:: wikimiki.org ::

Rundrejse

Rundrejse

En rundrejse er en rejse med to eller flere rejsemål, hvor rejsemålene ofte er forskudt, så de ikke kan nås ved gennemrejse.

Eksempel

- En rejse fra København til rejsemålene Kalundborg og Skælskør vil kaldes en rundrejse.
- En rejse fra København til rejsemålene Roskilde og Kalundborg vil typisk ikke kaldes rundrejse, da Roskilde ligger på vejen til eller fra Kalundborg.

Rejse

At rejse er at foretage en tur med en eller flere overnatninger til et eller flere rejsemål. Ved flere rejsemål på samme rejse er der ofte tale om en rundrejse.

Se også

- Ferietur
- Tjenesterejse
- Rumrejse
- Verdens lande
- Transport
- Turisme

Ekstern henvisning

- [http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/FoerRejsen/ Udenrigsministeriet om rejseplanlægning mv.] Kategori:DK5 40

København

København er Danmarks hovedstad og med 501.285 indbyggere (2003) landets største by. København er hovedbyen i Storkøbenhavn og udgør Københavns Kommune. København er beliggende på østkysten af Sjælland og en del af Amager med udsigt over Øresund til Malmø, Skåne og Sverige. Siden 2000 har København og Malmø (Skåne, Sverige) været forbundet af Øresundsbroen. København hedder forskellige ting på forskellige sprog. Som eksempler kan nævnes tysk Kopenhagen, engelsk Copenhagen, latin Hafnia, italiensk Copenaghen, svensk Köpenhamn, ungarsk Koppenhága tjekkisk Kodaň og islandsk Kaupmannahöfn. I 1923 blev grundstoffet hafnium opkaldt efter byens latinske navn, Hafnia.

Byens historie

:Uddybende artikel: Københavns historie København blev grundlagt i omkring år 1000 af Svend Tveskæg eller Knud den Store. Oprindelig var København en lille handelsby. I en lang årrække lå København midt i den danske konges rige. Det var dengang Skåne, Halland og Blekinge var en del af kongeriget. Der blev drevet sildehandel og sejlads til Skåne. I 1100-tallet fik "Havn", som byen blev kaldt på dette tidspunkt, stigende betydning. De nyoprettede domkirker i Roskilde og Lund medførte også, at byen opnåede en central placering, da den lå midt imellem disse to knudepunkter for trafik og handel. Byen blev givetvis befæstet af Svend Grate, omkring 1150. Vi skal helt tilbage til Valdemar den Store (1157-1182), da han omkr. 1165 skænkede sin fosterbroder Absalon et ”helt herred” hvori landsbyen Havn lå. Det helt nøjagtige årstal kendes ikke og det gavebrev som Absalon fik med, er forsvundet. På Rigsarkivet ligger dog et dokument udstedt godt 30 år senere, den 21. oktober 1186. Dette dokument er et stadfæstelsesbrev fra den daværende pave, Urban 3., et flot pergament med paveseglet hængende sidst i brevet. Absalon som var biskop over Roskilde, havde overdraget landsbyen Havn og alt jord udenom, til kirken i Roskilde. Eneste betingelse var at Absalon skulle beholde byen og senere borgen, Havn, så længe han levede. Når Absalon døde, skulle selve landsbyen Havn og alle dens andre tilliggende små landsbyer overdrages til Roskilde. De tilliggende byer var rigtig mange, her nævnes nogle af dem: Serridslev, Vigerslev, Valby, Brønshøj, Emdrup, Vanløse og Virum, Bagsværd, Rødovre, Tårnby og Nærum. Byen blev først til "København" i begyndelsen af 1200. Saxo skriver om det i sin krønike og kalder her byen for ”købmændenes havn”. Omkring år 1500 bliver København igen befæstet. Tidligst år 1536 bliver København hovedstad. Særligt betød bygningen af de moderne store krigsskibe, galeoner, at byen fik mange nye arbejdspladser. I perioden 1658-1659 modstod byen en belejring af svenskerne under Karl 10. Gustav. Ved Københavns brand 1728 gik en stor del af den middelalderlige del af byen tabt. I 1801 kæmpede den danske flåde mod Lord Nelson i Slaget på Reden. Den britiske flåde vendte tilbage i 1807 hvor de bombarderede København fra 16. august til 5. september, for at forhindre at den danske flåde blev overgivet til Napoleon. Den 6. september kapitulerede Danmark, og flåden blev overdraget til englænderne. Under 2. verdenskrig blev København ligesom resten af Danmark besat af de tyske tropper indtil krigen endte 5. maj 1945. Flere bygninger blev under besættelsen ødelagt, enten ved sabotage eller ved angreb fra de allierede styrker. Heriblandt kan nævnes at Shellhuset, der var hovedkvarter for Gestapo, d. 21. marts 1945 blev bombet af britiske fly. Under dette angreb blev Den Franske skole på Frederiksberg uheldigvis også ramt, hvorved mange børn blev dræbt. Mange industribygninger i København blev også sprængt i luften af den danske modstandsbevægelse. Under unionen mellem Danmark og Norge var København også Norges hovedstad.

Byens bydele

København er geografisk opdelt i 15 bydele, der igen er opdelt i roder (skatte- og statistik-distrikter).
- Indre By
- Christianshavn
- Indre Østerbro
- Ydre Østerbro
- Indre Nørrebro
- Ydre Nørrebro
- Vesterbro
- Kongens Enghave
- Valby
- Vanløse
- Brønshøj-Husum
- Bispebjerg
- Sundbyøster
- Sundbyvester
- Vestamager

Turisme

Vestamager Vestamager Vestamager Vestamager

Institutioner i København

- Københavns Universitet
- Copenhagen Business School

Befolkningstal

- 1901: 400.575
- 1910: 453.576
- 1920: 556.944
- 1930: 608.649
- 1940: 700.465
- 1950: 768.105
- 1960: 721.381
- 1970: 622.773
- 1980: 498.850
- 1990: 466.723
- 2000: 495.699
- 2004: 501.664

Se også

- Københavns Havn

Ekstern henvisning

- [http://www.netkontor.dk/cph/ Dagligt billede fra København]
- [http://www.eremit.dk/ Omfattende samling af litteratur om København trykt før 1920]
- [http://www.sk.kk.dk/tal_fakta/befolkning1a.html Københavns befolkningstal]
- [http://maps.google.com/maps?ll=55.682917,12.591019&spn=0.060339,0.085316&t=k&hl=en Satellitfoto fra Google Maps]
- [http://www.kobenhavnshistorie.dk/ Selskabet for Københavns Historie] Kategori:Sjællandske byer Kategori:Hovedstæder Kategori:København ja:コペンハーゲン ko:코펜하겐

Kalundborg

Kalundborg er en dansk by, der ligger ved enden af Kalundborg Fjord på Sjællands vestkyst. Kalundborg har 15.788 indbyggere. Her ligger Vor Frue Kirke, Danmarks eneste femtårnede kirke, bygget af Esbern Snare omkring 1170. I omegnen ligger også Lerchenborg slot, der udgør en enestående barok/rokoko arkitektonisk perle i Danmark. Opført i 1743-1753 af general Christian Lerche og er i dag stamhus for den lensgrevelige slægt Lerche-Lerchenborg.

Se også

- Kalundborg Kommune

Statistisk kilde

- Danmarks Statistik

Ekstern henvisning

- [http://www.kalundborg-turistbureau.dk/ Kalundborg Turistbureau] Kategori:Sjællandske byer

Skælskør

Skælskør er en by på Sydvestsjælland næsten midtvejs mellem Næstved og Korsør. Indbyggere 6.506 (2003). Skælskør nævnes første gang i 1231, i kong Valdemar 2.'s jordebog, som Skælfiskør som betyder byen ved muslingestrandbredden. Derfor har der siden slutningen af 1500-tallet indgået en musling i byseglet og siden byvåbnet. Den gamle købstad indgik i 1966, sammen med landkommunerne Agersø, Omø, Boeslunde, Eggeslevmagle, Tjæreby og Magleby, i storkommunen "Skælskør Kommune". I 1970 indtrådte Holsteinborg-Venslev og Ørslev-Sdr. Bjerge også i storkommunen. Det vides ikke med sikkerhed hvornår byen fik sine første købstadsrettigheder, men der findes et afskrift af rettighederne fra 1414. Den ældste bevarede stadfæstelse er fra 25. oktober 1483, udstedt af kong Hans. I middelalderen var byen den vigtigste overfartsby over Storebælt fra Sjælland. Denne plads overgik senere til nabobyen Korsør. Byen udviklede sig til en vigtig handelsplads for Sydvestsjælland med livlig skibsfart og hjemsted for flere store købmandsgårde. I 1800-tallet kom flere driftige håndværkere og købmænd til Skælskør og de prægede byen meget. Senere kom industrialiseringen, jernbanen og en uddybning af fjord og havnen.
- I 1481 nævnes en latinskole i byen. Idag er den nedlagt; men bygningen fra 1400-tallet ligger stadig i Gammelgade.
- Byen havde måske 2 klostre, et Karmelitkloster - Vor Frues Kloster - og eventuelt et Sortebrødrekloster. Ved nylige udgravninger i Algade af Vor Frues Klosters kirkegård fandt man bl.a. et kors fra Limoges i Frankrig fra 1200-tallet - "Skælskør Krucifikset" - et enestående fund.
- Byens kirke hedder Skælskør Kirke eller Skt. Nicolaus og er fra begyndelsen af 1200-tallet. Kategori:Sjællandske byer

København

Byens historie

Byens bydele

Turisme

Vestamager Vestamager Vestamager Vestamager

Attraktioner

- Amalienborg
- Christiania
- Den lille havfrue
- Kastellet
- Københavns Havn
- Københavns Zoo
- Langelinie
- Nyboder
- Operahuset i København
- Rundetårn
- Tivoli
- Tycho Brahe Planetarium

Teatre

Museer

Institutioner i København

- Københavns Universitet
- Copenhagen Business School

Befolkningstal

- 1901: 400.575
- 1910: 453.576
- 1920: 556.944
- 1930: 608.649
- 1940: 700.465
- 1950: 768.105
- 1960: 721.381
- 1970: 622.773
- 1980: 498.850
- 1990: 466.723
- 2000: 495.699
- 2004: 501.664

Se også

- Københavns Havn

Ekstern henvisning

Kalundborg

Se også

- Kalundborg Kommune

Statistisk kilde

- Danmarks Statistik

Ekstern henvisning

- [http://www.kalundborg-turistbureau.dk/ Kalundborg Turistbureau] Kategori:Sjællandske byer

Aranyláz

Az Aranyláz című Chaplin-filmről lásd ezt a cikket. Aranyláznak nevezzük azt a vándorlási hullámot, amely egy jelentős mennyiségű aranylelet felfedezésének hírére indul meg. A fogalom leginkább a 19. századi Észak-Amerikához kötődik, de Ausztrália és Dél-Afrika is volt már az arany után kutató tömegek célpontja, illetve az Újvilág felfedezését követő időkben megindult kivándorlásban is volt szerepe az ezüstnek-aranynak. Az aranylázak általában kedvező hatással vannak az adott terület infrastruktúrájára (közlekedés, települések, kommunikáció), valamint a helyi társadalom szerkezete is átalakulhat az aranyásók (sokszor végleges) letelepedésével. Ezek következtében az addig elzárt terület kapcsolata a külvilággal megváltozik. Az aranyat keresők közül csak kevesek gazdagodnak meg, náluk általában jobban járnak az őket kiszolgáló kereskedők.

Jelentősebb aranylázak

- az Appalach-hegység déli része: Atlantától északra (1830-as évek vége) és Charlotte-tól nyugatra (1848 körül);
- Kalifornia (1848);
- Colorado (az 1850-es évek vége);
- Ausztrália (1851), az ún. viktoriánus aranyláz;
- Észak-Nevada (1850-es évek);
- Brit Columbiában a Fraser Canyontól a Cariboo-ig (Barkerville) (1858-1860);
- Otago, Új-Zéland (1861 után), a Central Otago aranyláz;
- Kelet-Oregon (1860-as és 1870-es évek);
- a Black Hills és Montana állam más területei (1863 után);
- Transvaal, Dél-Afrika (1886), a búr háború egyik kiváltó oka;
- Klondike, Yukon, Kanada (1896): klondike-i aranyláz;
- Alaszka (1898) Kategória:Történelem

Külső hivatkozások

- [http://www.musee-mccord.qc.ca/scripts/projects/CH/animCH.php3?tourID=GE_P2_5_EN&Lang=1&seqNumber=0 Hangos fotósorozat]

sitemap.html alojamientos en edimburgo gry zr�czno�ciowe heavy metal depresja

:: RELATED NEWS ::

中国学科分类国家标准/510

510 电子、通信与自动控制技术

- 510.10 电子技术
- 510.1010 电子电路
- 510.1015 天线电波传播
- 510.1020 无线电技术
&nbs

中国学科分类国家标准/520

520 计算机科学技术

- 520.10 计算机科学技术基础学科
- 520.1010 自动机理论
- 520.1020 可计算性理论
- 520.1030 计算机可靠性理论
- 520.10

中国学科分类国家标准/530

530 化学工程

- 530.11 化学工程基础学科
- 530.1110 化工热力学
- 530.1120 化工流体力学
- 530.1130 化工流变学
- 530.1140

中国学科分类国家标准/540

540 纺织科学技术

- 540.10 纺织科学技术基础学科
- 540.1010 纺织化学
- 540.1020 纺织美学与色彩学
- 540.1099 纺织科学技术基础学科其他学科
- 540.20 �

中国学科分类国家标准/550

550 食品科学技术

- 550.10 食品科学技术基础学科
- 550.1010 食品生物化学
- 550.1020 食品营养学
- 550.1030 食品检验学
- 550.1099 食品科学技术基础学科其他学科

中国学科分类国家标准/560

560 土木建筑工程

- 560.10 建筑史
- 560.15 土木建筑工程基础学科
- 工程数学见410·10
- 工程力学见410·20
- 560.1510 建筑光学
- 560.1520 建筑�

文革
无产阶级文化大革命，简称文化大革命或文革，是开始于1966年的中华人民共和国国内的一次重大政治运动。毛泽东认为社会主义社�

中国学科分类国家标准/570

570 水利工程

- 570.10 水利工程基础学科
- 570.1010 水力学
- 570.1020 河流与海岸动力学
- 工程水文学见410·35
- 570.1099 水利工程基础学科其他学科
- 570.15 水利�

中国学科分类国家标准/580

580 交通运输工程

- 580.10 道路工程
- 580.1010 路基工程
- 580.1020 桥涵工程
- 580.1030 隧道工程
- 580.1099 道路工程其他学�

中国学科分类国家标准/590

590 航空、航天科学技术

- 590.10 航空、航天科学技术基础学科
- 590.1010 大气层飞行力学
- 空气动力学见130·2521
- 590.1020 �