:: wikimiki.org ::
| Guldfaxe |
GuldfaxeHesten Guldfaxe er en hest fra nordisk mytologi. Den var tidligere ejet af Hrungner. Er nu ejet af Magni. Magni hjalp Thor i kampen mod Hrungner og som tak gav Thor hesten til Magni.
Den er den ene af kun tre heste i den nordiske mytologi, som kan flyve. De andre er Sleipner og Hovvarpner. Alle tre heste er lige hurtige hvad enten de løber på jorden, over vandet eller i luften.
Kategori:Nordisk mytologi
Nordisk mytologi Tekst til overskrift
Den nordiske mytologi er en betegnelse for den religion, de overbevisninger og de legender, som var udbredt blandt de nordiske folk før kristendommens indførelse.
Hovedkilden til den nordiske mytologi er Sigmund Sigfussons Ældre Edda, som er den eneste samlede autentiske kilde, der endnu er nedskrevet, mens asatroen blev praktiseret og var virksom. Den øvrige og senere viden om nordisk mytologi, som skyldes skjalden Snorri Sturlusson, er præget af en række fejl, som skyldes kristendommens og kirkens indflydelse.
Snorri Sturlusson nedskrev tidligere tiders mundtligt overleverede gude- og heltesagn i Yngre Edda. Edda. Andre væsentlige kilder er Saxo Grammaticus' Gesta Danorum ('Danernes Historie'), og Adam af Bremens beretning om Nordens historie og geografi.
Nordisk mytologi er således i høj grad præget af middelalderlig skjaldekundskab, nedskrevet af en senere tids munke og krønikeskrivere, med en kristen eller romantisk historiekonstruktion for øje. Adam af Bremen skrev sit værk på bestilling af biskoppen af Hamburg-Bremen, og Saxo dokumenterede i Gesta Danorum den danske kongemagts rødder tilbage til sagnkongernes tid, og gav derved den daværende danske kongemagt en historisk begrundelse og legitimation.
Udover det skriftlige materiale findes en del ikke-skriftlige kilder, der supplerer den islandske Edda. Arkæologiske fund og bevarede nordiske runesten udgør et værdifuldt materiale, som i skrift og afbildning forholder sig til Guder og elementer af det verdensbillede, vi præsenteres for i Edda'en. Andre germanske folk har derudover bevaret sagn og myter, som komplementerer de nordiske fortællinger.
I moderne tid er den nordiske mytologi ofte blevet brugt i en nationalromantisk sammenhæng, ved f.eks. i digtning og historieskrivning at hævde en særlig nordisk egenart.
En vigtig pointe er, at den nordiske mytologi næppe før middelalderens forsøg på at skabe en sammenhængende historie, udgjorde en kulturel enhed, som vi kender det fra eksempelvis kristne institutioner - men snarere en dynamisk syntese af nye og gamle forestilliger, fra et uhyre stort geografisk område, genstand for stadig fornyelse og gendigtning.
En lang række af guder, steder og begreber, der indgår i den nordiske mytologi:
Guder og gudinder kan opdeles i to grupper, Aser og Vaner. Dog skal det nævnes, at de alle lever i Asgård som medlemmer af den samme enhed. Krigen mellem aser og vaner er i overleveringen for længst overstået. Eller krigen er en senere konstruktion så vanerne er de gamle vane guder og nye indførte guder er aser.
- Balder, Brage, Bølværk, Delling, Forsete, Hejmdal, Hermod, Høder, Høner, Kvaser, Magni, Mimer, Modi, Od, Odin, Sommer, Svåsud, Thor, Tyr, Ull, Vale, Ve, Vidar den Tavse, Vile, Vinter.
- Eir, Fjørgyn, Fulla, Gefion, Gersimi, Gna, Hlin, Hnoss, Idun, Lofn, Nanna, Saga, Sif, Sigyn, Snortra, Syn, Var, Vår.
- Frej, Freja, Frigg, Måne, Njord, Hel, Sol.
- Skuld, Urd, Verdande.
Helte, mennesker og trælle
- Afi, Amma, Ai, Ask og Embla, Edda, Einherjer, Erna, Fader, Jarl, Karl, Konr, Moder, Røskva, Sigmund, Sigurd Fafnersbane, Skjoldungerne, Snør, Thir, Tjalfe, Træl, Vølsungerne.
Kendte dværge
- Alvis, Andvare, Brisingerne, Brokk, Dvalin (brisingerne), Fafner, Fjalar, Galar, Ivald, Lit, Nordre, Odder, Regin, Reidmar, Sindre, Søndre, Vestre, Østre
Stednavne
- Alfheim, Amsvartner, Asgård, Barre, Bifrost, Ginnungagap, Gnipahulen, Hel, Hnitbjerg, Idasletten, Ifing, Jernskoven, Jotunheim, Midgård, Muspelheim Mørkeskoven, Niflheim, Niflhel, Nordisk kosmologi, Nåstrand, Okolner, Slid, Trudvang, Udgård, Valhalla, Vigrid, Vold, Von
Dyr, uhyrer
- Alstærk, Alsvid, Audhumla, Dain, Draugen, Dvalin (hjort), Dunør, Duratro, Fafner, Fenrisulven, Frejfaxe, Freke, Garm, Gere, Grane, Guldfaxe, Guldtop, Gyldenbørste, Gyldenkam, Hate, Heidrun, Himinhrjod, Hovvarpner, Hrymfaxe, Hugin, Midgårdsormen, Munin, Månegarm, Nidhug, Ratatosk, Rimfaxe, Skinfaxe, Skoll, Sleipner, Svadilfare, Særimner, Tanngrisner, Tanngnjost, Vedfolner
Genstande
- Andvarenaut, Angurvadel, Balmung, Brisingegammen, Draupner, Drome, Eldrimner, Ellida, Faldende fare, Gelgia, Gjallarhornet, Gleipner, Gram, Gridarvol, Gunger, Hunger, Iarngreiper, Løding, Mandshoved, Megingjord, Mjølner, Nagelfar, Rate-bor, Ringhorne, Sult, Yggdrasil, Skridbladner, Skjaldemjød, Svalin, Valgrind.
Gudernes boliger
- Alfheim, Bilskirner, Breidablik, Fensale, Folkvang, Glitner, Himmelbjerget, Noatun, Søkkvabek, Valhal
Overlevende efter ragnarok
- Mennesker: Liv, Livtraser.
- Aser : Balder, Høner, Vidar den Tavse, Vale, Modi og Magni.
- Angerboda, Bauge, Bygmesteren, Bergelmer, Bestla, Bøltorn, Elle, Fenja, Gejrrød, Gerd, Gilling, Gjalp, Greip, Grid, Gunlød, Gymer, Hrungner, Hrym, Hræsvælg, Hyndla, Hymer, Hyrrokin, Jernsaxa, Loke, Mundilfare, Narfe, Ni Møer, De, Skade, Skrymer, Surt, Suttung,Tjasse, Trudgelmer, Trym, Tøkk, Udgårdsloke, Vaftrudner, Vølven, Ymer.
Gudemyter
- Balders død, Muren omkring Asgård, Fenrisulven bindes, Frejs elskov, Lokes væddemål med dværgene, Odin stjæler skjaldemjøden, Ragnarok, Rigs vandring, Skabelsen, Thors besøg hos Gejrrød, Thors besøg hos Hymer, Thors brudefærd, Thor hos Udgårdsloke, Thors kamp med Hrungner, Tjasse bortfører Idun,
Begreber
- Asetro, Ragnarok, Vølvens spådom.
Se også
- Græsk mytologi
- Indisk mytologi
- Keltisk mytologi
- Vendisk mytologi
- Vikingetiden
- Edda digtene
- Jagten på Odin
- Nordisk saga
Eksterne henvisninger
- [http://home.earthlink.net/~norsemyths/ Norse Mythology Pictures]
- [http://www.dickinson.edu/~eddyb/mythology/Cover_page.html Germanic Mythology]
- [http://myhome.hanafos.com/~neothor/gallery.htm Into the Norse. Gallery], Hovedadresse: [http://myhome.hanafos.com/~neothor/main.htm Into the Norse]
- [http://www.geocities.com/mytologi2000/ordliste.html Rundtur i den Nordiske Mytologi]
- [http://norsemythology.cybersamurai.net CyberSamurai Encyclopedia - Nordisk mytologi (engelsk)]
-
ja:北欧神話
ko:북유럽 신화
ms:Mitos Norse
MagniMagni var i den nordiske mytologi søn af Tor og Jernsaxa. Navnet Magni betyder styrke.
Tre dage gammel reddede han sin far fra at blive kvalt under jætten Hrungners støvle, og modtog
som belønning hesten Guldfaxe.
I kvadet om Vafthrudner fortælles at Magni vil overleve Ragnarok.
Efter ragnarok overtager han sammen med sin halvbror Modi faderens hammer Mjølner. Han bliver således en del af den nye gudeslægt.
Kategori:Aser
Hest
| Hest |
|
|
| Klassifikation: |
|
|
| Art |
| Equus caballus |
Hesten (Equus caballus) er et hovbærende pattedyr.
Den er tågænger, dvs. den går på spidsen af tæerne, og heste har på hver fod kun en enkelt tå, der svarer til menneskets langfinger og midterste tå. Tåens negl danner en hov, som hesten går på, men på blød jord kan den også hvile på tåspidsen lige efter hoven. På hård vej eller under belastning skal hoven være forsynet med en hestesko, som smeden frembringer og sømmer på plads.
Heste er planteædere og flokdyr (i polygyne flokke). Det ældste kendte individ blev omkring 62 år.
Heste kan have forskellige farver.
Der findes røde, sorte, brune, skimlede, hvide, palomino, brogede, buckskin, stikkelhårede rundt om i verden, men den oprindelige farve menes at være dun, som i Danmark er repræsenteret i blandt andet fjordheste, som har den karakteristiske cremegule farve med hvid man og en sort streg ned over ryggen. Denne kaldes en ål.
individ
Dyret blev tæmmet af mennesket i Mellemøsten for henved 8000 år siden. Tidligere har den været meget anvendt som transportmiddel og trækkraft.
Vildheste findes endnu i form af den udrydningstruede Przewalskis hest (Equus przewalski) på de centralasiatiske stepper. Herudover findes vilde tamheste - efterkommere af undslupne tamheste f.eks. mustangerne i Nordamerika og Sydfrankrigs Camarqueheste.
Se også
- Zebra
- Fuldblodsaraber
- Islandsk hest
- Transport
- Grime
- Gotlandsruss
- Welsh Cob
- Holstener
- Hannoveraner
- New Forest
- Connemara
- Dansk Varmblod
- Frederiksborger
- Trakhener
- Oldenborger
- Den jyske hest
- Knabstrupper
- Shire
- Clydesdale
- Miniature
- Shætlænder
, heste.
Eksterne henvisninger
- Google: [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Fritid/Husdyr/Heste_og_ridning/ Heste og ridning], [http://directory.google.com/Top/World/Norsk/Ferie_og_fritid/Husdyr/Hester/ No: Hester]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4618571.stm 2 July, 2005, New insight into horse evolution] Citat: "...North America was thought to be home to as many as 50 species and subspecies of horse..."It looks like, as far as we can tell from the DNA, there is only evidence of two species in North America," Dr Alan Cooper..."Probably these animals are adapting to local environments and perhaps they are [anatomically] more [changeable] than the palaeontologists had perhaps thought."..."
Kategori:Uparrettåede hovdyr
Kategori:DK5 58.97
Kategori:DK5 63.61
ja:ウマ
ko:말 (동물)
Sleipnerright
Sleipner hører til i nordisk mytologi. Det er Odins sorte hingst. Sleipner har 8 ben og den kan løbe stærkt som vinden og bevæge sig lige godt i luften som på jorden.
Ifølge Gylfaginning blev Sleipner Født af Loke, der omskabte sig til en hoppe for at lokke jættehingsten Svadilfare væk fra sit arbejde med at bygge muren omkring Asgård.
Slejpner siges at kunne springe over Hels gærde, hvad ingen andre heste kan.
Den er den hurtigste af alle heste - og dog...
I fortællingen om Rungners død antydes det at Odin holdt på den forkerte hest da han satsede på Slejpner.
Hesten Grane - den der i Sigurdskvadet »bar guld af hede« - nedstammer fra Slejpner.
Kategori:Nordisk mytologi
ja:スレイプニル
HovvarpnerHovvarpner,"Hovkasteren" er en hest i den nordiske mytologi. Den er Friggs hest. Hun gav den til Gna, som er Friggs budbringer. Hovvarpner er den ene af kun tre heste i den nordiske mytologi, som kan flyve. De andre er Sleipner og Guldfaxe.
Kategori:Nordisk mytologi
Kategori:Nordisk mytologi
Kategori:Nordisk folkeminde
Kategori:Norden
Kategori:Mytologi
Kategori:Vikingetid
ja:Category:北欧神話
ko:분류:북유럽 신화
Melinda lovelessMelinda Loveless is a convicted murderer.
In New Albany, Indiana, 1992, the teenage Loveless engaged in lesbianism with Laurie Tacket, Hope Rippey Toni Lawrenc and murdered that preteen's lover Shanda Renee Sharer, with several other preteens.
The youth of these murderers, the fact they are all women, and that they engaged in lesbianism at such an early age, caused a sensation.
Melinda loveless is set to be released from prison as early as 2022.
zasony prag hotel tekst Reklama online slots
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Pierre Richard-Willm
Richard-Willm, Pierre
Pierre Richard-Willm, était une acteur et comédien français, né le 3 novembre 1895 à Bayonne et décédé le 12 avril 1983 à Paris
Filmographie
Théâtre
|
Affaire Agusta
Agusta
Agusta
L'affaire Agusta (ou affaire Agusta-Dassault) est une affaire judiciaire de corruption liée à l'achat, en 1988, par la défense belge d'hélicoptères de combat fabriqués par la firme italienne Agusta.
L'affaire a été mise au jour par la cellule d'enquête qui enquêtait sur
|
Twofish
Twofish est un algorithme de chiffrement symétrique par bloc inventé et analysé par Bruce Schneier, Niels Ferguson, John Kelsey, Doug Whiting, David Wagner et Chris Hall-
Il chiffre des blocs de 128
|
MacGuffin (cryptologie)
:Pour plus d'information sur la notion de MacGuffin, référez-vous à l'article principal. article principal
MacGuffin est un algorithme de chiffrement symétrique inventé par Bruce Schneier et Matt Blaze en 1994 durant la sessio
|
Yarrow
Catégorie:Hasard et aléatoire
Yarrow est un générateur cryptographique de nombres pseudo-aléatoires inventé par Bruce Schneier, John Kelsey et Niels Ferguson.
L'algorithme est volontairement libre de toute patente ou contraintes commerciales. Aucune licence n'est nécessaire pour l'employer. Yarrow est
|
Fortuna (cryptographie)
Fortuna est un générateur de nombres pseudo-aléatoires inventé par Bruce Schneier et Niels Ferguson et destiné à une utilisation cryptographique. Il a été nommé d'après Fortuna, la déesse romaine du hasard.
Plus précisément, Fortuna est une famille de générateurs cryptographiques de nombres pseudo-aléatoires. Sa conception est assez flexible quant à
|
Soixante
ko:60 ja:60
Catégorie:Nombre
:Soixante redirige ici. Cet article est relatif au nombre 60. Pour l'année, voir 60.
60 (soixante) est l'entier naturel qui suit 59 et qui précède 61.
En mathématiques
Soixante
|
|
Cinquante
Catégorie:Nombre
:Cinquante redirige ici. Cet article est relatif au nombre 50. Pour l'année, voir 50.
50 (cinquante) est l'entier naturel qui suit 49 et qui précède 51.
En mathématiques
Cinquante est le plus petit nombre qui peut être écrit comme la
|
|