:: wikimiki.org ::

Plasma

Plasma

Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for en materie, hvis elektroner i yderste skal enten alle eller nogle er blevet adskilt fra atomet. Dette resulterer i en samling af ioner og elektroner, som ikke længere er bundet sammen. Plasma er den 4. tilstandsform for atomer og molekyler, hvoraf den første er fast form (solid), den anden er flydende form/væske (liquid) og den tredje er gasform (gas). Denne tilstand for materie blev først opdaget af Sir William Crookes i 1879 og blev navngivet "plasma" af Irving Langmuir.

Eksempler på apparater og naturfænomener med plasma

- Lyn
- Lysstofrør, Lavenergilampe
- Blitzrør
- Neonrør
- Kulbuelampe

Se også

- Blodplasma | fase (stof)

Eksterne henvisning

- [http://acclaimimages.com/_gallery/_pages/0018-0406-0305-3444.html Billeder af plasma-lamper (på engelsk)]
- [http://www.space.com/businesstechnology/technology/cold_plasma_000724.html Space.com-artikel om 'plasma-skjolde' (på engelsk)] Kategori:Fysik ja:プラズマ ko:플라즈마

Gas

Slangbetegnelse for at sige noget sjovt til andre: "at tage gas på nogen".

Gasform

Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand/stof, et materiale eller grundstof kan have. Når et stof er på gasform, er dets atomer ikke bundet til hinanden og kan bevæge sig helt frit i forhold til hinanden. Hvis en gas varmes meget op og sættes under et højt tryk, frigøres de mindst bundne elektroner fra atomerne og stoffet er på plasmaformen. Et tændt lysstofrørs gasser er på plasmaform.

Andre betydninger

Ordet "Gas" bliver også anvendt som kortform for:
- naturgas (metan, propan, butan)
- bygas
- Lattergas
- Narkosegasser
- Acetylen
- Kemisk krigsgas.

Se også

- Idealgasligning
- Luft
- Fast form
- Væske
- Flydende form
- Plasma ja:気体 ko:기체 ms:Gas simple:Gas th:แก๊ส

Fysik

Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Kemi

Kemi er læren om materiens forvandling, i modsætning til fysik der er læren om energiens forvandling. Kemi er også studiet af de basale atomare byggestene i naturen og hvordan de kan kombineres til at forme stoffer i fast fase, væske fase og gasfase, som former liv og alt andet vi kender. Kemien undersøger molekyler i alle aspekter fra deres dannelse, over deres vekselvirkninger, til den måde hvorpå de går i stykker.

For at læse om mange forskellige discipliner indenfor kemien se

- Det periodiske system
- Uorganisk kemi, inklusive faststofkemi, der studerer de basale principper bag mineralogi og materialelære
- Organisk kemi, der danner basis for biokemi og polymer-kemi
- Fysisk kemi, der blandt andet omfatter beregningskemi, kvantekemi og overfladekemi
- Analytisk kemi
- Miljøkemi
- Krystallografi

For nogle basale koncepter se

- Kinetik
- Termokemi
- Elektrokemi
- Kemisk binding
- Isomer
- Molekyle
- Kemisk reaktion
- Valens
- SI-enhed

Se også under de enkelte grundstoffer

- Grundstoffer efter atomnummer
- Grundstoffer (alfabetisk)

For en række kemiske forbindelser, se

- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper

Lidt om kemien

Atomteorien er en grundlæggende teori indenfor kemien. Teorien siger, at alt stof er dannet af en mængde meget små enheder kaldet atomer. En af de første love, der blev opdaget, og som ledte til fremkomsten af kemien som en videnskab, er stofbevarelsesloven. Loven siger, at der ikke sker nogen målelig ændring i stofmængden under en almindelig kemisk reaktion. Overfladisk set betyder dette, at hvis man starter med 10.001 atomer og lader disse gennemgå en række kemiske reaktioner, så vil man stadig have 10.001 atomer, når reaktionerne er løbet til ende. Massen vil ligeledes være den samme, når der er gjort rede for den energi, der er tilført eller fjernet. Kemien studerer disse atomers interaktioner med hinanden, nogle gange som enkeltatomer, men oftere kombineret med (bundet til) andre atomer i form af ioner og molekyler. Disse atomer, ioner og molekyler kan reagere med hinanden (når man f.eks. brænder træ, kombineres iltatomer fra luften med kulstofatomer og brintatomer i træet), eller de kan reagere med lys og andre former for stråling (et fotografi dannes ved, at lys ændrer molekyler på en film). En af de tidlige opdagelser var, at atomerne næsten altid er kombineret med hinanden i et bestemt talforhold, hvilket har dannet grundlag for valensbegrebet. En anden vigtig opdagelse var, at ved en given kemisk reaktion vinder eller mister man altid den samme mængde energi. Denne opdagelse har ledt frem til vigtige koncepter som kemisk ligevægt, termodynamik og kinetik. En vigtig teori til beskrivelse af kemiske fænomener er kvantemekanikken. Denne teori er kompleks, ikke-intuitiv og svær at forstå og håndtere, og ofte bruger man simplere teorier til at forudsige udfaldet af kemiske eksperimenter. Disse teorier (f.eks. syre/base-reaktioner) dækker hver især et snævrere område, men de er langt nemmere at forstå og bruge.

Eksterne henvisninger

- [http://www.woodrow.org/teachers/chemistry/institutes/1992/ Kemiens historie] Kategori:Naturvidenskab Kategori:Kemi Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 54 als:Chemie ja:化学 ko:화학 ms:Kimia simple:Chemistry th:เคมี

Materie

Materie har flere betydninger:
- Materiale - er i betydningen (rå)emne.
- Pus - er en betændelse eller sårflåd. ms:Nanah

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel. Den har en negativ elektrisk ladning på ca. -1,6 × 10^-19 coulomb og en masse på ca. 9,10 × 10^-31 kg (0,51 MeV/c²). Elektronen bliver almindeligvis betegnet e^-. Elektronens antipartikel er positronen, som er identisk med elektronen men har en positiv elektrisk ladning. Atomer består af en kerne af protoner og neutroner med elektroner omkring sig. Elektroner har mindre masse end de to andre partikler; en proton har en masse, der er ca. 1800 gange så stor som en elektrons. Elektroner tilhører en klasse af subatomare partikler kaldet leptoner som formodes at være fundamentale. Elektronen har spin 1/2, som medfører at den er en fermion, dvs. opfylder Fermi-Dirac statistikken.

Historie

Elektronen blev opdaget af J.J. Thomson i 1897 i Cavendish Laboratoriet ved Cambridge Universitet ved undersøgelse af "katodestråler".

Tekniske detaljer

Elektronen modelleres i kvantemekanik med Dirac-ligningen.

Elektricitet

Når elektroner flytter sig, fri af atomkernen og når der er et nettoflow, kaldes dette flow for elektricitet eller en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan direkte måles med et elektrometer. Elektrisk strøm kan direkte måles med et galvanometer (amperemeter). Såkaldt "statisk elektricitet" er ikke en elektronstrøm. Det kaldes mere korrekt for "statisk ladning", det skyldes et overskud eller underskud af elektroner i forhold til positive kernepartikler (protoner):
- Når der er et overskud af elektroner, siges objektet at være "negativt ladet".
- Når der er et underskud af elektroner, siges objektet at være "positivt ladet".
- Når antallet af elektroner og antallet af protoner er ens, siges objektet at være elektriskt "neutralt".

Se også

- Elektron (legering) (udtalt elektron)
- Elementarpartikel
- Standardmodellen
- Proton
- Neutron

Eksterne henvisninger

- [http://pdg.lbl.gov/ Particle Data Group]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/7/12/1 21 July 2005, PhysicsWeb: Timing electrons] Citat: "...How long does it take an electron to jump from one atom to another? According to a team of physicists in Germany and Spain, the answer is just 320 attoseconds..." Kategori:Kvantemekanik ja:電子 ko:전자 simple:Electron th:อิเล็กตรอน

Ion (kemi)

En ion er et elektrisk ladet atom eller molekyle. Der findes både positivt og negativt ladede ioner; undertiden kaldes en positiv ion en kat-ion, og en negativ ion en an-ion. Ioner med modsatte ladninger kan tilsammen danne et salt, f.eks. spaltes opløst køkkensalt i positivt ladede natriumioner, Na⁺, og negativt ladede kloridioner, Cl^-. Et atom der har mistet en eller flere elektroner er positivt ladet. Et atom der har optaget en eller flere elektroner er negativt ladet. Ioner der består af flere atomer (fx OH^-) kaldes sammensatte ioner. Når man skal skrive formler for ioner-forbindelser, skal der altid være lige mange minusser(-) som der er plusser(+). F.eks. Zn⁺⁺ + S^{- -} ---> ZnS. Zink-ionen er dobbelt ladet, og det samme er svovl-ionen, altså vores formel er korrekt. Hvis man skal betragte det fra en mere pædagogisk vinkel, kan man også se plusserne(+) som bolde, der skal ned i hullerne (minusserne). Planterne optager mineralske stoffer i form af ioner. Da de er elektrisk ladede, er planterne nødt til at bruge energi for at flytte ionerne ind i roden. Derfor findes der en række ionpumper i røddernes overhud, hvor der foregår et ionbytte, sådan positive ioner (kationer) "betales" med brintioner, mens de negative betales med hydroxidioner. Da planterne optager flest kationer, fremkalder det i tidens løb en forsuring af jorden omkring rodnettet.

Se også

- Ion (flertydig) kategori:kemi ja:イオン ko:이온 ms:Ion simple:Ion

Elektron

Historie

Elektronen blev opdaget af J.J. Thomson i 1897 i Cavendish Laboratoriet ved Cambridge Universitet ved undersøgelse af "katodestråler".

Tekniske detaljer

Elektronen modelleres i kvantemekanik med Dirac-ligningen.

Elektricitet

Se også

- Elektron (legering) (udtalt elektron)
- Elementarpartikel
- Standardmodellen
- Proton
- Neutron

Eksterne henvisninger

Tilstandsform

I fysikvidenskaberne er en fase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De kendeste faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er:
- Gasform, "luftformigt"
- Flydende form
- Fast form
- Plasma form Mindre kendte faser omfatter magnetiske stoffers paramagnetiske og ferromagnetiske faser.

Definition

Selvom faser er begrebsmæssigt simple, er de svære at definere præcist. En god definition af et systems fase, er et område i parameterrummet af systemets termodynamiske variable, hvor den "frie" energi opfører sig matematisk analytisk. Det kan også udtrykkes ved, at 2 forskellige tilstande af et system er samme fase, hvis de kan afbildes til hinanden uden hop eller knæk i enhver af deres termodynamiske egenskaber. Når et system går fra en fase til en anden, vil der generelt være et hop eller knæk, hvor den frie energi er ikke-analytisk. Dette benævnes en faseovergang, faseskift. Almindelige kendte faseovergange er smeltning (fast til flydende) og fortætning (kondensation, gas til flydende). Grundet denne ikke-analytiske, vil den frie energi på begge sider af faseskiftet være 2 forskellige analytiske funktioner, så en eller flere termodynamiske egenskaber vil opføre sig meget anderledes efter faseskiftet. Den mest undersøgte termodynamiske egenskab er varmekapacitet. Ved et faseskift vil varmekapacitetsgrafen enten gå mod uendelig, hoppe til en anden værdi eller knække (en af funktionens afledede vil være diskontinuert). Billede:varmekapacitet_faseskift.png
Mulige varmekapacitetsgrafer (C) som funktion af temperaturen (T) ved et faseskift.

Fasediagram

Et system forskellige faser kan repræsenteres med et fasediagram. Diagrammets akser er de relevante termodynamiske variable. For simple mekaniske systemer anvendes hovedsageligt tryk og temperatur. Den følgende figur viser et fasediagram for et typisk stof som udviser en fast-, flydende- og gas-fase. Billede:fasediagram.png
Et typisk fasediagram.

Anvendelse

En kendt formel, idealgasligningen, som gælder for en afspærret mængde af en ideel gas og tilnærmelsesvis også for molekylære gasser er: P
- V = n
- R
- T Formlen gælder netop kun når stoffet er på gasform. Hvis noget af stoffet fortættes eller sublimerer, så gælder formlen ikke. Så længe formlens variable er strengt matematisk positive er formlen analytisk, ligemeget hvilken variabel der isoleres. Her er 7 videnskabeligt anerkendte stoffaser:
- Plasma (ioniseret gas)
- Gasform, "luftformigt"
- Flydende form
- Superflydende faststof (kilder: [http://physicsweb.org/articles/news/8/9/1/1 2 September 2004, physicsweb: Evidence for supersolid is firmed up], [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/05/050518103209.htm 2005-05-18, sciencedaily: Supersolids -- Can Atoms Unify And Flow Without Resistance?])
- Fast form Faststof
- Bose-Einstein kondensat
- Fermionisk kondensat Her udover spekuleres der i yderligere tilstandsformer/faser:
- Neutronstjerne - En neutronstjernes massefylde antages at være tæt på atomkerners og neutroners.
- Kvarkstjerne - En kvarkstjernes massefylde antages at være højere end neutronstjerners og dermed atomkerners og neutroners.

Se også

- Fysik, kvantemekanik, faststoffysik, entropi, exergi Kategori:Fysik

Eksterne henvisninger

- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020425&Kategori=RUMFART&Lopenr=104260017&Ref=AR 25.04.2002 Ing.dk: Ny form for materiale fundet i universet]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/10/031010075634.htm Science Daily, 2003-10-10: Metallic Phase For Bosons Implies New State Of Matter]
- [http://infoguide.emu.dk/CategoryProcessor.pub?catid=445 Fagenes Infoguide: Ungdomsuddannelser - Faststoffysik]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041119015323.htm 2004-11-19, Sciencedaily: Unusual Material That Contracts When Heated Is Giving Up Its Secrets To Physicists]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040115074553.htm 2004-01-15, ScienceDaily: Probable Discovery Of A New, Supersolid, Phase Of Matter] Citat: "...We apparently have observed, for the first time, a solid material with the characteristics of a superfluid...but because all its particles are in the identical quantum state, it remains a solid even though its component particles are continually flowing..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3441643.stm 29 January, 2004, BBC News: New form of matter created in lab] Citat: "...The new matter is the sixth known form of matter after solids, liquids, gasses, plasma and a Bose-Einstein condensate..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040129073547.htm 2004-01-29, Sciencedaily: NIST/University Of Colorado Scientists Create New Form Of Matter: A Fermionic Condensate]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2004/split/671-1.html Number 671 #1, January 30, 2004, AIP: Halfway Across the BEC-BCS Prairie] Citat: "...describes the new NIST state as "a dramatic new sort of fermionic condensate, basically Cooper pairing in the strong-field limit."..."
- [http://physicsweb.org/articles/news/8/9/1/1 2 September 2004, physicsweb: Evidence for supersolid is firmed up] Citat: "...However, many of the details of the experiment are not yet understood. In an accompanying article Tony Leggett of the University of Illinois in Urbana writes that the experiment "will force theorists to revise dramatically the generally accepted picture of crystalline solid helium-4."..."
- [http://physicsweb.org/articles/news/8/1/6/1 14 January 2004, physicsweb: Supersolid is seen in the lab] Citat: "...Eun-Seong Kim and Moses Chan of Pennsylvania State University say their supersolid behaves like a superfluid – a liquid that flows without resistance - but has all the characteristics of a crystalline solid (E Kim and M H W Chan 2004 Nature 427 225)..."
- [http://physicsweb.org/articles/news/8/9/15/1 24 September 2004, physicsweb: Law-breaking liquid defies the rules] Citat: "...Marie Plazanet and colleagues at the Université Joseph Fourier and the Institut Laue-Langevin, both in Grenoble, found that a simple solution composed of two organic compounds becomes a solid when it is heated to temperatures between 45 and 75°C, and becomes a liquid when cooled again..." als:Aggregatszustand ja:相 ko:상 (물리) simple:States of matter

Molekyle

I kemi er et molekyle en sammensætning af to eller flere atomer. For eksempel er vand (H₂O) et molekyle, der består af 2 hydrogenatomer og 1 oxygenatom. Et molekyle er karakteriseret ved, at alle atomerne i molekylet er bundet sammen ved hjælp af kovalente bindinger, dvs. at atomerne deler et eller flere elektronpar imellem sig, i modsætning til salte, der kun hænger sammen ved hjælp af elektrostatiske kræfter (ion-ion-tiltrækning). Kategori:Kemi als:Molekül ja:分子 ko:분자 simple:Molecule th:โมเลกุล

Flydende form

Flydende form er den 2. form/tilstand, som et stof kan findes i. Det er en form/tilstand, hvor materialet kan blandes med andre stoffer uden væsentlige problemer. Dog kan forskellige materialer udløse kraftige kemiske forandringer ved blanding. Varmer man et flydende stof op til dets kogepunkt/fortætningspunkt frigøres molekylerne fra hinanden, og stoffet går over i gasform. =Se også=
- Fast form
- Væske
- Gasform
- Plasma Kategori:fysik

1879

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne - 1870'erne - 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne År: 1874 1875 1876 1877 1878 - 1879 - 1880 1881 1882 1883 1884 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Begivenheder
- 22. januar - I zulukrigen i Sydafrika bliver omkring 1300 britiske soldater dræbt i slaget ved Isandlwana.
- 17. februar - Russiske nihilister forsøger forgæves at myrde zar Alexander i Sankt Petersborg
- 28. december - Broen over Tay i Skotland styrter sammen under et persontog - over 70 personer omkommer.
- 31. december - Thomas Edison demonstrerer sin opfindelse glødelampen i Menlo Park, New Jersey Født
- 1. januar - Edward Morgan Forster, engelsk forfatter (død 1970).
- 1. januar - Wilhelm Fried, grundlægger af Fox Films.
- 7. november - Lev Trotskij, russisk revolutionær.
- 29. november - Jacob Gade, dansk komponist (Tango Jalousie)
- 18. december - Paul Klee, schweizisk maler. Han dør i 1940.
- 21. december - Josef Stalin sovjetisk diktator
- Albert Einstein, tysk-amerikansk fysiker Dødsfald
- 79 ko:1879년 ms:1879 simple:1879 th:พ.ศ. 2422

Lyn

Et lyn er en stor elektrisk udladning mellem sky og (jord eller hav) eller mellem sky og sky. Et lyn er en stor gnist i jordens atmosfæres luft. Lyn løber gennem luften ved at en elektrisk spændingsforskel omdanner luftens molekyler til ioner. Derved dannes der en kanal som lynet kan løbe igennem. Mens lynet løber igennem kanalen omdannes molekylerne til plasma, og der er typisk 30.000°C i lynkanalen mens lynets elektricitet løber igennem. Et typisk lyn varer i ca. 1/4 sekund og består af tre til fire hovedudladninger med ca. 0,04 sekunders tidsinterval. Det typiske lyn overfører kortvarigt en strøm på ca. 10.000 ampere og en elektrisk ladning på i alt ca. 25 coulomb. For at lynet starter skal der være en spændingsforskel på ca. 200?-1000 volt per milimeter højde.

Lynkanalens form

Lynets kanal er ikke en ret lodret linje som man umiddelbart ville forvente, men derimod med masser af sidekanaler og knæk - faktisk er den bedste model for lynets form en fraktal.

Måling af afstand til lynnedslag

Man kan nogenlunde måle afstanden til lynnedslaget. Man skal blot begynde at tælle sekunderne, når man ser lysglimtet fra lynet, da det tager ca. et sekund at udtale tusind (et-tusind, to-tusind, tre-tusind, osv.) kan man tælle tusinder. Når det første høje knitren kan høres, stoppes med at tælle. Nu divideres det antal tusinde man har talt til med tre og får afstanden i kilometer. For eksempel har man talt til titusind (10 sekunder), divideres med tre og det giver ca. 3 km. Lyset kommer til os med lysets hastighed (ca. 300.000.000 m/s dvs. næsten øjeblikkelig) og tordenen kommer et lille stykke tid efter, fordi lydens hastighed er langt lavere - ca. 330-340 m/s (afhænger at lufttryk og temperatur). Så lyset er ca. en million gange hurtigere end lyden. Derfor behøver vi kun tage højde for lydens hastighed, når vi vil måle afstanden til lynnedslaget.

Måling af afstand til sky-til-sky-lyn (skyerne)

temperatur Man kan nogenlunde måle afstanden til skyerne. Man skal blot begynde at tælle tusinder, når man ser lysglimtet fra sky-til-sky-lyn, der er lige oven over. Når det første høje knitren fra sky-til-sky-lynet kan høres, stoppes med at tælle. Nu divideres det antal tusinde, man har talt til, med tre og får afstanden i kilometer. Er man god til matematik, kan man også tage højde for vinklen i forhold til lodret, for sky-til-sky-lyn. Skyerne er ca. 1-5 km over vandoverfladen og jordoverfladen i Danmark.

Sammenligning mellem lysstofrør, neonrør og lyn

Et lysstofrør og neonrør virker også ved, at der løber en strøm gennem henholdsvis kviksølv-plasma og neon-plasma. Sålænge vi giver rørene strøm og spænding, så lyser de. For at starte lysstofrør og neonrør bliver man også nødt til at lave et lille lyn gennem den isolerende gas. Lynet gør at gassen får løsrevet elektroner og derved bliver til plasma. Lysstofrørlynet laves i ældre lysstofrøramaturer af kombinationen af glimtænderen og (ballast-)spolen. spole

Se også

- Kuglelyn
- Meteorologi

Kilder/eksterne henvisninger

- [http://glwww.dmi.dk/nyt/torden/torden.html DMI: Lyn og torden])
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Lyn%22+%22Der+er+altid+tordenvejr+her+p%E5+Jorden%22 dr.dk: Viden Om - Lyn]
- [http://www.aarhusakademi.dk/intranet/fagene/geografi/Roholt/Klimatologi/vejrleksikon/ Roholt: vejrleksikon]
- [http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/lyn_og_torden.htm DMI: Lyn og torden]
- [http://glwww.dmi.dk/vejr/aktuelt/200109201545/sprites.html DMI: Røde feer over Europa] Citat: "...dokumentere at røde feer også findes over Europa..."
- [http://glwww.dmi.dk/vejr/aktuelt/200109201545/feer.pdf Klimanyt 3/99: Forskere vil undersøge, hvordan lyn over skyerne påvirker klimaet (PDF)]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Earth_Sciences/Meteorology/Weather_Phenomena/Thunderstorms_and_Lightning/ Thunderstorms and Lightning]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2713891.stm 31 January, 2003, BBC News: Lightning's X-ray zap] Citat: "...Lightning does emit X-rays, scientists have confirmed..."
- [http://www.crh.noaa.gov/pub/ltg/crh_ltg_safety_colo.html Lightning Safety Page - National Weather Service Pueblo Colorado] Citat: "...This is know as a "side flash". Many people who are "struck" by lightning are not hit directly by the main lightning channel, but are affected by the side flash..."
- [http://home.earthlink.net/~jimlux/lfacts.htm Lightning Facts]
- [http://www.esdjournal.com/articles/lightn.htm Laser Beam Triggers Lightning Strike During Japanese Experiment]
- [http://www.crh.noaa.gov/pub/ltg.html Colorado Lightning Resource Center]
- [http://web.archive.org/web/20020624044704/www.sandia.gov/LabNews/LN04-25-97/lightning_story.html Webarchive: April 25,1997 Sandia-led research may zap old beliefs about lightning protection at critical facilities;] Triggered lightning tests leading to safer storage bunkers
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031106051013.htm 2003-11-06, ScienceDaily: Thunderstorm Research Shocks Conventional Theories; Florida Tech Physicist Throws Open Debate On Lightning's Cause] "...scientists have searched inside thunderstorms for many years, looking for these large electric fields, only to come up empty handed..."Although everyone is familiar with lightning, we still don't know much about how it really works," said Dwyer...."
- [http://www.uh.edu/admin/media/nr/archives99/0399/lightning.html March 2, 1999, University of Houston: UH Physicists Pursue Lighting-Like Mysteries] Qoute: "...Red sprites and blue jets are brief but powerful lightning-like flashes that appear at altitudes of 40-100 km (25-60 miles) above thunderstorms..."
- [http://www.uh.edu/research/spg/Sprites99.html Ground and Balloon-Borne Observations of Sprites and Jets]
- [http://www.aldis.at Austrian Lightning Detection and Information System]
- [http://www.euclid.org Europeen Cooperation of Lightning Detection]

Teknisk

- [http://www.citycom.gr/electronics/projects/lightdetect/LightningDetector.htm Electronics 2000: DIY Lightning Detector] Kategori:Meteorologi Kategori:Fysik Kategori:Elektricitet ko:번개

Fase (stof)

Definition

Fasediagram

Anvendelse

Se også

- Fysik, kvantemekanik, faststoffysik, entropi, exergi Kategori:Fysik

Eksterne henvisninger

Kategori:Fysik

Kategori:Natur Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner als:Kategorie:Physik ja:Category:物理学 ko:분류:물리학 ms:Kategori:Fizik th:Category:ฟิสิกส์

Chesterfield, NJ

Chesterfield Township, New Jersey

tablice webmaster spielautomaten hosting depresja

:: RELATED NEWS ::

JP Losman
Jonathan Paul "J.P." Losman (born March 12, 1981 in Los Angeles, California) is an American football player for the Buffalo Bills franchise. The Bills drafted Losman, a quarterback who played collegiately at Tulane, in

Plasma

Eksempler på apparater og naturfænomener med plasma

Se også

Eksterne henvisning

Gas

Gasform

Andre betydninger

Se også

Fysik

Centrale teorier

Foreslåede teorier

Begreber

Naturkræfter

Partikler

Tabeller

Historie

Beslægtede områder

Uløste problemer

Eksterne henvisninger

Kemi

For at læse om mange forskellige discipliner indenfor kemien se

For nogle basale koncepter se

Se også under de enkelte grundstoffer

For en række kemiske forbindelser, se

Lidt om kemien

Eksterne henvisninger

Materie

Elektron

Historie

Tekniske detaljer

Elektricitet

Se også

Eksterne henvisninger

Ion (kemi)

Se også

Elektron

Historie

Tekniske detaljer

Elektricitet

Se også

Eksterne henvisninger

Tilstandsform

Definition

Fasediagram

Anvendelse

Se også

Eksterne henvisninger

Molekyle

Flydende form

1879

Lyn

Lynkanalens form

Måling af afstand til lynnedslag

Måling af afstand til sky-til-sky-lyn (skyerne)

Sammenligning mellem lysstofrør, neonrør og lyn

Se også

Kilder/eksterne henvisninger

Teknisk

Fase (stof)

Definition

Fasediagram

Anvendelse

Se også

Eksterne henvisninger

Kategori:Fysik

Chesterfield, NJ