:: wikimiki.org ::

Apollo 12

Apollo 12

Apollo 12 var den sjette bemandede mission i Apollo-programmet og den anden, der landede på Månen. :Whoopie! Man, that may have been a small one for Neil, but that's a long one for me. —Pete Conrad

Beskrivelse af missionen

Apollo 11 var landet langt uden for det planlagte landingsområde. Derimod foretog Apollo 12 en præcisionslanding den 19. november i Stormenes Hav i umiddelbar nærhed af Surveyor 3, der var landet på Månen i april 1967. Astronauterne blev på Månen i 31½ time hvor de indsamlede prøver af Månen og afmonterede nogle dele fra Surveyor 3, så de kun blive undersøgt. Man medbragte et farve TV-kamera (i stedet for det sort-hvide, der havde været med på Apollo 11). Men da Bean skulle sætte det op på Månen kom han til at vende linsen mod Solen, så kameraet blev ødelagt. Der kom derfor stort set ingen tv-billeder tilbage fra Månen under denne mission.
http://en.wikipedia.org/upload/3/37/GPN-2000-001316.jpg

Efterskrift

Kommandomodulet er udstillet på Virginia Air and Space Center, Hampton, Virginia og månelandingsmodulet styrtede ned på Månen den 20. november, 1969 på 3,94 S, 21,20 V.

Besætning

- Charles Conrad , chefpilot
- Richard Gordon , kommandomodulpilot
- Alan Bean, pilot på månelandingsfartøj
http://en.wikipedia.org/upload/7/71/GPN-2000-001165.jpg
V-H: Conrad, Gordon og Bean

Eksterne henvisninger

- [http://www.hq.nasa.gov/alsj/a12/a12.html Apollo Lunar Surface Journal] (på engelsk)
- [http://www.astronautix.com/flights/apollo12.htm Encyclopedia Astronautica] (på engelsk)
- [http://astrogeology.usgs.gov/Projects/LunarAtlas/maps/images/AP12Trav.jpg Kort over landingsområdet med månevandringerne] (på engelsk)

Fulgte efter:
Apollo 11

Apollo-programmet

Fulgt af:
Apollo 13

Kategori:Apollo-programmet ja:アポロ12号

Apollo-programmet

Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet. Programmet blev indledt i 1961 hvor præsident John F. Kennedy erklærede at USA skulle lande en mand på Månen og få ham sikkert tilbage til Jorden i løbet af 1960'erne. Målet blev indfriet med Apollo 11 i 1969. Programmet fortsatte indtil 1972 med i alt seks succesrige landinger. Apollo-udstyr blev i de følgende år brugt til Skylab-programmet og det første fælles amerikansk-russiske rumprojekt, Apollo-Sojuz-testprogrammet i 1975, Navnet Apollo stammer fra den græske gud.

Bemandede missioner

- Apollo 1 - besætningen omkom ved en brand på affyringsrampen
- Apollo 7 - første bemandede Apollo-flyvning
- Apollo 8 - første bemandede flyvning rundt om Månen
- Apollo 9 - første bemandede flyvning med månelandingsmodulet
- Apollo 10 - første bemandede flyvning med månelandingsmodulet rundt om Månen
- Apollo 11 - første bemandede månelanding
- Apollo 12 - første præcisionslanding på Månen
- Apollo 13 - månelanding aflyst, da ilttank eksploderer på vej til Månen
- Apollo 14 - Alan Shepard bliver den eneste Mercury-astronaut, der lander på Månen
- Apollo 15 - første mission, der medbringer en månebil
- Apollo 16 - første månelanding i Månens bjergområder
- Apollo 17 - sidste bemandede månelanding i Apollo-programmet

Forrige program:
Gemini-programmet

Næste program:
Rumfærgeprogrammet

Eksterne henvisninger

- [http://spaceflight.nasa.gov/history/apollo/index.html Officielt netsted for Apollo-programmet] (på engelsk)
- [http://www.hq.nasa.gov/alsj/frame.html The Apollo Lunar Surface Journal] (på engelsk)
- [http://www.apolloarchive.com/ Apollo Arkivet] (på engelsk)
- ja:アポロ計画 ko:아폴로 계획

Månen

:Denne side handler om Jordens drabant. Se måne for andre måner i solsystemet. Se måne (flertydig) for andre betydninger af måne. Månen er Jordens største drabant. Den har intet andet formelt navn end "Månen" selv om den engang imellem betegnes som Luna (Latin for måne) for at adskille den fra typebetegnelsen "måne". Ordet 'måned' er afledt af 'måne'.

De to sider

Månen vender altid den samme side mod Jorden. Den side, som vi kan se, kaldes for "forsiden" og den side af Månen, der vender væk fra Jorden, kaldes for "bagsiden". På grund af libration (svingninger) kan vi dog se ca. 59% af overfladen fra Jorden. Forsiden er dækket af omkring 30.000 kratere med en diameter på mindst 1 kilometer. Det største krater på Månen, og det største kendte krater i hele solsystemet er Sydpol-Aitken bassinet. Dette krater er placeret på bagsiden, nær ved sydpolen, og er omtrent 2.240 km i diameter og 13 km dybt. Disse kratere blev skabt af de mange himmellegemer, der blev sendt afsted, da solen havde opnået sin hovedserie, hvilket har forårsaget stærk stråling. Denne stråling har så sendt alt det overskydende stof (det der ikke blev dannet planeter af) væk. Grunden til at jorden ikke er overdækket med kratere er jordens pladetektonik.

Månen og himmelkuglen

I forhold til fiksstjernehimmelen foretager Månen et fuldt omløb på omkring fire uger - dette kaldes Månens sideriske omløbstid. I løbet af en time flytter Månen sig et stykke på himlen svarende til dens vinkeludstrækning set fra Jorden på omkring 0,5º. Månen forbliver altid indenfor et bånd, kaldet for Dyrekredsen, som strækker sig omkring 8º på begge sider af ekliptika. Månen krydser ekliptika ca. hver anden uge, hvilket sker i månebanens såkaldte knudepunkter. En betingelse for at sol- eller måneformørkelse kan indtræffe, er at Månen befinder sig i nærheden af et knudepunkt. Tiden som forløber mellem to på hinanden følgende passager af det opstigende knudepunkt betegnes Månens drakonitiske omløbstid.

Vores viden om Månen

I oldtiden troede man mange steder, at Månen jagtede Solen og omvendt, de blev oftest beskrevet som bror og søster. I nogle kulturer er månen en mand, i andre en kvinde. Månen mentes især at have indflydelse på frugtbarhed og fødsler. Man mente også at månen havde stor indflydelse på ens sind. Det kan man fx se i ordet månesyge, og det engelske ord lunatic som kommer af luna. I middelalderen mente nogle at det var en "perfekt kugle", og andre at der var have på månen. Så sent som i 1920'erne mente man at Månen havde en atmosfære, i det mindste i populære science fiction fortællinger. I 1969 blev Neil Armstrong og Buzz Aldrin de første mennesker, der landede på Månen. Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Månens selenografi og selenologi (dannet af Selene, den græske månegudinde).

Se også

- tidevand
- Måneillusionen
- Theia (planet)

Eksterne henvisninger

- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.rumfart.dk/ Dansk Selskab for Rumfartsforskning]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/ Astronomy]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/School_Time/Science/Astronomy_and_Space/ School time: Astronomy and Space]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030703/NATUR/107040031/0/BYGGERI Ing.dk, 03.07.2003: Insekter navigerer med polariseret lys] Citat: "...skarabæen, Scarabaeus Zambesianus der lever i Sydafrika, eftergør biers og vikingers trick blot under langt vanskeligere forhold - i månelys...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/325290.stm 22 April, 1999, BBC News: Prehistoric Moon map unearthed] Kategori:Måner Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.44 ja:月 ko:달 ms:Bulan (satelit) simple:Moon th:ดวงจันทร์ zh-min-nan:Go̍eh-niû

Apollo 11

Apollo 11
Emblem
250px
Statistik
Navn:	Apollo 11
Kaldenavn:	Kommandomodul: Columbia Månelandingsfartøj: Eagle (Ørnen)
Besætning:	3
Affyring:	16. juli, 1969 13:32 UTC Kennedy Space Center LC 39A
Månelandning:	20. juli, 1969 20:17:40 UTC 1,1 N, 23,8 Ø Mare Tranquillitatis (Stilhedens hav)
Månevandring:	2,5 timer
Tid på Månens overflade:	21,6 timer
Landing:	24. juli, 1969 16:50:35 UTC 13° 19 min N, 169° 9 min V
Varighed:	8 dage, 3 timer 16,58 minuter

Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding. Det var den femte bemandede mission i Apollo-programmet. :Det er kun et lille skridt for mennesket, et kæmpespring for menneskeheden. - Neil Armstrong Armstrong blev det første menneske, der betrådte Månen, fulgt af Aldrin. Collins forblev i kredsløb om Månen.

Højdepunkter

- Den 20. juli blev månelandingsfartøjet, kaldet Ørnen, skilt fra kommandosektionen Colombia på Månens bagside. Collins forblev i Columbia mens Ørnen med Armstrong og Aldrin ombord påbegyndte månelandingen.
- Efter en omhyggelig kontrol blev landingsmotoren på Ørnen tændt og nedstigningen begyndte. Under landingen bemærkede astronauterne at det planlagte landingssted var mere klippefyldt end forventet. Armstrong overtog derfor kontrollen og styrede månelandingsfartøjet ned på et mere jævnt terræn, senere kendt som Stilhedens base.
- Den 21. juli kl. 03.56.20 dansk tid, seks en halv time efter landingen, steg Armstrong ned på Månens overflade og udtalte de berømte ord: "Det er kun et lille skridt for mennesket, et kæmpespring for menneskeheden."
- Efter 21 timer og 36 minutter på månens overflade, blev startraketten på Ørnen tændt og de to astronauter vendte tilbage til Columbia medbringende 22 kg månesten. Astronauterne vendte tilbage til Jorden den 24. juli og blev modtaget som helte.

Missionen i tal

- Masse:
- Affyring: 2.923.387 kg
- Rumfartøj: 46.678 kg
- CSM-masse: 30.320 kg, heraf CM 5.960 kg og SM 24.360 kg
- LM-masse: 16.448 kg , heraf landingsdel 11.463 kg og returdelen 4.985 kg
- Jordkredsløb: halvandet kredsløb før turen mod Månen, knap et på tilbagetur
- Månekredsløb: 31

Besætning

- Neil Armstrong, kommandopilot
- Michael Collins, kommandomodulpilot
- Buzz Aldrin, pilot på månelandingsfartøj

Efterskrift

Buzz Aldrin Kommandomodulet er udstillet på National Air and Space Museum, Washington DC Månelandingsmodulet blev afkastet den 21. juli, 1969. Nedstyrtningsstedet på Månen er ukendt.

Eksterne henvisninger

- [http://www.hq.nasa.gov/alsj/frame.html NASA: Apollo Lunar Surface Journal] (på engelsk)
- [http://www.astronautix.com/flights/apollo11.htm Apollo 11 entry in Encyclopedia Astronautica] (på engelsk)
- [http://astrogeology.usgs.gov/Projects/LunarAtlas/maps/images/AP11tv.jpg Map of activities on Lunar surface for Apollo 11] (på engelsk)
- [http://www.abc.net.au/science/moon/computer.htm Description of The Lunar Module Computer] (på engelsk)

Fulgte efter :
Apollo 10

Apollo-programmet

Fulgt af :
Apollo 12

Kategori:Apollo-programmet ja:アポロ11号 ko:아폴로 11호

19. november

19. november er dag 323 i året i den gregorianske kalender (dag 324 i skudår). Der er 42 dage tilbage af året. Kategori:Dage i november ja:11月19日 ko:11월 19일 simple:November 19

20. november

20. november er dag 324 i året i den gregorianske kalender (dag 325 i skudår). Der er 41 dage tilbage af året. Volkamarus dag. Dagen har fået navn efter en - i dag - ukendt helgen. Kategori:Dage i november ja:11月20日 ko:11월 20일 simple:November 20 th:20 พฤศจิกายน

1969

Begivenheder

- 1. januar - Et regulativ ved forsvaret bestemmer, at alle værnepligtige fremover skal tiltales med navn i stedet for nummer.
- 3. februar - Yassir Arafat bliver af Den palæstinensiske nationalkongres, udnævnt til leder af PLO.
- 20. juli - lander Apollo 11 på Månen.
- 21. juli - Neil Armstrong betræder som det første menneske Månens overflade. Se: Månelanding.
- 22. oktober - Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) aflytningscentral under Københavns Universitet i Kejsergade afsløres.
- 16. december - Dødsstraffen bliver afskaffet i Storbritannien.

Fødsler

- 7. juni - Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark.

Dødsfald

- 2. januar - Julius Bomholt, forhenværende kulturminister. 72 år.
- 19. maj - Coleman Hawkins, amerikansk jazzmusiker (tenorsaxofon). 64 år.

Nobelprisen

- Fysik - Murray Gell-Mann
- Kemi - Derek H. R. Barton, Odd Hassel
- Medicin - Max Delbrück, Alfred D. Hershey, Salvador E. Luria
- Litteratur - Samuel Beckett
- Fred - International Labour Organization (I.L.O.), Geneve.
- Økonomi - Ragnar Anton Kittil Frisch, Jan Tinbergen

Sport

- Ryder Cup, golf - USA 16-Storbritannien 16. USA beholder trofæet.

Musik

Film

Bøger

- 69 ja:1969年 ko:1969년 ms:1969 simple:1969 th:พ.ศ. 2512

Apollo 11

Apollo 11
Emblem
250px
Statistik
Navn:	Apollo 11
Kaldenavn:	Kommandomodul: Columbia Månelandingsfartøj: Eagle (Ørnen)
Besætning:	3
Affyring:	16. juli, 1969 13:32 UTC Kennedy Space Center LC 39A
Månelandning:	20. juli, 1969 20:17:40 UTC 1,1 N, 23,8 Ø Mare Tranquillitatis (Stilhedens hav)
Månevandring:	2,5 timer
Tid på Månens overflade:	21,6 timer
Landing:	24. juli, 1969 16:50:35 UTC 13° 19 min N, 169° 9 min V
Varighed:	8 dage, 3 timer 16,58 minuter

Højdepunkter

Missionen i tal

Besætning

- Neil Armstrong, kommandopilot
- Michael Collins, kommandomodulpilot
- Buzz Aldrin, pilot på månelandingsfartøj

Efterskrift

Buzz Aldrin Kommandomodulet er udstillet på National Air and Space Museum, Washington DC Månelandingsmodulet blev afkastet den 21. juli, 1969. Nedstyrtningsstedet på Månen er ukendt.

Eksterne henvisninger

Fulgte efter :
Apollo 10

Apollo-programmet

Fulgt af :
Apollo 12

Kategori:Apollo-programmet ja:アポロ11号 ko:아폴로 11호

Apollo 13

Apollo 13 var den syvende bemandede mission i Apollo-programmet. Det skulle have været den tredje månelanding, der skulle have fundet sted i Fra Mauro højlandet. Men i stedet blev missionen berømt for den eksplosion, der skete i servicemodulet og den efterfølgende vanskelige, men succesfulde redningsmission tilbage til Jorden.

Missionen i tal

- Affyring: 11. april 1970 kl.19:13:00 UTC
Kennedy Space Center, LC 39A
- Månepassage: (Pericynthion) 15. april 1970 kl. 00:21:00 UTC
254,3 km fra Månen, 400.171 km fra Jorden
- Landing: 18. april 1970 kl.18:07:41 UTC 21 deg 38 min S, 165 deg 22 min V, SØ for Samoa og 6,5 km fra redningsskibet USS Iwo Jima.
- Varighed: 142 timer 54 minuter 41 sekunder
- Masse: Kommandomodul 28.945 kg; Månelandingsfartøj 15.235 kg

Besætning

USS Iwo Jima
- James Lovell, chefpilot
- John Swigert, kommandomodulpilot
- Fred Haise, pilot på månelandingsfartøj

Kaldenavne

Kommandomodul: Odyssey
Månelandingsfartøj: Aquarius

Eksplosionen

Mens rumskibet var på vej mod Månen, eksploderede ilttank nummer 2 i servicemodulet, da besætningen tændte for et 'piskeris', der skulle røre rundt i den flydende ilt. Eksplosionen beskadigede andre dele i servicemodulet, herunder ilttank nummer 1. Eksplosionen skyldtes at 'piskeriset' var blevet konstrueret tidligt i designfasen. Efterfølgende var den elektriske spænding i servicemodulet blevet forøget, men det var der ikke blevet taget højde for i piskeriset, og derfor smeltede det. Ilden fik trykket i tanken til at stige til mere end 7MPa og tanken eksploderede. Fred Haise Tabet af begge ilttanke betød at der ikke længere kunne produceres strøm og den planlagte månelanding måtte aflyses. I stedet skulle rumskibet blot passere rundt om Månen og vende tilbage til Jorden. Hele verden fulgte med spændingen redningsmissionen på fjernsynet, mens besætningen med assistance fra jordkontrollen kæmpede med at få lirket rumskibet tilbage til Jorden. Månelandingsfartøjet spillede en central rolle som redningsbåd. Efter eksplosionen var der kun strøm til 10 timer i kommandomodulets nødbatterier, og den skulle bruges til landningen. Et af de største problemer var at det var bygget til at to mand kunne opholde sig i det i to dage - nu skulle tre mand opholde sig i det i fire dage. Filtrene til kultveilte kunne ikke klare den ekstra belastning og reservefiltrene i kommandomodulet havde en anden form, og kunne ikke umiddelbart anvendes. Men det lykkedes at bygge en tilkobling af forskellige stumper ombord. For at kunne vende tilbage til Jorden, var en kursændring nødvendig. Normalt ville det nemt kunne klares med servicemodulets raketmotor, men man ville ikke risikere at bruge den, da man ikke vidste om den havde taget skade. I stedet for brugte man månelandingsfartøjets landingsmotor. Den blev ovenikøbet tændt endnu en gang for at foretage en mindre kurskorrektion, selvom den kun var bygget til at kunne tændes en gang. Før landingen måtte besætningen afkaste såvel månelandingsfartøj som servicemodul. Først da fik de mulighed for at se den omfattende skade, som var forårsaget af eksplosionen. Ifølge legenden skete ulykken med ilttanken d. 13. april, kl. 13:13 (Houstontid): På den efterfølgende pressekonference, begyndte Jim Lovell sin redegørelse med ordene "I am not a superstitious person...".

Noter

Swigert erstattede i sidste øjeblik Ken Mattingly, der senere fløj til Månen ombord på Apollo 16. Mattingly havde været udsat for mæslinger inden missionen, og NASA insisterede på at han derfor ikke kunne få lov til at flyve i rummet. Han blev aldrig syg og udfyldte en kritisk rolle i simulatorerne under afklaringen hvorledes man kunne redde besætningen sikkert tilbage til Jorden. Kommandomodulet er udstillet i Kansas Cosmosphere and Space Center, Hutchinson, Kansas. Det var tidligere i Musée de l'Air, Paris. Månelandingsfartøjet brændte op i Jordens atmosfære den 17. april 1970. Begivenhederne omkring Apollo 13 er portrætteret i Ron Howards spillefilm af samme navn fra 1995.

Fulgte efter:
Apollo 12

Apollo-programmet

Fulgt af:
Apollo 14

Eksterne henvisninger

- [http://www.astronautix.com/flights/apollo13.htm Encyclopedia Astronautica] (på engelsk)
- [http://www.imdb.com/title/tt0112384/ Om filmen Apollo 13, fra IMDB] (på engelsk) Kategori:Apollo-programmet ja:アポロ13号

List of asteroids (89001-90000)

Architekci wn�trz accommodation in valencia Hotel in Sofia Sponsored Site Tanie pod�ogi

:: RELATED NEWS ::

David S. King
David Sjodahl King (Born June 20, 1917) was a representative from Utah. He was a Democrat. King was born in Salt Lake City in 1917. He graduated from the University of Utah at Salt Lake City in 1937, and Georgetown University Law School. He was

Dende
Dende is a character from the manga Dragon Ball Z. He was first introduced on Planet Namek when Zarbon and Dodoria (Freeza's henchmen) attacked his village, being the Namekian child that Son Gohan and

Tax bracket
Tax brackets are the divisions at which tax rates change in a progressive tax system (or an explicitly regressive tax system, although this is much rarer). Essentially, they are the cutoff values for taxable income — income past a certain point will be taxed at a higher rate. In a flat tax system, everyone is in the same tax bracket, and all of their income is taxed at the same rate, no matter how

Ts'ao K'un
Ts'ao K'un (曹錕 Pinyin: Cáo Kūn) (December 12, 1862-May 17, 1938) was a commander in the Beiyang Army and through bribery became president of the Republic of China (on Beijing) from Marshfield is a town located in Washington County, Vermont. As of the 2000 census, the town had a total population of 1,496.

Geography

According to the United States Census Bureau, the town has a total area of 112.4 km² (43.4 mi²

Hansi Kürsch
Hansi Kürsch (born August 10, 1966) in Lank-Latum, Germany, is a heavy metal artist best known for his work as lead vocalist of the bands Blind Guardian and Demons and Wizards. He was also the bassist in Blind Guardian until the 1997 album "The Forg

Demyelinating disease
A demyelinating disease is any disease of the nervous system in which the myelin sheath of neurons is damaged. This impairs the conduction of signals in the affected nerves, causing impairment in sensation, movement, cognition, or other functions depending on which nerves are involved. The term describes the effect of the disease, rather than its cause; some demyelinating diseases are caused by The Ashcan School was a realist artistic movement at the beginning of the 20th century, known for painting scenes of daily life in poor urban neighborhoods. It is often confused with a group known as "The Eight", whose members were:
- Robert Henri
- Arthur B. Davies