:: wikimiki.org ::

Christian Albrecht Bluhme

Christian Albrecht Bluhme

Christian Albrecht Bluhme (27. december 1794 - 16. december 1866), dansk politiker, jurist og minister. Han blev født i København 1794 som søn af kommandør i søetaten Hans Emilius Bluhme og hustru født Topp fra Helsingør. C.A. Bluhme havde som udenrigsminister ansvaret for de aftaler, der i 1851 blev indgået om Slesvig og Holsten, og som viste sig at være så vanskelige at gennemføre, at de førte til krigen i 1864. Han ledede desuden regeringen i to korte perioder.
- Ministeriet Bluhme I
- Ministeriet Bluhme II Den sidste efter nederlaget i 1864, hvor han forgæves søgte at få en tålelig fred for Danmark. Hans navn er også knyttet til endnu en sag af stor betydning for landet - afløsningen af Øresundstolden. Han var leder af forhandlingerne ved konferencen i København (1856-1857), hvor de fleste nordeuropæiske lande var repræsenteret. Det endte med et meget tilfredsstillende resultat for Danmark. Bluhme blev rost af den franske minister Dotézac og modtog Elefantordenen som anerkendelse for denne opgave. Han gik på Herlufsholm Skole, hvorfra han i 1811 dimitteredes af den dygtige rektor Brorson med udmærkelse i alle fag. Efter anden eksamen tog han fat på det juridiske studium og blev 1816 juridisk kandidat. I 1820 blev han auditør ved 2. jyske regiment og 2 år efter tillige assessor i landsoverretten, men denne post sagde han pludselig op i 1824 for at drage til guvernementsrådet i Trankebar. Efter nogle års ophold i Indien vendte han tilbage til Danmark og udnævntes i 1831 med titel af etatsråd til by- og herredsfoged i Store Heddinge. 8. maj 1832 ægtede han Rasmine Wandel, datter af regimentskirurg i København C.F. Wandel og Ellen f. Kirketerp. 1838 blev han udnævnt til stiftamtmand i Ålborg. Hans sidste år var sørgelige. En søn var faldet ved Mysunde i februar 1864, og dette tab gjorde det dybeste indtryk på ham og hustruen, som døde af sorg i januar 1865. Han selv døde året efter i 1866.

Kilder/henvisninger:

- [http://runeberg.org/dbl/2/0435.html Om C. A. Bluhme] i Projekt Runeberg Bluhme, Christian Albrecht Bluhme, Christian Albrecht Bluhme, Christian Albrecht

27. december

27. december er dag 361 i året i den gregorianske kalender (dag 362 i skudår). Der er 4 dage tilbage af året. Kategori:Dage i december ja:12月27日 ko:12월 27일 simple:December 27 th:27 ธันวาคม

1794

Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede Årtier: 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne 1780'erne - 1790'erne - 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne År: 1789 1790 1791 1792 1793 - 1794 - 1795 1796 1797 1798 1799 ---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ----

Begivenheder

- 3. januar - Århus Stiftstidende udkommer første gang.
- 4. februar - Frankrig forbyder slaveri på fransk territorium.
- 26. februar - Det første Christiansborg brændte.
- Juli-august - Den store tømrerstrejke i København
- 27. juli - Jakobinerstyret i Frankrig styrtes.

Født

- 21. februar - Antonio Lopez de Santa Anna, mexicansk præsident og general

Dødsfald

- 6. april - Georges Danton, fransk revolutionær (henrettet).
- 27. juni - Wenzel Anton von Kaunitz, tidl. østrigsk udenrigsminister.
- 28. juli - Maximillien Robespierre, fransk revolutionær (henrettet). 94 ko:1794년 ms:1794 simple:1794

16. december

16. december er dag 350 i året i den gregorianske kalender (dag 351 i skudår). Der er 15 dage tilbage af året. Kategori:Dage i december ja:12月16日 ko:12월 16일

København

København er Danmarks hovedstad og med 501.285 indbyggere (2003) landets største by. København er hovedbyen i Storkøbenhavn og udgør Københavns Kommune. København er beliggende på østkysten af Sjælland og en del af Amager med udsigt over Øresund til Malmø, Skåne og Sverige. Siden 2000 har København og Malmø (Skåne, Sverige) været forbundet af Øresundsbroen. København hedder forskellige ting på forskellige sprog. Som eksempler kan nævnes tysk Kopenhagen, engelsk Copenhagen, latin Hafnia, italiensk Copenaghen, svensk Köpenhamn, ungarsk Koppenhága tjekkisk Kodaň og islandsk Kaupmannahöfn. I 1923 blev grundstoffet hafnium opkaldt efter byens latinske navn, Hafnia.

Byens historie

:Uddybende artikel: Københavns historie København blev grundlagt i omkring år 1000 af Svend Tveskæg eller Knud den Store. Oprindelig var København en lille handelsby. I en lang årrække lå København midt i den danske konges rige. Det var dengang Skåne, Halland og Blekinge var en del af kongeriget. Der blev drevet sildehandel og sejlads til Skåne. I 1100-tallet fik "Havn", som byen blev kaldt på dette tidspunkt, stigende betydning. De nyoprettede domkirker i Roskilde og Lund medførte også, at byen opnåede en central placering, da den lå midt imellem disse to knudepunkter for trafik og handel. Byen blev givetvis befæstet af Svend Grate, omkring 1150. Vi skal helt tilbage til Valdemar den Store (1157-1182), da han omkr. 1165 skænkede sin fosterbroder Absalon et ”helt herred” hvori landsbyen Havn lå. Det helt nøjagtige årstal kendes ikke og det gavebrev som Absalon fik med, er forsvundet. På Rigsarkivet ligger dog et dokument udstedt godt 30 år senere, den 21. oktober 1186. Dette dokument er et stadfæstelsesbrev fra den daværende pave, Urban 3., et flot pergament med paveseglet hængende sidst i brevet. Absalon som var biskop over Roskilde, havde overdraget landsbyen Havn og alt jord udenom, til kirken i Roskilde. Eneste betingelse var at Absalon skulle beholde byen og senere borgen, Havn, så længe han levede. Når Absalon døde, skulle selve landsbyen Havn og alle dens andre tilliggende små landsbyer overdrages til Roskilde. De tilliggende byer var rigtig mange, her nævnes nogle af dem: Serridslev, Vigerslev, Valby, Brønshøj, Emdrup, Vanløse og Virum, Bagsværd, Rødovre, Tårnby og Nærum. Byen blev først til "København" i begyndelsen af 1200. Saxo skriver om det i sin krønike og kalder her byen for ”købmændenes havn”. Omkring år 1500 bliver København igen befæstet. Tidligst år 1536 bliver København hovedstad. Særligt betød bygningen af de moderne store krigsskibe, galeoner, at byen fik mange nye arbejdspladser. I perioden 1658-1659 modstod byen en belejring af svenskerne under Karl 10. Gustav. Ved Københavns brand 1728 gik en stor del af den middelalderlige del af byen tabt. I 1801 kæmpede den danske flåde mod Lord Nelson i Slaget på Reden. Den britiske flåde vendte tilbage i 1807 hvor de bombarderede København fra 16. august til 5. september, for at forhindre at den danske flåde blev overgivet til Napoleon. Den 6. september kapitulerede Danmark, og flåden blev overdraget til englænderne. Under 2. verdenskrig blev København ligesom resten af Danmark besat af de tyske tropper indtil krigen endte 5. maj 1945. Flere bygninger blev under besættelsen ødelagt, enten ved sabotage eller ved angreb fra de allierede styrker. Heriblandt kan nævnes at Shellhuset, der var hovedkvarter for Gestapo, d. 21. marts 1945 blev bombet af britiske fly. Under dette angreb blev Den Franske skole på Frederiksberg uheldigvis også ramt, hvorved mange børn blev dræbt. Mange industribygninger i København blev også sprængt i luften af den danske modstandsbevægelse. Under unionen mellem Danmark og Norge var København også Norges hovedstad.

Byens bydele

København er geografisk opdelt i 15 bydele, der igen er opdelt i roder (skatte- og statistik-distrikter).
- Indre By
- Christianshavn
- Indre Østerbro
- Ydre Østerbro
- Indre Nørrebro
- Ydre Nørrebro
- Vesterbro
- Kongens Enghave
- Valby
- Vanløse
- Brønshøj-Husum
- Bispebjerg
- Sundbyøster
- Sundbyvester
- Vestamager

Turisme

Vestamager Vestamager Vestamager Vestamager

Institutioner i København

- Københavns Universitet
- Copenhagen Business School

Befolkningstal

- 1901: 400.575
- 1910: 453.576
- 1920: 556.944
- 1930: 608.649
- 1940: 700.465
- 1950: 768.105
- 1960: 721.381
- 1970: 622.773
- 1980: 498.850
- 1990: 466.723
- 2000: 495.699
- 2004: 501.664

Se også

- Københavns Havn

Ekstern henvisning

- [http://www.netkontor.dk/cph/ Dagligt billede fra København]
- [http://www.eremit.dk/ Omfattende samling af litteratur om København trykt før 1920]
- [http://www.sk.kk.dk/tal_fakta/befolkning1a.html Københavns befolkningstal]
- [http://maps.google.com/maps?ll=55.682917,12.591019&spn=0.060339,0.085316&t=k&hl=en Satellitfoto fra Google Maps]
- [http://www.kobenhavnshistorie.dk/ Selskabet for Københavns Historie] Kategori:Sjællandske byer Kategori:Hovedstæder Kategori:København ja:コペンハーゲン ko:코펜하겐

Helsingør

Helsingør ligger på Sjælland ved den smalleste del af Øresund. Havnen har bilfærge til Helsingborg i Skåne. Helsingør udgør sammen med København den danske del af Ørestadsregionen.

Historie

Helsingør er oprindeligt placeret på den yderste spids af Nordsjælland på den lille stribe hævet landjord fra sidste istid. Byen nævnes første gang i 1231 som en lille købstad ved Flynderborg. I 1426 får byen udvidede købstadsrettigheder af Erik af Pommern, som samtidig flyttede bebyggelsen til området omkring Sankt Olai Kirke. Omkring samme tid indførtes Øresundstolden hvilket betød en kraftig stigning i handelen i Helsingør. Tolden gik direkte til kongen, men når skibe alligevel skulle lægge til for at betale told, kunne de ligesågodt proviantere. Øresundstolden har haft en afgørende indflydelse på Helsingørs historie. Slottet Krogen blev anlagt som en direkte følge heraf. I 1500-tallet blev dette kraftigt ombygget og omdøbt til Kronborg. Helsingør blev på den måde afhængig af skibsfarten på godt og ondt. I krigs- og ulykkestid kunne det umiddelbart mærkes i Helsingør, som for eksempel ved pesten i 1710-1711 som dræbte 1/3 af byen indbyggere. Til gengæld kom de udenlandske ideer hurtigt til Helsingør i kraft af den store kontakt med udenlandske handels- og søfolk som Øresundstolden gav. Dette kan blandt andet i dag ses på mange bygninger omkring i Helsingør. Øresundstoldens ophævelse i 1857 satte byen i dyb økonomisk krise, da skibene ikke længere behøvede at ankre op for at betale told. Men allerede i 1882 begyndte et nyt kapitel i Helsingørs historie, da Helsingør skibsværft og maskinbyggeri A/S åbnede. Dette blev startskuddet til industrialiseringen i Helsingør. I 1892 åbnedes færgeforbindelsen til Helsingborg og da Kystbanen åbnede i 1897 blev Helsingør til et trafikknudepunkt til resten af Skandinavien. I 1930'erne voksede Helsingørs befolkning betragteligt, og byens areal tredobledes indtil 1970'erne.

Arkitektur

Helsingør har været forskånet for store brande hvorfor en stor del af bymidten i dag består af huse fra 1500-1800 tallet. Det er dog især de to store kirkebebyggelser der dominerer Helsingør. Byens domkirke, Sankt Olai Kirken er byens ældste bygning, de ældste dele af kirken stammer fra 1200-tallet, hvor den var på størrelse med en lille romansk landsbykirke. Kirken som den står i dag er dog fra 1559. Kirken er bemærkelsesværdig på grund af de mange indvendige udsmykninger, hvoriblandt kalkmalerierne og prædikestolen bør fremhæves. Ved siden af domkirken findes Karmeliterklosteret, som i dag står som det mest velbevarede klosteranlæg i hele Norden. Især imponerende er de nyrestaurerede kalkmalerier og orglet, der stort set ser ud som det gjorde i 1660'erne, da den berømte organist Diderich Buxtehude spillede på det. Helsingør er blandt andet hjemsted for LO-skolen og Den Internationale Højskole. Helsingør Theater. Det gamle teater er nedrevet. Det er blevet genopbygget 1961 i Den Gamle By i Århus, hvor det i dag bruges til kulturelle begivenheder.

Seværdigheder

- Kronborg
- Danmarks Tekniske Museum
- Helsingør Bymuseum
- Marienlyst Slot
- Vor Frue Kloster (inklusiv Sankt Mariæ Kirke)

Se også

- Helsingør Kommune Kategori:Sjællandske byer

Slesvig

Slesvig er et administrativt centrum i Slesvig-Holsten og er bispesæde. Slesvig har ca. 26.000 indbyggere. Byen er opstået på nordsiden af fjorden Slien, efter at vikingehandelspladsen Hedeby opløstes, og fjordens navn indgår da også i navnet. Byen mistede allerede i den tidlige middelalder status til Lübeck som handelsby, men bevarede sin politiske og religiøse status. Slesvig blev flere gange befæstet med både borg og bymur, senest med Gottorp Slot, hvorfra hertugdømmet Slesvig blev styret. Byens domkirke Sankt Petri, som er opført i perioden fra 1100-tallet til 1400-tallet, er siden 1894 forsynet med Nordtysklands højeste kirketårn og rummer både en række hertugelige gravmonumenter og adskillige mindelser om de dansk-tyske forbindelser. Pragtfulde er især Hans Brüggemanns altertavle, som oprindeligt hørte hjemme i klostret i Bordesholm og kong Frederik 1.`s gravmæle. Kong Niels skal være gravsat her, men graven kendes ikke. Der findes et dansk mindretal i Slesvig, og byen er sæde for en række danske foreninger og institutioner.

Eksterne henvisninger

- [http://www.schleswig.de/ Byens hjemmeside]
- [http://members.aol.com/swisnewski/index.html Hiort Lorenzen Skolen] Kategori:Tyske byer Kategori:Slesvig-Holsten

1864

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne - 1860'erne - 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne Årstal: 1859 1860 1861 1862 1863 - 1864 - 1865 1866 1867 1868 1869 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ----

Begivenheder

- 16. januar - 1864-krigen mellem Preussen-Østrig og Danmark bryder ud
- 1. februar Krigen i 1864, eller 2. Slesvigske Krig starter. Østrigske og preussiske tropper går med 57.000 mand over Ejderen - og dermed er krigen mod Danmark startet.
- 3. februar - Fra vinduerne på Gottorp slot overværede Kong Christian 9. hvordan østrigske tropper uden vanskeligheder erobrede hele forterrænet syd for Dannevirke.
- 5. februar - Tilbagetrækningen fra Dannevirke
- 18. april - Stormen på Dybbøl
- 5. maj-7. maj - Slaget i Vildmarken ("Battle of The Wilderness") i den Amerikanske Borgerkrig, ender med nordstaternes sejr.
- 9. maj - Søtræfningen ved Helgoland.
- 8. juli - Danmark: Regeringen Monrad afløses af regeringen Bluhme.
- 15. juli - Arlington Kirkegården i Washington D.C. tages i brug som militær kirkegård.
- 22. august - International Røde Kors bliver grundlagt Geneve, Schweiz.
- 28. september - Franske og engelske arbejdere stifter den Internationale Arbejdersammenslutning, senere kaldt 1. Internationale.
- 30. oktober - Fredsaftale indgået i Wien mellem Danmark, Preussen og Østrig hvor Danmark afstod Sønderjylland, Holstein og Lauenburg.
- 31. oktober - Nevada bliver optaget som USA's 36. stat.
- 8. november - Abraham Lincoln genvælges som USA's præsident
- 29. november - Sand Creek-massakren på cheyenne- og apacheindianere gennemføres af amerikanske soldater.

Født

- 27. august - Súsanna Helena Patursson, færøsk forfatter og landets første feminist.
- 3. december - Ludvig Holstein, dansk digter.
- 31. december - Robert Grant Aitken, amerikansk astronom, som specialiserer sig i dobbeltstjerner, hvoraf han opdager mere end 3.000; Aitken dør i 1951.

Dødsfald

- 15. februar - Adam Wilhelm Moltke, tidl. dansk regeringschef.
- 19. maj - Nathaniel Hawthorne, amerikansk forfatter.

Sport

Musik

Bøger

- Kogebog for Soldaten i Felten - Anne Marie Mangor (Madam Mangor)

Opfindelser

Anne Marie Mangor 64 ko:1864년 ms:1864 simple:1864 th:พ.ศ. 2407

Ministeriet Bluhme II

Ministeriet Bluhme II var Danmarks regering 11. juli 1864 - 6. november 1865. Ændringer: 16. november 1864, 18. november 1864, 30. marts 1865 , 13. maj 1865, 5. juli 1865 Den bestod af følgende ministre:
- Konseilspræsident og Udenrigsminister: C.A. Bluhme
- Finansminister: C.G.N. David
- Indenrigsminister: F.F. Tillisch
- Justitsminister: ::E.S.E. Heltzen til 30. marts 1865 (G.J. Quaade vikarierede fra 30. marts til 7. april 1865), derefter ::C.J.C Bræstrup
- Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet: ::E.S.E. Heltzen til 30. marts 1865 (G.J. Quaade vikarierede fra 30. marts til 7. april 1865), derefter ::C.J.C Bræstrup
- Krigsminister: C.F. Hansen
- Marineminister: O.H. Lütken
- Minister uden portefølje: ::G.J. Quaade til 13. maj 1865, derefter ::C. Moltke til 5. juli 1865
- Minister for Slesvig: C.G.V. Johannsen til 18. november 1864
- Minister for Holsten og Lauenborg: C.A. Bluhme til 16. november 1864

Se også

- Danmarks regeringer
- Ministerium
- Minister Bluhme 2, Ministeriet

Øresundstold

Øresundstolden indføres i 1427 eller 1429 (oplysningerne varierer) af kong Erik 7. af Pommern. Ethvert udenlandsk skib der passerede en linje mellem Helsingør og Helsingborg skulle betale en afgift. I senere tid nærmere bestemt mellem Kronborgs flagbatteri og Helsingborgs nordligste del. For at styrke sin magt over Øresund lod han bygge Malmøhus fæstning, grundlægge købstaden Landscrone (Landskrona) og gøre København til hovedstad. Ved Helsingør lod han opføre borgen Ørekrog eller Krogen, forgængeren til Kronborg, som sammen med slottet i Helsingborg, Kernen (Kärnan), overvågede tolden. Det var ved Helsingør de fremmede skibe måtte ligge og vente på at betale Øresundstold. Det fik en enorm økonomisk betydning for byen og gjorde den kendt i hele Europa. Måske er det anledningen til at William Shakespeare lod sit berømteste drama, Hamlet, foregå i Helsingør (Elsinore). I 1567, mens Peder Oxe var rigshofmester blev det ændret til en afgift af lasten, hvilket tredoblede indtægterne.
For at undgå at skibene bare sejlede udenom, blev der også opkrævet told ved Storebælt og Lillebælt. Afgiften var i hele sin tid en væsentlig del af kronens indtægt, men var ilde set i de øvrige nationer. For de store søfarende nationer gav tolden påskud til stadig indblandning i den nordiske magtpolitik. Den kontroversielle sundtold var altid med som en faktor i krigenes årsager og forløb, og de standpunkter som stormagterne gjorde. Sverige var fri for Øresundstold i perioden 1658-1720. I 1857 blev Øresundstolden ophævet efter internationalt pres på en handelskonference og et tilbud om erstatning på 67 mill. kr fra bl.a. USA. Af de nationer, der forpligtede sig til at betale erstatning, har Brasilien endnu ikke betalt (kilde: Kustode på Kronborg). Palle Lauring skriver i bogen "Danmark i Skåne" om Øresundstolden: "Øresund, dejelige Øresund, strømmen fuld af sild, skibe, penge og blod. I fem hundrede år persede vi penge ud af alverdens skippere her. I bytte gav vi Skåne, Halland, Bleking, Gotland og Øsel. Plus hvad vi gavmildt udleverede af norsk land. Hvor meget man så vil beregne de fem hundrede års toldindtægter til, var det en dårlig handel."

Kilder/Henvisninger

- Lexopen
- Danmarkshistoriens hvornår skete det
- Håndbog for danske Lokalhistorikere Kategori:Danmarks historie Kategori:Middelalder Kategori:Skånelandene

1856

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne - 1850'erne - 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne År: 1851 1852 1853 1854 1855 - 1856 - 1857 1858 1859 1860 1861 ---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Begivenheder
- Skeletresterne af et neandertal-menneske findes i Feldhofer Grotte, Neandertal.
- 16. april - Parisdeklarationen om søkrigsret bliver undertegnet. Født
- 26. juli - Den irske skuespilforfatter og Nobelpristager George Bernard Shaw
- 21. november -Den senere konseilspræsident og venstrefører J. C. Christensen
- 18. december - Sir Joseph John Thomson, engelsk fysiker. Modtog nobelprisen i fysik i 1906. Dødsfald
- 21. juli - Emil Aarestrup, dansk forfatter 56 ko:1856년 ms:1856 simple:1856 th:พ.ศ. 2399

1857

Begivenheder

- Lov om kvinders ligeberettigelse med mænd, med hensyn til myndighed og arveret
- Øresundstolden ophæves.
- Efter at have nedkæmpet et oprør i Indien, gør England landet til en kronkoloni.
- De gamle monopoler på handel og håndværk ophæves med næringsloven.
- 27. august - Den første elektriske belysning tændes i København, ved Christiansborgs ridebane.

Født

- 22. februar - Lord Robert Baden-Powell, spejderbevægelsens stifter.
- 2. juni - Edward Elgar, engelsk komponist.
- 24. juli - Henrik Pontoppidan, dansk forfatter.
- 5. september - Konstantin Tsiolkovsky, rumfartens fader.
- 3. december - Joseph Conrad, engelsk forfatter.

Dødsfald

- Heinrich Hertz, tysk fysiker, den første, der arbejdede med radiobølger og den fotoelektriske effekt. Enheden for måling af frekvens er opkaldt efter ham; Hertz døde af blodforgiftning kun 37 år gammel.
- 4. januar - Georg Carstensen - kaptajn og grundlægger af Tivoli i København. 44 år.

Bøger

- Madame Bovary - Gustave Flaubert
- Phantasterne - Hans Egede Schack. 57 ko:1857년 ms:1857 simple:1857 th:พ.ศ. 2400

Elefantorden

Elefantordenen er den fornemste danske orden. Det er også den ældste orden og stammer fra 15. århundrede. Christian 5. udfærdigede den 1. december 1693 statutter for ordenen, som indtil 1958 kun tildeltes mænd. Elefanten som symbol menes at symbolisere krigselefanten, der blev kristendommens forkæmper. Ordnen har én klasse, Ridder af Elefantordenen og tildeles normalt kun kongelige højheder og statsoverhoveder. Undtagelserne er dog H.N. Andersen, Niels Bohr og Mærsk Mc-Kinney Møller. Indehaveren får retten til at anføre forkortelsen R.af E. som dekorationsforkortelse til brug i breve og på kuverter. Elefantordenen består af en guldelefant med et kors og regentens monogram. Den bæres enten af en kæde af guldelefanter og tårne eller et blåt skærf over venstre skulder med tilhørende ordensstjerne.

Eksterne henvisninger/kilder

- [http://kongehuset.dk/artikel.php?dogtag=k_dk_monarkiet_ridder De kongelige ridderordener] Kategori:Ordener og dekorationer Kategori:Danske hædersbevisninger
-

1811

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1760'erne 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne - 1810'erne - 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne År: 1806 1807 1808 1809 1810 - 1811 - 1812 1813 1814 1815 1816 ---- Begivenheder
- 5. februar - George 3. af Det Forenede Kongerige overlader pga tiltagende sindssygdom landets styre til prinsen af Wales. Født
- 22. oktober - Franz Liszt, ungarsk komponist og pianist. Dødsfald
- 11 ko:1811년 ms:1811

Jurist

En jurist er en person, som har bestået juridisk embedseksamen og dermed er indehaver af en kandidatgrad i jura (cand.jur. (candidata/candidatus juris)). I Danmark varer uddannelsen fem år og kan tages på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet samt på de juridiske institutter på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Samtlige fag er obligatoriske de første 3 år, hvorefter studenten opnår bachelorgraden (BA) i jura. Herefter følger to år, hvor studenten stort set frit kan vælge fag og således specialisere sig inden for et givent retsområde. En række offentlige embeder kan kun besættes af jurister, heriblandt stilling som dommer, anklager, advokat, politimester samt stillingen som Folketingets Ombudsmand. Kategori:Retsvæsen

Eksterne henvisninger

- [http://www.jur.ku.dk/ Det Jurdiske Fakultet ved Københavns Universitet]
- [http://www.jura.au.dk/ Juridisk Institut ved Aarhus Universitet]
- [http://www.sam.sdu.dk/law/ Juridisk Institut ved Syddansk Universitet] ja:法学者

1820

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne 1810'erne - 1820'erne - 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne År: 1815 1816 1817 1818 1819 - 1820 - 1821 1822 1823 1824 1825 ---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ----

Begivenheder

- H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen.
- Januar - Antarktis opdages i slutningen af måneden; Der er diskussion om hvem der var først: Englænderen Edward Bransfield, russeren Fabian von Bellingshausen eller amerikaneren Nathaniel Palmer.
- 15. marts - Maine bliver optaget som USA's 23. stat.

Født

- 5. januar - Stefan Ankjær, dansk militær topograf, fødes i Horsens
- 6. oktober - Jenny Lind, operasanger, kendt som "den svenske nattergal".
- 28. november - Friedrich Engels (skrev sammen med Karl Marx det Kommunistiske Manifest). Han dør i 1895

Dødsfald

- 20 ko:1820년 ms:1820 simple:1820

Trankebar

Trankebar (også kendt som Dansk Ostindien og hedder i dag Tarangambadi) var en dansk koloni på Indiens sydøstkyst 1620-1845. Det var den skånske adelsmand Ove Gjedde til Tommerup på Østerlen, der som Christian 4.s udsending grundlagde Trankebar. I 1845 blev Trankebar solgt til England. I Trankebar er også slottet Dansborg, som i dag tjener som museum.

Se også

- Danmarks historie

Eksterne henvisninger

- [http://www.trankebar.net/ Trankebar.net]
- [http://home3.inet.tele.dk/ujensen/indeks.html Uno Barner Jensen: Dansk Indien, Dansk Ostindien]
- [http://www.scholiast.org/history/tra-narr.html Peter Ravn Rasmussen: Tranquebar. The Danish East India Company 1616 - 1669] Kategori:Danmarks historie Kategori:Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande

Indien

Republikken Indien er beliggende i den sydlige del af Asien og udgør hovedparten af det indiske underkontinent. Landet har det næsthøjeste antal indbyggere i verden og er det største demokrati med mere end 1 milliard mennesker og flere end 100 forskellige sprog. Den indiske økonomi er den fjerdestørste i verden set i forhold til købekraften. Det overvejende hinduistiske Indien blev uafhængig fra Storbritannien i 1947, samtidig med at det muslimske Pakistan blev udskilt fra kronkolonien Indien. Adskillelsen af de to stater gav anledning til at nogen af de mange millioner som boede i en stat som bekendte sig til en anden tro end deres egen vandrede til den anden stat. Dette krævede mange omkomne. Indien og Pakistan har også gentagne gange været i krig over den delte Kashmir provins.

Bharat

150px	Billede:EmblemofIndia-small.png
(Detaljer)	(Fuld størrelse)

Nationalt motto: ukendt

Billede:Indien-Pos.png

Officielt sprog

Hindi +17 andre

Præsident

Premierminister

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 7
3.287.590 km²
9,5%

Befolkning
- Total (År)
- Pr. km²

Størrelse 2
1.049.700.118 (2003)
319,3/km²

Uafhængighed

Rupee (INR)

UTC +5,30

Jana-Gana-Mana

.IN

International tlfkode

Indien har verdens største reserver af jernmalm. Man taler blandt andre punjabi, urdu, hindi, nepali bengali, engelsk, sanskrit, pali, malayalam, gujarati, kannada og tamil. Koen er et helligt dyr i Indien. Indien har den største filmindustri i verden, målt på antal årligt producerede film. Indiens største filmby kaldes Bollywood. Ordet Bollywood er en sammentrækning af ordene Bombay og Hollywood. Et af verdens mest berømte og meget romantiske bygninger Taj Mahal ligger i Indien. For indiske køkkentraditioner, se Indisk madlavning. Indisk madlavning

Stater og territorier

Indien er underopdelt i 28 stater, 6 territorier og hovedstadsterritoriet Delhi. De er anført nedenfor med tal og bogstaver, som referer til kortet til højre. Stater: # Andhra Pradesh # Arunachal Pradesh # Assam # Bihar # Chattisgarh # Goa # Gujarat # Haryana # Himachal Pradesh # Jammu og Kashmir # Jharkhand # Karnataka # Kerala # Madhya Pradesh # Maharashtra # Manipur # Meghalaya # Mizoram # Nagaland # Orissa # Punjab # Rajasthan # Sikkim # Tamil Nadu # Tripura # Uttaranchal # Uttar Pradesh # Vest Bengalen Union-territorier:
- A    Andaman og Nicobar Øer
- B    Chandigarh
- C    Dadra og Nagar Haveli
- D    Daman og Diu
- E    Lakshadweep
- F    Pondicherry Territoriet for hovedstaden:
- G    Delhi

Se også

- Verdens lande, Dum Dum, Jordskælvet i det indiske ocean 2004 Kategori:Indien Kategori:Asiatiske lande als:Indien [[got:

Store Heddinge

Store Heddinge er en dansk by på Sjælland i Danmark. Den er opstået i 1200-tallet, og fik titel af købstad i 1441.

Historiske bygninger

- Tinghuset i Store Heddinge blev bygget omkring 1838 på det da nyanlagte Nytorv som råd- ting- og arresthus ved arkitekten J.H. Koch, der var direktør for Det Kongelige Danske Kunstakademi.
- Sct. Katharina kirken er fra 1200-tallet.
- Det byportlignende vandtårn fra 1911 (opførst af kridtsten fra Stevns Klint samt røde munkesten) Der fandtes i byen en latinskole i 1620 som blev nedlagt i 1739. Kategori:Sjællandske byer

8. maj

8. maj er dag 128 i året i den gregorianske kalender (dag 129 i skudår). Der er 237 dage tilbage af året. 08 ja:5月8日 ko:5월 8일 simple:May 8 th:8 พฤษภาคม

1832

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1780'erne 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne - 1830'erne - 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne Årstal: 1827 1828 1829 1830 1831 - 1832 - 1833 1834 1835 1836 1837 ---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Begivenheder
- Skudsmålsbogen indført ved lov. Den var en mellemting mellem en karakterbog og et pas, uden hvilken et tyende ikke kunne flytte udenfor fødesognet. Født
- 6. januar - Gustave Doré, fransk maler og illustrator.
- 8. december - Bjørnstjerne Bjørnson, norsk forfatter.
- 15. december -Alexandre Gustave Eiffel, fransk ingeniør, som byggede Eiffeltårnet. Han dør i 1923. Dødsfald
- 12. marts - Friedrich Kuhlau, tysk-dansk komponist. 45 år.
- 22. marts - Johann Wolfgang von Goethe, tysk forfatter, naturforsker, filosof og politiker.
- 21. september - Walter Scott, skotsk forfatter
- 14. november - Rasmus Rask, dansk sprogforsker. Sport
- Musik
- Bøger
- Vom Kriege - Carl von Clausewitz 32 ko:1832년 ms:1832 simple:1832

Stiftamtmand

Stiftamtmand. Amtmand, der sammen med biskoppen udgør stiftsøvrigheden for folkekirken i et stift. Stiftamtmanden er den verdslige leder af folkekirken i et stift, men har ikke selvstændige beføjelser efter den kirkelige lovgivning.

Ekstern henvisning

[http://www.km.dk/om_kirkemin/opgaver.htm Kirkeministeriets ressortområde] - oplysninger fra Kirkeministeriet om folkekirkens organisation Kategori:Folkekirken

Ålborg

Aalborg er en by i Jylland, Danmark. Aalborg er Danmarks fjerdestørste by med 163.228 indbyggere (2008). Aalborg blev grundlagt af vikingerne. Byen er kendt for sin cementproduktion - Aalborg Portland - men også for sin snaps, idet De Danske Spritfabrikker blev grundlagt i 1881 af C. F. Tietgen og C. A. Olesen. Sportsligt er byen kendt for AaB, hvis fodboldhold er i Superligaen. Derudover har AaB en håndboldafdeling, en basketafdeling og en ishockeyafdelingen.

Venskabsbyer

- Almere
- Antibes
- Edinburgh
- Fredrikstad
- Fuglefjord
- Galway
- Gdynia
- Haifa,
- Húsavik
- Innsbruck
- Karlskoga
- Lancaster
- Nuuk
- Pushkin
- Racine
- Rapperswil
- Rendsburg
- Riga
- Riihimäki
- Scoresbysund
- Solvang
- Tulcea
- Varna
- Vilnius
- Wismar

Se også

- Aalborg Kommune
- Aalborg Universitet
- Aalborg Lufthavn
- Aalborg kloster

Eksterne links

- [http://aalborg.dk Aalborg Kommunes netportal]
- [http://www.detnyeaalborg.dk/ Det nye Aalborg] - netportal for den nye kommune efter Kommunalreformen (2007) Kategori:Jyske byer Kategori:Aalborg

1865

Begivenheder

- Den amerikanske borgerkrig slutter med Nordstaternes sejr
- USA vedtager et tillæg til forfatningen, som afskaffer slaveriet

Født

- 9. juni - Carl Nielsen, komponist.
- 13. juni - W. B. Yeats, irsk digter.
- 1. oktober - Paul Dukas, fransk komponist (Troldmandens lærling).
- 2. november - Warren G. Harding, USA's 29. Præsident fra 1921. Hans embedsperiode huskes bedst for de mange skandaler og korruption. Han dør af et hjerteanfald den 2. August 1923
- 8. december - Jean Sibelius, finsk nationalkomponist ('Finlandia' og 'Valse Triste'). Han dør i 1957
- 30. december - Rudyard Kipling, forfatter til fx 'Junglebogen', fødes i Bombay. Han dør i 1936

Dødsfald

- 16. maj - Anne Marie Mangor (Madam Mangor) kendt som kogebogsforfatterinde
- 15. april - Abraham Lincoln, USA's 16. præsident, blev myrdet i Ford's Theatre i Washington
- 26. april - John Wilkes Booth, skuespiller, snigmyrdede USA's præsident Abraham Lincoln

Bøger

- Forbrydelse og straf - roman af Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij
- Alice i Eventyrland - Lewis Carroll

Musik

- 17. december - Uropførelse af Franz Schuberts 7. symfoni Den ufuldendte i Wien 37 år efter hans død.

Opfindelser

- Wien 65 ko:1865년 ms:1865 simple:1865 th:พ.ศ. 2408

1866

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne - 1860'erne - 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne Årstal: 1861 1862 1863 1864 1865 - 1866 - 1867 1868 1869 1870 1871 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ----

Begivenheder

- Straffeloven af 1866
- 14. juni - Østrig mobiliserer den tyske forbundshær; den preussisk-østrigske krig begynder.
- 3. juli - Preussen besejrer Østrig i slaget ved Königgräz (Sadowa).
- 28. juli - Den reviderede danske grundlov underskrives (gælder til 1915).
- 23. august - Preussisk-østrigsk fred i Prag, Østrig udtræder af det Tyske Forbund og afstår Holsten til Preussen.

Født

- 1. april - Ferruccio Busoni, italiensk-tysk komponist og pianist.
- 6. maj - Jóannes Patursson, færøsk bonde, politiker og forfatter.
- 6. oktober - Nina Bang, Danmarks første kvindelige minister
- 10. september - Jeppe Aakjær, dansk digter (død 22. april 1930)
- 12. november - Sun Yat-sen, kinesisk statsmand.

Dødsfald

Sport

Musik

Bøger

- Spilleren - en roman om en hasardspiller af Dostojevskij 66 ko:1866년 ms:1866 simple:1866 th:พ.ศ. 2409

Projekt Runeberg

Projekt Runeberg blev grundlagt i december 1992 og er et åbent og idealistiskt initiativ for at skabe og samle frie elektroniske udgaver af klassisk nordisk litteratur og kunst. Projektet har sit navn af det amerikanske Project Gutenberg og af Finlands nationaldigter Johan Ludvig Runeberg. Projektet baserer sig på en begrænsning i ophavsretsloven. 70 år efter udløbet af ophavsretspersonens dødsår udløber ophavsretten, og hvemsomhelst må udgive værket. Oprindelig udgav Projekt Runeberg kun værker via e-text (sådan som Projekt Gutenberg endnu gør) via internet dataprotokollerne Gopher og FTP. Efter få år blev det mest populære dataformat HTML overført via protokollen http. I 1998 produceredes fortrinsvis digitale faksimile-udgaver, hvilket betyder at fotografisk eksakte billeder af hele bogsider publiceredes via web som supplement til den OCR-fortolkede og søgbare tekst. Næste skridt i udviklingen kom i 2003, da den OCR-fortolkede tekst kunne korrekturlæses direkte via webbrowseren i et system, der ikke er helt forskelligt fra wiki. Når en bog er fuldstændig korrekturlæst, publiceres den som en e-tekst. De fleste af værkerne i Projekt Runeberg er svenske, da redaktionen indtil videre kun består af svenskere.

Se også

- Arkiv for Dansk Litteratur (ADL)
- Arkiv for nordisk filologi
- Dansk biografisk leksikon
- Kalliope
- Project Gutenberg, Projekt Rastko
- Salmonsens konversationsleksikon

Eksterne henvisninger

- [http://runeberg.org/ Projekt Runeberg]
- [http://runeberg.org/wiki/ Projekt Runebergs wiki]

Digitale faksimile-udgaver på dansk

- Stefan Ankjær, [http://runeberg.org/ankjaer/ Geografisk-Statistisk Haandbog]
- [http://runeberg.org/anf/ Arkiv for nordisk filologi]
- Georg Brandes, [http://runeberg.org/gblevned/ Levned]
- Carl Frederik Bricka, [http://runeberg.org/dbl/ Dansk biografisk Lexikon]
- P. Hansen, [http://runeberg.org/ildalihi/ Illustreret dansk Litteraturhistorie]
- A.D. Jørgensen, [http://runeberg.org/adjorgen/ Historiske Afhandlinger], 1898
- [http://runeberg.org/tiphyche/ Tidsskrift for Physik og Chemi]
- Troels Frederik Troels-Lund, [http://runeberg.org/dagligt/ Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede]
- Gustav Wied, [http://runeberg.org/wiedgust/ Mindeudgave]
- Fr. Winkel-Horn, [http://runeberg.org/dalihist/ Den danske Literaturs Historie]
- Vilhelm Østergaard, [http://runeberg.org/dandig19/ Danske Digtere i det 19de Aarhundrede], 1907 Kategori:Biblioteker

Kategori:Danske politikere

Kategori:Politikere Politikere Kategori:Dansk politik nb:Kategori:Danske politikere

Code génétique

Le code génétique désigne le système de correspondance mis en jeu lors de la transformation de l'information génétique des gènes en protéines, au cours du processus de traduction. Les ribosomes traduisent ainsi, en suivant ce code, l'enchaînement des bases nucléotidiques de l'ADN en une séquence d'acides aminés. La séquence des bases de l'ADN est fréquemment comparée, par analogie, à la séquence des lettres d'un texte. La séquence prise en elle-même n'a aucun sens, si le lecteur n'en connaît pas le code, c’est-à-dire le langage utilisé. Les mots du langage génétique, appelés codons, ont tous la même longueur. Ce sont des triplets de nucléotides A, C, T (ou U) ou G. Il existe 4³=64 combinaisons possibles de ces quatre lettres en triplets. Trois codons, parmi ces 64 codes possibles, signifient la fin de la traduction (codon stop). Aux 61 autres codons ne correspondent que 20 acides aminés. Le code génétique est donc dit dégénéré ou redondant car en moyenne, un acide aminé est codé par trois codons (on appelle ces codons « codons synonymes »). Ainsi, en moyenne une mutation génétique sur trois affectant une séquence d'ADN codante n'entraîne aucune modification de la protéine traduite. Remarque : si un nucléotide avait codé pour un acide aminé, 20-4¹=16 acides aminés n'auraient pas été codés. Si deux nucléotides avaient codé pour un acide aminé, le même problème aurait eu lieu pou 20-4²=4 acides aminés. Avec un système de codons de 3 nucléotides, il y a au contraire trop de combinaisons. Pour produire une protéine, l'ADN est traduit en ARN-messager (ARN_m). Celui-ci est interprété par les ribosomes qui assemblent les acides aminés présents sur des ARN-transfert (ARN_t). L'ARN_t contient un « anti-codon », complémentaire d'un codon, et porte l'acide aminé correspondant au codon. Il y a donc 61 ARN_t portant les acides aminés et 3 signifiant la fin du codage. Pendant la traduction, le ribosome lit l'ARN_m codon par codon, met en relation un codon de l'ARN_m avec l'anti-codon d'un ARN_t et ajoute l'acide aminé porté par celui-ci à la protéine en cours de synthèse. Le code génétique a 3 caractéristiques essentielles:
- il est dégénéré car à un acide aminé peut correspondre plusieurs codons ;
- il est univoque car à un codon ne correspond qu'un acide aminé ;
- il est universel.

Les codons

Pour lire ce tableau, il faut savoir que la première colonne indique la première lettre du codon, la première rangée indique la seconde et la dernière colonne indique la dernière lettre du codon. Les colonnes colorées en jaune très claire indiquent la totalité du codon. À côté se trouve chaque fois l'acide aminé correspondant. Un ARN_m et un gène se terminent toujours par un « codon non-sens » aussi appelé « codon-stop », il existe 3 codons-stop (UAG, UAA et UGA). Ceux-ci tiennent le rôle du point en bout de phrase.

L'universalité du code génétique

Principe de base

Ce système de codage entre l'ADN et les acides aminés s'est avéré être utilisé par l'immense majorité des être vivants. De l'homme à la bactérie, ce même code est utilisé. Cette universalité du code est expliquée en terme d'évolution : si le changement d'une base dans l'ADN peut entraîner des changements parfois bénéfiques dans l'être vivant, cela n'est que peu probable dans le cas d'un changement du codage. En effet, cela reviendrait à changer la position des touches d'une machine à écrire d'un dactylographe tapant à l'aveugle : le texte résultant sera fort probablement complètement illisible. Le système de codage est ainsi resté inchangé durant les milliards d'années d'évolution de la vie. On estime généralement qu'il s'est fixé ainsi très tôt dans l'histoire de la vie, probablement avant le dernier ancêtre commun à tous les êtres vivant (baptisé LUCA).

Exceptions

Cette vision des choses est simpliste : si l'immense majorité des organismes vivants aujourd'hui utilisent le code génétique standard, les généticiens ont découverts quelques variantes à ce code. De plus, ces variantes se retrouvent dans les différentes lignées évolutives et consistent en des traductions différentes de quelques codons.
- Le codon CUG, traduit habituellement par la leucine, correspond à la sérine chez de nombreuses espèces de champignons Candida .
- Les variations du codage utilisés par les mitochondries sont encore plus nombreuses. Dans le génome mitochondrial de la levure de boulanger (Saccharomyces cerevisiaie), la thréonine est codée par 4 des 6 codons correspondant classiquement à la leucine.
- De nombreuses espèces d'algues vertes du genre Acetabularia utilisent les codons-stop UAG et UAA pour coder la glycine.
- Dans les trois règnes du vivant, on trouve parfois un 21 acide aminé, la sélénocystéine, codé par le codon UGA (habituellement un codon-stop).
- Il existe quelques acides aminés spéciaux, comme la 5-Hydroxylysine dans le collagène, la 4-Hydroxyproline dans dans la paroi végétale, le gamma-carboxylglutamate dans la prothrombine (protéine de coagulation), et la gamma-methyl-lysine dans la myosine.
- Dans les archéobactéries et les eubactéries, un 22 acide aminé, la pyrrolysine est parfois rencontré, codé par UAG (également habituellement un codon-stop).
- Dans les mitochondries humaines, AUA, comme AUG, code la méthionine et non l'isoleucine.
- Dans les mitochondries humaines, AGA et AGG sont des codons-stop et ne codent pas l'arginine.
- Dans les mitochondries humaines, de la levure de boulanger, de spiroplasmes et de Mycoplasma mollicutes, UGA n'est pas un codon-stop mais code le tryptophane. On pense donc aujourd'hui que la vie comptait à l'origine un nombre plus restreint d'acides aminés. Ces acides aminés ont été modifiés et ont vu leur nombre augmenter (par un phénomène similaire à la formation de la sélénocytéine et à la pyrrolysine qui dérivent de la sérine et de la lysine, respectivement, modifiées alors qu'elles sont sur leur ARN de transfert sur le ribosome.) Ces nouveaux acides aminés ont alors utilisés un sous-ensemble des ARN de transfert et leur codage associé. On remarque peut-être des traces de ce phénomène avec la glutamine, qui dans certaines bactéries, dérive du glutamate encore attaché à son ARN de transfert. = Liens externes =
- http://www.infobiogen.fr/ Catégorie:Information génétique ja:コドン ko:코돈

spalacze t�uszczu rozst�py metal bwin nadwaga

:: RELATED NEWS ::

Christian Albrecht Bluhme

Kilder/henvisninger:

27. december

1794

Begivenheder

Født

Dødsfald

16. december

København

Byens historie

Byens bydele

Turisme

Attraktioner

Teatre

Museer

Institutioner i København

Befolkningstal

Se også

Ekstern henvisning

Helsingør

Historie

Arkitektur

Seværdigheder

Se også

Slesvig

Eksterne henvisninger

1864

Begivenheder

Født

Dødsfald

Sport

Musik

Bøger

Opfindelser

Ministeriet Bluhme II

Se også

Øresundstold

Kilder/Henvisninger

1856

1857

Begivenheder

Født

Dødsfald

Bøger

Elefantorden

Eksterne henvisninger/kilder

1811

Jurist

Eksterne henvisninger

1820

Begivenheder

Født

Dødsfald

Trankebar

Se også

Eksterne henvisninger

Indien

Stater og territorier

Se også

Store Heddinge

Historiske bygninger

8. maj

1832

Stiftamtmand

Ekstern henvisning

Ålborg

Venskabsbyer

Se også

Eksterne links

1865

Begivenheder

Født

Dødsfald

Bøger

Musik

Opfindelser

1866

Begivenheder

Født

Dødsfald