Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene hvert efterår. Løvfældning er en tilpasning til nicher, hvor risikoen for energitab og udtørring overstiger gevinsten ved at opretholde blade med fotosyntese. Planter kan af samme grund være løvfældende i både varme og kolde egne. Det er påvist, at vinteren påvirker planterne som en tørkeperiode. Derfor svarer vinterløvfald ganske til tørtidsløvfald. Visse stueplanter, som normalt er stedsegrønne, kan reagere med løvfald, hvis åndingstabet overstiger fotosyntegevinsten (i kombinationen: stuevarme og svagt dagslys). Et velkendt eksempel er Birke-Figen (Ficus benjamina) (= Stuebirk).

Se også

- Høstfarve
- Løvfald
- Stedsegrøn Kategori:Botanik Kategori:Økologi

Blad (plantedel)

Et blad fra planter er en struktur eller organ, som normalt er specialiseret til at lave fotosyntese. Kaktusblade f.eks. er dog for det meste omdannet til nåle, vistnok uden fotosyntese. Blade er typisk flade og tynde. Det gør, at solens lys kan komme godt ind i vævet, og at cellernes grønkorn ikke skygger så meget for hinanden. Nåletræers blade er omdannet til nåle og de har fotosyntese. Fordelen ved bladets flade form er også, at det har godt termisk kontakt med luften. Solen bager i solskin med en energi på ca. 1000 J/m²/Sek (solarkonstanten). En anden fordel er, at bladene bremser vinden og fremmer luftopblandingen via turbulens. Det er bl.a. derfor at levende hegn er bedre end vedligeholdeseskrævende "dødt" hegn. Det koster dog planterne dyrt, at det forholder sig sådan. Forsøg i vindtunnel har vist, at der er en betydelig opdrift, når blade udsættes for blæst, og den gør, at træer og buske mister grene i storm. I de fleste planter er bladene også stedet, hvor respiration, transpiration og guttation foregår. Nogle blade kan lagre energi kemisk og vand (sukkulenter) og har i visse planter også andre formål. Bladenes gasudveksning sker spontant (ved diffusion) gennem små 10 μm lange åbenbare spalter, som på latin kaldes stoma (ental) og stomata (flertal). Stoma (spalteåbningen) er omgivet af to læbeceller, og ved at regulere deres turgortryk kan planten henholdsvis åbne og lukke stoma.

Se også

- Blad - for andre betydninger.
- Bladformer
- Bladindskæringer
- Bladrand
- Lunge
- Gælle Kategori:Biologi Kategori:Botanik ja:葉 ko:잎 th:ใบไม้

Stedsegrøn

Stedsegrøn er det, at en plante er grøn hele året. Modsat løvfældende planter, som taber bladene om vinteren, hvor der er koldt, eller i tørtiden, hvor vandtabet er for stort for planten. De fleste stedsegrønne planter beholder bladene i halvandet år til fem år, men rekorden ligger på omkring 40 år (Pinus longaeva). Vintergrønne planter beholder bladene ca. et år, men bliver løvfældende, hvis vinteren bliver for kold. Under normale forhold taber den type planter de gamle blade om foråret.

Se også

- Høstfarve
- Løvfald
- Løvfældende Kategori:Botanik Kategori:Økologi

Høstfarve

Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaner og gule karotenoider bliver synlige. Ofte har farverne været der hele tiden, men de bliver særligt fremtrædende, når produktionen i bladene overstiger det, der kan transporteres væk til resten af planten. Det misforhold kan skyldes en kombination af solrige dage og kolde nætter, hvad der ofte indtræffer i løbet af september-oktober. Men det kan også opstå, når transportvejene ned gennem grene og stammer er spærret f.eks. på grund af såring, beskæring eller svampeangreb. Endelig kan farverne dannes, hvis planten mangler ét eller flere vigtige næringsstoffer. næringsstof På billedet ses tre anthocyanfarvede blade:
- Nr. 1: Hvid Kornel (Cornus alba)
- Nr. 2: Ild-Løn (Acer ginnala)
- Nr. 6: Kvalkved (Viburnum opulus) Der er to karotenfarvede blade:
- Nr. 3: Tulipantræ (Liriodendron tulipifera)
- Nr. 4: Hybrid-Asp (Populus tremula x tremuloides) Det sidste blad har fået sin kulør ved en blanding af de to farvestofgrupper:
- Nr. 5: Amerikansk Røn (Sorbus decora) Særligt to dominernde træarter, sukkerløn og Rød løn i Nordamerika fylder bjerge og dale med høstfarver. Det er synet af de efterårsfarvede løvskove i USA og Canada, der har givet navn til fænomenet "indian summer".

Andre høstfarvede planter

- Almindelig Benved (Euonymus europaeus), rød
- Korea-Azalea (Rhododendron schlippenbachii) rødbrun (også gul og rød forekommer).
- Have-løn (Acer micranthum) rød
- Papegøjetræ (Parrotia persica) rød, gul og grøn over en lang periode.
- Rød Løn (Acer rubrum) rød, der af navnet. ---- Rød Løn (Acer rubrum)

Løvfald

Løvfald er den proces, der afsluttes med, at bladet (løvet) falder af sin gren. Løvfaldet er styret af flere forskellige faktorer:
- Tørke
- Skygge
- Lysmangel
- Arveanlæg Når de ydre og indre faktorer udløser processen, går planten i gang med at tømme bladene for kulhydrater og de næringsstoffer, som kan flyttes (i først række kvælstof, kalium og fosfor). Stofferne oplagres på beskyttede steder i planten, og i samme takt ændrer bladene farve fra grøn til gullige eller rødlige farver. Når bladene er tømt, dannes et løsningslag af kork mellem bladfoden og grenen. Det forhindrer stoftransport mellem bladet og planten, og dermed er bladet dødsdømt, mens grenen er beskyttet mod fordampningstab og angreb af skadegørere. Når korklaget er færdigt, er det kun et spørgsmål om tid, før bladet falder af. For nedbryderne er det vigtigt, at planten ikke kan tømme bladene helt for energirigt kulhydrat og mineralske stoffer. Det betyder, at de nedfaldne blade (førnen) kan bruges som fødekilde og grundlag for hele nedbryderfødekæden. Det viser sig, at der er stor forskel på, hvor effektivt planterne tømmer deres blade. Træer som Almindelig Ask (Fraxinus excelsior), Småbladet Lind (Tilia cordata) og Rød-El (Alnus glutinosa) og buske som Almindelig Hyld (Sambucus nigra) og Almindelig Hassel (Corylus avellana) lader energi- og mineralrige blade falde til jorden. Det tiltrækker regnorme, som skaber muld i krummestruktur. Derfor kaldes den slags planter for "mulddannere".

Se også

- Løvfældende
- Stdesegrøn Kategori:Biologi Kategori:Økologi Kategori:Botanik

Kategori:Botanik

Kategori:Biologi ja:Category:植物学 ko:분류:식물학 th:Category:พฤกษศาสตร์ zh-min-nan:Category:Si̍t-bu̍t-ha̍k

Kategori:Økologi

Kategori:Akademiske discipliner Kategori:Natur Kategori:Biologi ja:Category:生態学 ko:분류:생태학

Albert Mangelsdorff

Albert Mangelsdorff (né le 5 septembre 1928 et mort le 25 juillet 2005 à Francfort-sur-le-Main) est un tromboniste et compositeur de jazz allemand. Il fut l'un des trombonistes les plus innovants du jazz moderne et du free jazz, en développant notamment une technique originale basée sur le jeu polyphonique — une technique apparue au consistant à jouer une note et chanter une autre simultanément pour produire trois, voire quatre sons. L'utilisation intensive de cette technique fut néfaste pour ses cordes vocales et le rendit pratiquement aphone pendant une longue période. Il se définissait lui-même comme Evoluzzer. Il privilégiait également dans ses compositions et arrangements la recherche sur les sonorités et les timbres. Avant ses concerts, il passait de longues minutes avec l'ingénieur du son à régler ses micros, et il est resté fidèle toute sa carrière à son trombone, un modèle 2B du fabricant King, qu'il avait longuement sélectionné pour son timbre après le vol de son premier trombone, n'hésitant pas à le réparer lui-même, parfois avec des morceaux de ruban adhésif. Même s'il choisit malgré les opportunités de ne pas s'exiler aux États-Unis et de rester fidèle à sa ville de Francfort, son influence est internationale: il fut présent en 1958 et 1965 au fameux festival de Newport et le magazine de jazz américain Downbeat lui décerna le titre de tromboniste de l'année et définit dans son histoire de la technique du trombone les « périodes de l'avant et de l'après Mangelsdorff ». Il décéde à Francfort à l'âge de 76 ans d'une leucémie. Mangelsdorff, Albert Mangelsdorff, Albert ja:アルベルト・マンゲルスドルフ

teksty hotel a Venezia Skr�ty angielskie snowboard austria poker

:: RELATED NEWS ::

Carácter micro
El carácter micro o símbolo micro (µ) es el carácter Unicode U+00B5. Sirve como símbolo del prefijo SI "micro". El símbolo micro proviene de la letra griega minúscula mu

América de Cali
El América es un club colombiano de fútbol de la ciudad de Cali. Fue fundado en 1918 y juega en la primera división de la liga colombiana de fútbol.

Historia

Se fundó oficialmente se el 13 de Febrero de 1927. Nace en los barrios populares. La fundación del primer América data del 21 de diciembre de

Consejo Jedi
Durante la República Galáctica, el Consejo Jedi, era un grupo de doce Jedi elegidos como guías de la Orden Jedi en el universo de Star Wars. El Consejo estaba ubicado en una de las 5 torres del Templo Jedi. Su función es también la de servir al Canciller Supremo, Primer Ministro de la República Galáctica. Ilustres Maestros Jedi como

Leopold "Butters" Stotch
Leopold "Butters" Stotch, interpretado por Matt Stone, es un personaje ficticio de la serie animada South Park. Su apodo es un juego de palabras de la palabra butterscotch (caramelo de azúcar con mantequilla). Butters aparecía en la serie desde los primeros episodios, pero sólo como un personaje menor y sin frases. Después Stan, <

Dagobah
Dagobah es un planeta y un sistema solar en el universo de Star Wars al cual van los jóvenes elegidos para ser entrenados como Jedis, allí se decide si serán o no entrenados. Después de que Darth Vader cazara y matara a casi todos los Jedi, el Maestro Jedi Yoda se refugió en las ciénagas de Dagobah, donde los grandes y fuertes árboles con una gran concentr

Conde Dooku
Conde Dooku (102 - 19 ABY) (también conocido como Darth Tyranus). Es el principal caudillo y, además el líder de la Confederación de Sistemas Independientes durante la Guerra Clónica. Aparece en pocas escenas de los episodios II y III de la Read More...

Senado (Chile)
El Senado de Chile es una de las dos cámaras del Congreso Nacional que forman parte del poder legislativo. Sus funciones son participar en la elaboración de las leyes junto a la Cámara de Diputados y al Presidente de la República.

Funciones y atribuciones del Senado

Al Senado corresponde, naturalmente, interv

Máquina simple
En Física, una máquina simple es un dispositivo que únicamente requiere la aplicación de una fuerza para funcionar. La lista tradicional de máquinas simples es:
- La palanca
- El plano inclinado
- La polea
- El torno
- La cuña
- El tor

Antonieta Rodríguez
Poeta de Puerto Montt, ciudad del sur de Chile, miembro correspondiente de la academia chilena de la lengua, autora de cinco libros de poesía, ha dedicado su vida a la enseñanza y a la difusión del hábito de la lectura, es hija ilustre de la ciudad de Puerto Montt y profesora de literatura en la Universidad San Sebastián. Rodríguez, Antonieta Rodríguez

Wikipedia:Mapa de wikipedistas

Wikipedistas del mundo, ¡salud!

Para descubrir los wikipedistas de cada lugar, ubica el cursor exactamente sobre la ciudad y deja que se despliegue el texto...

image:Earthmap1k.jpg