:: wikimiki.org ::

Helmut Kohl

Helmut Kohl

Dr. Helmut Kohl (født 3. april 1930) er en tysk politiker og statsmand, der var tysk kansler fra 1982 til 1998. Som ung deltog Kohl i den sidste fase af 2. verdenskrig. Han meldte sig ind i det kristent-demokratiske parti, CDU, i 1947. Han blev dr.phil. i historie. Fra 1969 til 1976 var han ministerpræsident i delstaten Rheinland-Pfalz. Derefter blev han medlem af den tyske forbundsdag (Bundestag), hvor han blev leder af CDUs gruppe. Den 1. oktober 1982 efterfulgte han Helmut Schmidt som tysk kansler efter en mistillidsafstemning, der gik imod Schmidt. Han var kansler, indtil Gerhard Schröder og SPD vandt en jordskredssejr den 27. oktober 1998. Dermed er han den længst siddende kansler siden Otto von Bismarck. Kohls største succes som politiker var at være med til at samle det delte Tyskland den 3. oktober 1990. Den 5. juli 2001 begik hans hustru, Hannelore Kohl, i en alder af 68 år selvmord. Hun havde i mange år lidt af lysallergi. Helmut Kohl var også leder af CDU fra 1973 til 1998. Kohl, Helmut ja:ヘルムート・コール

1930

Begivenheder

- Ensilering opfindes af den finske biokemiker Artturi Virtanen.
- 28. marts – Konstantinopel får officielt navnet Istanbul
- Planeten Pluto opdages af den amerikanske astronom Clyde Tombaugh
- Jetmotoren opfindes af Frank Whittle
- 5. April Mahatma Gandhi i Indien, udviser civil ulydighed ved at anføre en march til havet for at bryde det engelske saltmonopol
- 30. juni - De franske besættelsesstyrker forlader Rhinlandet.

Født

- 27. juni - Carl Scharnberg, dansk forfatter
- 3. juli - Carlos Kleiber, østrigsk-argentinsk dirigent.
- 15. juli - Jacques Derrida, fransk filosof.
- 5. august - Neil Armstrong, amerikansk astronaut, første mand på Månen
- 7. september - Baudouin I, konge af Belgien 1951 - 1993
- 5. oktober - Pavel Popovitsj, sovjetisk kosmonaut

Dødsfald

- 6. marts - Alfred von Tirpitz, tysk admiral og tidl. marineminister.
- 22. april - Jeppe Aakjær, dansk forfatter.
- 19. december - J.C. Christensen, tidl. dansk regeringschef.

Nobelprisen

- Fysik - Sir C.Raman
- Kemi - Hans Fischer
- Medicin - Karl Landsteiner
- Litteratur - Sinclair Lewis
- Fred - Ærkebiskop Nathan Söderblom (Sverige), leder af den økumeniske bevægelse.

Sport

- Uruguay vinder verdensmesterskabet i fodbold

Musik

Film

- Den blå engel, tysk film.
- Eskimo, dansk film.

Bøger

- Hærværk - Tom Kristensen 30 ja:1930年 ko:1930년 ms:1930 simple:1930 th:พ.ศ. 2473

Tyske kanslere

Lederen af den tyske centralregering har traditionelt blevet kaldt kansler (Kanzler). Det formelle navn er i dag forbundskansler (Bundeskanzler), fra 1871-1945 var det rigskansler (Reichskanzler).

Liste over tyske kanslere

Det tyske kejserrige

: 1871-1890 Fyrst Otto von Bismarck : 1890-1894 Grev Leo von Caprivi : 1894-1900 Fyrst Chlodwig von Hohenlohe-Schillingsfürst : 1900-1909 Fyrst Bernhard von Bülow : 1909-1917 Theobald von Bethmann-Hollweg : 1917 Georg Michaelis : 1917-1918 Grev Georg von Hertling : 1918 Fyrst Maximilian von Baden : 1918 Friedrich Ebert (SPD)

Weimarrepublikken

: 1919 Philipp Scheidemann (SPD) : 1919-1920 Gustav Bauer (SPD) : 1920 Hermann Müller (SPD) : 1920-1921 Konstantin Fehrenbach (Zentrum) : 1921-1922 Karl Joseph Wirth (Zentrum) : 1922-1923 Wilhelm Cuno : 1923 Gustav Stresemann (DVP) : 1923-1925 Wilhelm Marx (Zentrum) : 1925-1926 Hans Luther : 1926-1928 Wilhelm Marx (Zentrum) : 1928-1930 Hermann Müller (SPD) : 1930-1932 Heinrich Brüning (Zentrum) : 1932 Franz von Papen : 1932-1933 Kurt von Schleicher

Tredje rige

: 1933-1945 Adolf Hitler : 1945 Joseph Goebbels (formelt én dag mellem Hitlers og sit eget selvmord) : 1945 Grev Lutz Schwerin von Krosigk

Forbundsrepublikken

: 1949-1963 Konrad Adenauer (CDU) : 1963-1966 Ludwig Erhard (CDU) : 1966-1969 Kurt Georg Kiesinger (CDU) : 1969-1974 Willy Brandt (SPD) : 1974-1982 Helmut Schmidt (SPD) : 1982-1998 Helmut Kohl (CDU) : 1998-2005 Gerhard Schröder (SPD) : 2005- Angela Merkel (CDU)

Se også

- Tyskland
- Tysk politik Kategori:Tysklands historie Kategori:Tyske politikere Kategori:Politiske embeder ja:ドイツの首相

1998

Begivenheder

- 2. januar - 412 indbyggere i fire landsbyer i Souk el-Had-området i Algeriet blev slået ihjel under en massakre.
- 5. januar - Sonny Bono, tidligere makker med Cher, medlem af USA's Kongres og borgmester i Palm Springs, Californien, bliver dræbt ved en skiulykke under en ferie i Nevada.
- 6. januar - Den lille Havfrue på Langelinie mister for anden gang i historien sit hovede.
- 7. januar - Monica Lewinsky, tidligere praktikant i Det Hvide Hus, underskriver under ed en erklæring, hvori hun benægter at have haft en affære med præsident Bill Clinton.
- 11. marts - Folketingsvalg i Danmark.
- 17. marts - Partiet Venstre's formand gennem 13 1/2 år, Uffe Ellemann-Jensen går af.
- 3. juni - Eschede-ulykken - 101 personer omkommer ved denne jernbaneulykke i Tyskland

Født

Dødsfald

- 5. januar - Sonny Bono - amerikansk sanger, politiker og Cher's eksmand. 62 år.
- 17. april - Linda McCartney - Engelsk sangerinde (gift med Paul McCartney)
- 3. juni - Poul Bundgaard - dansk skuespiller og sanger
- 7. august - Tom Hedegaard - dansk filminstruktør
- 27. august - Benny Hansen - dansk skuespiller
- 28. december - Bjørn Watt Boolsen - dansk skuespiller

Sport

- VM i fodbold (afholdt i Frankrig) - Frankrig (Guld), Brasilien (Sølv), Kroatien (Bronze)
- Tour de France - 1. Marco Pantani (Mercatone Uno), 2. Jan Ullrich (Deutche Telekom), 3. Bobby Julich (Cofidis)
- 1. februar - Thomas Bjørn vinder Heineken Classic på golfsportens Europa-tour.
- 26. april - Thomas Bjørn vinder sin anden golfturnering i sæsonen i Open de Espana.

Nobelprisen

- Fysik - Robert B. Laughlin, Horst L. Störmer, Daniel C. Tsui
- Kemi - Walter Kohn, John A. Pople
- Medicin - Robert F. Furchgott, Louis J. Ignarro, Ferid Murad
- Litteratur - José Saramago
- Fred - John Hume (Storbritannien) og David Trimble (Storbritannien) for deres arbejde for en fredelig løsning på konflikten i Nordirland.
- Økonomi - Amartya Sen

Bøger

- 98 als:1998 ja:1998年 ko:1998년 ms:1998 simple:1998 th:พ.ศ. 2541

CDU

CDU, Christlich Demokratische Union, er et konservativt, politisk parti i Tyskland. Formand er dr. Angela Merkel, tidligere tysk rigsminister for kvinder og unge, og for miljø og atomsikkerhed. CDU har et tæt samarbejde med det andet kristeligdemokratiske parti, Christlich-Soziale Union (CSU), der kun er opstillet i Bayern, og som ledes af delstatens ministerpræsident, Edmund Stoiber. Kategori:Tyskland ja:ドイツキリスト教民主同盟 ko:독일 기독민주연합

Dr.phil.

Doktorgraden er den højeste akademiske grad, man kan opnå. De danske doktorgrader kaldes de højere doktorgrader, mens ph.d. kaldes den lavere doktorgrad. Forudsætningen for opnåelse af en doktorgrad er, at man indleverer en disputats, der dernæst skal antages af et bedømmelsesudvalg til forsvar. Når forsvaret, disputationen, er overstået, træder bedømmelsesudvalget sammen og vurderer, om doktorgraden er opnået. Har man erhvervet en doktorgrad, har man ret til at bære en doktorring. De danske doktorgrader er:
- doktorgraden i teologi - doctor theologiæ (dr.theol.)
- doktorgraden i jura - doctor juris (dr.jur.)
- doktorgraden i medicin - doctor medicinæ (dr.med.)
- den filosofiske doktorgrad - doctor philosophiæ (dr.phil.) (tildeles af historiske årsager for disputatser inden for alle humanistiske fag samt psykologi. Indtil 1977 udeltes den af både Det Humanistiske og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvorefter dr.scient. blev indført)
- doktorgraden i statsvidenskab - doctor politices (dr.polit.)
- doktorgraden i statskundskab - doctor scientiarum politicarum (dr.scient.pol.)
- doktorgraden i økonomi - doctor oeconomices (dr.oecon.)
- doktorgraden i erhvervsøkonomi - doctor mercaturæ (dr.merc.)
- doktorgraden i administration - doctor scientiarum administrationis (dr.scient.adm.)
- doktorgraden i sociologi - doctor scientiarum socialium (dr.scient.soc.)
- doktorgraden i socialvidenskab - doctor rerum socialium (dr.rer.soc.)
- doktorgraden i odontologi - doctor odontologiæ (dr.odont.)
- doktorgraden i veterinærvidenskab - doctor medicinæ veterinariæ (dr.med.vet.)
- doktorgraden i naturvidenskab - doctor scientiarum (dr.scient.)
- doktorgraden i farmaci - doctor pharmaciæ (dr.pharm.)
- doktorgraden i jordbrugsvidenskab - doctor agronomiæ (dr.agro.)
- doktorgraden i teknik - doctor technices (dr.techn.)
- doktorgraden i antropologi - doctor scientiarum anthropologicarum (dr.scient.ant.)
- doktorgraden i pædagogik - doctor pædagogiæ (dr.pæd.)
- doktorgraden i psykologi - doctor psychologiæ (dr.psyk.)
- doktorgraden i erhvervsprog - doctor linguæ mercantilis (dr.ling.merc.) De øvrige grader er kandidat, magister, licentiat.

Se også

- Uddannelse Kategori:Titler ja:博士

1969

Begivenheder

- 1. januar - Et regulativ ved forsvaret bestemmer, at alle værnepligtige fremover skal tiltales med navn i stedet for nummer.
- 3. februar - Yassir Arafat bliver af Den palæstinensiske nationalkongres, udnævnt til leder af PLO.
- 20. juli - lander Apollo 11 på Månen.
- 21. juli - Neil Armstrong betræder som det første menneske Månens overflade. Se: Månelanding.
- 22. oktober - Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) aflytningscentral under Københavns Universitet i Kejsergade afsløres.
- 16. december - Dødsstraffen bliver afskaffet i Storbritannien.

Fødsler

- 7. juni - Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark.

Dødsfald

- 2. januar - Julius Bomholt, forhenværende kulturminister. 72 år.
- 19. maj - Coleman Hawkins, amerikansk jazzmusiker (tenorsaxofon). 64 år.

Nobelprisen

- Fysik - Murray Gell-Mann
- Kemi - Derek H. R. Barton, Odd Hassel
- Medicin - Max Delbrück, Alfred D. Hershey, Salvador E. Luria
- Litteratur - Samuel Beckett
- Fred - International Labour Organization (I.L.O.), Geneve.
- Økonomi - Ragnar Anton Kittil Frisch, Jan Tinbergen

Sport

- Ryder Cup, golf - USA 16-Storbritannien 16. USA beholder trofæet.

Musik

Film

Bøger

- 69 ja:1969年 ko:1969년 ms:1969 simple:1969 th:พ.ศ. 2512

Rheinland-Pfalz

Flag

250px
Information
Hovedstad:	Mainz
Areal:	19.846 km²
Indbyggere:	3.880.000 (2000)
Befolkningstæthed:	196 indbyggere/km²
Officiel side:	http://www.rlp.de/
Politik
Ministerpræsident:	Kurt Beck (SPD)
Regerende partier:	SPD/FDP-koalition

FDP Rheinland-Pfalz eller Rhinland-Pfalz er en tysk delstat med cirka 4 millioner indbyggere og et areal på 19.846 km². Rheinland-Pfalz har grænse til Nordrhein-Westfalen, Hessen, Baden-Württemberg, Frankrig, Saarland, Luxemburg og Belgien. Hovedstaden er Mainz.

Administration

Delstaten er inddelt i 24 distrikter. # Ahrweiler # Altenkirchen # Alzey-Worms # Bad Dürkheim # Bad Kreuznach # Bernkastel-Wittlich # Birkenfeld # Bitburg-Prüm # Cochem-Zell # Daun # Donnersbergkreis # Germersheim # Kaiserslautern # Kusel # Ludwigshafen # Mainz-Bingen # Mayen-Koblenz # Neuwied # Rhein-Hunsrück # Rhein-Lahn # Südliche Weinstraße # Südwestpfalz # Trier-Saarburg # Westerwaldkreis Videre er der tolv uafhængige byer, der ikke tilhører noget distrikt. # Frankenthal # Kaiserslautern # Koblenz # Landau # Ludwigshafen # Mainz # Neustadt (Weinstraße) # Pirmasens # Speyer # Trier # Worms # Zweibrücken

Historie

Staten Rheinland-Pfalz blev oprettet i 1946 ved sammenlægning af Rhein-Pfalz med de sydlige dele af den preussiske Rheinprovins og dele af det vestlige Hessen.

Ministerpræsidenter

1982

Begivenheder

- Ny lov om navneforandring vedtages i Folketinget.
- Det første computervirus, skrevet af Rich Skrenta, er løs.
- Hafele og Keating beviser at det atomiske ur afhænger af jordens rotation.
- Poul Schlüter bliver leder af en borgerlig koalitionsregering.
- Israel invaderer Libanon.
- 5. januar - Den 17-årige gymnasieelev Curt Hansen fra Tinglev i Sønderjylland bliver junioreuropamester i skak.
- 8. januar - Der er kulderekord i Danmark, da der i Hørsted i Thy bliver målt det koldeste nogensinde, med 31,2 graders kulde.
- 13. januar - Et amerikansk indenrigsfly styrter ned i Potomac-floden i Washington DC. 74 af de 79 ombord samt 4 på en bro over floden omkommer.
- 2. april - Falklandskrigen starter og varer til den 20. juni.

Født

- 1. januar - David Nalbandian, argentinsk tennisspiller
- 5. Januar - Janica Kostelic, kroatisk alpin skiløber
- 26. april - Jon Lee, britisk musiker
- 30. april - Kirsten Dunst, amerikansk skuespillerinde
- 1. juni - Justine Henin-Hardenne, belgisk tennisspiller
- 21. juni - William af Wales, britisk prins, Charles og Dianas ældste søn
- 28. august - LeAnn Rimes, amerikansk sangerinde
- 30. august - Andy Roddick, amerikansk tennisspiller
- 22. september - Kosuke Kitajima, japansk svømmer
- 13. oktober - Ian Thorpe, australsk svømmer
- 12. november - Anne Hathaway, amerikansk skuespillerinde
- 30. november - Elisha Cuthbert, amerikansk skuespillerinde

Dødsfald

Januar

- 12. januar - Emil Hass Christensen, dansk skuespiller
- 13. januar - Marcel Camus, fransk filminstruktør
- 19. januar - Leopold Trepper, polsk-israelsk mesterspion under anden verdenskrig
- 19. januar - Elis Regina, brasiliansk sanger
- 22. januar - Eduardo Frei, chiles præsident 1964-70
- 25. januar - Mikhail Suslov, det sovjetiske kommunistpartis chefideolog

Februar

- 10. februar - Helge Holmskov, dansk maler og billedhugger
- 11. februar - Eleanor Powell, stepdanser og Glenn Fords hustru
- 11. februar - Takashi Shimura, japansk skuespiller
- 17. februar - Lee Strasberg, leder af skuespillerskolen Actors Studio
- 17. februar - Thelonious Monk, amerikansk jazzpianist
- 18. februar - Ngaio Marsh, newzealandsk kriminalforfatter

Marts

- 5. marts - John Belushi, amerikansk skuespiller
- 6. marts - Ayn Rand, Russisk/Amerikansk forfatter og filosof. Født 2. februar 1869.
- 30. marts - Walter Hallstein, tysk politiker og præsident for EF-kommisionen 1958-67

April

- 7. april - Ove Bøje, professor og idrætslæge
- 24. april - Sigrid Horne-Rasmussen, dansk skuespiller. Født 1915.

Maj

- 2. maj - Ingemar Hedenius, svensk professor og religionsfilosof
- 5. maj - Irmgard Keun, tysk forfatter
- 8. maj - Gilles Villeneuve, fransk-canadisk Formel 1 kører, dræbt under tidskørsel
- 10. maj - Peter Weis, tysk-svensk forfatter og maler
- 12. maj - Sejr Volmer-Sørensen, revydirektør
- 24. maj - Mikael Gam, dansk politiker og grøndlandsminister (1960-64)
- 29. maj - Romy Schneider, østrigsk-fransk filmstjerne

Juni

- 1. juni - Einar Juhl, dansk skuespiller
- 8. juni - Satchel Paige, baseball-spiller
- 10. juni - Rainer Werner Fassbinder, vest-tysk filminstruktør
- 15. juni - Erling Foss, medstifter af Danmarks Frihedsråd (1943)
- 16. juni - Art Pepper, amerikansk alt-saxofonist
- 18. juni - Curd Jürgens, tysk filmskuespiller
- 29. juni - Gunner Aagaard Andersen, dansk maler og grafiker
- 29. juni - Pierre Balmain, fransk modeskaber

Juli

- 9. juli - Helge Kjærulff-Schmidt, dansk skuespiller. Født 1906.
- 18. juli - Harald H. Lund, dansk forfatter og digter (Elefantens vuggevise)

August

- 29. august - Nahum Goldmann, fremtrædende zionistleder

September

- 1. september - Clifford Curzon, engelsk koncertpianist
- 3. september - Frederic Dannay, amerikansk kriminalforfatter (halvdelen af pseudonymet: Ellery Queen)
- 5. september - Tido Wedell, lensgreve og godsejer (Frijsenborg og Wedellsborg)
- 13. september - Kristjan Eldjarn, Islands præsident 1968-80
- 14. september - Bashir Gemayel, nyvalgt som Libanons præsident (dræbt ved bombeattentat)
- 14. september - Grace, fyrstinde af Monaco siden 1956, (filmstjernen Grace Kelly)
- 15. september - Sadegh Ghotbzadeh, Irans udenrigsminister 1979-80 (henrettet)
- 16. september - Karen Aabye, journalist og forfatter
- 20. september - Søren Georg Jensen, sølvsmed og billedhugger
- 22. september - Poul-Henrik Trampe, dansk forfatter
- 23. september - Flemming B. Muus, dansk forfatter og major
- 29. september - Poul Carit Andersen, dansk forfatter

Oktober

- 4. oktober - Glenn Gould, canadisk koncertpianist
- 9. oktober - Anna Freud, børnepsykolog og Sigmund Freuds datter
- 18. oktober - Pierre Mendès-France, Frankrigs premierminister (1954-55)
- 28. oktober - Eik Koch, dansk skuespiller

November

- 2. november - Jørgen Bukdahl, dansk forfatter (Folkelighed og eksistens)
- 2. november - A.W. Nielsen, dansk erhvervsmand, direktør for Carlsberg fra 1956.
- 3. november - E.H. Carr, engelsk historiker
- 4. november - Jacques Tati, fransk filmkomiker
- 10. november - Leonid I. Bresjnev, Sovjetunionens leder siden 1964
- 15. november - Acharya Vinoba Bhave, indisk samfundsfilosof
- 24. november - Gunnar Skov Andersen, fomand for Det Radikale Venstre 1974-76

December

- 2. december - Marty Feldman, engelsk komiker
- 10. december - Leonid Bresjnev, sovjetisk præsident
- 17. december - Leonid Kogan, russisk koncertviolinist
- 20. december - Arthur Rubinstein, polsk-amerikansk klassisk koncertpianist
- 21. december - Frank Hvass, dansk diplomat og ambassadør i Bonn (1951-66)
- 21. november - Sigvald Kristensen, dansk ambassadør i Wien (1960-65) og Tel Aviv (1965-73)
- 24. december - Louis Aragon, fransk forfatter

Sport

- Commonwealth Legene afholdes i Brisbane, Australien.
- Italien vinder VM i fodbold i Spanien.
- 9. januar - Den svenske skiløber Ingemar Stenmark skriver skihistorie, da han vinder sin sejr nr. 63 i World Cuppen, og bliver den mest vindende nogensinde.
- 24. januar - Super Bowl XVI San Francisco 49ers (26) besejrer Cincinnati Bengals (21).
- 12. november- Aaron Pryor besejrer Alexis Arguello i bokseringen ved Orange Bowl.
- 13. november- Ray Mancini besejrer Duk Koo Kim i en tragisk letvægtsmesterskabskamp som for evigt ændrer boksningen.

Musik

- 13. september - Kate Bush udgiver hendes fjerde album The Dreaming

Nobelprisen

- Fysik - Kenneth G. Wilson
- Kemi - Aaron Klug
- Medicin - Sune K Bergström, Bengt I Samuelsson, John R Vane
- Litteratur - Gabriel García Márquez
- Fred - Alva Myrdal og Alfonso García Robles
- Økonomi - George Stigler 82 als:1982 ja:1982年 ko:1982년 ms:1982 simple:1982 th:พ.ศ. 2525

SPD

Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD) er et af verdens ældste politiske partier. Det tyske socialdemokratiske parti blev grundlagt i 1863 af Ferdinand Lassalle i Leipzig som Allgemeine Deutsche Arbeiterverein, og skiftede i 1890 til dagens navn. Formand er Gerhard Schröder, Tysklands kansler, der efterfulgte Oskar Lafontaine som formand for SPD i marts 1999.

Kendte SPD-medlemmer

- Willy Brandt, kansler og formand
- Friedrich Ebert, rigspræsident
- Karl Liebknecht, medstifter af KPD
- Wilhelm Liebknecht, medstifter af SPD
- Rosa Luxemburg, medstifter af KPD
- Günter Grass, forfatter
- Otto Grotewohl, formand i Østtyskland
- Helmut Schmidt, kansler
- Heide Simonis, første kvindelige ministerpræsident
- Herbert Wehner

Se også

- Tyskland
- Tysk politik
- Politiske partier i Tyskland
- SPDs formænd Kategori:Tyskland ja:ドイツ社会民主党 ko:독일 사회민주당 zh-min-nan:Tek-kok Siā-hōe-bîn-chú Tóng

1998

Begivenheder

Født

Dødsfald

Sport

Nobelprisen

Bøger

- 98 als:1998 ja:1998年 ko:1998년 ms:1998 simple:1998 th:พ.ศ. 2541

Tyskland

Forbundsrepublikken Tyskland, en føderation af 16 stater, er et af Europas største lande, placeret i midten af kontinentet, grænsende i nord til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig, og i øst til Tjekkiet og Polen. Gennem det tysk-romerske rige kan landet ansees som Romerrigets efterfølger.

Bundesrepublik Deutschland

125px	125px
(Detaljer)	Rigsvåben

Nationalt motto: Einigkeit und Recht und Freiheit

Officielt sprog

Præsident

Kansler

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 61
357.022,90 km²
2,18%

Befolkning
- Total (År)
- Pr. km²

Størrelse 13
83.251.851
231/km²

Euro €¹

UTC +1

Das Lied der Deutschen

Internetdomæne

.de

International telefonkode

Billede:Tyskland-Pos.png

(1) Før 2002: Deutsche Mark (DM)

Tysk historie

Dagens Tyskland samles som nationalstat først i 1871. Tyskland og dets forgængere har en meget omfattende historie, der behandles i artiklen Tysk historie og under de følgende otte hovedepoker.
- Frankerne
- Tysk-Romerske rige (843-1816)
- Tyske konføderation (1806-1866)
- Tyske kejserrige (1871-1918)
- Weimarrepublikken (1918-1933)
- Tredje rige (1933-1945)
- Det delte Tyskland (1945-1989)
- Tysklands genforening (3. oktober 1990)
- Tyskland efter genforeningen (1990-)

Politik

Uddybende artikel: Tysklands politik Valg til Forbundsdagen (Bundestag), finder sted hvert fjerde år. Karakteristisk for det tyske valgsystem er et relativt højtliggende spærreklausul (5%), således at det er forholdsvis svært for nydannede partier at blive valgt ind i forbundsdagen. Valgsystemet er ikke direkte fastlagt i den tyske Grundgesetz (grundlov), således at parlamentet kunne ændre den, teoretisk set ville det således også være muligt at indføre det engelske flertalsvalgret, dog er der ikke sket væsentlige ændringer i valgsystemet siden den blev indført i 1949. Efter det første fællestyske valg i december 1990 bestod forbundsregeringen af partierne Christlich Demokratische Union/Christlich Soziale Union (CDU/CSU) og Freie Demokratische Partei (FDP), medens Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD), Bündnis 90/Die Grünen og partiet PDS var i opposition. Forbundsrepublikkens statsoverhoved er forbundspræsidenten, der vælges ved indirekte valg for en periode på 5 år. Richard von Weizsäcker blev valgt i 1984 og genvalgt i 1989. Han blev efterfulgt af Roman Herzog, som så blev efterfulgt af Johannes Rau.

Se også:

- Tyske præsidenter og kanslere efter 1945

Delstater

Uddybende artikel: Tysklands delstater Forbundsrepublikken Tyskland består af 16 Bundesländer (ental Bundesland) eller delstater:
- Baden-Württemberg
- Bayern
- Berlin (bystat)
- Brandenburg
- Bremen (bystat)
- Hamburg (bystat)
- Hessen
- Mecklenburg-Vorpommern
- Niedersachsen
- Nordrhein-Westfalen
- Rheinland-Pfalz
- Sachsen.
- Sachsen-Anhalt
- Saarland
- Schleswig-Holstein
- Thüringen Tyskland er yderligere opdelt i 438 Kreise (distrikter eller amter).

Geografi

Uddybende artikel: Tysklands geografi Forbundsrepublikken Tyskland dækker et areal på 357.000 km². Fra den danske grænse i Nord og til grænsen mod Østrig og Schweiz i syd er afstanden godt 850 km, og fra den østlige til den vestlige grænse 600 km. Nordtyskland er relativt fladt, Midt- og Sydtyskland mere kuperet med bjerge op til 1.500 meters højde, og helt mod ligger Alperne med Zugspitze som højeste punkt med 2.962 meter. Klimaet er tempereret med et udpræget kystklima i Nordtyskland. Hamburg har en middeltemperatur i den koldeste måned på 0,4 °C og i den varmeste på 16,6 °C. De tilsvarende temperaturer i München er henholdsvis -1,7 °C og 17,3 °C. Den gennemsnitlige nedbørsmængde per år i Hamborg er 744 mm og i München 948 mm.

Demografi

Uddybende artikel: Tysklands demografi Tyskland har en befolkning på 83 251 851 indbyggere. I 1990 boede godt 62 millioner i de 11 gamle delstater i den vestlige del af Tyskland, godt 18 milllioner i de 5 nye i den østlige del. Der er dog betydelige regionale forskelle i befolkningstætheden. Større befolkningskoncentrationer findes i Nordrhein-Westfalen, Rhein-Main området omkring Frankfurt, i den nordlige del af Baden-Württemberg og i Sachsen. Forbundsrepublikken Tyskland blev grundlagt i 1949 som en forbundsstat bestående af 10 delstater (Bundesländer) og Berlin (Vest); i dag efter foreningen er der 16 delstater. Forbundsrepublikken Tyskland er sammen med USA og Japan de tre største industrilande i den vestlige verden. Den sociale markedsøkonomi er grundlag for den økonomiske politik. Blandt de mest fremtrædende industrigrene er elektroteknisk industri, automobilindustri, maskinindustri og kemisk industri.

Eksterne henvisninger

- [http://www.deutschland.de/ Deutschland.de]
- [http://www.statistikportal.de/ Statistikportal.de]
- [http://www.bundesregierung.de/ Bundesregierung Deutschland]
- [http://www.bundespraesident.de/ Bundespräsident]
- [http://www.bundestag.de/ Bundestag]
- [http://www.deutschland-panorama.de/ deutschland-panorama.de]
- [http://www.tysk.dk/ Tysk.dk]
- [http://www.dk-forum.de/phpBB2/index.php DK-Forum.de] (dansk-tysk debatforum) Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Tyskland als:Deutschland fiu-vro:S'aksamaa ja:ドイツ ko:독일 ms:Jerman roa-rup:Ghirmânii simple:Germany th:สหพันธ์สาธารณรัฐเยอรมนี zh-min-nan:Tek-kok

1990

Begivenheder

- 2. januar - TV 2/Lorry gik i luften for første gang.
- 2. januar - Panamas leder, general Manuel Noriega, overgav sig til amerikanske styrker, der overførte ham til et amerikansk fængsel, sigtet for narkohandel.
- 7. januar - Det Skæve Tårn i Pisa bliver lukket for turister, fordi hældningen er blevet for faretruende.
- 10. januar - Panamas diktator Manuel Noriega overgiver sig til de amerikanske militærmyndigheder i Panama City.
- 13. januar - DSB indsætter det første IC3-tog.
- 13. januar - En pogrom i Aserbajdsjans hovedstad Baku, koster 132 armeniere livet.
- 13. januar - Douglas Wilder bliver indsat i staten Virginia som USA's første folkevalgte sorte guvernør.
- 15. januar - I Bulgarien afskaffer regeringen det kommunistiske partis 44-årige monopol.
- 11. februar - Nelson Mandela løslades fra Victor Verster fængslet, nær Cape Town i Sydafrika.
- 7. april - En brandkatastrofe på passagerfærgen Scandinavian Star, der var på vej fra Oslo til Frederikshavn koster 158 af de 482 ombordværende livet.
- 2. august - Irak invaderer Kuwait, hvilket fører til Golfkrigen 1991.
- 3. oktober - 11 måneder efter at muren faldt genforenes de to Tysklande
- 22. november - Margaret Thatcher træder tilbage som engelsk premierminister.
- 12. december - Folketingsvalg i Danmark.
- 16. december - Jean-Bertrand Aristide vælges som præsident i Haiti efter tre årtier med militært diktatur.

Født

- 11. juli - Caroline Wozniacki, dansk tennisspiller

Dødsfald

- 4. januar - Skuespilleren Olaf Ussing - 82 år.
- 14. januar - Gordon Jackson, skotsk skuespiller - 66 år.
- 20. marts - Lev Jasjin, sovjetisk fodboldmålmand.
- 15. april - Greta Garbo, svensk filmskuespillerinde.
- 2. juni - Rex Harrison, skuespiller.
- 12. juni - Kim Schumacher, dansk radiovært.
- 22. juli - Preben Neergaard, dansk skuespiller. Født 1920.
- 27. august - Stevie Ray Vaughan, amerikansk blues-guitarist.
- 13. oktober - Le Duc Tho, nobelprismodtager.
- 14. oktober - Leonard Bernstein, amerikansk komponist og dirigent.
- 16. oktober - Art Blakey, jazztrommeslager.
- 2. december -- Aaron Copland, amerikansk komponist.

Sport

- Vesttyskland vinder VM i fodbold i Rom i Italien.
- Commonwealth Legene afholdes i Auckland i New Zealand.
- 28. januar - Super Bowl XXIV San Francisco 49ers (55) besejrer Denver Broncos (10).
- 11. februar - James "Buster" Douglas Knockouter Mike Tyson og vinder dermed verdensmesterskabet i heavyweight boksning.

Nobelprisen

- Fysik - Jerome I. Friedman, Henry W. Kendall, Richard E. Taylor
- Kemi - Elias James Corey
- Medicin - Joseph E Murray, E Donnall Thomas
- Litteratur - Octavio Paz
- Fred - Mikhail Sergeyevich Gorbachev
- Økonomi - Harry Markowitz, Merton Miller, William Sharpe

Bøger

- Liberty and Power Harry L. Watson. 90 als:1990 ja:1990年 ko:1990년 nb:1990 simple:1990 th:พ.ศ. 2533

2001

Begivenheder

- 9. januar - En total måneformørkelse kan ses på den sene aftenhimmel - hvor skyerne tillader det.
- 10. januar - LEGO meddeler, at de har indgået samarbejdsaftale med Microsoft.
- 13. januar - Verdens første gensplejsede abe kommer til verden, skabt af amerikanske forskere.
- 15. januar - Hans Hækkerup tiltræder som øverste chef for den internationale FN-styrke i Kosovo.
- 17. januar - Den amerikanske delstat Californien erklæres i undtagelsestilstand da én million mennesker var uden elektricitet.
- 20. januar - George W. Bush indsættes som USA's præsident. Han efterfølger Bill Clinton.
- 6. april - Sidste udgave af dagbladet Aktuelt på gaden.
- 11. september - Over 3.000 dræbt i terrorangrebet den 11. september 2001 på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington DC
- 27. september - Elia - billedhuggeren Ingvar Cronhammars skulptur ved Herning, indvies.
- 7. oktober - USA angriber Afghanistan
- 20. november - Folketingsvalg i Danmark. Anders Fogh Rasmussen bliver statsminister.
- 2. december - Den amerikanske koncern Enron går konkurs.
- 14. december - Ringformet solformørkelse

Født

Dødsfald

- 11. maj - Douglas Adams, engelsk forfatter, 49 år.
- 15. juni - Leif Kayser, komponist
- 22. september - Isaac Stern, russisk-amerikansk violinist, 81 år.
- 29. november - George Harrison, medlem af The Beatles

Sport

- 14. januar - Camilla Martin og Peter Gade vinder badmintonturneringen "Korea Open" i hhv. dame- og herresingle.
- 4. marts - Thomas Bjørn vinder golfturneringen Dubai Desert Classic.
- 17. juni - Tom Kristensen vinder Le Mans.

Musik

- Rollo & King vinder det danske Melodi Grand Prix
- 12. maj Danmark er vært ved eurovisionens Melodi Grand Prix i Parken

Nobelprisen

- Fysik -
- Kemi -
- Medicin -
- Litteratur -
- Fred -
- Økonomi -

Bøger

- Opdageren / Jan Kjærstad (Nordisk råds litteraturpris) 01 als:2001 ja:2001年 ko:2001년 ms:2001 simple:2001 th:พ.ศ. 2544 zh-min-nan:2001 nî

Selvmord

Selvmord vil sige, at man slår sig selv ihjel. Selvmord er ofte en følge af et for hårdt liv eller hårde og langvarige depressioner. Kategori:Psykologi ja:自殺 ko:자살

CDU

1973

Begivenheder

- 1. januar - Storbritannien, Irland, og Danmark tilslutter sig Det Europæiske Fællesskab.
- 15. januar - Golda Meir bliver som det første israelske statsoverhoved modtaget af paven.
- 27. januar - USA's engagement i Vietnamkrigen ender med underskrivelsen af en fredstraktat.
- 11. februar - De første amerikanske krigsfanger fra Vietnamkrigen frigives.
- 29. marts - Den sidste amerikanske soldat forlader Vietnam.
- 6. april - Pioneer 11 letter fra jorden
- 1. juni - Den græske militærjunta nedlægger monarkiet og udråber en republik.
- 10. juli - Bahamas opnår uafhængighed inden for Commonwealth.
- 15. august - Det amerikanske bombardement af Cambodia slutter. Hermed ender 12 års krigshandlinger fra amerikansk side i Sydøstasien.
- 1. september - 35 mennesker omkommer efter pyromanbrand på Hotel Hafnia i København. Først i 1987 tilstår en evnesvag person at være gerningsmanden.
- 11. september - Chiles demokratisk valgte regering væltes ved et amerikansk støttet militærkup. Præsident Salvador Allende dør, og general Augusto Pinochet leder herefter en militærjunta som bevarer magten i Chile de næste 17 år.
- 15. september - Sveriges konge Gustav VI Adolf dør. Carl XVI Gustav bliver ny konge.
- 18. september - Vesttyskland, Østtyskland og Bahama-øerne optages i FN.
- 6. oktober - Den fjerde og største arabisk-israelske konflikt begynder, da egyptiske og syriske styrker angriber Israel samtidig med, at jøderne markerer Yom Kippur.
- 10. oktober - Spiro T. Agnew træder tilbage som vicepræsident for USA. Efterfølgende tilstår han i den føderale retssal i Baltimore skatteunddragelse for et beløb på $29.500 han modtog i 1967, mens han var guvernør for Maryland. Han får en bøde på $10.000 og 3 års betinget fængsel.
- 11. movember - Ægypten og Israel underskriver en amerikansk inspireret våbenhvile.
- December - Chile afbryder diplomatiske forbindelser med Sverige.
- 4. december - Folketingsvalg i Danmark.
- Undervisningspligten bliver udvidet fra 7 til 9 år.