:: wikimiki.org ::

Retsvidenskab

Retsvidenskab

Retsvidenskab (jura) er videnskaben om lov og ret i bred forstand. Retsvidenskaben kan deles op i de dogmatiske discipliner og de almene discipliner.

Dogmatiske discipliner

De dogmatiske discipliner beskæftiger sig med gældende ret på deres specifikke områder og udgør langt hovedparten af det juridiske studium. De dogmatiske discipliner kan groft deles op i to hovedkategorier:

Civilret

Beskæftiger sig med retten mellem civile personer (også juridiske personer, som f.eks. selskaber) og har en lang række specialområder, f.eks. familieret, arveret, formueret, selskabsret, it-ret og mange flere.

Offentlig ret

Beskæftiger sig med staten og andre offentlige institutioner og disses forhold til borgerne. Specialområder tæller f.eks. forvaltningsret, strafferet, Eu-ret og mange flere.

Almene discipliner

- De almene retsvidenskabelige discipliner beskæftiger sig primært med tre områder:
- Retsfilosofi og retslære
- Retssociologi
- Retshistorie Fælles for de almene discipliner er, at de behandler stoffet fra de dogmatiske discipliner bredt og analytisk.

Den juridiske embedseksamen

I Danmark kaldes retsvidenskaben som universitetsstudium for jura. Ordet er latin og flertalsform af jus, som betyder ret. Den meget gamle flertalsform henleder opmærksomheden på, at jura historisk set er de to retters videnskab, nemlig både den verdslige rets og kirkerettens Efter juridisk embedseksamen i Danmark er man cand.jur., forkortelse for candidatus/candidata juris. Det er muligt at tage den juridiske embedseksamen ved universiteterne i København, Århus og Odense (Syddansk Universitet). De juridiske kandidater er de eneste, der kan opnå bestalling som advokater.

Se også

- Lov (jura).
- Retshistorie

Eksterne henvisninger

- Juridisk fakultet, Københavns Universitet http://www.jur.ku.dk
- Juridisk institut, Aarhus Universitet http://www.jura.au.dk/
- Juridisk institut, Syddansk Universitet http://www.sam.sdu.dk/study/ode/jura/ ja:法学 ko:법학 Kategori:Retsvidenskab Kategori:Anvendt videnskab

Videnskab

Videnskab er teoribygning, der søger at forklare et større afgrænset emneområde. Der kan skelnes mellem naturvidenskab, og hvad der i øvrigt benævnes videnskab. Naturvidenskaben beskæftiger sig med, hvad der er objektivt observerbart. Hvad der i øvrigt kaldes videnskab, er afhængigt af, hvad man inden for den givne kulturramme anser det for passende at opbygge en i sagens natur fuldstændig subjektiv teoribygning omkring. Der findes to former for videnskab med en skarp og alligevel udflydende grænse: # Den anerkendte naturvidenskab, som består af både en teoretisk og en praktisk del. # Den ikke anerkendte videnskab, som består af enten en teoretisk eller en praktisk del, eller som mangler sammenhæng imellem den teoretiske og den praktiske del. Når der er så udflydende en grænse imellem de to former, skyldes det, at den teoretiske videnskab kun i teorien og ikke praksis kan modsvare den praktiske videnskab, da al teori består af en forenklet model af en mere kompliceret virkelighed.

Hovedområder på danske universiteter

- Humaniora
- Jura
- Naturvidenskab
- Samfundsvidenskab
- Sundhedsvidenskab

Se også

- Leksikografi
- Paradigmeskift
- Videnskabsfilosofi

Danske henvisninger

- http://dmoz.org/World/Dansk/Videnskab/

Engelske henvisninger

- [http://unisci.com/science2.shtml UniSci: Why Science?]
- [http://www.mit.edu/~bkrupa/whyscience.html Boris Krupa: Why science?]
- [http://www.people.virginia.edu/~rjh9u/studysci.html Why Study Science?]
- [http://www.scienceandyou.org/articles/ess_01.shtml Why Science & You]
- [http://www.wissen-news.de Science News (ger.)]
- [http://www.epinions.com/content_2841616516 Why science cannot be democratic]
- [http://physicsweb.org/article/world/13/5/2 Why science thrives on criticism]
- [http://www.science-park.info/ Science-Park - General information on sciences] Citat: "...You do not need to qualify as a rocket scientist to come to this Park. Some contents are designed for general public, those who are curious in science...." Kategori:Videnskab ja:科学 ko:과학 ms:Sains simple:Science th:วิทยาศาสตร์ zh-min-nan:Kho-ha̍k

Retshistorie

Faget

Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken, primært romerretten, til i dag. Fokus ligger naturligvis på ret, der ikke længere kan betegnes som gældende, men overgangen mellem retshistoriske forløb og tendenser og til gældende ret må siges at være flydende. I Danmark har disciplinen sit første egentlige hovedværk i Peder Kofod Anchers En Dansk Lov-Historie fra 1769-1776. Dermed kan man sige, at retshistorien i Danmark er grundlagt tidligere end den egentlige historievidenskab. Moderne retshistorie beskæftiger sig med alle former for retskilder:
- Love
- Retspraksis -– det vil sige domme med præjudikatsværdi (populært kaldet præcedens)
- Aftaler (aftaledokumenter af enhver art)
- Juridisk litteratur
- Politiske dokumenter og andre dokumenterbare politiske overvejelser Faget retshistorie er i dag en obligatorisk del af jurastudiet.

Romerret

Romerretten (latin ius romanum) er en vigtig del af det retshistoriske område og kan på mange måder siges at danne grundlag for hele den europæiske rets udvikling og nuværende udformning. Fra tiden før 400 f.Kr. var den romerske ret en uskreven sædvaneret, men det kan antages, at flere af de senere kodificerede retsprincipper har rod i Roms allerældste historie. Efter romersk overlevering blev de tolv tavlers lov udarbejdet af en kommission i 451 f.Kr., altså i de romerske kongers tid. Der findes i dag ingen overleveret fremstilling af loven, som derfor kun kendes i brudstykker fra senere, primært klassiske, forfattere. Man kan dog sige så meget, at loven indeholdt regler om proces, civilret og strafferet. I løbet af den republikanske tid udvikledes og kodificeredes romerretten, således at sædvanen efterhånden kom til at spille en mindre rolle i forhold til de egentlige lovtekster. I denne periode fremkommer også de første jurister, faguddannede personer, der beskæftiger sig med fortolkning af retten og fører retssager. I kejsertiden (31 f.Kr. og frem) udvikledes og forfinedes romerretten yderligere. Der findes fra denne periode en lang række af love, kommentarer med videre. En samlet fremstilling finder romerretten i det østromerske rige omkring 530 e.Kr. i Corpus Iuris Civilis, som udgives under kejser Justinian, bl.a. i et forsøg på at genforene det splittede rige.

Danmarks tidlige retshistorie

Som i det gamle Rom var også Danmarks oprindelige ret baseret på sædvaneret, men i middelalderen begynder et langt historisk forløb med kodificering af det danske retsgrundlag. Dette sker først og fremmest med de såkaldte landskabslove fra 1200-tallet. De ældste af dem er Skånske Lov og Sjællandske Lov, som formentlig ikke er egentlige givne love, men nedskrevne retsbøger (dette er dog draget i tvivl af den nyeste forskning). Jyske Lov fra 1241 er den første egentlige kongegivne lov, der dækker over et større juridisk område.

Se også

- Kirkeret
- Danske Lov fra 1683 Kategori:Retsvidenskab

Embedseksamen

Embedseksamen er en eksamen, som en kandidat må have bestået for at kunne ansættes i et embede. Førhen betegnede det den afsluttende prøve ved et embedstudie, og bestod af en skriftlig og mundtlig del og i nogle tilfælde en praktisk del. En sådan prøve indgår ikke længere i de fleste embedseksamener. Embedseksamensystemet blev indført i Danmark i 1672, hvor den medicinske doktorgrad blev forudsætningen for at kunne praktisere som læge, hvorefter der i 1675 blev der indført en teologisk embedseksamen, teologisk attestats. I Danske Lov fra 1683 blev det fastslået, at forudsætningen for at kunne blive rektor på en latinskole var, at man havde en magistergrad. I 1736 indførtes en juridisk embedseksamen. I universitetsfundatsen for Københavns Universitet blev det bestemt, at der skulle være embedseksamen ved alle fakulteter. 1848 kom en ny embedseksamen til, nemlig den statsvidenskabelige, cand.polit, og samme år blev det bestemt, at Københavns Universitet kunne sammensætte en individuel eksamen i discipliner, hvor der ikke eksisterede en embedseksamen, en magisterkonferens. Endelig blev der i 1883 indført en skoleembedseksamen, cand.mag., der var forudsætningen for at kunne undervise på latinskolerne. Der havde dog allerede siden 1849 eksisteret en filologisk-historisk skoleembedseksamen. Kategori:Uddannelse

Advokat

Advokat eller sagfører (i ældre tid også kaldet prokurator) betegner en jurist, der efter mindst tre år i praktisk juridisk virksomhed (som regel som advokatfuldmægtig) er blevet beskikket af justitsministeren til at føre sager for domstolene . Det er også en forudsætning for at opnå advokatbestalling, at man har bestået en fuldmægtiguddannelse, der udbydes af Advokatsamfundet. Udover retssager er juridisk rådgivning en stor del af de fleste advokaters arbejde. Historisk var advokat i dets latinske form (advocatus) er en gammel betegnelse i forskellige kongelige danske love og forordninger fra middelalderen for den kongelige ombudsmand (embedsmand) eller overordnede øvrighed for større dele af landet, senere kaldet lensmand. Af advocatus opstod i tidernes løb ved sammentrækning det nordiske navn "foged", hvilket imidlertid temmelig hurtig fik en forandret betydning og brugtes om de af ombuds- eller lensmanden for de enkelte herreder benyttede, underordnede fuldmægtige, hvilket senere atter blev til herredsfogeder. Senere fik betegnelsen advokat dens nuværende betydning. Særlig brugtes i Danmark benævnelsen advokat om de af kongen beskikkede sagførere ved Højesteret. Højesteretsadvokaterne var egentlige embedsmænd og måtte gøre indskud i enkekassen, men var dog ikke pensionsberettigede. Kun de var berettigede til at føre sager for andre ved Højesteret, men i øvrigt kunne de også gå i rette ved de underordnede domstole. Efter loven af 26. maj 1868 blev der imidlertid ikke længere udnævnt advokater ved Højesteret af kongen, hvorimod de fremtidige sagførere ved landets øverste domstol beskikkes af justitsministeren og fører navn af højesteretssagførere. I 1959 blev betegnelsen sagfører afskaffet til fordel for advokat. De, som havde opnået titel af sagfører, landsretssagfører eller højesteretssagfører, kunne dog fortsat anvende denne titel. Af de efter enevælden indførte særlige kongelige advokatembeder er generalfiskalens bortfaldet, mens kammeradvokatens kun besættes ved konstitution. Advocatus regius blev ved anordning af 31. marts 1755 ansat for "de vestindiske Ejlande", som det hedder, med det hverv at udføre alle sager, hvor det gælder kongens kasses tarv eller de kongelige interesser. Dette embede blev ligesom kammeradvokatens kun besat ved konstitution i koloniens sidste år. I Norge kaldes ligeledes de sagførere, der har ret til at føre sager for Højesteret, advokater eller højesteretsadvokater. I det øvrige Europa bruges advokat almindeligvis som betegnelse for de sagførere, der optræder ved den offentlige og mundtlige hovedforhandling i civile og kriminelle sager. I Skotland, hvor for øvrigt så godt som alle sagførere uden forskel fører navn af advocate, findes en særlig Lord Advocate, der står i spidsen for hele den skotske advokatur eller sagførerstand. Han regnes med til ministeriet og skifter med dette og er i virkeligheden en slags statssekretær for Skotlands anliggender.

Ekstern henvisning

- [http://www.advokatsamfundet.dk Advokatsamfundet]
- [http://www.advokatsamfundet.dk/default.asp?ID=11646 Advokatsamfundets artikel: "Vil du være advokat?"] Kategori:Retsvæsen Kategori:Retsvidenskab Kategori:Stillingsbetegnelser ja:弁護士 ko:변호사

Retshistorie

Faget

Romerret

Danmarks tidlige retshistorie

Se også

- Kirkeret
- Danske Lov fra 1683 Kategori:Retsvidenskab

Kategori:Anvendt videnskab

Kategori:Kategorier ko:분류:응용과학

EA Downloader

EA (Electronic Arts) Downloader is an electronic content delivery system that brings the company's products directly to the consumer over the Internet like a purchased download would. The system also keeps gamers up to date with more of EA's products, patches, trailers, etc. in a manner similar to iTunes or Napster, except the transaction is for games, not music. In that way, the EA Downloader bears more resemblance to Valve Corporation's service called Steam which was used to distribute games such as Half-Life 2 with greater profits than retail sales. EA Downloader is the latest of many other distribution systems, among them are Steam, Direct-2-Drive, and xStream.

Bugs

- With the release of Battlefield 2 Special Forces some users have reported having problems with the programs internal CD-Key protection, due to corrupted files from either the download, or the EA Downloader itself.

Doda i Virgin narty austria wegetarianizm praca w anglii Rolety

:: RELATED NEWS ::

Albrecht I, Holy Roman Emperor
Albert I (July 1255 – May 1, 1308) was a German king, duke of Austria, and eldest son of King Rudolph I of Habsburg. The founder of the great house of Habsburg was invested with the duchies of Austria and 1255 – May 1, 1308) was a German king, duke of Austria, and eldest son of King Rudolph I of Habsburg. The founder of the great house of Habsburg was invested with the duchies of Austria and 1255 – May 1, 1308) was a German king, duke of Austria, and eldest son of King Rudolph I of Habsburg. The founder of the great house of Habsburg was invested with the duchies of Austria and Enga refers to both an ethnic group located in the highlands of Papua New Guinea and the province in which they are the majority ethnic group.

Physical geography

Enga is the highest and most rugged province in Papua New Guinea. Much of the province is at altitudes of over 2000 meters. Lower altitude areas are typically valleys which form the watershed for the two major river systems that drain the province, the Lagaip (which is a tributary of the Fly

Rudolf Schulten
In the 1950’s, Dr. Rudolf Schulten was the originator of the pebble bed reactor design. Which compacts silicon carbide-coated uranium granules into hard, billiard-ball-like spheres to be used as fuel for a new high temperature, helium-cooled type of nuclear reactor. The idea took root and in due course a 46 MW_th (megawatt thermal) demonstration pebble bed reactor (the Arbeitsgemeinschaft Versuchsreaktor, or AVR) was built at the <

Rudolf I of Germany
] Rudolph I (Rudolph of Habsburg) (May 1, 1218 – July 15, 1291) was a German king, who played a vital role in raising the Habsburg family to a leading position among the royal dynasties of Germany. Rudolph was the son of ] Rudolph I (Rudolph of Habsburg) (May 1, 1218 – July 15, 1291) was a German king, who played a vital role in raising the Habsburg family to a leading position among the royal dynasties of Germany. Rudolph was the son of chord which has the interval of an augmented sixth between its highest and lowest notes and also a major third above the lowest note. For example, an augmented sixth chord with an A flat in the bass consists of the notes (from the bottom up) A flat, C, F sharp. Here are the standard "sixth" chords: (Note that spellings are done from the bottom note.)

Pure tensor
This is a glossary of tensor theory. For expositions of tensor theory from different points of view, see:
- Tensor
- Classical treatment of tensors
- Tensor (intrinsic definition)
- Intermediate treatment of tensors
- Application

Glossary of computer graphics terms
This is a list of computer graphics related terms derived from the Glossary of Telecommunication Terms published as Federal Standard 1037C. Please see the Federal Standard article for copyright-related issues, as not all parts of the source document are in the public domain. addressability -- addressable point -- computer graphics --