En småplanet (asteroide, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen. Der er opdaget mere end 50.000 småplaneter og de fleste befinder sig i et bælte mellem Mars og Jupiter. Den største kendte småplanet er Ceres med en diameter på 933 km.
Se landingen af rumsonden NEAR Shoemaker på småplaneten 433 Eros (1898 DQ).
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Asteroids/ Asteroids]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/asteroids.html Asteroider]
- [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/Kapitel3.html 3. Asteroider og Kometer], [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/index.html Studenterkollokvium: Jorden som skydeskive]
- [http://www.oersted.dtu.dk/PR/presscoverage/dansk_rumsonde_skal_udforske_truende_asteroider.html 8. maj 2002, Dansk rumsonde skal udforske truende asteroider]
- [http://home.worldonline.dk/obeck/univers/univers16.html Asteroider 2]
- [http://www.astroinfo.frip.dk/asteroider.htm Her følger en tabel over de mest kendte (og største) asteroider i Asteroidebæltet]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011206/ramjorden.html Ingeniøren 06/12/2001: Solen presser asteroider mod Jorden]
- [http://www.transhumanist.com/volume4/space.htm]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030512/RUMFART/105160015 Ing.dk, 12.05.2003, Rester fra asteroidekollision regnede ned på jorden] Forskere har fundet beviser for, at der for nogle få millioner år siden fandt et asteroidesammenstød sted tæt ved jorden. Dette skabte en mindre ildregn over Jorden.
Kategori:SolsystemKategori:Småplanetja:小惑星ko:소행성ms:Asteroidsimple:Asteroid
Solens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. Solen er derfor en fusionsreaktor, og den sender solenergi i form af elektromagnetisk stråling ud i rummet: Ultraviolet; (UVC, UVB, UVA), synligt lys og nærinfrarødt sollys; NIR (0,7–5 µm). Noget af det rammer planeten jorden. En del af stoffet, som Solen består af, slipper ud fra solen som det, vi kalder solvinden.
Under solformørkelser kan man se en del af Solens atmosfære, der består af kromosfæren og yderst koronaen. Koronaen er et plasma, som er ca. 1 million° C varmt. Den overflade, man kan se på Solen, kaldes for fotosfæren. Den er ca. 5500°C varm.
Solens overflade er flydende og ikke helt jævn. Der er store buer af stof, der ligger langs magnetfeltet. Steder med særligt kraftige magnetfelter viser sig som en solplet. Der opstår eksplosioner i forskellig skala, når to områder med forskellige magnetfelter presses sammen. Disse eksplosioner kaldes for fakler (solfakler; eng. flares) og skyldes omstruktureringer i magnetfeltet.
- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen]
- [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] Solens sydpol og nordpol har skiftet plads. Det er et naturligt skift, der kendetegner højdepunktet for Solens 11-årige solpletcyklus.
- [http://sohowww.nascom.nasa.gov/hotshots/ NASA, ESA: Hot Shots from SOHO: X-whatever Flare!], [http://www.spaceweather.com/solarflares/topflares.html spaceweather.com: Record-setting Solar Flares]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060735.htm 2003-11-07, ScienceDaily: It's Official: The Biggest Solar X-ray Flare Ever Is Classified As X28] Citat: "...this flare saturated the X-ray detectors on several monitoring satellites..."
Kategori:AstronomiKategori:SolsystemKategori:DK5 52.42als:Sonneja:太陽ko:태양ms:Mataharisimple:Sunth:ดวงอาทิตย์zh-min-nan:Ji̍t-thâu
Jupiter (planet)
Jupiter er den femte planet fra Solen i vores solsystem. Jupiter har 58 kendte måner, men det anslås, at den kan have helt op til 100 måner. Planeten er den største planet i vores solsystem, og den kan ses med det blotte øje fra Jorden som det (normalt) fjerdeklareste objekt på himlen - kun overgået af Solen, vor egen Måne samt Venus og ved visse lejligheder Mars.
Jupiter har også rekorden med hensyn til omdrejningshastighed; den drejer én gang om sig selv i løbet af mindre end 10 timer, hvilket får den til at "bulne ud" langs ækvator - i et astronomisk teleskop ses planetskiven af den grund svagt elliptisk frem for helt cirkelrund.
Jupiters atmosfære
Jupiter er indhyllet i en atmosfære, der primært består af brint og helium med bælter og zoner af tætte skyer, der i hovedtræk ligger parallelt med planetens ækvator. Talrige steder "brydes" dette bæltemønster af lavtryk, hvor skymasserne hvirvler rundt om lavtrykscenteret. Den største af disse, den såkaldte Store Røde Plet, er et "stormvejr" 2-3 gange så stort som hele Jorden. Pletten skifter facon, farve og udbredelse fra tid til anden, men har eksisteret uafbrudt i de mere end 300 år, man har kendt til dens eksistens.
Jupiters ringe
Jupiters ringsystem blev opdaget i 1979. Ringsystemet har en lys, central ring på cirka 7.000 kilometer i bredden, og den er cirka 20 kilometer tyk.
Jupiters måner
I skrivende stund kender man 63 måner i kredsløb om Jupiter, hvilket er rekord blandt vort solsystems planeter: I artiklen Jupiters måner findes blandt andet en oversigt over alle disse måner.
En af månerne, Ganymedes, er ikke bare Jupiters, men hele Solsystemets største måne. Den og de tre andre såkaldt galileiske måner blev opdaget i 1610 af den italienske astronom og fysikerGalileo Galilei.
Flere af månerne indgår i et kompliceret samspil med hinandens og Jupiters tyngdefelter, hvilket bl.a. giver en intens vulkan-aktivitet på månen Io. Materiale udspyet fra Ios vulkaner vekselvirker med de intense magnetfelter og strålingsbælter omkring Jupiter, og skaber derved radiostøj der kan måles her på Jorden.
Amor-asteroiden 433 Eros (1898 DQ) er navngivet efter den græske kærlighedsgud Eros (gud). Den er den næststørste nærjords-asteroide med sin størrelse på omkring 13 x 13 x 33 km.
D.12 februar 2001 landede rumsonden NEAR Shoemaker på småplaneten Asteroid 433 Eros (1898 DQ): http://near.jhuapl.edu/ . På denne adresse er der en film af nedstigningen: http://near.jhuapl.edu/iod/20010731/index.html .
Eksterne henvisninger
- [http://www.ing.dk/arkiv/010215/eros2.html Ing.dk, 15.02.2001, Rumsonde bliver stående på Eros]. Sonden Near Shoemaker sender stadig signaler og får lov at leve ti dage mere.
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20010301&Kategori=ARKIV&Lopenr=103017326&Ref=AR Ing.dk, 01.03.2001 Asteroidemission på Eros slut]
- [http://cfa-www.harvard.edu/iau/lists/Amors.html Harvard Amor småplanet liste - Eros er nederst]
Kategori:SolsystemKategori:Småplanetja:エロス (小惑星)
Nærjords-asteroide
Nærjords-asteroide er en småplanet, hvis bane krydser Jordens bane og derved kommer nær Jorden.
Der findes tre typer nærjords-asteroider:
- Aten-asteroider - halvakse < 1,000 AE og aphelium-afstand > 0,983 AE.
- Apollo-asteroider - halvakse > 1,000 AE og perihelium-afstand < 1,017 AE.
- Amor-asteroider - perihelium-afstand mellem 1,017 og 1,300 AE.
Henvisninger/kilder
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/asteroids.html Asteroider] fra [http://www.systime.dk www.systime.dk]
Eksterne henvisninger
- [http://neo.jpl.nasa.gov/risk/ NASA: Current Impact Risks] Citat: "...Sentry is a highly automated collision monitoring system that continually scans the most current asteroid catalog for possibilities of future impact with Earth over the next 100 years..."
Kategori:SolsystemKategori:Småplanet
Trans-neptunske objekter
Trans-Neptunske objekter (TNOs) er ydre objekter i vores solsystem som alle kredser omkring solen. De er alle i kredsløb uden for planeten Neptun i Kuiper-bæltet og Oort-skyen.
Indtil 2004 har man opdaget næsten 10.000 astronomiske objekter, hvoraf 2004 DW, Sedna, Quaoar, 2003 UB313, 2003 EL61, Charon (Plutos 'måne') og Pluto er de største. Pluto regnes normalt som en planet, men da den kun er en del større end alle de andre i dette bælte er det usikkert om det vil vare ved. De er alle noget mindre end Pluto undtagen 2003 UB313, men alle større end småplaneten Ceres. De minder mere om småplaneter end om planeter.
ja:海王星以遠天体
The station was rebuilt in 1996 to a modern design in steel and glass. It has a circular theme, quite different to what existed before. The previous building opened in 1906 was a
Blackheath railway station
Blackheath railway station is situated in the heart of Blackheath village in London at . The track passes through the village and crossed by a bridge, upon which road traffic can pass.
Much of the original station, dating back at track level to 1849 and at ticket office level to 1879, remains. It was built using Read More...
Railway station in 1865.]]
A train station, or railroad station (American English), or railway station (British English), is a point of call for trains, allowing the loading or unloading of goods, or allowing passengers to board and
Never Say Die! Never Say Die! is an album by heavy metal band Black Sabbath. Never Say Die!, the band's eighth album, was released in October1978 (see 1978 in music). This was the last Black Sabbath album with Ozzy Osbourne.
This album was even less dark in musical approach than its predecessor, and it
Large-area electronics
Roll-to-roll processing, also known as 'web' processing, is the process of creating electronic devices on a roll of flexible plastic or metal foil. Large circuits made with thin-film transistors and other devices can be easily patterned onto these large substrates, which can be up to a few metres wide and 50 km long. Some of the devices can be patterned directly, much like an inkjet printer deposits ink. For most semiconductors, how
#"The Gates Of Hell"
#"Headless Cross"
#"Devil & Daughter"
#"When Death Calls"
#"Kill In The Spirit World"
#"Call Of The Wild"
#"Black Moon"
#"Nightwing"
#"Cloak & Dagger" (Picture Disc Only)
