:: wikimiki.org ::
| Columbia |
ColumbiaColumbia, som er afledt af Columbus, har flere betydninger:
- Columbia var den første amerikanske rumfærge. Se Columbia (rumfærge).
- Colombia er et land i Sydamerika. Se Colombia.
- Columbia er hovedstad i den amerikanske delstat South Carolina. Se Columbia (South Carolina).
- Britisk Columbia er en af Canadas provinser. Se Britisk Columbia.
- Columbia University er et universitet i New York. Se Columbia University.
- District of Columbia rummer USA's hovedstad Washington D.C.. Se District of Columbia.
- Columbia-floden er en flod i det nordvestlige USA. Se Columbia-floden
Christoffer Columbus
Christoffer Columbus (Spansk: Cristóbal Colón, Italiensk: Cristoforo Colombo, 1451-1506), italiensk navigatør og opdagelsesrejsende. Columbus var den opdagelsesrejsende, som i 1492 genopdagede Amerika.
Han blev født i Genova (eller muligvis i Calvi) og tog til søs i en ung alder. I 1478 slog han sig ned i Portugal, hvor han forsøgte at finde sponsorer til sit projekt, som gik ud på at finde en ny søvej til Indien ved at sejle vestpå.
Efter at krigen mod maurerne sluttede med succes, besluttede det katolske kongepar Isabella og Ferdinand af Spanien at støtte ham. De gik ind på Columbus' omfattende krav, som indebar, at han - hvis det lykkedes for ham - skulle adles, have titlen admiral af oceanet, udnævnes til vicekonge af alle nye lande, der måtte blive opdaget og endelig have beskedne 10% af alle værdier, der ville resultere heraf. Imidlertid fandt han i stedet Amerika og blev den første historisk vigtige europæiske opdager af Den nye Verden. Selv efter yderligere tre rejser til Caribien lykkedes det ham ikke at finde søvejen til Asien, og han overskyggedes snart af den mere succesfulde Vasco da Gama. Columbus døde i 1506.
Har også lagt navn til Columbus-ægget.
Se også
- Viking
Eksterne henvisninger
- dmoz: [http://dmoz.org/Society/History/By_Topic/Exploration/Explorers/Columbus,_Christopher/ Columbus, Christopher]
Kategori:Middelalder
Kategori:Opdagelsesrejsende
Columbus, Christoffer
ja:コロンブス
ko:크리스토퍼 콜럼버스
ms:Christopher Columbus
simple:Christopher Columbus
th:คริสตอเฟอร์ โคลัมบัส
USA
Amerikas Forenede Stater er en føderal demokratisk republik primært beliggende i det centrale Nordamerika. Det er en union af 50 stater, 1 føderalt distrikt, og 14 territorier. Det kendes også som, mere eller mindre formelt: USA, De forenede Stater, Amerika eller Staterne.
Amerikas Forenede Stater grænser mod nord op til Canada, og mod syd til Mexico. Dets territoriale farvande grænser op til Ruslands, Canadas, Bahamas’ og flere mindre landes territoriale farvande. Havene som omkredser landet er Stillehavet og Beringsstrædet mod vest, det Arktiske Hav i de nordligste dele, og Atlanterhavet, Den Mexicanske Golf og Det Caraibiske Hav i de østlige og sydøstlige områder.
48 af staterne ligger i regionen mellem Canada og Mexico, disse kaldes også de kontinentale stater. Alaska, som også nogle gange medregnes i de kontinentale stater, er adskilt fra de 48 stater beliggende imellem Canada og Mexico, og ligger i den nordvestlige del af Nordamerika. Hawaii, som er den 50. stat, ligger i Stillehavet. Hovedstaden, Washington, er sammenfaldende med Det Føderale Distrikt Columbia (Engelsk: Federal District of Columbia), som ligger imellem staterne Maryland og Virginia. USA har også diverse oversøiske territorier, deriblandt Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og U.S. Virgin Islands. Beboerne i de oversøiske territorier har status som amerikanske statsborgere, men er ikke repræsenteret i den amerikanske regering.
Amerikas Forenede Stater blev officielt grundlagt den 4. juli 1776, da Kongressen, bestående af repræsentanter for de 13 britiske kolonier, underskrev Uafhængighedserklæringen.
Den amerikanske valuta, dollaren, udstedes af USA's centralbank.
Historie
- USA's historie (1776-1789)
- USA's historie (1789-1849)
- USA's uafhængighedskrig
- Den amerikanske borgerkrig
- Wall Street-krakket
Se også
- Det hvide hus (regeringen)
- USA's største byer
- Amerikanske præsidenter
- Verdens lande
Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://www.abirdseyeviewof.com/USA.html A Birds Eye View Of United States of America Webcams]
-
Kategori:Nordamerikanske lande
Kategori:Forkortelser
ja:アメリカ合衆国
ko:미국
ms:Amerika Syarikat
simple:United States
th:สหรัฐอเมริกา
zh-min-nan:Bí-kok
Columbia (rumfærge)Columbia var den første af USA's fem rumfærger. Columbia blev opsendt første gang den 12. april 1981.
Ved afslutningen af NASA's rumfærgeflyvning STS-107, der var Columbias 28. tur i rummet, styrtede færgen ned under sin genindtræden i jordens atmosfære den 1. februar 2003 over Texas, hvorved hele besætningen på 7 astronauter omkom.
Til undersøgelse af ulykken etablerede man en særlig undersøgelseskommission Columbia Accident Investigation Board (CAIB).
Relaterede artikler
- Sally Ride
- Rumfærge
- Enterprise
- Challenger
- Discovery
- Atlantis
- Endeavour
- Buran
Se også
- [http://www.caib.us/ Undersøgelseskommissionens web-site]
- [http://www.spaceflight.nasa.gov/shuttle/investigation/index.html Nasa website om undersøgelsen]
Kategori:Rumfærger
ja:コロンビア (オービタ)
Sydamerika
Sydamerika er et kontinent med det meste af sit areal syd for ækvator. Sydamerika ligger mellem Stillehavet og Atlanterhavet og er forbundet med Nordamerika ved Panamatangen i Mellemamerika.
Historisk har de såkaldte ABC-stater (Argentina, Brasilien og Chile) forsøgt at samarbejde, blandt andet for at mindske USA's indflydelse på kontinentet.
Amazonfloden løber i Sydamerika.
Lande i Sydamerika
Sydamerika består af tolv lande:
- Argentina
- Bolivia
- Brasilien
- Chile
- Colombia
- Ecuador
- Guyana
- Paraguay
- Peru
- Surinam
- Uruguay
- Venezuela
Samt tre ikke-uafhængige territorier:
- Falklandsøerne (Storbritannien)
- Fransk Guyana (Frankrig)
- Sydgeorgien og Sydsandwichøerne (Storbritannien)
Se også
- Amerika
Kategori:Verdensdele
Kategori:Sydamerika
ja:南アメリカ
ko:남아메리카
simple:South America
th:ทวีปอเมริกาใต้
zh-min-nan:Lâm Bí-chiu
ColombiaColombia er et land i den nordlige del af Sydamerika, som grænser til det Caribiske Hav mellem Panama og Venezuela og grænser til Stillehavet mellem Ecuador og Panama.
Historie
Spanske opdagelsesrejsende ankom til området omkring 1500 og mødte caribiske og Chibcha folkeslag.
Colombia blev uafhængigt af Spanien i 1819 i en union med Ecuador og Venezuela. Panama var en colombiansk provins indtil 1903
I den følgende periode var der jævnligt krige og borgerkrige. Den mest alvolige var i 1940'erne og 1950'erne og blev kendt som La Violencia (Volden). Fjendtlighederne krævede mindst 180.000 ofre. I nyere tid har landet været plaget af narko-opgør og guerillagrupper som FARC. Disse grupper tyr ofte til kidnapning og narkosmugling for at finansiere deres kamp. Siden år 2000 har regeringen kørt en kampagne for at mindske kriminaliteten i samfundet og de mener at de har haft succes med dette idet antallet af bortførsler og mord er faldet med hhv. 61% og 48%. Oppositionen betvivler dog tildels disse tal og kritiserer regeringen for at menneskerettigheder er blevet krænket.
Politik
Colombia er en republik. Præsidenten regerer i en firårig periode. I november 2005 har Colombias højesteret godkendt forfatningsændringer som nu gør det muligt at blive genvalgt som president.
Andet
Colombia skrives ofte fejlagtigt Columbia i danske medier. Det skyldes at der er mange flere kendte referencer til Columbia end til Colombia i aviser, blade m.v.
Se også
- Columbia for andre betydninger.
Eksterne henvisninger
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/co.html CIA World Fact Book]
- [http://maps.google.com/maps?q=Colombia&t=h&hl=en Google Maps satellit kort over Colombia]
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Columbia.html A Birds Eye View of Colombia] ~ Web kameraer fra forskellige steder i Colombia
- [http://www.colombia.dk/ www.colombia.dk] ~ Nyheder, billeder og information omkring Colombia
Kategori:Colombia
Kategori:Sydamerikanske lande
ja:コロンビア
ko:콜롬비아
ms:Colombia
zh-min-nan:Colombia
South Carolina
South Carolina er en amerikansk delstat. Statens hovedstad og største by er Columbia. I 2000 havde staten 4 millioner indbyggere.
South Carolina var en af de 13 oprindelige kolonier og blev optaget som USA's 8. stat 23. maj 1788.
North og South Carolina omtales samlet som The Carolinas, og var indtil 1729 én sammenhængende koloni, Carolina. Carolina er navngivet efter Karl (Charles) I af England (latin: Carolus).
Kategori:Delstater i USA
ja:サウスカロライナ州
ko:사우스캐롤라이나 주
Columbia (South Carolina)Columbia er hovedstad i den amerikanske delstat South Carolina. I 2000 havde byen 116.278 indbyggere. Byen er amtssæde for amtet Richland County.
Kategori:Byer i USA
CanadaCanada er et en forbundsstat med ti provinser og tre territorier. Styreformen er parlamentarisme, og premierministeren er regeringsleder. Den britiske monark er formelt statsoverhoved. Grænselandene er USA i syd og nordvest (Alaska), og Grønland i nordøst. Kystlinjen vest for landet udgøres af Stillehavet, i øst af Atlanterhavet og i nord af Arktiske Hav. Canada er verdens næststørste land. Man taler engelsk i det meste af Canada, men i provinsen Québec er hovedsproget fransk, og landet er officielt tosproget.
Historie
Uddybende artikel: Canadas historie
Indianere, som benævnes 1st nations people i Canada, menes at have indvandret fra Asien fra 10.000 til 30.000 år siden over en passage mellem Sibirien og Alaska. Da europæerne begyndte at befolke Canada, levede der en hel række naturfolk - enten som nomader eller fastboende. De ernærede sig primært som jægere, fiskere og farmere.
De første kontakter mellem de indfødte og europæerne fandt sted for ca. 1000 år siden, da norske vikinger slog sig ned for en periode på Newfoundland. Men der gik yderligere 600 år, før indvandringen tog fart for alvor.
Europæiske opdagelsesrejsende udforskede vandene i Nordamerika for at finde en ny rute til de rige markeder i Orienten. Skønt opdagelsesrejsende som Giovanni Caboto, Jacques Cartier og Samuel de Champlain aldrig fandt en rute til Kina eller Indien, fandt de noget, som var lige så værdifuldt: rige fiskevande og store bestande af bæver, ræv og bjørn, som alle var meget eftertragtede for deres skind.
Permanente franske bosættelser blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet og engelske lidt senere. Det var uundgåeligt, at Nordamerika blev inddraget i magtkampe mellem England og Frankrig. Efter Quebecs fald i 1759 overdrog Pariser traktaten alle de franske besiddelser øst for Mississippi til Storbritannien. Under det engelske styre havde den fransktalende del af Canada det ene mål at bevare deres traditioner, sprog og kultur. I 1774 blev vedtaget en lov, som officielt anerkendte fransk civilret og garanterede religionsfrihed samt sprogfrihed.
Et stort antal engelsktalende kolonister (Loyalists), som ønskede at forblive tro mod det engelske overherredømme, søgte ophold i Canada, efter USA's uafhængighedskrig sluttede i 1783.
Efter dannelsen af et kraftfuldt USA efter den amerikanske borgerkrig følte nogle politikere, at en sammenslutning af de britiske kolonier var den eneste måde at forhindre en sammenslutning. I 1867 blev Canada East, Canada West, Nova Scotia og New Brunswick lagt sammen som the Dominion of Canada.
Efter 1. verdenskrig voksede Canada langsomt i status og velstand, og blev i 1931 medlem af the Commonwealth, og fik komplet selvstyre efter Storbritannien underskrev The Statute of Westminster. Under 2. verdenskrig kæmpede Canada endnu en gang sammen med Storbritannien mod Tyskland. Denne gang blev der indgået en forsvarspagt med USA, som efter angrebet på Pearl Harbor førte til en krigserklæring mod Japan.
Siden 2. verdenskrig er Canadas økonomi fortsat med at vokse. Denne vækst i kombination med offentlige sociale programmer, pensionsordninger, sygesikring og arbejdsløshedsforsikringer har givet canadierne en høj levestandard og en god livskvalitet.
I 1970'erne og 1980'erne opstod der gnidninger mellem provinsen Quebec og de øvrige provinser i Canada om det franske sprogs brug og status. I 1982 blev Canadas forfatning ændret, men Quebec nægtede at ratificere den.
Politik
Uddybende artikel: Canadas politik
Den canadiske regent er Dronning Elizabeth II. Reelt styres Canada dog af det canadiske parlament, hvor Paul Martin for tiden er premierminister. Styreformen er parlamentarisme.
Canada er medlem af OECD, NATO, FN, APEC, G7 og mange andre internationale organisationer.
Canada var i mange år uden nationalflag og brugte det britiske koffardiflag med Canadas skjold i det røde felt. I begyndelsen af 1960'erne øgedes interessen for at få et eget nationalflag. Resultatet blev nationalflaget med ahornbladet, der blev indført af parlamentet i 1965.
Geografi
Uddybende artikel: Canadas geografi
Canadas geografi
7000 km fra kyst til kyst. Fra nord til syd ca. 4600 km. Næsten 90% of canadierne lever langs grænsen til USA. Mangfoldighed er et kendetegn for Canadas geografi, omfattende frugtbare sletter til agerbrug, store bjergområder, søer og floder. De vildsomme skove må i det fjerne nord give plads for arktisk tundra. Der er selvfølgelig mange klimatiske variationer i dette enorme land, fra den permanent frosne iskappe i nord til den pragtfulde vegatation langs British Columbias vestkyst. Skønt meget af landet er søer og skove, er der bjerge, prærier og oven i købet en mindre ørken. Prærie dækker Manitoba, Saskatchewan og store dele af Alberta. Disse tidligere græsområder er nu omlagt til Canadas enorme hvedeproduktion.
Canada er et rigt land. De vigtigste naturlige ressourcer er naturgas, olie, guld, kul, kobber, jern, nikkel, uran og zink, tillige med træ og vand. Canada har en utrolig rig flora flora og fauna. Landet omfatter 8 vegetationszoner, de fleste domineret af skov. De mest almindelige træer er douglasfyr, rød cedar, hvid fyr og sukker ahorn, 'et af Canadas bedst kendte symboler - ahornbladet har været i det nationale flag siden 1965. Dyrene omfatter grizzly bjørnen, den sorte og brune bjørn, isbjørnen, bæveren, buffalooksen, ulven, prærieulven, lossen, pumaen, rådyr, elg, rensdyr osv. Der er også mere end 500 fuglearter som fx den canadiske gås.
Canada har mere end 100 nationalparker og historiske steder og mindesmærker for at give hæder til mennekser, steder og begivenheder, som har spillet en rolle i landets historie. 37 nationalparker er spredt ud over landet, fx Banff, som ligger på de østlige bjergsider af Albertas Rockybjerge.
Fakta
Grænsestrækning på land total: 8.893 km
Landegrænser: USA 8.893 km (2.477 km med Alaska)
Kystlinje: 243.791 km
Højdeforskelle: Lavest: Atlanterhavet 0 m, Højest: Mount Logan 5.929 m
Naturressourcer: Olie, naturgas, fisk, salt, jern, nikkel, zink, guld, bly, sølv, tømmer, grus og sand.
Jordfordeling:
Opdyrket jord: 5%
Blivende afgrøder: 0%
Blivende græsgange: 3%
Skov og skovstrækninger: 54%
Andet: 38% (1993)
Opdyrket landområde: 7.100 sq km (1993)
Økologi: Under debat - Luftforurening, forurening fra biler og kraftværker; drikkevand og overfladevandsforurening fra landbrug og pesticid rester; og andre.
De vigtigste byer er Toronto, Montréal, Vancouver, Calgary, Ottawa, Halifax, Edmonton og Winnipeg.
Se også:
Niagaravandfaldene
St. Lawrence
Provinser
Uddybende artikel: Canadas provinser og territorier
Canadas ti provinser (hovedstad i parentes):
- Alberta (Edmonton)
- Britisk Columbia (Victoria)
- Manitoba (Winnipeg)
- New Brunswick (Fredericton)
- Newfoundland og Labrador (St John's)
- Nova Scotia (Halifax)
- Ontario (Toronto)
- Prince Edward Island (Charlottetown)
- Quebec (Quebec)
- Saskatchewan (Regina)
Canada har tre territorier:
- Yukon (Whitehorse)
- North West Territories (Yellowknife)
- Nunavut (Iqaluit)
Økonomi
Uddybende artikel: Canadas økonomi
Canadas vigtigste handelspartner er USA, men mens Canadas eksport til USA udgør 20 procent af Canadas BNP, udgør USA's eksport til Canada blot 3% af supermagtens BNP. Ingen anden af de store vestlige økonomier udviser samme grad af skævhed i samhandelen. Den kan kun sammenlignes med den fattige verdens afhængighed af de industrialiserede lande i nord.
Demografi
Uddybende artikel: Canadas demografi
Canadas demografi
Størsteparten af befolkningen, 77 procent, lever i byer. I virkeligheden bor 31 procent af befolkningen i de 3 største byer: Toronto, Montreal og Vancouver. Engelsk er modersmål for ca 16 millioner canadiere, og fransk modersmål for ca. 6.5 millioner. Disse er Canadas 2 officielle sprog. Men mange canadiere har et andet modersmåk såsom italiensk, kinesisk, tysk, portugisisk, polsk, hollandsk, græsk eller andre sprog - for ikke at nævne dansk.
42 procent af den canadiske befolkning er katolikker. Canadas næststørste religion er protestantisme, som praktiseres af ca. 38 procent. Andre væsentlige religioner er islam, buddhisme og jødedom.
66 procent af befolkningen er af europæisk afstamning, 26 procent har en blandet etnisk baggrund, 2 procent er indianere, og 6 procent er af asiatisk afstamning.
Kultur
Uddybende artikel: Canadas kultur
Canada er et stort land, og der er forskel i mentaliteten fra kyst til kyst. De vestlige provinser er mere amerikansk orienterede, medens det folkerige Ontario og de atlantiske provinser nok er det område i hele Nord- og Sydamerika, der er tættest på nordeuropæere. I Quebec taler man fransk.
Kendte canadiere omfatter:
Forfattere:
Margaret Atwood, Robertson Davies, Timothy Findley, Alice Munro, Michael Ondaatje, Yann Martel, Carol Shields, Antonine Maillet, Mordechai Richler, Stephen Leacock.
Musikere:
Simple Plan, Barenaked Ladies, Dream Warriors, Guess Who, Rush, The Band, Finger Eleven, The Tragically Hip, Prozzak, Shania Twain, Alanis Morissette, Celine Dion, Roch Voisine, Avril Lavigne, Paul Anka og Gordon Lightfoot.
Andre:
Atom Egoyan, David Cronenberg, Denys Arcand, Denis Villeneuve, Mike Myers, Jim Carrey, Donald Sutherland, Terry Fox
International Pressefrihed
- [http://www.rsf.fr/article.php3?id_article=4116 Presse friheds indeks:] Rangeret 5 ud af 139 lande.
Øvrige emner
Se også
- Verdens lande
Kilder/eksterne henvisninger
- [http://www.leksikon.org Leksikon for det 21. århundrede]
- [http://www.aerenlund.dk/canada/index_dk.html aerenlund.dk]
Kategori:Nordamerikanske lande
-
als:Kanada
ja:カナダ
ko:캐나다
ms:Kanada
simple:Canada
th:ประเทศแคนาดา
zh-min-nan:Canada
ProvinsEn provins er en del af et land. Oftest bruges ordet om områder uden for hovedstadsområdet.
Kategori:Subnationale enheder
ja:省
ko:도 (행정 구역)
simple:Province
th:จังหวัด
Universitet
Et universitet er en videnskabelig studie- og forskningsanstalt.
Liste over danske universiteter (ikke komplet):
- Danmarks Biblioteksskole
- Danmarks Tekniske Universitet
- Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
- Københavns Universitet
- Roskilde Universitetscenter
- Syddansk Universitet
- Aalborg Universitet
- Aarhus Universitet
Se også
- Adjunkt, adjunktur, aftenskole, akademi, akademiet, auditorium, dekan, doktor, doktorafhandling, doktorat, elev, fakultet, folkeskolen, forelæsning, forskning, forskningslegat, gymnasium, handelsskole, institut, kandidat, legat, lektor, lektorat, magister, Ph.d., professor, rektor, student, studie, symposium, uddannelse, uddannelsesinstitution
Kategori:Uddannelse
ja:大学
ko:대학교
ms:Universiti
simple:University
th:มหาวิทยาลัย
New York City
New York City (forkortet NYC) er den største by i delstaten New York og i hele USA. Byen hedder egentlig bare New York ligesom delstaten, så for at skelne mellem disse to kaldes byen ofte for New York City. Dens oprindelige navn var New Amsterdam (Nieuw Amsterdam), hvilket hentyder til hollandske indvandrere, der grundlagde byen så tidligt som 1626.
New York bærer også kælenavnet The Big Apple (det store æble) og betragtes af mange som en af verdens vigtigste byer. Den er formentlig verdens vigtigste finansielle center og er et af de vigtigste kulturelle centre i den vestlige verden. De Forenede Nationers hovedkontor ligger i New York City, hvilket støtter byens selvudnævnelse til "verdens hovedstad."
New York City er et af de tættest befolkede områder i USA. Indbyggertallet er på mere end 8 millioner (2000), mens byens areal er på 831 km²; hvorved befolkningstætheden er ca. 10.000 pr. km². New York City er en del af Stor-New York, som har et befolkningstal på omkring 20 millioner.
Administration
Byen New York består af fem bydele (boroughs) som hver er et amt (county) i delstaten New York:
- Manhattan - New York County, 1.537.195 indbyggere
- Bronx - Bronx County, 1.332.650 indbyggere
- Brooklyn - Kings County, 2.465.326 indbyggere
- Queens - Queens County, indbyggere 2.229.379
- Staten Island - Richmond County, 443.728 indbyggere
(Befolkningstal pr. 2000 fra USA's folketællingskontor).
Bydelene, selvom de legalt er amter, har ikke særskilte amtsregeringer. Hver bydel vælger en bydelspræsident (Borough President), men under de gældende regler for byen, er bydelspræsidentens magt begrænset - vedkommende har et lille skønsmæssigt budget som kan anvendes til projekter indenfor bydelen.
Historiske indbyggertal
Følgende liste viser det samlede indbyggertal for de fem bydele i New York City:
1800: 79.200 indbyggere
1830: 242.300
1850: 696.100
1880: 1.912.000
1900: 3.347.000
1928: 6.018.000
Seværdigheder
- 5th Avenue
- Broadway
- Brooklyn Bridge
- Carnegie Hall
- Empire State Building
- Guggenheim Museum
- Lincoln Center
- Museum of Modern Art MoMA
- Whitney Museum of American Art
Se også
- Terrorangrebet den 11. september 2001
- New York, New York (sang)
Kategori:Byer i USA
Kategori:DK5 48.64
ja:ニューヨーク (市)
ko:뉴욕
simple:New York City
zh-cn:纽约市
zh-tw:紐約市
USA
Amerikas Forenede Stater er en føderal demokratisk republik primært beliggende i det centrale Nordamerika. Det er en union af 50 stater, 1 føderalt distrikt, og 14 territorier. Det kendes også som, mere eller mindre formelt: USA, De forenede Stater, Amerika eller Staterne.
Amerikas Forenede Stater grænser mod nord op til Canada, og mod syd til Mexico. Dets territoriale farvande grænser op til Ruslands, Canadas, Bahamas’ og flere mindre landes territoriale farvande. Havene som omkredser landet er Stillehavet og Beringsstrædet mod vest, det Arktiske Hav i de nordligste dele, og Atlanterhavet, Den Mexicanske Golf og Det Caraibiske Hav i de østlige og sydøstlige områder.
48 af staterne ligger i regionen mellem Canada og Mexico, disse kaldes også de kontinentale stater. Alaska, som også nogle gange medregnes i de kontinentale stater, er adskilt fra de 48 stater beliggende imellem Canada og Mexico, og ligger i den nordvestlige del af Nordamerika. Hawaii, som er den 50. stat, ligger i Stillehavet. Hovedstaden, Washington, er sammenfaldende med Det Føderale Distrikt Columbia (Engelsk: Federal District of Columbia), som ligger imellem staterne Maryland og Virginia. USA har også diverse oversøiske territorier, deriblandt Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og U.S. Virgin Islands. Beboerne i de oversøiske territorier har status som amerikanske statsborgere, men er ikke repræsenteret i den amerikanske regering.
Amerikas Forenede Stater blev officielt grundlagt den 4. juli 1776, da Kongressen, bestående af repræsentanter for de 13 britiske kolonier, underskrev Uafhængighedserklæringen.
Den amerikanske valuta, dollaren, udstedes af USA's centralbank.
Historie
- USA's historie (1776-1789)
- USA's historie (1789-1849)
- USA's uafhængighedskrig
- Den amerikanske borgerkrig
- Wall Street-krakket
Se også
- Det hvide hus (regeringen)
- USA's største byer
- Amerikanske præsidenter
- Verdens lande
Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://www.abirdseyeviewof.com/USA.html A Birds Eye View Of United States of America Webcams]
-
Kategori:Nordamerikanske lande
Kategori:Forkortelser
ja:アメリカ合衆国
ko:미국
ms:Amerika Syarikat
simple:United States
th:สหรัฐอเมริกา
zh-min-nan:Bí-kok
District of ColumbiaWashington DC er USA's forbundshovedstad. Den centrale del af Washington udgør et særskilt forbundsdistrikt (District of Columbia). Ifølge folketællingen i 2003 var der 563.384 indbyggere i Washington DC; Byens forstæder ligger i Maryland og Virginia. I alt har Washington cirka 2 millioner indbyggere.
----
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Byer i USA
Kategori:Hovedstæder
Kategori:Amerikanske distrikter, territorier og protektorater
ja:ワシントンD.C.
ko:워싱턴 D.C.
Santa Lucia Fir
The Bristlecone Fir or Santa Lucia Fir (Abies bracteata) is a rare fir, confined to the bottoms of rocky canyons on the west slope of the Santa Lucia Mountains of southwest California, USA.
It is a tree 20-35 m tall, with a slender, spire-like form. The bark is reddish-brown with wrinkles, lines and resin vesicles ('blisters'). The branches are downswept. The needle-like leaves are arranged spirally on the shoot, but twisted at the base to spread either side of the shoot in two moderately forward-pointing ranks with a 'v' gap above the shoot; hard and stiff with a sharply pointed tip, 3.5-6 cm long and 2.5-3 mm broad, with two bright white stomatal bands on the underside. The cones are ovoid, 6-9 cm long (to 12 cm including the bracts), and differ from other firs in that the bracts end in very long, spreading, yellow-brown bristles 3-5 cm long; they disintegrate in autumn to release the winged seeds. The male (pollen) cones are 2 cm long, shedding pollen in spring.
This tree is rare in cultivation.
External links:
- [http://www.conifers.org/pi/ab/bracteata.htm Gymnosperm Database: Abies bracteata]
- [http://www.pinetum.org/sp/ABbracteata.htm Photos of foliage]
Fir, Bristlecone
warsaw bars and cafes programy p2p venice luxury hotels szkoy Reklama
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Kernen
Kärnan, på dansk Kernen, resterne af Helsingborg slot, i Helsingborg i Sverige.
Det 35 meter høje tårn er næsten kvadratisk og måler kun 15 meter på hver led, selv om det ser større ud. Men tårnet, der svarer til det, der er bevaret ved
Kärnan, på dansk Kernen, resterne af Helsingborg slot, i Helsingborg i Sverige.
Det 35 meter høje tårn er næsten kvadratisk og måler kun 15 meter på hver led, selv om det ser større ud. Men tårnet, der svarer til det, der er bevaret ved
]
Poznań (tysk Posen) er en polsk by og hovedstad i regionen Storpolen (polsk Wielkopolska) og voivodskabet Wielkopolskie. Den ligger ved floden Warthe, og har 590.000 indbyggere. Den har haf
|
Dietrich Buxtehude
Dietrich Buxtehude eller på dansk Diderik Hansen Buxtehude (1637-1707) var en af baroktidens største komponister. Der findes ingen sikre kilder, men sandsynligvis blev han født 1637 i Helsingborg, som søn af organisten i Mariakirken, Hans Jensen Buxtehude og Helle Jespersdatter.
Allerede som femårig drog han med sin familie over Sundet til Helsingør, da hans far blev organist i købmandskirken Sankt Olai i byen. Allerede som meget ung siges han at have udvist en usædvanlig musikalsk be
|
Diderik Buxtehude
Dietrich Buxtehude eller på dansk Diderik Hansen Buxtehude (1637-1707) var en af baroktidens største komponister. Der findes ingen sikre kilder, men sandsynligvis blev han født 1637 i Helsingborg, som søn af organisten i Mariakirken, Hans Jensen Buxtehude og Helle Jespersdatter.
Allerede som femårig drog han med sin familie over Sundet til Helsingør, da hans far blev organist i købmandskirken Sankt Olai i byen. Allerede som meget ung siges han at have udvist en usædvanlig musikalsk be
|
Amensalisme
Amensalisme er et samspil mellem dyre- eller plantepopulationer, hvor den ene undertrykker den anden uden at have nogen fordel af det. Det vel nok kendteste eksempel på amensalisme er skarven, der dræber redetræerne med sine ekskrementer. Et andet eksempel er visse menneskers slåen edderkopper ihjel.
Se også
- Allelopati
- organismer af to forskellige arter, hvor den ene undertrykker den anden ved hjælp af kemiske kampstoffer. Som et eksempel kan det nævnes, at Tagrør (Phragmites australis) afgiver kemiske stoffer fra rødderne, sådan at andre arter ikke kan trives i nærheden.
|
|
Nedbrydersamfund
Tilbage til økologi
----
Nedbrydersamfund er samliv mellem populationer af mange arter af nedbrydere. Samfundet er fuldt ud lige så kompliceret som f.eks. et plantesamfund eller et dyresamfund, og det har sin styrke i de talrige nicher der opstår ud fra sammensætningen af | |
