarsmekanismer mod bl.a. infektioner. Ny forskning har vist, at der er et meget stort antal forskellige hvide blodlegemer, hver med sine funktioner. Blodpladerne indgår i blodets størkningsmekanisme (koagulation) sammen med specifikke proteiner i blodplasma (de såkaldte koagulationsfaktorer).

    Hjerne

    Hjernen (encephalon, cerebrum) er populært sagt den del af centralnervesystemet som findes inden i kraniet. Hjernen er hjemsted for tænkning og følelser (emotioner). Den modtager og koordinerer signaler fra alle sanser og sender beskeder til musklerne.

    Opdeling

    Der er mange måder at opdele hjernen på: I hvirveldyrhjernen kan man tale om den forlængede marv (medula oblongata), lillehjernen (cerebellum), mesencephalon, mellemhjernen (diencephalon), storhjernen (telencephalon) og bulbus olfactorius (længst fra rygmarven). Hjernen kan også opdeles i den grå substans (i hjernebarken og i basale hjernekerner) og den hvide substans. En stor del af hjernen består af hjerneceller. Disse kan være nerveceller (neuroner) og gliaceller ("støtteceller" eller "hjælpeceller"). Den grå substans består i høj grad af nervecellelegemer og korte udløbere, mens den hvide substans består af nervecellernes lange udløbere og deres myelinskeder.

    Hjerne i tal

    Hos mennesket er gennemsnitsvægten 1300 g for kvinder og 1450 g for mænd. Den afrikanske elefant kan have en hjernevægt på 3000 g og en blåhval næsten 7 kg. Den danske forsker Bente Pakkenberg har fundet antallet af neokortikale nerveceller til omkring 20 milliarder som gennemsnit blandt undersøgte danske hjerner: 19 milliarder for kvinder og 23 milliarder for mænd.

    Relative hjernestørrelse

    Store dyr har normalt store hjerner. For at sammenligne hjernen mellem store og små dyr bruger man den relative hjernestørrelse. Den relative hjernestørrelse beskrives tit med den såkaldte encefaliseringskoefficient (EQ), der er en funktion af hjernens og kroppens vægt. Der er foreslået flere forskellige formler for EQ, for eksempel af Jerison i 1973: : EQ = hjernevægt / ( 0,12 (kropsvægt)0,66 ) Med denne formel får mennesket en EQ på omkring 6,9, chimpansen 4,0 og gorillaen 1,8.

    Asymmetri

    Hjernen er anatomisk set rimelig symmetrisk, men der er nogle få strukturer som er asymmetriske. Bananfluen har således en struktur (kaldet det asymmetriske legeme) der normalt kun ses i højre side [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=14961111&dopt=Abstract]. I den menneskelige hjerne vil en af de største vener (sinus sagittalis superior) sædvanligvis "dreje til højre" bagerst i hjernen og fortsætte i den vene der kaldes sinus transversus.

    Noter og bibliografi


    - Ralph L. Holloway, Douglas C. Broadfield, Michael S. Yuan (2004), The Human Fossil Record, volume 3, New Jersey: John Wiley & Sons, ISBN 0471418234.
    - Bente Pakkenberg og Hans Jørgen G. Gundersen, [http://www3.interscience.wiley.com/cgi-bin/abstract/44857/ABSTRACT Neocortical neuron number in humans: Effect of sex and age], The Journal of Comparative Neurology, 384(2):312-320, 1998. Engelsk-sproget videnskabelig artikel der angiver antallet af neokortikale hjerneceller.
    - Torben Moos og Morten Møller, Basal Neuroanatomi, Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag, 2002, ISBN: 87-7749-266-8. Dansk bog der har været brugt i undervisningen i hjerneanatomi for medicinstuderende.

    Se også


    - Centralnervesystemet (CNS)
    - Nervesystemet
    - Biologi
    - Endorfiner
    - Indlæring

    Eksterne henvisninger


    - Vejviser:
      - [http://www.science.smith.edu/departments/NeuroSci/courses/bio330/pedsites.html Biological Sciences 330/331, Smith College, Neurophysiology. Tutorial Sites for Learning Neurophysiology]
      - [http://www.neuroguide.com/ Neuroguide.com - Neurosciences on the Internet]
      - [http://spot.colorado.edu/~dubin/bookmarks/b/400.html Senses: Vision Page of NeuraLinksPlus by Prof. Mark Dubin]
      - [http://science.nhmccd.edu/biol/ap1int.htm Anatomy & Physiology I: Animations, Movies & Interactive Tutorial Links]
      - [http://science.nhmccd.edu/biol/ap2.html NHC Anatomy and Physiology II Web Sites]
      - [http://www.med.harvard.edu./AANLIB/home.html The Whole Brain Atlas Harvard University]
    - [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040505065626.htm 2004-05-05, Sciencedaily: Human Brain Works Heavy Statistics Learning Language] Citat: "..."We're starting to learn just how intuitively our minds are able to analyze amazingly complex information without our even being aware of it," says Elissa Newport...Five-year-olds also reacted definitively to words and non-words, showing that the human mind is wired to statistically track how often certain sounds arise in relationship to other sounds..."These results suggest that human learning ability is not just limited to a few elementary computations, but encompasses a variety of mechanisms," says Newport..."
    - [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040723093712.htm 2004-07-23, Sciencedaily: The Blind Really Do Hear Better]
    - [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111170714.htm 2005-01-15, Sciencedaily: University Of Chicago Researchers Discovered That Humans Are A 'Privileged' Evolutionary Lineage] Citat: "...The genes that regulate brain development and function evolved much more rapidly in humans than in nonhuman primates and other mammals because of natural selection processes unique to the human lineage..."Our study offers the first genetic evidence that humans occupy a unique position in the tree of life. Simply put, evolution has been working very hard to produce us humans."..." Kategori:Anatomi Kategori:Fysiologi ja:脳 ko:뇌 simple:Brain th:สมอง

    Følelse

    Man skelner normalt mellem to slags følelser
    - Følelser som en type sansning, dvs, følesansen. Mere snævert taler man for eksempel om berøringssansen og stillingssansen.
    - Følelser som oplevet affektiv tilstande for eksempel vrede eller frygt. Ordet "emotion" er brugt til at adskille denne type følelse fra den første type. ja:感情

    Dyr

    Dyr er en gruppe af flercellede organismer, som kan bevæge sig rundt. Dyr udgør et af de biologiske riger. I følge [http://tolweb.org/tree?group=Bilateria&contgroup=Animals Tree of Live web project: Bilateria (Triploblasts)] er der følgende gruppering:
    - dyr Metazoa
      - Bilateria (Triploblasts)
        - Deuterostomia
          - Pighuder Echinodermata
          -
    - Søstjerner Asteroidea (Søstjerne...)
          -
    - Slangestjerner Ophiuroidea (Slangestjerne...)
          -
    - Søpindsvin Echinoidea
          -
    - Søpølser Holothuroidea (Søpølse...)
          -
    - Søliljer Crinoidea (Sølilje...)
          - Hermichordata
          - Rygstrengsdyr Chordata Chordonia (hvirveldyr, pattedyr og mennesker...)
        - Ecdysozoa
          - Leddyr Arthropoda (insekter, krebsdyr, tusindben, skolopender, spindler...)
          - Onychophora
          - Bjørnedyr Tardigradia
          - Rundorme Nematoda (trikin...)
          - Nematomorpha
          - Kinorhyncha (Mudderdrage...)
          - Korsetdyr Loricifera
          - Priapulida
        - ?-Fladorme Platyhelminthes
        - ?-Chaetognatha
        - ?-Gastrotricha
        - ?-Hjuldyr Rotifera
        - ?-Gnathostomulida
        - ?-Micrognathozoa
        - ?-Ringbærere Cycliophora
        - ?-Mesozoa
        - Lophotrochozoa
          - Ledorme Annelida (Børsteorme, regnorm, sadelbørsteorme, Igler, Posthornsormen...)
          - Stjerneorme Sipuncula
          - Bløddyr Mollusca (muslinger, snegle, nautilus, blæksprutter....)
          - Nemertiner Nemertea
          - Mosdyr Bryozoa Ectoprocta
          - Entoprocta
          - Phoronida
          - Armfødder Brachiopoda
      - Myxozoa
      - Række Nældecelledyr polypdyr Cnidaria (koraldyr, Hydra, havhveps, brandmand, vandmand, stor søanemone...)
      - Ribbegopler Ctenophora
      - Placozoa
      - Svampedyr Porifera

    Dyr eller planter

    Forskellen på dyr og planter er at dyr har sanser, et redskab der bruges til at få input fra omgivelserne og derved reagere udfra det. Dog vil dyr der har et defekt sanseapparat ikke blive betegnet som planter.

    Se også


    - Husdyr
    - Natdyr

    Eksterne henvisninger


    - Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/Entertainment/Television/Animals/ Mest for børn: Animals]
    - [http://animal.discovery.com/ Discovery: Animal planet]
    - [http://tolweb.org/tree?group=Bilateria&contgroup=Animals Tree of Live web project: Discussion of Phylogenetic Relationships] Citat: "...Due to new evidence from developmental biology and molecular phylogenetics, ideas about bilaterian relationships have undergone a major paradigm shift within the last decade. The new hypotheses shown in the tree above are now widely accepted, but there are also many sceptics who emphasize the pitfalls and inconsistencies associated with the new data. One of the most prominent alternative views based on morphological evidence is championed by Nielsen (2001)..."
    - Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Biology/Genetics/Eukaryotic/Animal/ Animal]
    - [http://www.eksotiske-dyrs-venner.dk/fotoalbum/ eksotiske-dyrs-venner.dk: fotoalbum]
    - [http://www.funet.fi/pub/sci/bio/life/ Markku Savela: Life] (Omfattende).
    - [http://artikler.uwphoto.no/oversikter/mb_pigg_sjopolser.htm Marin Biologi: Pigghuder: Sjøpølser]
    - [http://www.hekau.dk/3001.pdf Protozoer hydra (pdf)]
    -     Kategori:Eukaryoter ja:動物 ko:동물 ms:Haiwan simple:Animal th:สัตว์ zh-min-nan:Tōng-bu̍t

    Chimpanse

    , primat, højere primat, østabe, menneskeabe. ----
    Chimpanse
    Billede:Chimpanse.jpg
    Større billede
    Klassifikation:
    Art:
    Pan troglodytes
    Chimpansen (Pan troglodytes) er menneskets nærmeste slægtning. Vi blev splittet op for kun omkring 4-7 millioner år siden, mennesket har derfor omkring 98-99 procent af vores gener tilfælles med chimpanserne. For nylig blev chimpansen splittet op i to forskellige arter - Pan troglodytes (den almindelige chimpanse) og Pan paniscus (bonoboen, også kaldet dværgchimpansen). De to arter ligner hinanden meget, men adfærdsmæssigt er de temmelig forskellige. Bonoboen er den chimpanseart der ligner mennesket mest. Den almindelige chimpanse, som denne artikel omhandler er opdelt i flere underarter:
    - Pan troglodytes troglodytes
    - Pan troglodytes schweinfurthii
    - Pan troglodytes marungensis
    - Pan troglodytes verus
    - Pan troglodytes vellerosus Chimpanser findes i tropiske skove og på våde græsstepper i Vest- og Centralafrika. Voksne chimpanser kan blive op til 130 cm (hunner) og 160 cm (hanner), og veje mellem 40-70 kg. Trods deres ringe højde og drøjde i forhold til mennesker er de mange gange stærkere end os. Chimpansens krop er hovedsagelig dækket af sortbrune hår, kun ansigt, fingre, håndflader, tæer og fodsåler er hårløse. Som mennesket har chimpansen en modsatstillet tommelfinger, udviklet til at gribe om genstande med. Men chimpansens storetå er ligeledes modsatstillet, så dyret kan også gribe med tæerne. Graviditeten varer 8 måneder. Ungerne bliver vænnet fra, når de er ca. 3 år, men de bevarer tit en tæt kontakt til moderen mange år herefter. Chimpansen bliver kønsmoden når den er omkring 8-10 år og kan leve op til 50 år. Chimpanser lever i familiegrupper med både hunner, hanner og unger, grupperne kan blive store med op til 150 medlemmer, men oftest holder de sammen i noget mindre grupper. Chimpanserne bevæger sig både på jorden og i træer, de går for det meste på fire ben, men kan over korte distancer bevæge sig på to ben. Føden består hovedsagelig af grønfoder - frugter, blade, nødder og frø, men bliver suppleret af proteinkilder, f.eks. insekter og nedlagt bytte fra organiseret jagt. Chimpanser kan her jage og dræbe f.eks. leopardunger, andre aber og tilmed chimpanser fra andre familiegrupper. Jagten har oftest til formål at beskytte gruppen og dens yngleterritorium, men der er også eksempler på jagt, udelukkende for at stille sulten. I jagten på insekter demonstrerer chimpanserne en formidabel evne til at fremstille redskaber - en evne der længe definerede mennesket som et menneske frem for et dyr... Chimpansen kan tilvirke små grene så de virker som "fiskestænger" - perfekte til at stikke i hullerne i et termitbo og fiske termitter frem med. Herudover er der f.eks. også eksempler på chimpanser, der har bestemte nøddeknækkersten, de dygtigste chimpanser lærer de andre hvordan man hermed knækker skallen på genstridige nødder. Kategori:Primater ja:チンパンジー

    Talesprog

    Talesprog er et sprog som udtrykkes mundtligt, hvor lyde repræsenterer ord eller meninger.

    Se også


    - Skriftsprog
    - Tegnsprog
    - Kropssprog
    - Billedsprog
    - Programmeringssprog

    Eksterne henvisninger


    - [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040505065626.htm 2004-05-05, Sciencedaily: Human Brain Work