:: wikimiki.org ::
| Dag Hammarskjöld |
Dag HammarskjöldDag Hammarskjöld (Dag Hjalmar Agne Carl Hammarskjöld), født 29. juli 1905, død 18. september 1961) var en svensk diplomat og de Forenede Nationers generalsekretær fra april 1953 til sin død ved et flystyrt i det daværende Nord-Rhodesia (nu Zambia) i september 1961.
Han modtog posthumt Nobels fredspris i 1961.
Eksterne Henvisninger
- [http://www.dhf.uu.se/pdffiler/Kofi%20Annan.pdf Kofi Annan, Dag Hammarskjöld and the 21th century, The Fourth Dag Hammarskjöld Lecture 6 september 2001, Uppsala university (pdf)]
- [http://www.sweden.se/templates/cs/Print_BasicFactsheet.aspx?id=4327 Biography Dag Hammarskjöld (en)]
- [http://nobelprize.org/peace/laureates/1961 Dag Hammarskjöld The Nobel Prize 1961 (en)]
- [http://www.un.org/Depts/dhl/dag/index.html Site ONU Dag Hammarskjöld (en)]
- [http://www.un.org/depts/dhl/index.html Dag Hammarskjöld Library (en)]
Hammarskjöld, Dag
Hammarskjöld, Dag
ja:ダグ・ハマーショルド
29. juli29. juli er dag 210 i året i den gregorianske kalender (dag 211 i skudår). Der er 155 dage tilbage af året. Denne dag er Ólavsøka, Færøernes nationaldag og højste festlighed.
Kategori:Dage i juli
ja:7月29日
ko:7월 29일
simple:July 29
th:29 กรกฎาคม
18. september18. september er dag 261 i året i den gregorianske kalender (dag 262 i skudår). Der er 104 dage tilbage af året.
Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.
Kategori:Dage i september
ja:9月18日
ko:9월 18일
simple:September 18
th:18 กันยายน
SverigeSverige er beliggende på den østlige del af den skandinaviske halvø.
Skove dækker 55% af arealet og er således det dominerende landskabselement i hele Sverige bortset fra Skånes morænesletter. Dog findes der store slettelandskaber ved de store søer. Skovene består hovedsagelig af nåletræer, især gran, men også fyr. Egen trives helt op til nord for de store søer, mens bøgen hovedsagelig er at finde i Skåne, Blekinge og på den sydlige vestkyst. Træproduktion, f.eks. papirfremstilling, er derfor naturligvis et meget vigtigt erhverv.
Grundfjeldet ligger tæt under jordoverfladen i det meste af Sverige, og især i Bergslagen i det mellemste Sverige har der fundet udvinding af jern sted siden middelalderen, og her finder vi også i dag centret for den industrielle produktion.
Sveriges lange udstrækning fra nord til syd bevirker, at vilkårene for landbrugsproduktion bliver meget forskellige. I Skåne er vækstperioden dobbelt så lang som i landets nordlige del, hvilket har medført, at have- og agerbrug dominerer i Skåne, mens kvæghold er vigtigere længere nordpå.
Også i Sverige har der dog fundet en kraftig afvandring sted fra land til by, kraftigst fra de nordlige dele af landet.
Historie
Uddybende artikel: Sveriges historie
Der findes arkæologiske vidnesbyrd om, at det område som udgør det nuværende Sverige, fik sine første indbyggere under stenalderen, efterhånden som indlandsisen fra den sidste istid trak sig tilbage. De første indbyggere var jægere og samlere, som især levede af rigdommene i Østersøen.
En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at det sydlige Sverige var tæt befolket under bronzealderen.
Igennem det 9. århundrede og 10. århundrede var vikingekulturen dominerende i Sverige med handel, plyndringer og koloniseringer mod øst, specielt de baltiske lande, Rusland og Sortehavet.
I 1397, blev de tre lande Norge, Danmark og Sverige forenet under én konge. Kalmarunionen var ikke en politisk union, og igennem det 15. århundrede forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Sverige brød ud af Kalmarunionen i 1523, da Gustav Eriksson Vasa, senere kendt som Gustav I af Sverige genetablerede den svenske krone.
I det 17. århundrede blev Sverige én af de store magter i Europa, efter at landet med succes havde deltaget i Trediveårskrigen. I flere krige mod Danmark-Norge erobredes vigtige provinser fra disse riger. Positionen forsvandt dog i det 18. århundrede da Rusland tog magten i den store nordiske krig.
Den seneste svenske historie har været fredfyldt. Efter krigen mod Rusland i 1809 tabte Sverige Finland. Den sidste krig mod Norge i 1814 førte til etablering af en personalunion med dette land. Krig truede dog med at bryde ud i begyndelsen af det 20. århundrede, da det norske Storting i 1905 erklærede unionen med Sverige opløst, og det norske folk bekræftede afgørelsen i en folkeafstemning. Krigen blev undgået ved forhandlingerne i Karlstad 1905. Sverige forblev neutral under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig.
Den første Nobelprisceremoni blev afholdt i Stockholm i 1901. Fra 1902 er priserne for videnskab og litteratur formelt blevet tildelt af den svenske konge, mens fredsprisen uddeles af det norske Storting.
Politik
Uddybende artikel: Sveriges politik
Sverige har været et monarki i næsten et årtusinde med skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Den lovgivningsmæssige magt har været delt mellem kongen og parlamentet (Riksdagen). Den udøvende magt var delt mellem kongen og et adelsråd indtil 1680, efterfulgt at et enevældigt kongedømme.
Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev parlamentarismen introduceret i 1719, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772, 1789 og 1809, hvoraf det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genintroduceret i 1917 da kong Gustaf 5. af Sverige efter en lang kamp accepterede at udnævne kabinettet ved flertalsafgørelser i parlamentet. Senere i 1918-1921 blev den generelle og lige stemmeret indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger Gustaf 6. Adolf af Sverige, indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt. Monarkiet blev bevaret som en formel, men alene symbolsk statsoverhovedinstitution med hovedsagelig ceremonielle pligter.
Ifølge grundloven er det 349 medlem store étkammerparlament Riksdagen den øverste myndighed i Sverige. Rigsdagen kan ændre grundloven. For at Rigsdagen kan ændre grundloven kræves en dobbeltvedtagelse, og der skal afholdes rigsdagsvalg mellem disse to vedtagelser. Lovgivning kan fremlægges af regeringen eller af en gruppe eller enkeltpersoner fra parlamentet. Medlemmerne af Rigsdagen vælges efter et proportionalt valgsystem for en 4-årig periode.
Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile retssager og straffesager samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i instanser bestående af lokale retsinstanser (tingsrätter, modsværende byretter), regionale appelretsinstanser (hovrätter, modsværende landsretter) og en højesteret (Högsta Domstolen).
Sveriges militær
Væbnede styrker: 64.000 (inkl. 36.600 rekrutter) (1995).
Paramilitære styrker: Kystvagt, 600 (1993)
Provinser
Uddybende artikel: Sveriges provinser
Sverige er opdelt i 21 provinser eller län. I hver provins er der en provinsadministration eller länsstyrelse, udnævnt af regeringen. I hver provins er der også et landsting, som er den lokale befolknings repræsentation. Denne vælges af de valgte repræsentanter for den lokale befolkning. Hvert län er yderligere opdelt i en række kommuner, ialt 290 pr. 2005. Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner (landskap). De fleste svensker føler endnu idag en samhørighed med hjemmelandskapet (historisk provins) snarere end med länet (amtet).
- Blekinge
- Dalarna
- Gotland
- Gävleborg
- Halland
- Jämtland
- Jönköping
- Kalmar
- Kronoberg
- Norrbotten
- Skåne
- Stockholm
- Södermanland
- Uppsala
- Värmland
- Västerbotten
- Västernorrland
- Västmanland
- Västra Götaland
- Örebro
- Östergötland
Geografi
Uddybende artikel: Sveriges geografi
Sverige har trods sin nordlige beliggenhed et primært tempereret klima. Dette skyldes hovedsagelig Golfstrømmen. I det sydlige Sverige er løvbærende træer i flertal, i de nordlige områder er gran og birk dominerende i landskabet. I Sveriges bjergrige nordlige del har landet et subarktisk klima. I den nordlige del af landet nord for polarcirklen går solen ikke ned i løbet af sommeren, og natten varer hele døgnet om vinteren.
Øst for Sverige ligger Østersøen og Den Botniske Bugt, hvilket giver landet en lang kystlinje. Mod vest er den skandinaviske bjergkæde beliggende, et område som adskiller Sverige fra Norge.
Den sydlige del af landet er opdyrket, med mere og mere skov jo højere man tager nordpå i landet. Befolkningstallet følger samme mønster, med en høj befolkningstæthed i syd specielt omkring dalen ved søen Mälaren og i Øresundsregionen. Længere mod nord er befolkningstætheden mindre.
Gotland og Öland er Sveriges største øer.
Økonomi
Uddybende artikel: Sveriges økonomi
Understøttet af fred og neutralitet igennem hele det 20. århundrede har Sverige opnået en meget høj levestandard. Dette er bygget op ved en blandingsøkonomi af kapitalisme og uddeling af betydelige velfærdsgoder gennem en skattefinansieret omfordeling af landets rigdomme. Landet har et moderne distributionssystem, gode interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Tømmer, vandkraft og jernmalm er vigtige naturressourcer i en økonomi som er stærkt orienteret mod handel med udlandet.
Private selskaber står for cirka 90% af landets industrielle produktion. Maskinindustrien står for 50& af produktionen og eksporten. Landbruget udgør alene 2% af bruttonationalproduktet og beskæftiger også kun 2% af arbejdsstyrken. Den svenske regerings beslutsomhed om styr på de offentlige finanser førte til et væsentligt overskud i 2001, som dog blev halveret i 2002. Den svenske nationalbank fører en inflationsstabiliserende politik med en målsætning om en årlig inflation på 2%.
Kommunikations- og transportsystemet i Sverige er væsentlige elementer i landets veludbyggede infrastruktur.
Demografi
Uddybende artikel: Sveriges demografi
Foruden svenskerne lever et lille antal samer i den nordlige del af landet. Den største minoritetsgruppe er finner og andre skandinaver. De seneste årtier er en lang række indbyggere fra Italien, det tidligere Jugoslavien, Iran, Vietnam og Chile samt kurdere og palæstinensere indvandret til landet.
Selv om Sverige (ligesom USA) ikke har et officielt sprog, er de facto sproget svensk, med en lille finsktalende minoritet. Samerne har også deres egne to sprog - ingen af disse er i familie med svensk. Siden 1999 har Sverige haft fem anerkendte minoritetssprog: finsk, samisk, meänkieli, romani chib og jiddish.
Sverige har en lang række religioner. Hovedparten af befolkningen er medlemmer af den lutherske kirke (som for nylig er blevet skilt fra staten). Der er også et antal muslimer i Sverige, med baggrund i indvandringen fra muslimske lande. Nogle samer praktiserer en naturreligion.
Kultur
Uddybende artikel: Sveriges kultur
Svensk kultur i det 20. århundrede er kendetegnet ved pionerarbejde i filmens tidlige dage af Mauritz Stiller og Victor Sjöström. Senere gjorde Ingmar Bergman og skuespillere som Greta Garbo, Ingrid Bergman og Anita Ekberg karriere også uden for landets grænser.
Sange af Bellman, Evert Taube og Birger Sjöberg er internationalt kendt. ABBA sættes ofte lig ny svensk populærmusik, men nye grupper som Soundtrack of our lives og The Hives har også på det seneste opnået international anerkendelse.
Svensk litteratur er også kendt vidt og bredt. Svenske forfattere har opnået en lang række nobelpriser i litteratur. Opdelt på lande rangerer Sverige som den tredjestørste modtager af Nobelprisen i litteratur. Indenfor børnelitteratur står Sverige også stærkt med bl.a. Astrid Lindgreen, som har skrevet Emil fra Lønneberg, Vi børn i Bullerby. Af andre bøger kan nævnes Alfons Åberg.
Helligdage
Uddybende artikel: Sveriges helligdage
Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af kristne helligdage. Hovedparten af disse består dog som en fortsættelse af før-kristne højtideligheder, såsom midsommer aften.
Nationaldagen er den 6. juni (Flagdagen).
Midsommar
Midsommerfesten (midsommarfirandet) er den største folkefest i Sverige. Den finder altid sted den fredag og lørdag, som ligger nærmest den 21. juni.
Svarer til Danmarks Sankt Hans, men fejres på en anden måde.
Om fredagen fejrer man midsommarafton med dans omkring majstangen (Midsommarstången), der oftest sker hen på eftermiddagen. Den traditionelle midsommerspise er sild, nye kartofler ('färskpotatis') med øl og brændevin, og herefter jordbær med fløde ('jordgubbar med grädde').
Lørdagen er midsommardagen som er helligdag.
Øvrige emner
- Sveriges arkitektur
- Sveriges kendte personer
- Sveriges kommunikation
- Sveriges militær
- Sveriges nation
- Sveriges transport
- Sveriges turisme
- Sveriges udenrigsforhold
- Svenske adelsslægter
- Sveriges regenter
Eksterne henvisninger
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Sweden.html A Birds Eye View Of Sweden Webcams]
- [http://www.sydsverige.dk Sydsverige.dk]
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Sverige
als:Schweden
fiu-vro:Roodsi
[[got:
1953
Begivenheder
- 16. januar - Aalborghallen ved Vesterbro i Aalborg bliver indviet.
- 27. januar - Brændselsrationeringen i Danmark blev ophævet.
- 21. april - Folketingsvalg i Danmark.
- 29. maj - Tenzing Norgay og Edmund Hillary når som de første toppen af Mount Everest.
- 5. juni - Danmark får ny grundlov
- 17. juni - Demonstrationer og strejker i Østberlin og flere andre steder udvidede sig til en folkeopstand i hele DDR. Opstanden blev slået ned af sovjetiske besættelsestropper.
- 22. september - Folketingsvalg i Danmark.
Født
- 5. januar - Pamela Sue Martin, skuespillerinde.
- 14. januar - Ann Mariager - journalist og forfatter
- 26. januar - Anders Fogh Rasmussen, dansk statsminister.
- 6. maj - Tony Blair, britisk premierminister.
- 31. maj - Louise Frevert, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti
- 9. juni - Kirsten Norholt, dansk skuespiller
Dødsfald
- 1. januar - Hank Williams, sanger og guitarist (29 år gammel).
- 17. januar - H.P. Hansen, finansminister.
- 5. marts - Josef Stalin.
- 18. juli - Sigfred Johansen, dansk skuespiller. Født 1908.
- 27. november - Emil Bønnelycke, dansk forfatter.
- Fysik - Fritz Zernike
- Kemi - Hermann Staudinger
- Medicin - Hans Adolf Krebs, Fritz Albert Lipmann
- Litteratur - Sir Winston Leonard Spencer Churchill
- Fred - George Catlett Marshall (USA) for Marshallplanen.
Sport
- Ryder Cup, golf - USA 6½-Storbritannien 5½
Musik
-
Film
-
Bøger
- Broen over floden Kwai - Pierre Boulle
53
ja:1953年
ko:1953년
ms:1953
simple:1953
th:พ.ศ. 2496
Zambia
Zambia (tidligere Nordrhodesia) er et land i Afrika. Mod nord grænser Zambia op til Demokratiske Republik Congo og Tanzania, mod øst til Malawi og Mozambique, mod syd til Zimbabwe, Botswana og Namibia og mod vest til Angola. Administrativt er Zambia opdelt i ni provinser (Luapula, Nordlige, Østlige, Lusaka, Sydlige, Vestlige, Nordvestlige, Kobberbæltet og Centrale), der igen er opdelt i tilsammen 61 distrikter. Landet har sit navn fra floden Zambezi der afgrænser landet mod syd.
Zambia er et multietnisk samfund med 73 forskellige stammer med syv hovedsprog: bemba, kaonde, lozi, lunda, luvale, nyanja og tonga.
Eksterne henvisninger
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/za.html CIA World Factbook: Zambia]
Kategori:Afrikanske lande
Kategori:Indlandsstater
ja:ザンビア
ko:잠비아
ms:Zambia
zh-min-nan:Zambia
1961
Begivenheder
- 1. januar - P-pillen kommer i handel i England.
- 4. januar - Verdens langvarigste strejke slutter efter 33 års forløb i København. Strejken gjaldt ansættelsen af barbersvende i København.
- 12. april - Jurij Gagarin bliver det første menneske i rummet i Vostok 1.
- 13. august - Opførelsen af Berlinmuren mellem Vestberlin og Østberlin påbegyndes.
- 6. august - Sovjetunionen sender sit andet bemandede rumskib, Vostok 2 op, som sætter kosmonauten Titov i kredsløb om Jorden. Titov var det første menneske der tilbragte over 24 timer i rummet. Efter 25 timer og 18 minutter landede han velbeholden på Jorden.
- 18. september - Den svenske generalsekretær for FN siden 1953, Dag Hammarskjöld omkommer ved flystyrt i Den Demokratiske Republik Congo på vej til Sydafrika for at medvirke til løsning af landets raceproblemer. Han blev 56 år gammel.
Fødsler
- 1. januar - Jeanne Boel - sangerinde og skuespillerinde
- 14. juni - Boy George
Dødsfald
- 20. februar - Percy Grainger, australsk-amerikansk komponist og pianist. 78 år
- 6. juni - Carl Gustav Jung, svejtsisk læge, psykiater
- Fysik - Robert Hofstadter
- Kemi - Melvin Calvin
- Medicin - Georg von Békésy
- Litteratur - Ivo Andric
- Fred - Dag Hammarskjöld (Sverige), generalsekretær for FN (tildelt efter hans død).
Sport
- Harald Nielsen bliver kåret som Årets Fodboldspiller i en ny konkurrence startet af dagbladet Aktuelt.
- Ryder Cup, golf - USA 14½-Storbritannien 9½
Esbjerg FB bliver danske mestre i fodbold
Musik
-
Film
-
Bøger
- Punkt 22 - Joseph Heller
61
ja:1961年
ko:1961년
ms:1961
simple:1961
th:พ.ศ. 2504
Nobels fredsprisVinderen af Nobels fredspris vælges af den norske Nobelkomité; de øvrige prisvindere vælges af de svenske akademiske institutioner.
(Se også Nobelprisen).
Prismodtagere:
; 1901 : Jean Henri Dunant (Schweiz), stifter af Røde Kors og initiativtager til Geneve konventionen. : Frédéric Passy (Frankrig), stifter og præsident for Societe Française pour l'arbitrage entre nations.
; 1902 : Élie Ducommun (Schweiz) og Charles Albert Gobat, æresformænd for det Permanente Internationale Fredsbureau i Bern.
; 1903 : Sir William Randal Cremer (Storbritannien), sekretær for International Arbitration League.
; 1904 : Institut De Droit International (Gent, Belgien).
; 1905 : Baronesse Bertha Sophie Felicitas von Suttner, født grevinde Kinsky von Chinic und Tettau (Østrig), forfatter, præsident for det Permanente Internationale Fredsbureau.
; 1906 : Theodore Roosevelt (USA), amerikansk præsident, for skabelsen af fredstraktaten i den russisk-japanske krig.
; 1907 : Ernesto Teodoro Moneta (Italien), præsident for Lombard League of Peace. : Louis Renault (Frankrig), professor i international jura.
; 1908 : Klas Pontus Arnoldson (Sverige), stifter af Swedish Peace and Arbitration League. : Fredrik Bajer (Danmark), præsident for Permanent International Peace Bureau.
; 1909 : Auguste Marie François Beernaert (Belgien), medlem af Cour Internationale d'Arbitrage. : Paul Henribenjamin Balluet D'estournelles De Constant, Baron De Constant De Rebecque (Frankrig), stifter og præsident for den franske parlamentariske gruppe for international arbitration. Stifter af Comité de défense des intérêts nationaux et de conciliation internationale
; 1910 : Internationale Fredsbureau (Bureau International Permanent de la Paix / Permanent International Peace Bureau), Bern, Schweiz.
; 1911 : Tobias Michael Carel Asser (Holland), initiativtager til International Conferences of Private Law i Haag: Alfred Hermann Fried (Østrig), stifter af Die Waffen Nieder.
; 1912 : Elihu Root (USA), for initiativ til forskellige arbitraton-aftaler.
; 1913 : Henri La Fontaine (Belgien), præsident for Permanent International Peace Bureau.
; 1914-1916 : Ikke uddelt.
; 1917 : Det Internationale Røde Kors, Geneve, Schweiz.
; 1918 : Ikke uddelt.
; 1919 : Woodrow Wilson (USA) for grundlæggelsen af Folkeforbundet.
; 1920 : Léon Victor Auguste Bourgeois, præsident for Folkeforbundet.
; 1921 : Hjalmar Branting (Sverige), statsminister, Svensk delegeret til Folkeforbundet. : Christian Lous Lange (Norge), Generalsekretær for Inter-Parliamentary Union
; 1922 : Fridtjof Nansen (Norge), Norsk delegeret til Folkeforbundet, initiativtager til Nansenpas for flygtninge.
; 1923-1924 : Ikke uddelt.
; 1925 : Sir Austen Chamberlain (Storbritannien) for Locarno Treaty. : Charles Gates Dawes (USA), formand for Allied Reparation Commission og initiativtager til Dawes Plan.
; 1926 : Artistide Briand (Frankrig) for Locarno Treaty og Briand-Kellogg Pagt. : Gustav Stresemann (Tyskland) for Locarno Treaty.
; 1927 : Ferdinand Buisson (Frankrig), stifter af og præsident for Menneskerettighedskommissionen. : Ludwig Quidde (Tyskland), delegeret til adskillige fredskonferencer.
; 1928 : Ikke uddelt.
; 1929 : Frank Billings Kellogg (USA) for Briand-Kellogg Pact.
; 1930 : Ærkebiskop Nathan Söderblom (Sverige), leder af den økumeniske bevægelse.
; 1931 : Jane Addams (USA), international præsident Women's International League for Peace and Freedom : Nicholas Murray Butler (USA) for promovering af Briand-Kellogg Pact.
; 1932 : Ikke uddelt.
; 1933 : Sir Norman Angell (Ralph Lane) (Storbritannien), forfatter, medlem af eksekutivkomiteen for Folkeforbundet og National Peace Council.
; 1934 : Arthur Henderson (Storbritannien), formand for Folkeforbundet Disarmament Conference
; 1935 : Carl von Ossietzky (Tyskland), pacifistisk journalist.
; 1936 : Carlos Saavedra Lamas (Argentina), præsident for Folkeforbundet og mægler i konflikten mellem Paraguay og Bolivia.
; 1937 : Viscount Cecil of Chelwood (Lord Edgar Algernon Robert Gascoyne Cecil), stifter og præsident for International Peace Campaign.
; 1938 : Nansen International Office For Refugees, Geneve, Schweiz.
; 1939-1943 : Ikke uddelt.
; 1944 : Det Internationale Røde Kors (tildelt efterfølgende i 1945).
; 1945 : Cordell Hull (USA) for initiativ til FN.
; 1946 : Emily Greene Balch (USA), international præsident for Women's International League for Peace and Freedom : John Raleigh Mott (USA), formand for International Missionary Council og præsident for World Alliance of Young Men's Christian Associations
; 1947 : The Friends Service Council (Storbritannien) and The American Friends Service Committee (USA), på vegne af Religious Society of Friends, også kendt som Quakers.
; 1948 : Ikke uddelt.
; 1949 : Lord John Boyd Orr of Brechin (Storbritannien), direktør General Food and Agricultural Organization, præsident National Peace Council, præsident World Union of Peace Organizations.
; 1950 : Ralph Bunche for mægling i Palæstina (1948).
; 1951 : Léon Jouhaux (Frankrig), præsident for International Committee of the European Council, vice præsident for International Confederation of Free Trade Unions, vice præsident for World Federation of Trade Unions, medlem af ILO Council, FN delegeret.
; 1952 : Albert Schweitzer (Frankrig) for grundlæggelsen af Lambarene Hospital i Gabon.
; 1953 : George Catlett Marshall (USA) for Marshallplanen.
; 1954 : FN's kontor for flygtninge.
; 1955-1956 : Ikke uddelt.
; 1957 : Lester Bowles Pearson (Canada), præsident for den 7. FN-samling.
; 1958 : George Henri Pire (Belgien), leder af l'Europe du Coeur au Service du Monde, en hjælpeorganisation for flygtninge.
; 1959 : Philip J. Noel-Baker (Storbritannien), for hans livslange arbejde for international fred og samarbejde.
; 1960 : Albert John Lutuli (Sydafrika), præsident for ANC (African National Congress).
; 1961 : Dag Hammarskjöld (Sverige), generalsekretær for FN (tildelt efter hans død).
; 1962 : Linus Carl Pauling (USA) for sin kampagne mod atomvåbenforsøg.
; 1963 : Røde Kors, Geneve, Schweiz. : League of Red Cross Societies, Geneve.
; 1964 : Martin Luther King Jr (USA), borgerrettighedsforkæmper.
; 1965 : United Nation's Children's Fund (UNICEF)
; 1966-1967 : Ikke uddelt.
; 1968 : René Cassin (Frankrig), præsident for den europæiske menneskerettighedsdomstol.
; 1969 : International Labour Organization (I.L.O.), Geneve.
; 1970 : Norman Borlaug (USA), for forskning på International Maize and Wheat Improvement Center.
; 1971 : Willy Brandt (Tyskland), for Vesttyskland's Østpolitik, med en ny attitude overfor Østeuropa og Østtyskland.
; 1972 : Ikke uddelt.
; 1973 : Henry A. Kissinger (USA) og Le Duc Tho (Vietnam, afvist) for den vietnamesiske fredsaftale.
; 1974 : Séan Mac Bride (Irland), præsident for International Peace Bureau og FN's kommission for Namibia. : Eisaku Sato (Japan), premierminister.
; 1975 : Andrei Dmitrievich Sakharov (Sovjetunionen) for hans kampagne for menneskerettigheder.
; 1976 : Betty Williams og Mairead Corrigan, stiftere af Bevægelsen for fred i Nordirland (senere omdøbt til Community of Peace People).
; 1977 : Amnesty International, London (hovedstad), Storbritannien.
; 1978 : Mohamed Anwar El Sadat (Ægypten) og Menachem Begin (Israel) for fredsforhandlingerne mellem Ægypten og Israel.
; 1979 : Mother Teresa (Indien).
; 1980 : Adolfo Perez Esquivel (Argentina), menneskerettighedsleder.
; 1981 : FN's kontor for flygninge.
; 1982 : Alva Myrdal (Sverige) og Alfonso García Robles (Mexico), delegerede ved FN's samling for afvæbning.
; 1983 : Lech Wałęsa (Polen), stifter af Solidarność (da. Solidaritet) og menneskerettighedsforkæmper.
; 1984 : Biskop Desmond Mpilo Tutu (Sydafrika) for sit arbejdet imod apartheid.
; 1985 : International Physicians for the Prevention of Nuclear War, Boston, USA.
; 1986 : Elie Wiesel (USA).
; 1987 : Oscar Arias Sanchez (Costa Rica) for igangsættelsen af fredsforhandlinger i Centralamerika.
; 1988 : FN's fredsbevarende styrker, New York, USA.
; 1989 : Tenzin Gyatso, den 14. Dalai Lama.
; 1990 : Mikhail Sergeyevich Gorbachev (Sovjetunionen) for hjælp til afslutningen af den kolde krig.
; 1991 : Aung San Suu Kyi (Burma), oppositionsleder og menneskerettighedsforkæmper.
; 1992 : Rigoberta Menchú Tum (Guatemala), for arbejde for menneskerettigheder, specielt for oprindelige folkeslag.
; 1993 : Nelson Mandela (Sydafrika) og Frederik Willem De Klerk (Sydafrika).
; 1994 : Yasser Arafat (Palæstina), Shimon Peres (Israel) og Yitzhak Rabin (Israel).
; 1995 : Joseph Rotblat (Polen/Storbritannien) og Pugwash konferencen om videnskab og verdenshandel, for deres arbejde imod atomare våben.
; 1996 : Carlos Felipe Ximenes Belo (Østtimor) og Jose Ramos-Horta (Østtimor) for deres arbejde mod en retfærdig og fredelig løsning på Østtimor-konflikten.
; 1997 : International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og Jody Williams (VVAF) for deres arbejde med at få indført et forbud mod personellandminer.
; 1998 : John Hume (Storbritannien) og David Trimble (Storbritannien) for deres arbejde for en fredelig løsning på konflikten i Nordirland.
; 1999 : Læger uden Grænser, Bruxelles, Belgien.
; 2000 : Kim Dae Jung (Sydkorea) for hans arbejde for demokrati og menneskerettigheder, og specielt for fred og genoptagelse af normale forbindelser med Nordkorea.
; 2001 : Forenede Nationer og deres generalsekretær Kofi Annan (Ghana)
; 2002 : Jimmy Carter (USA) - tidligere amerikansk præsident, for hans årtier af vedvarende arbejde for at finde fredelige løsninger på internationale konflikter, fremme af demokrati og menneskerettigheder og for at fremme økonomisk og social udvikling.
; 2003 : Shirin Ebadi for hendes indsats for demokrati og menneskerettigheder. Hun har især fokuseret på rettighederne for kvinder og børn.
; 2004 : Wangari Maathai for hendes bidrag til "at fremme en økologisk bæredygtig social, økonomisk og kulturel udvikling i Kenya og Afrika.
; 2005 : Det internationale atomenergiagentur (IAEA) og dets formand Mohamed ElBaradei.
De øvrige nobelpriser
- Fysik
- Kemi
- Medicin
- Litteratur
- Økonomi
Eksterne henvisninger
- Den officielle liste: http://www.nobel.se/peace/laureates/index.html
- Det norske Nobel Institut: http://www.nobel.no/
Kategori:Tidslinje
ja:ノーベル平和賞
ko:노벨 평화상
zh-min-nan:Nobel Hô-pêng Chióng
1961
Begivenheder
- 1. januar - P-pillen kommer i handel i England.
- 4. januar - Verdens langvarigste strejke slutter efter 33 års forløb i København. Strejken gjaldt ansættelsen af barbersvende i København.
- 12. april - Jurij Gagarin bliver det første menneske i rummet i Vostok 1.
- 13. august - Opførelsen af Berlinmuren mellem Vestberlin og Østberlin påbegyndes.
- 6. august - Sovjetunionen sender sit andet bemandede rumskib, Vostok 2 op, som sætter kosmonauten Titov i kredsløb om Jorden. Titov var det første menneske der tilbragte over 24 timer i rummet. Efter 25 timer og 18 minutter landede han velbeholden på Jorden.
- 18. september - Den svenske generalsekretær for FN siden 1953, Dag Hammarskjöld omkommer ved flystyrt i Den Demokratiske Republik Congo på vej til Sydafrika for at medvirke til løsning af landets raceproblemer. Han blev 56 år gammel.
Fødsler
- 1. januar - Jeanne Boel - sangerinde og skuespillerinde
- 14. juni - Boy George
Dødsfald
- 20. februar - Percy Grainger, australsk-amerikansk komponist og pianist. 78 år
- 6. juni - Carl Gustav Jung, svejtsisk læge, psykiater
- Fysik - Robert Hofstadter
- Kemi - Melvin Calvin
- Medicin - Georg von Békésy
- Litteratur - Ivo Andric
- Fred - Dag Hammarskjöld (Sverige), generalsekretær for FN (tildelt efter hans død).
Sport
- Harald Nielsen bliver kåret som Årets Fodboldspiller i en ny konkurrence startet af dagbladet Aktuelt.
- Ryder Cup, golf - USA 14½-Storbritannien 9½
Esbjerg FB bliver danske mestre i fodbold
Musik
-
Film
-
Bøger
- Punkt 22 - Joseph Heller
61
ja:1961年
ko:1961년
ms:1961
simple:1961
th:พ.ศ. 2504
Kategori:Nobels fredsprismodtagereFred
ja:Category:ノーベル平和賞受賞者
ko:분류:노벨 평화상 수상자
Kerensky
Alexandr Fëdorovič Kerenskij, in russo: Алекса́ндр Фёдорович Ке́ренский (22 aprile 1881 - 2 maggio 1970) fu il Primo Ministro della Russia dopo la caduta dell'ultimo Zar e immediatamente prima che i Bolscevichi andassero al potere.
Originario di Simbirsk, Kerenskij si laureò all'università di Pietrogrado (ora San Pietroburgo) nel 1904.
Kerenskij manifestò fin dal principio il proprio orientamento politico, con le sue frequenti difese dei moti rivoluzionari contro lo Zar. Fu eletto alla Quarta Duma nel 1912 come membro del Trudoviks. Rimase in politica durante la Prima Guerra Mondiale e dal 1917 entrò a far parte del Comitato Provvisorio della Duma come rivoluzionario socialista (diede il suo apporto alla formazione del governo il 7 luglio).
A dispetto delle difficoltà riuscì a ricoprire la carica di vice-rettore del Soviet di Pietrogrado. Quando il governo Provvisorio fu formato, inizialmente fu nominato Ministro della Giustizia, ma in maggio divenne Ministro della Guerra e Primo Ministro nel luglio del 1917.
A seguito del fallito colpo di stato del Generale Kornilov in Agosto e della dimissione dei ministri, si nominò Comandante in Capo.
Quando i Bolscevichi presero il potere nell'ottobre 1917 fuggì a Pskov e in seguito compì un tentativo di rovesciare i Bolscevichi: le truppe, sotto il suo comando, catturarono Tsarskoe Selo il 28 ottobre ma furono sconfitte il giorno successivo a Pulkovo.
Dopo tale sconfitta, lascio` il suo paese per la Francia, e nel 1940 si trasferì negli Stati Uniti, dove visse fino alla sua morte.
Kerensky, Alexander Fedorovich
Kerensky, Alexander Fedorovich
ja:アレクサンドル・ケレンスキー
dieta szkoy policealne cheap tickets online spielautomaten przetargi
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Réveillez-vous !
Réveillez-vous ! (Awake! en anglais) est un magazine édité par les Témoins de Jéhovah, traitant de sujets généraux mais toujours sous l'angle du message biblique, tel que compris par l'organisation. Il est l'auxiliaire de La Tour de garde (The Watchtower en anglais).
Ce magazine, destiné à sensibiliser son lectorat aux doctrines bibliques comprises à travers la grille de lecture des "Témoins de Jéhovah", se fixe un objectif qui est d
|
Wikipédia:Introduction, où discuter
Introduction, où discuter
Il est souvent nécessaire de communiquer avec les autres contributeurs, pour coordonner des articles, discuter d'éléments, etc.
Les différents lieux de discussion sont décrits ici. Veuillez noter qu'il n'est pas dramatique de poser une question au mauvais endroit, dans le pire des cas elle sera ignorée, sinon elle sera déplacée à l'endroit approprié, voire quelqu'un y répondra néanmoins.
Où discuter sur Wikipédia même
Tous ces lieux de discussion sont éditables
|
Septimia Bathzabbai Zénobie
Catégorie:AntiquitéCatégorie:Syrie
Catégorie:Empereur romain
Zénobie
Zénobie
Septimia Bathzabbai Zenobia plus connue sous le nom de Zénobie, reine de Palmyre et épouse de
|
Renoncule
Les renoncules sont un genre de plantes herbacées, annuelles ou vivaces, de la famille des Renonculacées qui regroupe près de 1 500 espèces à travers le monde. Elles ont un port très différent et sont le plus souvent des végétaux herbacés vivaces espèces. Aux latitudes tropicales ce sont plutôt des plantes d'altitude.
Son nom dérivé du latin « rana » signifie petite grenouille, car certaines de ses variétés, aquatiques, poussent dans les marais peuplés de nombreux batraciens.
Autres noms : grenouille
|
Wikipédia:Dissensions
Dissensions
Dissensions
Comme toute communauté humaine, Wikipédia n'est pas exempte de dissensions, désaccords, voire conflits.
Les désaccords se produisent généralement sur le contenu d'un article, sa formulation, sa neutralité, etc.
La règle d'or de Wikipédia est de modifier à volonté les articles. Vous pouvez donc modifier un article vous paraissant non neutre, ou non impartial. Cependant, cette règle s'applique aussi a
|
Zénobie
Catégorie:AntiquitéCatégorie:Syrie
Catégorie:Empereur romain
Zénobie
Zénobie
Septimia Bathzabbai Zenobia plus connue sous le nom de Zénobie, reine de Palmyre et épouse de
|
Vicaires
catégorie:Religieux catholique
Étymologiquement, le mot vient du latin vicarius signifiant remplaçant.
Église catholique
#Le vicaire est un prêtre qui assiste le curé dans une paroisse catholique. Il est habituellement choisi par le curé, son choix devant être approuvé par l'
Catégorie:Flore (noms vernaculaires)
La renoncule tête d'or (Ranunculus auricomus) est une plante de la famille des Renonculacées.
Description
Cette renoncule que l'on pourrait prendre pour un bouton d'or présente deux particularités. Il lui manque souvent un ou deux pétales sur les 5 normalement présents ou bien ils sont plus ou moi
|
|
|
