med EUV-"briller", som "ser" bølgelængden 30,4 nm og farvelagt med synlige farver.]]
En stjerne består primært af en stor mængde brint og helium, som ved fusion omdannes til tungere grundstoffer. I fusionsprocessen dannes store mængder energi, der bl.a. resulterer i udsendelse af synligt lys fra en stjernes overflade. Et eksempel er vores sol.
Stjerners liv og død
Alle stjerner »fødes« af skyer af interstellar gas, primært brint, som trækker sig sammen på grund af interne tyngdekræfter. Til at starte med er disse skyer ganske tynde, men når først kollapset er sat i gang (astronomerne har endnu ikke klarhed over hvad der udløser det), stiger tryk, tæthed og temperaturer. Er der brint nok, nåes det punkt, hvor de centrale dele er varme og tætte nok til at sætte gang i fusionsprocesser i den nye stjernes centrale dele. Varmen fra brint-fusionen får materialet i stjernens centrum til at udøve et udadrettet tryk, som i det meste af stjernens »liv« vil balancere mod vægten af det omkringliggende stjernemateriale. Stjerner i denne tilstand af ligevægt ligger i den såkaldte hovedserie i Hertzsprung-Russell diagrammet.
Hertzsprung-Russell diagrammet
Hvis den stofmængde der er til rådighed, er mindre end ca. en 20.-del af vor Sols masse, kommer kerneområdet dog aldrig op på tryk- og temperaturforhold der tillader fusionsprocesserne. I stedet skabes en såkaldt brun dværg - et lyssvagt legeme som skaber sin (stærkt begrænsede) energi ved simpel sammensynkning i stedet for kernefysik.
Når brint-beholdningen i stjernens indre er ved at slippe op, »vinder« presset af tyngden af det omkringliggende materiale og presser kernen sammen indtil en ny fusionsproces, triple-alfa-processen (hvor 3 heliumatomer samles til en kerne af et kulstof-atom), kan finde sted: Varmen fra denne proces blæser de ydre lag af stjernen udad, så disse udvider sig og køles ned: Stjernen er nu det astronomerne kalder for en rød kæmpe (eller evt. rød superkæmpe).
Tunge stjerner kan fortsætte med at fusionere stadig støre atomkerner, indtil de ender i en reaktion der danner jern: Dette grundstof er »endestationen«, fordi al kerneomdannelse af jernatomer kræver energi i stedet for at producere det.
Når der ikke længere produceres energi i en stjernes indre, vil tyngden fra de ydre dele af stjernen presse den nu »døde« kerne sammen. Stjerner som vor egen sol vil blot falde sammen til en varm og lille stjerne af den slags der kaldes for en hvid dværg: Denne producerer ikke »ny« energi, men køler blot ganske langsomt af.
For stjerner der er mere end ca. halvanden gange så tung som Solen, kan atomerne i kernens materiale ikke »bære vægten« af det sammensynkende materiale: Elektronerne omkring atomkernerne bliver ganske enkelt mast ind i kernen, hvor de reagerer med protonerne og danner neutroner. Denne kollaps er temmelig voldsom, og blæser de ydre dele af stjernen væk. Tilbage er blot et massivt legeme af tætpakkede neutroner - en såkaldt neutronstjerne.
Når endnu større stjerner kollapser, kan end ikke sammenpressede neutroner »bære vægten«, og slutproduktet er et såkaldt sort hul - et legeme så tæt, at den lokale tyngdekraft omkring det er for stærk til at selv lys kan forlade det.
Farver og spektralklasser
Lyset fra en stjerne har et spektrum (farvesammensætning) der fortæller noget om stjernens temperatur og stofsammensætning, i det mindste for så vidt angår de lysudsendende dele af stjernens overflade. Af den grund inddeler man stjerner i forskellige spektralklasser - sorteret efter faldende, tilsvarende temperatur hedder stjernernes spektralklasser:
O, B, A, F, G, K, M, R, N, S
Den lidt »tilfældige« bogstavfølge skyldes at klassifikationssystemet blev opfundet inden man lærte den nærmere betydning af de forskellige klasser. Man kan huske rækkefølgen ved hjælp af denne memotekniske remse: »Oh, be afine girl, kiss me right now, sweetie!«.
Hvis man varmer f.eks. et stykke jern op, vil det først blive rødglødende, siden skifter lyset fra gløden over orange og gult til »hvidglødende«: På samme måde er lyset de koldeste stjerner (med overfladetemperaturer på et par tusinde celsiusgrader) rødligt, mens varmere stjerner udsender gult, orange og hvidt lys - Solen med sin overfladetemperatur på knap 6000°C, klassificeres således som en »gul« stjerne af astronomerne.
Og der findes langt varmere stjerner: De der er »varmere end hvidglødende« har et blåt skær i deres lys, fordi de udsender mest af det kortbølgede, blå lys. De varmeste blandt disse blå stjerner har overfladetemperaturer på henved 45.000°C.
- [http://www.cozmo.dk/astrofys/ Det astrofysiske grundlag for liv I]
- [http://as.dsri.dk/AstronomiskGuide/himmel.html Astronomisk Selskab, Astronomisk guide: Stjernerne på Himlen]
- [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php Curious About Astronomy? Stars], [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php#questions Curious About Astronomy? Stars, Questions]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Stars/ Stars]
- NASA: [http://chandra.nasa.gov/ Chandra X-ray Observatory News], Harvard: [http://chandra.harvard.edu/ Chandra X-ray Observatory News]
- Hubblesite: [http://hubblesite.org/newscenter/archive/category/star/ Star]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2983298.stm 13 June, 2003, BBCNews: Strange star puzzles astronomers] Citat: "...Achernar, otherwise known as Alpha Eridani...fairly close to us, being about 145 light-years distant...."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031128082715.htm 2003-11-28, Science Daily: Biggest Star In Our Galaxy Sits Within A Rugby-ball Shaped Cocoon] Citat: "...Eta Carinae...100 times more massive than our Sun and 5 million times as luminous. This star has now entered the final stage of its life and is highly unstable..."
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/1/8/1 13 January 2005, Physicsweb: All change for stellar evolution]
Kategori:Astronomija:恒星ko:항성ms:Bintangsimple:Starth:ดาวฤกษ์
EUV
Ultraviolet lys (også UV lys, ultraviolet stråling eller UV stråling) er elektromagnetisk stråling som har kortere bølgelængde end synligt lys og længere end blød røntgenstråling. Ultraviolet lys dækker således bølgelængdeintervallet 380 nm - 10 nm. UV lys indvirker på mange biologiske og kemiske processer.
Ultraviolet lys bølgelængder
I følge mange kilder (NASA, FDA og andre) bliver ultraviolet lys opdelt i følgende bølgelængdeintervaller:
- UVA også kaldet sort lys 400 nm - 320 nm (bliver ikke absorberet af ozonlaget og ozon).
- UVB 320 nm - 290 nm (det meste bliver absorberet af ozonlaget).
- UVC 290 nm - 100 nm (Fuldstændigt absorberet af ozonlaget).
Herudover opdeles UV-lys i:
- nær UV, NUV (380–200 nm).
- ekstrem UV, EUV eller vakuum UV (200–10 nm).
Anvendelser/virkninger
UVA
Meget af det papir og de tekstiler vi anvender i dag, bliver tilsat stoffer, som er fluorescerende i UVA lys (UVA resulterer i udsendelse af blåligt lys). Den oprindelige grund til dette var at gøre hvide stoffer endnu hvidere.
UVA lys bliver anvendt af filatelister, da frimærker i en bestemt tidsperiode blev trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan klart skelne mellem de to papirtyper ved at belyse det med en (f.eks. batteridrevet) UVA-lampe.
Nogle pengesedler har sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA belysning.
Nogle dyr, som f.eks. bier, kan se UV lys. Formodentlig hjælper dette dyrene til at finde blomster, og for flagermus ved man, at de anvender UV-lys til at finde blomster om natten.
UVA ødelægger langsomt mange typer af farvepigmenter; derfor har nogle forretninger sat (specielt) gult folie i udstillingsruden for at dæmpe UVA lyset.
UVA og UVB
Det er kombinationen af UVA og (lidt) UVB lys, som stimulerer vores hud til at gøre os brune (UVA lys alene er ikke nok). Huden danner det brune pigment melanin (undtagen hos albinoer). For hvide mennesker tager det fra nogle dage til uger før huden har dannet tilstrækkeligt med beskyttende melanin, derfor skal man være varsom med solbadning eller udendørs arbejde ved solskin i starten af året. Når vores hud indeholder melanin og huden får UVA+B lys dannes gavnlige D3-vitaminer.
En anden virkning som UVB lys har er, at det ødelæggger kollagenet i vores hud. Forfatteren ved ikke om melaninet beskytter mod denne virkning.
Ved visse hudforandringer eller hudsygdomme kan solbadning have en gavnlig virkning. En læge vil ordinere en sådan behandling i de aktuelle tilfælde. ([http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?name=Pigmentforstyrrelser+&categoryId=559&article=1384 kilde sundhedsguiden.dk]).
Da større mængder af UVA+B lys er skadeligt, anvendes solcreme til at absorbere disse.
"Almindeligt glas" beskytter mod UVA og UVB, da det absorberer dette lys. Krystalglas (næsten kun kvarts SiO2) derimod, tillader passage af UVA og UVB. Da halogenpærer normalt består af tyndt krystalglas, udsender halogenpærer UVA og muligvis UVB lys. Derfor er er det i dag påkrævet at halogenlamper har UVA og UVB absorberende "almindeligt glas" foran sig (minimum 2 mm) for at beskytte os.
UVB og UVC
UVB og UVC er kemisk stærkt aktive stråler, som ødelægger de fleste organiske molekyler (incl. DNA). UVB og UVC lamper anvendes derfor til at sterilisere biologisk udstyr eller hospitalsudstyr, så man får slået mikroberne på udstyret ihjel.
Kilder/referencer
- [http://www.epa.gov/sunwise/uvradiation.html EPA SunWise UV Radiation]
- [http://www.physlink.com/Education/AskExperts/ae300.cfm Question: What is the wavelength of UVa, UVb, and UVc light measured in nanometers, and frequency (in Hz)?]
Helium er et grundstof, der tilhører gruppen af ædelgasser.
Heliums eksistens blev konstateret første gang i 1868 af den engelske kemiker Frankland og den engelske astronom Lockyer. Under en total solformørkelse i Indien kiggede de på lyset fra solens korona gennem et spektroskop og så en spektrallinje som man ikke kendte fra noget grundstof på Jorden. Det nye grundstof kaldtes helium efter den græske solgud Helios. Helium er, næst efter brint, det mest almindelige grundstof i Universet. Helium isoleres fra naturgas, der altid indeholder en lille smule Helium.
naturgasKategori:Grundstofferja:ヘリウムko:헬륨ms:Heliumsimple:Heliumth:ฮีเลียม
Fusion
Fusion er en proces hvor atomkerner smelter sammen ved meget høje temperaturer og danner et nyt stof/plasma. Samme proces finder sted inde i solen, hvor lette atomkerner af brint smelter sammen og bliver til helium. Sammensmeltningen udløser store mængder energi i form af varme og gammastråler.
Fusionskraft udnytter den energi fusion frembringer.
Menneskeskabt Fusion
Vi er endnu ikke nået frem til en måde hvorpå vi kan tæmme en fusionsproces, men videnskabsmænd arbejder på højtryk, da den teknologi ville gøre os i stand til at producere strøm ud af næsten ingenting. Vand består af 2/3 brint hvoraf et glas af det vil være istand til at forsyne danmark med energi i flere år. Det skal dog bemærkes at det ved temperaturer på ca. 1 million grader kun er brints tungere isotopdeuterium, som kan anvendes. Derfor skal en stor mængde vand destilleres for at udvinde tungt vand, men der er stadig energioverskud selvom der anvendes energi til destillationen.
Der er bygget flere forsøgsreaktorer, men selv de nyeste kan kun lige producere en mægde energi, der svarer til det, der tilføres for at holde prosessen i gang. Der er et omfattende international prohjekt i gang med henblik på at bygge en reaktor, der kan producere et overskud af energi. Reaktoren, der kaldes ITER, vil dog ikke kunne levere nok energi til at anlægget kan bruges kommmercielt.
Dog har vi muligheden for at lave en fusionsproces, nemlig brintbomber som til forskel fra almindelige atombomber ikke benytter sig af fissionsteknologi. Desværre skal der en atombombe til at tænde en brintbombe, og dette sker ved flere millioner grader, og det har vi endnu ikke fundet noget der kan holde til.
Kold fusion
En måde at løse problemet med de ekstreme varmegrader er koldfusion som simpelthen prøver at opnå en sammensmeltning i rimelige varmeforhold.
- [http://www.fusion.org.uk/ JET-projektet] Om reaktorerne JET og ITER
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3735017.stm 23 May, 2004, BBC News: EU 'confident' of star power site] Citat: "...But the decision on whether the Iter project (International Thermonuclear Experimental Reactor) is built at Rokkasho-mura in Japan, or Cadarache in France, has been delayed several times...One kilogram of fusion fuel would produce the same amount of energy as 10,000,000 kg of fossil fuel..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/4/11 2004, CERN courier: Tabletop fusion claim is revisited] Citat: "...claim that they had found evidence for neutron emission and tritium production in chilled, deuterated acetone when blasted with sound to produce sonoluminescence...This time the researchers report a "large and statistically significant" emission of neutrons...Control experiments using normal acetone did not result in significant tritium activity or in neutron or gamma-ray emissions. Now it remains to be seen how the physics community will respond to these results..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050714010405.htm 2005-07-14, Sciencedaily: Purdue Findings Support Earlier Nuclear Fusion Experiments] Citat: "...The experiments also yielded a radioactive material called tritium, which is another product of fusion..."
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/4/15/1 27 April 2005, Physics Web: Fusion seen in table-top experiment] Citat: "...Physicists in the US have generated nuclear fusion in a simple, table-top device operating at room temperature...The device could have applications as a portable neutron generator or in the propulsion systems for miniature spacecraft, but will not be useful as an energy source because it consumes more energy than it produces..."
- [http://www.nature.com/news/2005/050425/full/050425-3.html 27 April 2005, Nature: Crystal creates table-top fusion] Citat: "...by allowing the crystal to heat up slowly, fusion can be sustained for as long as eight hours..."
Kategori:FysikKategori:Energija:原子核融合
Grundstof
Et grundstof består udelukkende af atomer med samme atomnummer (antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe.
Vand derimod er et molekyle, der er sammensat af flere forskellige atomer - et iltatom O og to brintatomer H (det giver i alt H2O), så vand er ikke et grundstof.
Atomer af samme grundstof, der indeholder forskellige antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper.
Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system.
Alle grundstoffer har deres eget, unikke, kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og Natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor Na hedder "sodium".
- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/6 9 October 2003, PhysicsWeb: Darmstadt gets credit for new elements] Citat: "...IUPAC has also officially approved a proposal from GSI that element 110 - which was also discovered at the German lab - should be known as darmstadtium (Ds)..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2004/split/672-1.html Number 672 #1, February 2, 2004, AIP: Element 115 Has Been Discovered] Citat: "...The long lifetime observed for element 115 suggests that physicists might be getting closer to the "island of stability,"..."
- ja:元素ko:화학 원소ms:Unsur kimiasimple:Elementth:ธาตุเคมี
Energi
Energi kommer fra græskεν = "i" og εργον = "arbejde".
Begrebet energi betyder i hverdagssproget både legemlig og åndelig kraft, eller vitalitet. I fysikken er energi en betegnelse for evnen til at udføre arbejde. Den kan f.eks. opgives i den afledte SI-enhedjoule (J). En anden lidt ældre energienhed er kalorie.
Elektrisk energi leveret fra elkraftværkerne måles i (kilo)watt-timer (Wh eller kWh). Én kWh er 3,6 MJ, da ét wattsekund (Ws) per definition er lig 1 joule.
Det kræver samme energi at hejse en spand vand op af en brønd, hvad enten man hejser spanden hurtigt eller langsomt op. Derfor er effekt somme tider et nyttigt begreb. Effekt er lig energi per tidsenhed og måles i watt.
Energi kan lagres til senere brug. Se f.eks. energilagring.
Kort om Energi
- Energi er evnen til at udføre arbejde eller lave varme.
- Energi kan ændres fra en form til en anden men aldrig forsvinde.
- Energien i universet er konstant.
----
Definition
Fra et fysisk synspunkt indeholder (eller lagrer) ethvert virkeligt system en mængde, som man kalder energi. Man kan ikke forestille sig energi som en fast enhed, og det er bedst at betragte den som noget, der gør det muligt at lave forudberegninger.
Energi er en måde at beskrive et legemes tilstand på, den såkaldte tilstandsstørrelse. Med tilstand kan der menes både temperatur, form, beliggenhed, bevægelsestilstand osv. Når legemet bliver udsat for et arbejde, stiger dets energi, men udretter legemet selv et arbejde, mindskes dets energi. Her fremkalder arbejdet altså en tilstandsændring f.eks. i form af en temperatur-, form-, placerings- eller hastighedsændring. Energi kan hverken skabes eller fjernes i fysiske processer, men kun omdannes til andre energityper, og arbejde findes ikke i et hvilende system.
Energi er knyttet til beregning af, hvor meget arbejde et fysisk system kan bringes til at udføre. Det kræver energi at arbejde, og derfor begrænser energibeholdningen i et system den mængde arbejde, som systemet kunne tænkes at udføre.
Det bør bemærkes, at det ikke er al energien i et system, der er opbevaret på en måde, så det kan udføre arbejde. Derfor kan det i praksis være en meget mere begrænset mængde energi, der er til rådighed, end den totale mængde i systemet.
Energibegrebet gør det også muligt at lave tværfaglige forudberegninger. Hvis man f.eks. antager, at man er i et lukket system (dvs. i et system, hvor loven om energiens konstans gælder), kan man forudsige hvor hurtigt et hvilende legeme kan bringes til at bevæge sig, hvis en præcis mængde varme blev fuldstændig omdannet til bevægelse i legemet (Altså: hvor langt vil kanonkuglen nå ud, når man bruget 1 kg krudtladning?) Tilsvarende kan man beregne, hvor meget varme der vil komme ud af at ophæve nogle bestemte, kemiske bindinger. (Altså: hvor meget varme vil det give, hvis gæren slår 100 g sukker i stykker?)
Formler
- Beliggenhedsenergi er lig med masse gange tyngdeacceleration gange højde.
- Elektrisk energi er lig med spænding gange strømstyrke gange tid
- Energien i en partikel er lig med masse gange lystets hastighed i 2.
- Kvanteenergi er lig med det Planckske virkningskvant gange frekvensen (betegnes med det græske bogstav "nu")
SI-enheden for bade energi og arbejde er joule (J). Den er opkaldt efter James Prescott Joule til ære for hans eksperimenter over forholdet mellem mekanik og varme. I lidt mere simple begreber er 1 joule lig med 1 newtonmeter, eller udtrykt i grundlæggende SI-enheder: 1 J = 1 kg m2/s2. I cgs-enheder er 1 erg = 1 g cm2/s2.
Energiformer
Energi kan omdannes til forskellige typer. Man skelner mellem følgende:
- Mekanisk energi - Bevægelsesenergi: Energi, som befinder sig i en genstand, der er i bevægelse (i forhold til et miljø, der bevæger sig anderledes). Bevægelsesenergi er den energiform, som er knyttet til legemers bevægelse. (Altså: hvor meget mere energi er der i en bil, der kører 60 km/t end i en, der overholder trafikbestemmelserne?)
- Potentiel energi: Energien i en genstand, der befinder sig i et potentiale, f.eks. Jordens tyngdefelt. Potentiel energi er energi, der er knyttet til muligheden for at overgå til en lavere energitilstand. En masse, der bliver sluppet over jorden, har en potentiel energi, der skyldes at trækket fra jordens tyngdekraft omsættes til bevægelsesenergi. (Altså: hvor dybt skal vandet være, hvis jeg vil overleve at lave hovedspring fra 3 m højde?)
- Elektrisk energi F.eks. en elektron i et elektrisk felt.
- Kemisk energi: Egentlig potentiel energi på det atomare plan. Under kemiske reaktioner bliver denne energi forvandlet til andre. Kemisk energi er egentlig en form for potential energi, der hænger sammen med danne eller bride kemiske bindinger. (Altså: hvor meget sukker kan planten danne, når den har opfanget 10 fotoner i bølgelængden 470 nm?)
- Strålingsenergi: Potentiel energi på det subatomare plan. Se elektromagnetisk stråling.
- Varmeenergi (begrebet termisk energi er bedre, for varme er en processtørrelse, mens energi er en tilstandstørrelse): Bevægelse hos molekyler og atomer i alle stoffer ud over den temperaturgivne, termiske energi. Varme er knyttet til den indre bevægelsesenergi i en masse, ’’men den er ikke en egentlig energiform’’. Varmen har mere med arbejde at gøre, for den er et udtryk for energiskift. Når man siger, at varme repræsenterer et skift henviser præcist til den energi, så er udtrykket forbundet med den tilfældige bevægelse ved faseskift hos atomer og molekyler i en kendt masse. Den konstante mængde af varme og arbejde i et lukket system udtrykkes i termodynamikkens 1. lov. (Altså: når drinken bliver ved med at være 0 grader varm, så længe der er en stump af isterningen tilbage, så skyldes det energiforbruget ved vandmolekylernes overgang fra fast fase til flydende fase).
Masse
Efter Albert Einstein ved man, at masse og energi kann omveksles til hinanden efter den berømte formel:
:
hvor c er lysets hastighed. Ligningen viser, at masse yder et bidrag til energien i et system.
Når man ser bort fra kernespaltning ved fusionskraftværkerne, og de forskellige eksperimenter vedrørende kvantefysik, er masseforskellen i forbindelse med energiforandringer dog langt under målenøjagtigheden.
Energiforbrug i hverdagen
- Opvarmning som kemisk energi, der bliver forvandlet fra brændstoffets kemiske energi til termisk energi og frigivet fra systemet som varme.
- Elektrisk strøm som transporteret elektrisk energi.
- Brændstof som bærer af kemisk energi, der bruges til fremdrift efter forvandling til bl.a. bevægelsesenergi.
- Bioenergi er kemisk energi
- Geotermisk energi er termisk energi
- Tidevandskraft er for det meste potentiel energi
- Solenergi er også strålingsenergi
- Vandkraft er for det meste potentiel energi
- Bølgeenergi er potentiel energi
- Vindenergi er bevægelsesenergi
Alle stoffer har kemisk energi, som bliver forandret i de kemiske reaktioner.
Målestokke
De følgende opstillinger skal hjælpe til at få en fornemmelse af de størrelsesforhold i forbindelse med energi (værdierne er ikke nøjagtige):
; 100 J = 1 J = 1 Ws = 1Nm : potentiel energi, som bliver oplagret i et stykke chokolade (ca. 100 g), når man løfter det ca. 1 m.
; 2,5 - 106 J = 2500 kJ : et menneskes daglige energibehov.
; 3,6 - 106 J = 3600 kJ = 3600 kWs = 1kWh : Afregningsenhed for strøm/gas osv.
- Robert P Crease, "What does energi really mean?", Physics World, July 2002
- Online version: http://www.physicsweb.org/article/world/15/7/2
- [http://www.zero.no/fakta/20030216.php 16/02-2003, zero.no: De fornybare energikildene - Zero Emission Resource Organisation]
- http://www.energycamp.dk/
Solens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. Solen er derfor en fusionsreaktor, og den sender solenergi i form af elektromagnetisk stråling ud i rummet: Ultraviolet; (UVC, UVB, UVA), synligt lys og nærinfrarødt sollys; NIR (0,7–5 µm). Noget af det rammer planeten jorden. En del af stoffet, som Solen består af, slipper ud fra solen som det, vi kalder solvinden.
Under solformørkelser kan man se en del af Solens atmosfære, der består af kromosfæren og yderst koronaen. Koronaen er et plasma, som er ca. 1 million° C varmt. Den overflade, man kan se på Solen, kaldes for fotosfæren. Den er ca. 5500°C varm.
Solens overflade er flydende og ikke helt jævn. Der er store buer af stof, der ligger langs magnetfeltet. Steder med særligt kraftige magnetfelter viser sig som en solplet. Der opstår eksplosioner i forskellig skala, når to områder med forskellige magnetfelter presses sammen. Disse eksplosioner kaldes for fakler (solfakler; eng. flares) og skyldes omstruktureringer i magnetfeltet.
- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen]
- [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] Solens sydpol og nordpol har skiftet plads. Det er et naturligt skift, der kendetegner højdepunktet for Solens 11-årige solpletcyklus.
- [http://sohowww.nascom.nasa.gov/hotshots/ NASA, ESA: Hot Shots from SOHO: X-whatever Flare!], [http://www.spaceweather.com/solarflares/topflares.html spaceweather.com: Record-setting Solar Flares]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060735.htm 2003-11-07, ScienceDaily: It's Official: The Biggest Solar X-ray Flare Ever Is Classified As X28] Citat: "...this flare saturated the X-ray detectors on several monitoring satellites..."
Kategori:AstronomiKategori:SolsystemKategori:DK5 52.42als:Sonneja:太陽ko:태양ms:Mataharisimple:Sunth:ดวงอาทิตย์zh-min-nan:Ji̍t-thâu
Tryk (fysik)
Tryk er kraft divideret med areal. Således er den afledte SI-enhed for tryk newton pr. kvadratmeter, og denne enhed kaldes for pascal.
Hvis eksempelvis en væske eller en gas opbevares i en beholder, vil den udøve et vist pres på hver arealenhed af de dele af beholderen den er i berøring med; dette pres "mærker" beholderens vægge som en vis kraftpåvirkning pr. arealenhed. Et instrument der måler trykket i beholderen, kaldes et manometer.
Det tryk som Jordens atmosfære øver ved havniveau, varierer med vejret og kan måles med et barometer. Den gennemsnitlige værdi er 101 kPa, se også normaltryk. Til sammenligning er trykket fra en vandsøjle på én meter (ved standardtyngdeacceleration) på cirka 10 kPa.
Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder. Temperatur kan måles på forskellige måder, men generelt kaldes et instrument til måling af temperatur for et termometer.
Gennem tiderne er der blevet brugt en lang række forskellige temperaturskalaer, hvoraf man i Danmark og det meste af Europa kender og primært anvender Celsius-skalaen. Dertil findes fahrenheit-skalaen, som bruges i engelsktalende lande, samt Réaumur- og Rankine-skalaerne. I mange teknisk-videnskabelige sammenhænge anvendes den såkaldte kelvin-skala - en temperatur udtrykt i Kelvin-grader omtales også som absolut temperatur.
Termisk energi i stoffet
Hvis en stofansamling rummer en vis mængde termisk energi, vil stoffets atomer eller molekyler bevæge sig - jo højere temperetur, desto mere bevægelse. Da atomerne/molekylerne ikke kan "sidde mere stille" end det at være helt ubevægelige, findes der en nedre grænse for temperatur: Denne grænse kaldes for det absolutte nulpunkt, og udtrykt på Celsiusskalaen ligger dette punkt ved -273,15°.
I gasser er temperaturen direkte proportional med de enkelte atomers/molekylers gennemsnitlige bevægelsesenergi.
Læren om temperaturs egenskaber kaldes termodynamik.
Strålingstemperatur
Legemer ved alt andet end det absolutte nulpunkt udsender elektromagnetisk stråling i et spektrum som er karakteristisk for legemets temperatur; dette giver mulighed for at bestemme et legemets overfladetemperatur fra afstand, uden at berøre legemet med et termometer - for eksempel har man på denne måde fastslået overfladetemperaturerne for stjerner der befinder sig snesevis af lysår fra Jorden.
Praktiske betragtninger
Celsius-skalaen går fra 0°C (frysepunktet) til 100°C (kogepunktet). Dividér Celsius-temperaturen med 5, gang med 9 og slut af med at addere 32, så har du temperaturen i Fahrenheit. Eksempel: 25°C = 77°F
Fahrenheit-skalaen går tilsvarende fra 32°F til 212°F. Træk 32 grader fra Fahrenheit-temperaturen, dividér med 9 og gang med 5 - så får du temperaturen i Celsius. Eksempel: 100°F = 37,5°C
- Kirstine Meyer, Temperaturbegrebets udvikling gennem tiderne samt dets sammenhæng med vexlende forestillinger om varmens natur (disputats), 1909.
- [http://www.chemie.fu-berlin.de/chemistry/general/units_en.html#temp Celsius, Fahrenheit, Kelvin, Réaumur, and Rankine Temperature Conversion]
- [http://www.dmi.dk Vejr for enhver handler om temperaturen målt i grader (notation: °)]
Kategori:TermodynamikKategori:DK5 53.5ja:温度ko:온도th:อุณหภูมิ
Carbon (også kaldet karbon eller kulstof) er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system. Symbol C. Carbon er den stavemåde, der oftest bruges i dansk faglitteratur, selvom denne stavemåde ikke er godkendt iflg. retskrivningsordbogen. Carbon er den vigtigste bestanddel i de stoffer, der arbejdes med i organisk kemi og carbon bundet i organiske forbindelser kaldes organisk bundet.
Flere former
Grundstoffet carbon findes i mindst 6 krystallinske former, hvoraf de to vigtigste er α-grafit og diamant. Brillant kaldes en diamant med en bestemt slibning, som fremhæver dens lysspil.
slibning
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/10/031017073950.htm 2003-10-17, Science Daily: New Material Breakthrough: Super-hard Graphite Cracks Diamond]
- [http://www.dpc.dk/polarfrontenDPC/4_00/Fjeldskred.html Polarfronten: Flodbølge og brændende fjelde i Disko Bugt] Citat: "...senest i 1968 har været brand i kullag i fjeldene på Nuussuaq (Paatuut betyder de sværtede fjelde på grønlandsk). Geolog Asger Ken Pedersen fra Geologisk Museum beretter: - De brændende fjelde på Nuussuaq er første gang beskrevet i de islandske sagaer. Netop fjeldet ved Paatuut har tidligere været i brand. Dette ses tydeligt, idet lerlag i fjeldet er brændt røde...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/in_¨dadaakjsfjh77sfghada_tech/2003/denver_2003/2759983.stm BBCNews, 14 February, 2003, Coal fires are 'global catastrophe'] Citat: "...They said that putting out the fires in China alone would cut CO2 emissions equivalent to the volume produced by all US automobiles in a year...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/3978329.stm 3 November, 2004, BBC News: 130-year-old Chinese fire put out] Citat: "...The burning coal emitted 100,000 tons of harmful gases - including carbon monoxide and sulphur dioxide - and 40,000 tons of ashes every year, Mr Hou told Xinhua..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040123000912.htm 2004-01-26, ScienceDaily: One Type Of Carbon So Resilient It Skews Carbon Cycle Calculations] Citat: "...graphitic black carbon, similar to the material found in pencil lead, turns out to be so tough..."
Kategori:Grundstofferja:炭素ko:탄소ms:Karbonsimple:Carbonth:คาร์บอน
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med betegnelsen Fe (lat. Ferrum, Jern) og grundstof nummer 26. Det er et metal fra 4. periode i den 8. gruppe i det periodiske system.
metal
SI-enheder og standardbetingelser bliver brugt, hvis ikke andet er nævnt.
Vigtigste egenskaber
Det gennemsnitlige jernatom har en masse på omtrent 56 gange et brintatom.
Jern er det 10. mest almindelige grundstof i universet.
Teknisk set udvinder man metallet af jernmalm, der ikke er rent jern, men som indeholder jernoxid.
Jernmalm bliver reduceret til råjern gennem flere forskellige rensningsprocesser; derved bliver urenheder også fjernet i form af slagger.
Teknisk er jern betydningsfuldt for fremstillingen af stål. De forskellige ståltyper er legeringer, der foruden jern indeholder andre metaller og ikke-metaller (særligt kulstof).
Atomkernen i jernisotopen 56Fe har den højeste bindingsenergi per kernepartikel af alle atomkerner. Det vil sige at man hverken kan få fusionenergi (atomkernesammensmeltning) eller fissionsenergi (atomkernespaltning).
Fusionen af grundstoffer (primært brint og helium) i stjernerne slutter med jern. Tungere grundstoffer opstår i supernovaeksplosioner, som også er grunden til spredningen af det materiale, der er dannet ved fusion inde i stjernen.
Ved rumtemperatur er den mest almindelige variant af rent jern ferrit eller α-jern. Denne variant danner et kubisk rumcentreret krystalgitter, der eksisterer under 911°C. Under Curiepunktet ved 760°C er ferrit magnetisk. Varianten mellem 760°C og 911°C hedder β-jern. Ud over de magnetiske egenskaber adskiller den sig ikke fra ferritisk α-jern, og derfor bliver den sædvanligvis betegnet som α-jern. Indtil 1392°C findes jernet i den kubisk fladecentrerede γ-variant (austenit). Ved stadigt stigende temperatur omlejres jernet til δ-ferrit, der atter viser et kubisk rumcentreret gitter. Smeltepunktet er 1539°C.
Jern som mineral
Det er meget sjældent, at jern optræder i helt ren form. Mineralet krystalliserer så i et terningeformet krystalsystem. Det har en hårdhed på 4,5 og en stålgrå til sort farve. Også stregfarven er grå. På grund af reaktion med vand og ilt er rent jern ikke stabilt. Det optræder derfor, legeret med nikkel, kun i jernmeteoritter eller i basaltiske bjergarter, hvor der ofte sker en reduktion af jernholdige mineraler.
Anvendelser
Jern er med 95% af tonnagen det materiale, der bruges mest i Verden. Grunden til det ligger i, at det er til rådighed de fleste steder, hvad der gør det billigt, men også i jernlegeringernes fasthed og sejhed, der gør dem nyttige på mange områder. Meget jern bliver anvendt ved fremstillingen af biler, skibe og i højhusbyggerier (Jernbeton).
Jern er det ene af de tre magnetiske metaller (kobolt og nikkel er de andre), og det muliggør dermed den storindustrielle brug af elektromagnetisme i generatorer, transformatorer og elektromotorer.
Rent jernpulver bruges kun i kemien. Derimod er de forskellige stålarter meget udbredt i industrien. Jern bruges i følgende former:
- Råjern indeholder 4-5% kulstof sammen med forskellige andele af svovl, fosfor og silicium. Det er et mellemprodukt i fremstillingen af støbejern og stål.
- støbejern 2-4,5% kulstof og flere andre legeringsstoffer som f.eks. silicium og mangan. Afhængigt af afkølingstempoet findes kulstoffet i støbejern enten som karbid eller i ren form som grafit. Med henvisning til brudfladernes udseende taler man i det første tilfælde om hvidt og i det andet tilfælde om gråt støbejern. Støbejern er meget hårdt og skørt. Det lader sig almindeligvis ikke omforme plastisk.
- stål indeholder 0-2,5% kulstof. I modsætning til støbejern er det plastisk formbart. Ved legering og ved en egnet kombination af varmebehandling og plastisk omformning kan man variere de mekaniske egenskaber hos stål i bred forstand.
- Hæmoglobin: Jern indgår i blodets røde farvestof og medvirker til oxygentransport
- plantenæringsstof: Jern er et uundværligt stof for alle organismer (f.eks. planter og dyr). Hos planter giver jernmangel sig til kende ved, at bladkødet bliver lysegrønt, mens bladribberne og det nærmeste bladkød bliver ved med at være normalt grønt. Bladene vil vise et billede af en mørkegrøn fjer på en lysegrøn bund. Jernmangel hos planter afhjælpes enten ved at øge jordens surhedsgrad (hvad der frigør mere jern i en form, der kan optages) eller ved at strø jernvitriol (jernsulfat) på jorden under planten. 10 g/m2 er passende.
En elektron er en subatomar elementarpartikel. Den har en negativ elektrisk ladning på ca. -1,6 × 10-19coulomb og en masse på ca. 9,10 × 10-31 kg (0,51 MeV/c2).
Elektronen bliver almindeligvis betegnet e-. Elektronens antipartikel er positronen, som er identisk med elektronen men har en positiv elektrisk ladning.
Atomer består af en kerne af protoner og neutroner med elektroner omkring sig. Elektroner har mindre masse end de to andre partikler; en proton har en masse, der er ca. 1800 gange så stor som en elektrons.
Elektroner tilhører en klasse af subatomare partikler kaldet leptoner som formodes at være fundamentale. Elektronen har spin 1/2, som medfører at den er en fermion, dvs. opfylder Fermi-Dirac statistikken.
Historie
Elektronen blev opdaget af J.J. Thomson i 1897 i Cavendish Laboratoriet ved Cambridge Universitet ved undersøgelse af "katodestråler".
Når elektroner flytter sig, fri af atomkernen og når der er et nettoflow, kaldes dette flow for elektricitet eller en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan direkte måles med et elektrometer. Elektrisk strøm kan direkte måles med et galvanometer (amperemeter).
Såkaldt "statisk elektricitet" er ikke en elektronstrøm. Det kaldes mere korrekt for "statisk ladning", det skyldes et overskud eller underskud af elektroner i forhold til positive kernepartikler (protoner):
- Når der er et overskud af elektroner, siges objektet at være "negativt ladet".
- Når der er et underskud af elektroner, siges objektet at være "positivt ladet".
- Når antallet af elektroner og antallet af protoner er ens, siges objektet at være elektriskt "neutralt".
- [http://pdg.lbl.gov/ Particle Data Group]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/7/12/1 21 July 2005, PhysicsWeb: Timing electrons] Citat: "...How long does it take an electron to jump from one atom to another? According to a team of physicists in Germany and Spain, the answer is just 320 attoseconds..."
Kategori:Kvantemekanikja:電子ko:전자simple:Electronth:อิเล็กตรอน
Neutronstjerne
En neutronstjerne formodes at kunne dannes som biprodukt ved nogle supernovaeksplosioner. Eksplosionen antages at kunne pakke noget af supernovaens grundstoffer så tæt, at det pressede center udgøres af tætpakkede neutroner, lidt ligesom en "gigantisk" atomkerne uden protoner eller elektronskyer.
En neutronstjernes massefylde er tæt på atomkerners og neutroners.
Nogle neutronstjerner udsender radiopulser og kaldes så pulsarer. Teoretisk menes der at findes neutronstjerner, som har et meget stærkt magnetfelt og hvis de findes kaldes de for magnetarer.
Billede:0211_illustration_ns4.jpg
[http://chandra.harvard.edu/resources/illustrations/neutronstars_4.html Neutronstjernes (venstre) og kvarkstjernes (højre) indre fra NASA/Harvard].
Billede:2000-35-a-web.jpg
[http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Billede af neutronstjernen RX J185635-3754 (kilde: NASA/STScI)] passage, ved 3 forskellige datoer. Den er kun 200 lysår fra jorden.
Eksterne henvisninger
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Stars/Neutron_Stars/ Neutron Stars]
- [http://chandra.harvard.edu/resources/illustrations/neutronstars_4.html Neutron Star/Quark Star Interior (billed til udskrift)]
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/dictionary.html#neutron_star NASA, Imagine the Universe! Dictionary: neutron star]
- [http://spaceflightnow.com/news/n0306/11xmm/ Spaceflight Now, June 11, 2003: First measurement made of a dead star's magnetism] Citat: "...In the case of 1E1207.4-5209, this direct measurement using XMM-Newton reveals that the neutron star's magnetic field is 30 times weaker than predictions based on the indirect methods...."
Kategori:Astronomija:中性子星th:ดาวนิวตรอน
Sort hul
Et sort hul er en samling af masse så stor/tæt, så end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan udsendes fra dens "overflade".
Sorte huller deles i to grupper:
#Sorte huller med masser som stjerners.
#Sorte huller som har masser som milliarder af stjerner kaldes massive sorte huller (MBH). De formodes at være i centrum af aktive galakser og almindelige galakser.
Den første kategori er "slutresultatet" af en stor stjernes voldsomme undergang i en nova- eller supernova-eksplosion: Herved kollapser stjernens indre dele til et punkt, hvor tyngdekraften overvinder alt andet, herunder det udadrettede tryk, som det komprimerede stof udøver.
Den anden kategori findes i gamle galakser, hvor mange store stjerner har haft tid til at "leve deres liv" og ende som sorte huller: Disse sorte huller falder sidenhen sammen til endnu større sorte huller.
Det sorte hul er ikke nødvendigvis "endestationen" for stjernernes stof. Stephen Hawking brugte i 1973Werner Heisenbergs såkaldte usikkerhedsprincip til at opstille en teori, hvori masse kan "undslippe" det sorte hul. Denne effekt er ifølge teorien mere intensiv for små sorte huller end for større, så hvis teorien holder, vil sorte huller "fordampe", først langsomt, men sidenhen hurtigere og hurtigere.
- (Fra Google cache): Sorte huller fødes i 3 filmmodeller (quicktime): [http://www.google.dk/search?q=cache:www.popsci.com/popsci/aviation/article/0,12543,697188,00.html Popular Science: Shedding Some Light on Gamma Ray Bursts]
- Quicktime video 1: [http://www.popsci.com/popsci/flat_files/space/space1004gamma1.html THE COLLAPSAR MODEL IN ACTION: A Massive Star Explodes After Core Collapse], [http://progressive.stream.aol.com/time/gl/popsci/space/space1004gamma1_dl.mov direkte]
- Quicktime video 2: [http://www.popsci.com/popsci/flat_files/space/space1004gamma2.html DISSECTING A GRB: Core Collapse in Cross-Section View], [http://progressive.stream.aol.com/time/gl/popsci/space/space1004gamma2_dl.mov direkte]
- Quicktime video 3: [http://www.popsci.com/popsci/flat_files/space/space1004gamma3.html OLD FAITHFUL...IN SPACE!: A Relativistic Jet in Simulation], [http://progressive.stream.aol.com/time/gl/popsci/space/space1004gamma3_dl.mov direkte]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20031105/RUMFART/111070045 5.11.2003, Ing.dk: Varm gas set falde i Mælkevejens sorte hul] Citat: "...Teorien siger, at et sort hul kun har masse, rotation og elektrisk ladning..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/04/040402073004.htm 2004-04-02, ScienceDaily: Radio Astronomers Lift 'Fog' On Milky Way's Dark Heart; Black Hole Fits Inside Earth's Orbit]
- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/15 29 October 2003, PhysicsWeb: A new spin on black holes]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111114248.htm 2005-01-13, Sciencedaily: Going Beyond Einstein: Spacetime Wave Orbits Black Hole] Citat: "...Near the black hole, gravity is rather intense, but light still can muster an escape by climbing out of the black hole's gravitational "well," losing energy during the climb...In that case, the low-frequency QPO flickering is caused by the fabric of space itself churning around the black hole in a wave..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2002/01/020125074335.htm 2002-01-25, Sciencedaily: Black Hole Mystery Mimicked By Supercomputer] Citat: "..."In this case, jets of pure electromagnetic energy are ejected by the magnetic field along the north and south poles above the black hole," Meier added. "The jets contain energy equivalent to the power of the Sun, multiplied ten billion times and then increased another one billion times."..."
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/dict_ad.html#black_hole black hole]
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/science/know_l2/black_holes.html Advanced Science: Black Holes]
- [http://www1.msfc.nasa.gov/NEWSROOM/news/releases/2002/02-293.html NASA, 11/19/02, Chandra makes first positive I.D. of active binary black hole]
- [http://www1.msfc.nasa.gov/NEWSROOM/news/releases/2002/02-249.html NASA, 10/03/02, Chandra captures evolution of black hole X-ray jets]
- [http://www1.msfc.nasa.gov/NEWSROOM/news/releases/2002/02-229.html NASA, 09/12/02, Chandra finds surprising black hole activity in old galaxies]
- [http://cfa-www.harvard.edu/seuforum/explore/features/distort.htm UNIVERSE! - Features: Distorting Space and Time]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/06/030620081332.htm ScienceDaily, 2003-06-20, A First Look At The Doughnut Around A Giant Black Hole]
- [http://www.science.psu.edu/alert/chartas3-2003.htm Penn State Eberly College of Science, 25 March 2003: Doomed Matter Near Black Hole Gets Second Lease on Life]
- [http://www.astro.ku.dk/~cramer/RelViz/ KU.dk, Michael Cramer Andersen: Geometry Around Black Holes] A WWW Exhibition in Relativistic Computer Dynamics and Visualization.
- Stanford, Dr. Sten Odenwald, [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/qanda.html Special & General Relativity Questions and Answers]:
- [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q2672.html How do you really know that the limits to general relativity for strong fields are set inside black holes?]
Kategori:Astronomija:ブラックホールko:블랙홀ms:Lubang gelapsimple:Black holeth:หลุมดำ
Spektralklasse
Stjerner kan overordnet inddeles i 11 spektralklasser:
W, O, B, A, F, G, K, M, R, N og S
Disse kan igen opdeles i en række underklasser.
De fleste stjerner falder indenfor klasserne fra B til M, hvor B-stjernerne er de varmeste og M-stjernerne de koldeste.
B-stjerner er hvide til blålige med overfladetemperatur på 25.000°C (klasse B0)
Eksempler: Rigel, β Centauri
A-stjerner er hvide med overfladetemperatur på 11.000°C (klasse A0)
Eksempler: Sirius, Altair
F-stjerner er gullige med overfladetemperatur på 7000°C (klasse F0)
Eksempler: β Cassiopeiae, Procyon
G-stjerner er gule med overfladetemperatur på 5300°C (klasse G0)
Eksempler: Solen, Capella
K-stjerner er orange med overfladetmperatur på 4000°C (for en K0-kæmpe) til 4900°C (for en K0-dværg)
Eksempler: Pollux, α Cassiopeiae, Aldebaran
M-stjerner er røde til rødorange med overfladetemperatur på 3000°C for kæmper til 3400°C for dværge
Eksempler: Betelgeuze, Mira
Morgan-Keenan spektralklassificeringer
Denne stjerne-spektralklassificering er den mest almindeligt anvendte. Klasserne er normalt listet fra varmest til koldest og er:
Kategori:Astronomija:スペクトル分類
Solens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. Solen er derfor en fusionsreaktor, og den sender solenergi i form af elektromagnetisk stråling ud i rummet: Ultraviolet; (UVC, UVB, UVA), synligt lys og nærinfrarødt sollys; NIR (0,7–5 µm). Noget af det rammer planeten jorden. En del af stoffet, som Solen består af, slipper ud fra solen som det, vi kalder solvinden.
Under solformørkelser kan man se en del af Solens atmosfære, der består af kromosfæren og yderst koronaen. Koronaen er et plasma, som er ca. 1 million° C varmt. Den overflade, man kan se på Solen, kaldes for fotosfæren. Den er ca. 5500°C varm.
Solens overflade er flydende og ikke helt jævn. Der er store buer af stof, der ligger langs magnetfeltet. Steder med særligt kraftige magnetfelter viser sig som en solplet. Der opstår eksplosioner i forskellig skala, når to områder med forskellige magnetfelter presses sammen. Disse eksplosioner kaldes for fakler (solfakler; eng. flares) og skyldes omstruktureringer i magnetfeltet.
- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen]
- [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] Solens sydpol og nordpol har skiftet plads. Det er et naturligt skift, der kendetegner højdepunktet for Solens 11-årige solpletcyklus.
- [http://sohowww.nascom.nasa.gov/hotshots/ NASA, ESA: Hot Shots from SOHO: X-whatever Flare!], [http://www.spaceweather.com/solarflares/topflares.html spaceweather.com: Record-setting Solar Flares]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060735.htm 2003-11-07, ScienceDaily: It's Official: The Biggest Solar X-ray Flare Ever Is Classified As X28] Citat: "...this flare saturated the X-ray detectors on several monitoring satellites..."
Kategori:AstronomiKategori:SolsystemKategori:DK5 52.42als:Sonneja:太陽ko:태양ms:Mataharisimple:Sunth:ดวงอาทิตย์zh-min-nan:Ji̍t-thâu
Utica is a town located in Hinds County, Mississippi. As of the 2000 census, the town had a total population of 966.
Geography
Utica is located at 32°6'12" North, 90°37'20" West (32.103426, -90.622214).
According to the United States Census Bureau, the town has a total area of 7.8 km² (3.0 mi²). 7.7 km² (3.0 mi²) of it is land and 0.33% is water.
Demographics
As of the census of 2000, there are 966 people, 339 households, and 241 families residing in the town. The population density is 124.7/km² (323.0/mi²). There are 397 housing units at an average density of 51.3/km² (132.7/mi²). The racial makeup of the town is 30.54% White, 66.36% African American, 0.10% Native American, 0.31% Asian, 0.00% Pacific Islander, 2.07% from other races, and 0.62% from two or more races. 3.83% of the population are Hispanic or Latino of any race.
There are 339 households out of which 29.5% have children under the age of 18 living with them, 37.8% are married couples living together, 27.4% have a female householder with no husband present, and 28.9% are non-families. 26.0% of all households are made up of individuals and 15.0% have someone living alone who is 65 years of age or older. The average household size is 2.85 and the average family size is 3.43.
In the town the population is spread out with 28.8% under the age of 18, 11.7% from 18 to 24, 24.8% from 25 to 44, 18.3% from 45 to 64, and 16.4% who are 65 years of age or older. The median age is 32 years. For every 100 females there are 94.4 males. For every 100 females age 18 and over, there are 85.9 males.
The median income for a household in the town is $27,614, and the median income for a family is $30,083. Males have a median income of $28,594 versus $21,932 for females. The per capita income for the town is $11,491. 27.1% of the population and 17.1% of families are below the poverty line. Out of the total population, 37.1% of those under the age of 18 and 24.5% of those 65 and older are living below the poverty line.
The Cruiserweight division in WCW was always strong and WCW stocked up on good cruiserweights in early 2001. With the amount of cruiserweights signed, they decided to create a tag team title for the division in F
Wikipedia:Bad Jokes and Other Deleted Nonsense/Baradise
Baradise is the name of the backyard owned by Kevin Baranek. The nickname was coined by Kevin "Milky" Staats after a particularly exhilarating game of wiffle ball, the sport Baradise is famous for. Baradise also features a swimming pool, lawnchairs, and many shrubs and trees.
Whi
Hurricane Marie
The name Marie has been used for two tropical cyclones in the Eastern Pacific Ocean. Marie should not be confused with Maria, which is used in the Atlantic and western Pacific, or with Mary, which was also used in the western Pacific.
Marie is used on the modern six-year lists in the eastern Pacific:
- 1984's Hurrica
Hamad Bari
Seku Amadu (1773–1845) was the founder of the PeulMassina Empire in what is now the Mopti Region of Mali.
An imam by training, Seku Amadu preached for years against what he saw as the corruption of the Islamic elites governing Afar Region of Ethiopia, located in the northeastern part of that country, and at the southern edge of the Danakil Desert. The town of Semera, which is as of 2005 under construction but squarely placed on the Awash - Assab highway,
Tropical Storm Marie
The name Marie has been used for two tropical cyclones in the Eastern Pacific Ocean. Marie should not be confused with Maria, which is used in the Atlantic and western Pacific, or with Mary, which was also used in the western Pacific.
Marie is used on the modern six-year lists in the eastern Pacific:
- 1984's Hurrica
