Voyager rumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet. Voyager 2 blev opsendt d.20. august1977, og Voyager 1 blev opsendt d.5. september1977. Selv om Voyager 2 blev opsendt før Voyager 1, havde sidstnævnte mere fart på og nåede derfor først frem til de planeter som sonderne besøgte.
Voyagers opbygning
planet
De to Voyager-rumsonder er teknisk set ens, og har de samme instrumenter og andet teknisk udstyr ombord. Midt på billedet til højre ses den store hvide "skålformede" parabol-antenne der bruges til radiokommunikationen med kontrolcentretet på Jorden, og under den en instrumensektion sammensat af 10 kasser med sondens elektroniske udstyr.
Til højre ses den "arm" der bærer de instrumenter der har med lys at gøre; kameraer for synligt lys, et fotopolarimeter samt spektrometre for infrarødt og ultraviolet lys. Omtrent midt på denne arm sidder detektorer for kosmisk stråling og elektrisk ladedepartikler.
Til venstre på billedet ses de tre radioisotop-generatorer der udgør sondens energikilde; heri findes radioaktivtplutonium der afgiver varme — denne varme omsættes til elektrisk strøm. Solceller er ikke til megen nytte i de afstande fra Solen som Voyager-sonderne færdes i.
Hertil har Voyager-sonderne en række stavantenner samt en gitterbom som ikke er vist på billedet. På denne bom sidder et par følsomme magnetometre, og når fartøjet efter opsendelsen er vel uden for Jordens atmosfære, strækkes denne bom ud så de følsomme magnetometre ikke "forstyrres" af de magnetfelter som Voyagers egen elektronik m.v. skaber.
Neden under instrumentsektionen i midten ses et hvidt, firkantet "felt"; kameraerne på armen til højre kan rettes imod dette "velkendte motiv" så man kan kalibrere dem efter lysforholdene. Pladen virker desuden som en "radiator" der tillader fartøjet at komme af med evt. overskudsvarme.
Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring (såsom planeter, måner, småplaneter (asteroider) og kometer).
I daglig tale omtaler vi normalt vores eget solsystem med Jorden og Solen som solsystemet, dette vil vi også gøre i denne artikel. Andre solsystemer vil ofte være omtalt som planetsystemer for at undgå forvirring.
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/default.shtm dk4: solsystemet]
- [http://www.michaelschultz.de/index_en.html Solar System] A interaktiv planets animation (145 zoom steps and time effects)
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4205227.stm 25 January, 2005, BBC News: Cosmic birth theory gets support] Citat: "...New meteorite data lends support to a controversial theory that the violent explosion of a star was involved in the creation of the Sun and its planets..."
Kategori:Astronomija:太陽系ko:태양계ms:Sistem suriasimple:Solar system
Voyager 1, opsendt 5. september1977, er en af to ubemandede rumsonder med kurs mod planeterne Jupiter og Saturn, hvor den optog nærbilleder og foretog en række forskellige videnskabelige målinger. Efter nærpassager af de to planeter og deres talrige måner fortsatte Voyager 1 videre ud u rummet, dog uden at passere flere af solsystemets planeter. Sonden, der i dag er det fjerneste menneskeskabte objekt, er stadigvæk i drift: Den 25. maj2005 registrerede dens instrumenter et omslag i strålingsmiljøet der tolkes derhen, at den har forladt heliosfæren og nu befinder sig i det interstellare rum; "himmelrummet mellem stjernerne".
Jupiter-passagen
I januar måned 1979 begyndte Voyager 1 at optage billeder af Jupiter, og den 5. marts samme år passerede den planeten i en afstand af 349 000 kilometer fra planetens centrum (206 000 km. fra overfladen), og gjorde undervejs en mængde nyopdagelser - bl.a. at der findes vulkaner på Jupiters måne Io som udspyr svovl. Voyager 1's sidste billede af Jupiter blev optaget og sendt tilbage til Jorden som et radiosignal i april 1979.
Voyager 1 passerede Jupiter "bag om" planetens skyggeside, og opnåede derved en hastighedsforøgelse så den forlod planeten med større fart end den ankom med. "Ruteføringen" var desuden udført præcist sådan at sonden blev sendt videre med kurs mod Saturn.
Saturn-passagen
Voyager 1 passerede Saturn i en afstand af 244.000 km fra dennes centrum (124.000 km fra de synlige skyers overside), og afslørede undervejs bl.a. en mængde detaljer om den komplekse struktur i Saturns ringsystem.
Forinden Voyager 1's passage forbi Saturn havde man opdaget at en af dens måner, Titan, har en atmosfære: Derfor valgte man at dirrigere Voyager I forbi Titan i et forsøg på at få detaljerede nærbilleder af denne måne. De billeder man fik, var imidlertid lidt af en skuffelse; de viser blot en klode hvis overfladedetaljer var næsten totalt sløret af methan-atsmosfæren.
Titan (og dermed Voyager 1's ruteføring) ligger for langt fra selve Saturn til at man kunne udnytte dens tyngdekraft på samme måde som man gjorde ved Jupiter, så sonden har siden da fortsat sin færd uden at komme tæt på andre planeter.
Kategori:Rumfartøjerko:보이저 1호
Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem.
Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter.
Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.
vand
Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale.
Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×108) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×109) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/].
Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:
Jordens Indre
Indre varme
Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.
Struktur
Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe - 100 to 700 km - Asthenosphere - 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne
I færdigbyggede elektroniske apparater er de fleste komponenter monteret på en eller flere printplader eller som tykfilmskredsløb - undtagelserne er bl.a. tunge og/eller omfangsrige komponenter som kræver en mere robust fastgørelse end en printplade kan tilbyde.
Til at forbinde elektroniske apparater med hinanden og med lysnettet anvendes ledninger og kabler forsynet med stik i forskellige udformninger til forskellige formål.
Når et nyt elektronisk apparat skal udvikles, er det ofte nødvendigt at afprøve idéen i det nye apparat i praksis inden en egentlig produktion sættes i gang. Sådanne prototype-opstillinger kan udføres enten på et breadboard, med wire wrapping-teknik eller til nød som en "elektronisk fuglerede".
Måle- og afprøvningsudstyr til udvikling og fejlfinding
Når ingeniører udvikler prototyper til nye elektroniske apparater, og når teknikere reparerer defekte apparater, anvender de en række måleinstrumenter:
Et amperemeter (f.eks. galvanometer) som måler strømstyrke, et ohmmeter (f.eks. Wheatstones bro) som måler modstand, samt et voltmeter der måler spænding ses ofte bygget sammen til ét måleapparat, et såkaldt multimeter eller universalinstrument.
Et oscilloskop visualiserer signaler (spændinger) der ændrer sig kontinuerligt i form af en graf på en skærm. Det bruges til at måle spændinger og frekvenser, "tage tid" på signaler, samt en række andre ting.
Frekvens kan også måles digitalt med en frekvenstæller, eller analogt med et frekvensmeter.
Ofte ønsker man at se hvordan et kredsløb "reagerer" på bestemte arbejdsbetingelser, og til det formål findes der udstyr til at skabe de betingelser der skal undersøges:
En laboratorie-strømforsyning er et apparat der omformer lysnettets høje vekselspænding til de lave jævnspændinger som det meste elektronik arbejder med. Lave vekselspændinger skaffes fra særlige, variable transformatorer.
En tonegenerator, også kaldet en funktionsgenerator, leverer et signal med en frekvens og en amplitude (størrelse) som kan vælges trinløst indenfor givne intervaller.
Til afprøvning af radioudstyr findes såkaldte målesendere, som er "tone"-generatorer der kan levere meget højfrekvente signaler som bl.a. radiomodtagere arbejder med. Radiosendere afprøves ofte under brug af en dummy-load som erstatning for en antenne: Den absorberer energien fra senderen uden at forstyrre vigtige radiotransmissioner med "prøvesignaler".
Støj
Overalt hvor elektrisk strøm sættes "i arbejde" i elektriske og elektroniske anordninger skabes elektromagnetisk støj; populært sagt tilfældige, kaotiske radiobølger. Et eksempel på dette er termisk støj, som skabes overalt hvor den elektriske strøm møder modstand, og shot-støj.
Dertil kommer Solen og andre himmellegemer som naturlige kilder for blandt andet radiobølger; studiet af disse bølger kaldes for radioastronomi.
Støj kategoriseres efter deres frekvensspektrum (dens "indhold" af signaler, sorteret efter frekvens); man taler bl.a. om farvet støj og hvid støj.
IR bliver ofte underinddelt i:
- nær infrarød NIR, IR-A DIN, 0,7–1,4 µm i bølgelængde, defineret ved vanddamps absorption og almindeligt anvendt i optiske fibre til telekommunikation fordi de optiske fibres SiO2 lysleder her har særlig lave tab.
- kortbølget IR SWIR, IR-B DIN, 1,4–3 µm Vanddamps absorption stiger væsentigt ved 1450 nm
- mellembølget IR MWIR, IR-C DIN, også eng. intermediate-IR (IIR), 3–8 µm
- langbølget IR, termisk-IR LWIR, IR-C DIN, 8–15 µm)
- far infrarød FIR, 15–1000 µm
Men disse termer er ikke præcise og bliver anvendt forskelligt i forskellige undersøgelser f.eks.:
- NIR (0,7–5 µm)
- MIR, termisk-IR (5–30 µm)
- FIR (30–1000 µm).
Jordens overfladeabsorberer stråling fra solen (primært synligt lys og nær infrarød stråling) og genudsender det meste af energien som termisk infrarød stråling tilbage til atmosfæren. Nogle af atmosfærens gasser - specielt vanddamp - absorberer den termisk infrarøde stråling og genudsender den i alle retninger inklusiv tilbage til jordens overflade. Dette, drivhuseffekten, holder atmosfæren og overfladen meget varmere, end hvis de infrarøde gasabsorbere ikke var der.
Selvom om mennesker ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme).
Isbjørnen er et af de varmblodede dyr som er bedst isoleret mht. varmestråling. Isbjørne er formidabelt isolerede; ved over 10°C bliver de for varme, og deres varmeisolation er så god at de næsten ikke kan ses med et termisk infrarødt kamera. Kun deres fodsåler udsender detekterbar varme.
Alle bindinger i et molekyle vibrerer. De simpleste former for vibration, som kan ses på et IR-spektrum kaldes stræk og bøj. Disse kan deles op i mere komplekse typer af stræk og bøj. Generelt kan det siges, at stræk vibrationer foregår på højere bølgetal end bøj vibrationer. Der findes to former for stræk, symmetrisk og asymmetrisk. For at der kan være symmetrisk eller asymmetrisk stræk, skal der være en gruppe på 3 eller flere atomer, hvoraf minimum to af dem er identiske. Eksempler på disse er –CH3, -CH2, -NO2, -NH2 samt anhydrider. Dette er særlig nyttigt, når man har med nitrogen indeholdende grupper, da for eksempel en primær amin vil have to toppe og en sekundær kun en top.
Disse vibrationer kaldes fundamentale absorberinger. Disse kan dog være med til, at komplicere ens spektrum væsentligt, da ens spektrum så kan indeholde overtone bånd, kombinerede bånd, eller differens bånd.
Overtone bånd skyldes en forøgelse af energien og dermed frekvensen af bølgetallet. Overtone bånd vil som regel ligge på to eller tre gange den oprindelige værdi af bølgetallet. Det vil sige, at har man en top, på for eksempel 600 cm-1, kan dette resultere i et bånd med en lavere intensitet på 1200 cm-1, og kan dermed gøre det vanskeligere at tilordne alle toppe i ens spektrum.
To vibrerende frekvenser kan samtidig supplere hinanden, og ligger denne vibration i det infrarøde spektrum kan man få det, der kaldes et kombineret bånd. Dette bånd, er en sum af to bånd, som påvirker hinanden. Et differens bånd er i bund og grund det samme, dog skal man trække de to bånd fra hinanden.
En anden faktor, der kan komplicere ens spektrum, er rotationel kobling. Dette viser sig gerne som et meget bredt bånd i ens spektrum, og kan derfor fjerne nogen toppe, som ligger i det interval. Denne kobling skyldes, at hele molekylet har mulighed for at rotere. Dette optages ikke på spektrometeret, men denne rotation kan koble med de forskellige stræk og bøj vibreringer, og dermed vise sig i spektret.
Bølgetal, frekvens og lysets hastighed
Vi kender fra fysikkens verden til hastigheden af lys, samt egenskaber for bølger. Dette kan vi bruge til tydning af IR-spektre. Lys bevæger sig med en hastighed på 3 • 108 m/s, som kaldes c. Disse bølger udsendes med en frekvens kaldet f, og har enheden [s-1], da frekvensen er defineret som antal svingninger pr. sekund. Det vides også fra fysikken, at bølger udsendes med en længde, kaldet λ, eller bølgelængden. Dennes størrelse fortæller i hvilket område man befinder sig, altså om det er i det infrarøde, synlige eller mikrobølge osv. Grundet molekylers vibration ses der på den vibrerende del af det infrarøde spektrum, som ligger mellem 2,5 og 25 μm.
Der er den sammenhæng mellem frekvensen og bølgelængden, at disse er omvendt proportionale. Kender man først frekvensen kan man også beregne den energi bølgen udsendes med, da disse er proportionale med hinanden, og proportionalitets konstanten er Plancks Konstant, kaldet h:
En binding mellem 2 forskellige molekyler, kan på et simpelt plan betragtes som en fjeder. Blandt andet fordi, at der foregår en konstant vibration mellem disse to molekyler, hvor bindingens længde vil variere. På grund af dette, kan man benytte Hooke’s Lov. Det fremgår af Hooke’s lov, at jo højere en binding det er, f.eks. trippel, des højere område ses den på, i ens spektrum, det vil sige, dens bølgetal er blevet større. Desuden ses det, at molekyler med en høj masse vibrerer i den lave ende af spektret, det vil sige, dens bølgetal er mindre.
C-H stræk findes ved højere bølgetal, end C-H bøj. Dette skyldes, at kraftkonstanten er større for en stræk-vibration end bøj. Desuden er kraftkonstanten afhængig af bindingens hybridisering. Resonansformer påvirker også kraftkonstanten. Dette skyldes, at en resonansform kan påvirke længden samt styrken af den binding. Man kan også sige, at dobbeltbindingen noget af tiden vil ligne en enkeltbinding, og derfor være svagere.
Man kan bruge ovennævnte information til at beregne inden for hvilket område på ens spektrum, man kan forvente at finde et bånd, hvis man da ved hvordan ens molekyle ser ud.
Generelt om IR-spektrometeret
Et IR-spektrometer kaldes også et spektrofotometer. Der findes to slags IR-spektrometre, det ene kaldes et spredende, og det andet et Fourier Transform (FT), hvor sidstnævnte er det nyeste. Jeg vil først gennemgå det spredende.
Det spredende spektrometer
Spektrometeret danner en infrarød stråle, ved hjælp af en varm tråd, som sendes ind i spektrometeret, hvor et spejl deler den. Den ene stråle bruges blot som reference, så man får en baggrundsstråling, der bruges når det færdige spektrum skal laves. Den anden stråle belyser vores prøve.
Herefter rammer strålen en såkaldt monochromator, som deler strålen op i et kontinuert spektrum af infrarødt lys, som har forskellige frekvenser. Monochromatoren består af en roterende del, kaldet en beam chopper. Denne leder de to stråler hen til et diffraktionsgitter. Dette gitter roterer med en mindre hastighed, hvilket bevirker, at de forskellige frekvenser kommer igennem, dog kun en ad gangen. Lyset rammer derefter en detektor, der sammenholder det lys der gik gennem prøven og det som blev brugt til reference. Herefter går lyset gennem en forstærker, hvorefter spektret bliver optaget. Dette tager et stykke tid, da der kun optages én frekvens ad gangen, da diffraktionsgitteret kun sender en frekvens igennem.
Optageren måler så, hvor stor en procentdel af referenceintensiteten er kommet igennem, i forhold til referenceintensiteten. Det vil sige, vises der en intensitet på 100 % har der ikke været nogen absorption. Det betyder så også, at når der er en absorption, vises det som et minimum på spektret. På trods af dette, kaldes det dog stadig en top. Et eventuelt opløsningsmiddel til prøvestoffet, placeres blot i reference strålen, hvorefter det blot trækkes fra resultatet, da stoffet er i begge stråler.
Fourier Transform spektrometer
Denne type fungerer lidt anderledes end et spredende spektrometer. Her udnytter man det optiske lys, som også indeholder det infrarøde område. Dette signal kaldes et interferogram, som faktisk er data af intensitet mod tid. Dette kan dog omregnes til intensitet mod frekvens, hvilket er mere brugbart for kemikere. Denne matematiske metode kaldes Fourier Transform, deraf navnet.
Fordelen ved FT er hastigheden. Det tager ikke meget længere end et sekund at optage et spektrum identisk med et, som man optager med et spredende spektrometer. Dette gør, at man kan optage adskille spektre af det samme stof, og derved få et mere præcist spektrum, da man har flere data at beregne absorptionen ud fra. Man starter med at måle baggrundsabsorptionen, så evt. gasser i luften ikke måles med. Derefter måler man på sit stof, og computeren trækker så baggrundsabsorptionen fra.
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111181146.htm 2005-01-14, Sciencedaily: World's Most Powerful Infrared Camera Opens Its Eyes On The Heavens] Citat: "...It [Wide Field Camera (WFCAM)] will survey large regions of the sky at infrared wavelengths and is expected to discover both the nearest objects outside our Solar System and the farthest known objects in the Universe..."
Kategori:FysikKategori:Elektromagnetisk spektrumja:赤外線
Ultraviolet
Ultraviolet lys (også UV lys, ultraviolet stråling eller UV stråling) er elektromagnetisk stråling som har kortere bølgelængde end synligt lys og længere end blød røntgenstråling. Ultraviolet lys dækker således bølgelængdeintervallet 380 nm - 10 nm. UV lys indvirker på mange biologiske og kemiske processer.
Ultraviolet lys bølgelængder
I følge mange kilder (NASA, FDA og andre) bliver ultraviolet lys opdelt i følgende bølgelængdeintervaller:
- UVA også kaldet sort lys 400 nm - 320 nm (bliver ikke absorberet af ozonlaget og ozon).
- UVB 320 nm - 290 nm (det meste bliver absorberet af ozonlaget).
- UVC 290 nm - 100 nm (Fuldstændigt absorberet af ozonlaget).
Herudover opdeles UV-lys i:
- nær UV, NUV (380–200 nm).
- ekstrem UV, EUV eller vakuum UV (200–10 nm).
Anvendelser/virkninger
UVA
Meget af det papir og de tekstiler vi anvender i dag, bliver tilsat stoffer, som er fluorescerende i UVA lys (UVA resulterer i udsendelse af blåligt lys). Den oprindelige grund til dette var at gøre hvide stoffer endnu hvidere.
UVA lys bliver anvendt af filatelister, da frimærker i en bestemt tidsperiode blev trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan klart skelne mellem de to papirtyper ved at belyse det med en (f.eks. batteridrevet) UVA-lampe.
Nogle pengesedler har sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA belysning.
Nogle dyr, som f.eks. bier, kan se UV lys. Formodentlig hjælper dette dyrene til at finde blomster, og for flagermus ved man, at de anvender UV-lys til at finde blomster om natten.
UVA ødelægger langsomt mange typer af farvepigmenter; derfor har nogle forretninger sat (specielt) gult folie i udstillingsruden for at dæmpe UVA lyset.
UVA og UVB
Det er kombinationen af UVA og (lidt) UVB lys, som stimulerer vores hud til at gøre os brune (UVA lys alene er ikke nok). Huden danner det brune pigment melanin (undtagen hos albinoer). For hvide mennesker tager det fra nogle dage til uger før huden har dannet tilstrækkeligt med beskyttende melanin, derfor skal man være varsom med solbadning eller udendørs arbejde ved solskin i starten af året. Når vores hud indeholder melanin og huden får UVA+B lys dannes gavnlige D3-vitaminer.
En anden virkning som UVB lys har er, at det ødelæggger kollagenet i vores hud. Forfatteren ved ikke om melaninet beskytter mod denne virkning.
Ved visse hudforandringer eller hudsygdomme kan solbadning have en gavnlig virkning. En læge vil ordinere en sådan behandling i de aktuelle tilfælde. ([http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?name=Pigmentforstyrrelser+&categoryId=559&article=1384 kilde sundhedsguiden.dk]).
Da større mængder af UVA+B lys er skadeligt, anvendes solcreme til at absorbere disse.
"Almindeligt glas" beskytter mod UVA og UVB, da det absorberer dette lys. Krystalglas (næsten kun kvarts SiO2) derimod, tillader passage af UVA og UVB. Da halogenpærer normalt består af tyndt krystalglas, udsender halogenpærer UVA og muligvis UVB lys. Derfor er er det i dag påkrævet at halogenlamper har UVA og UVB absorberende "almindeligt glas" foran sig (minimum 2 mm) for at beskytte os.
UVB og UVC
UVB og UVC er kemisk stærkt aktive stråler, som ødelægger de fleste organiske molekyler (incl. DNA). UVB og UVC lamper anvendes derfor til at sterilisere biologisk udstyr eller hospitalsudstyr, så man får slået mikroberne på udstyret ihjel.
Kilder/referencer
- [http://www.epa.gov/sunwise/uvradiation.html EPA SunWise UV Radiation]
- [http://www.physlink.com/Education/AskExperts/ae300.cfm Question: What is the wavelength of UVa, UVb, and UVc light measured in nanometers, and frequency (in Hz)?]
Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi fra nogle få milliarder eV til mere end 1020eV. De subatomare partikler kan være elektroner, protoner, neutroner og ioniserede atomer. De ioniserede atomer er fra en stor del af det periodiske system - helt op til uran.
En lille del, ca. 0,1% af de kosmiske stråler, er fotoner i form af gammastråler.
I 1993 observerede man i Utah den mest energirige kosmiske stråle partikel på 3 - 1020eV.
Når jordens atmosfære rammes af en partikel eller gammafotoner vil jordens magnetfelt og atmosfærens gas omdanne og bremse en kosmisk stråle.
Det formodes at hovedkilden til kosmiske stråler er supernovaeksplosioner.
Kilder/referencer
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1945000/1945504.stm 23 April, 2002, BBC News, Cosmic ray mystery 'solved'] Citat: "..."For the first time, we see the hint of a possible connection between the arrival directions of ultra-high energy cosmic rays and locations on the sky of nearby dormant galaxies hosting supermassive black holes," said Princeton's Dr Diego Torres..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/09/050923075505.htm 2005-09-23, Sciencedaily: Tycho's Remnant Provides Shocking Evidence For Cosmic Rays] Citat: "...some modern ideas of the aftermath of supernova explosions may have to be revised. The report by Hughes and colleagues demonstrates that the shock wave produced by the explosive disruption of the star behaves in a way that cannot be explained by the standard theory..."
- [http://ast.leeds.ac.uk/haverah/aims.shtml University of Leeds: What are cosmic rays?]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Physics/Particle/Astro_Particle/Cosmic_Rays/ Cosmic Rays]
- [http://www.ngdc.noaa.gov/stp/SOLAR/COSMIC_RAYS/cosmic.html Cosmic Rays]
- [http://www.dias.ie/c4/resources.html Cosmic Ray resources on the Net]
- [http://www.auger.org/ Pierre Auger Observatory: An International Facility to Study the Highest Energy Cosmic Rays]
- [http://www.hep.physics.neu.edu/auger/pub.html Northeastern University: Cosmic ray papers]
- [http://star.arm.ac.uk/~epb/paper1.html The influence of cosmic rays on terrestrial clouds and global warming, E. Palle Bago and C. J. Butler, Paper appeared in Astronomy & Geophysics, August 2000. Vol 41, Issue 4, pp 18-22.]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040505065749.htm 2004-05-05, Sciencedaily: Scientists Announce Cosmic Ray Theory Breakthrough] Citat: "...The theory could be the basis for a whole new understanding of the ways in which cosmic rays -- and their signature radio waves -- propagate and travel through intergalactic space..."
Kategori:Astronomija:宇宙線
Elektrisk ladning
Ladning eller mere præcist elektrisk ladning er et fundamentalt begreb inden for fysikken.
Ladning er en slags ophobning af elektricitet på eller i et legeme eller en partikel. Der er to typer af ladning, positiv ladning og negativ ladning. To ladninger af samme fortegn frastøder hinanden, hvorimod to ladninger af modsat fortegn tiltrækker hinanden.
Den præcise størrelse af denne kraft er udtrykt i Coulombs lov hvori retningen af kraften (frastødende eller tiltrækkende) elegant fremkommer som fortegnet af produktet af de to ladningstal.
Ladning kendes i dagligdagen fra statisk elektricitet som for eksempel opstår når plastic gnides mod hår. Den tiltrækkende kraft er ofte tydelig.
Måleenhed
SI-enheden for ladning er coulomb der forkortes C.
Ladningens mikroskopiske baggrund
Ladning er en grundlæggende egenskab ved de fleste fundamentale elementarpartikler.
Elektronen, myonen og tauonen har alle en ladning på -1,602·10-19 coulomb. Den numeriske værdi af dette tal, 1,602·10-19 C, kaldes elementarladningen og forkortes ofte e. Elektronens ladning er således -e.
Også kvarkerne har ladning på enten +(2/3)e eller -(1/3)e. Ladningen af større partikler (hadroner) får man simpelthen ved at addere ladningerne på de kvarker der indgår i dem. Således får man fx at protonens ladning er +e, og at neutronens er 0.
Alle kendte elektriske ladninger stammer fra de ladede leptoner (elektron, myon, tauon), kvarkerne og/eller deres antipartikler.
Neutrinoer har ingen ladning.
Ladning og strøm
Elektrisk strøm er blot en transport af elektrisk ladning, for eksempel igennem en ledning. Størrelsen eller styrken af strømmen defineres som den ladning Q der passerer et bestemt punkt på ledningen, divideret med den tid Δt som "passagen" tager. Altså
.
Strøm kan således opfattes som ladning pr. tid eller en slags "ladningshastighed". Hvis der passerer 1 coulomb pr. sekund, siges strømstyrken at være 1 ampere.
Kategori:Elektricitetja:電荷ko:전하
Plutonium er et kemisk grundstof. Plutoniums kemiske symbol er Pu. Dets nummer i det periodiske system er 94.
Plutonium findes ikke i naturen, men kan dannes ud fra uran. Uranet bringes til at absorbere neutroner og henfalder så til neptunium som derefter bliver til plutonium. Plutonium er opkaldt efter planeten Pluto, da grundstoffet kommer lige efter neptunium (opkaldt efter planeten Neptun) og uran (opkaldt efter planeten Uranus) og derfor fungerer de tre grundstoffer som en analogi til planeternes rækkefølge i solsystemet. Plutonium er meget giftigt og radioaktivt. Visse typer atombomber indeholder plutonium.
kategori:kemija:プルトニウムko:플루토늄th:พลูโทเนียม
Elektrisk strøm
Når en elektrisk ladning bevæger sig i "samlet flok", kaldes denne samlede ladnings-bevægelse for en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan ikke "stå alene"; det "sidder" altid på en partikel af en eller anden art, f.eks. elektroner eller ioner.
Størrelsen eller omfanget af en elektrisk strøm udtrykkes som den samlede ladning der flyttes pr. tidsenhed. SI-enheden for elektrisk strøm er Ampere; ved en strømstyrke på 1 Ampere flyttes der 1 Coulomb, eller godt seks milliarder milliarder elektroner, hvert sekund.
Metaller er kendetegnet ved, at de rummer mange elektroner som kan bevæge sig frit fra det ene atom i metallet til det næste, og derved blive en del af en elektrisk strøm. Tilstedeværelsen af disse såkaldt frie elektroner gør, at metaller generelt er gode elektriske ledere: Elektriske ledninger er gerne lavet af kobber, som er det næst-bedste metal til at lede strømmen - kun sølv er en lille smule bedre, men til gengæld alt for dyrt.
Helt rent (demineraliseret) vand er i sig selv en dårlig leder, men ved at tilsætte vandet en smule salt, skabes positive og negative ioner, som kan fungere som "ladnings-transportører", og derved forøges vandets ledningsevne drastisk.
Hurtig strøm af langsomme partikler
Når man tænder eller slukker for et elektrisk kredsløb, starter eller stopper den elektriske strøm i hele kredsløbet indenfor en brøkdel af et sekund - selve strømmen ("elektron-bevægelsen") udbreder sig igennem ledningerne med lige knap lysets hastighed. Men de enkelte elektroner (eller ioner) flytter sig i meget små "skridt" ad gangen, så de ender med at flytte sig meget langsomt; denne såkaldte drifthastighed er typisk mindre end en millimeter i sekundet.
For at forstå dette, kan man forestille sig en ledning som et (evt. gennemsigtigt) "rør", fyldt med kugler der passer ind i røret - disse kugler er de frie elektroner i ledningen. Hvis man nu skubber en ny kugle ind i den ene ende af røret, skubber kuglerne inde i røret til hinanden, og den yderste kugle i den modsatte ende skubbes ud af røret. Dette sker nærmest "med det samme" når man putter den nye kugle i, og det er forklaringen på at elektrisk lys tænder med det samme når man trykker på kontakten.
Hvis man nu "mærker" en af kuglerne, f.eks. med en afvigende farve, kan man se hvordan den enkelte kugle rykker én plads fremad for hver ny kugle. Først når der er puttet en hel del nye kugler ind efter den mærkede kugle, kommer den ud af den anden ende: Denne langsomme vandring igennem "lednings-røret" demonstrerer den lave drifthastighed.
Elektricitet og magnetisme
Elektriske strømme er nært knyttet til magnetisme: Hans Christian Ørsted påviste i 1820 hvordan en elektrisk strøm påvirker magnetfeltet omkring lederen, og Michael Faraday demonstrerede, at et varierende magnetfelt skaber tilsvarende varierende strømme i elektriske ledere.
Mere præcist formuleret, skaber en ændring i den elektriske strøm en tilsvarende ændring i magnetfeltet, og omvendt skaber ændringer i magnetfeltet omkring en leder ændringer i strømmen i lederen.
Solens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. Solen er derfor en fusionsreaktor, og den sender solenergi i form af elektromagnetisk stråling ud i rummet: Ultraviolet; (UVC, UVB, UVA), synligt lys og nærinfrarødt sollys; NIR (0,7–5 µm). Noget af det rammer planeten jorden. En del af stoffet, som Solen består af, slipper ud fra solen som det, vi kalder solvinden.
Under solformørkelser kan man se en del af Solens atmosfære, der består af kromosfæren og yderst koronaen. Koronaen er et plasma, som er ca. 1 million° C varmt. Den overflade, man kan se på Solen, kaldes for fotosfæren. Den er ca. 5500°C varm.
Solens overflade er flydende og ikke helt jævn. Der er store buer af stof, der ligger langs magnetfeltet. Steder med særligt kraftige magnetfelter viser sig som en solplet. Der opstår eksplosioner i forskellig skala, når to områder med forskellige magnetfelter presses sammen. Disse eksplosioner kaldes for fakler (solfakler; eng. flares) og skyldes omstruktureringer i magnetfeltet.
- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen]
- [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] Solens sydpol og nordpol har skiftet plads. Det er et naturligt skift, der kendetegner højdepunktet for Solens 11-årige solpletcyklus.
- [http://sohowww.nascom.nasa.gov/hotshots/ NASA, ESA: Hot Shots from SOHO: X-whatever Flare!], [http://www.spaceweather.com/solarflares/topflares.html spaceweather.com: Record-setting Solar Flares]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060735.htm 2003-11-07, ScienceDaily: It's Official: The Biggest Solar X-ray Flare Ever Is Classified As X28] Citat: "...this flare saturated the X-ray detectors on several monitoring satellites..."
Kategori:AstronomiKategori:SolsystemKategori:DK5 52.42als:Sonneja:太陽ko:태양ms:Mataharisimple:Sunth:ดวงอาทิตย์zh-min-nan:Ji̍t-thâu
Garri Kimowitsch Kasparow (russischГа́рри Ки́мович Каспа́ров, wiss. Transliteration Garri Kimovič Kasparov, eigentlich Garik Weinstein; - 13. April1963 in Baku, heute Aserbaidschan) ist ein sehr erfolgreicher Schachspielerarmenisch-jüdischer Abstammung mit russischer und US-amerikanischerStaatsbürgerschaft.
In den USA schreibt sich der Name Garry Kasparov. Seit 20 Jahren belegt Kasparow ununterbrochen den ersten Platz der FIDE-Rangliste, aktuell mit einer Elo-Zahl von 2812 (Stand 01. Juli 2005). Nach dem im März 2005 ausgespielten Turnier in Linares, das Kasparow gewann, erklärte er überraschend den Rücktritt von seiner aktiven Profilaufbahn.
Biographie
Kindheit und Jugend
Kasparows Schach-Karriere begann kurz vor seinem sechsten Geburtstag: Er beobachtete seine Eltern, wie sie über eine Zeitung gebeugt vergeblich versuchten, ein Schachproblem zu lösen. Kasparow: "Ich hatte noch nie Schach gespielt, aber ich sah gespannt zu, wie sie sich abmühten [...] und schließlich resigniert aufgaben. Am nächsten Morgen zeigte ich ihnen den zur Lösung führenden Zug." [zit. G. Kasparow: Politische Partie (1987) 27].
Ab dem siebten Lebensjahr erhielt Garri im Palast der Jungen Pioniere in Baku regelmäßig Schachunterricht.
Mit zehn Jahren kam er zum dreimaligen Schach-Weltmeister Michail Botwinnik in dessen Schachschule. Botwinnik wurde Kasparows schachlicher Ziehvater und zugleich Vorbild, Trainer und Kritiker. Mit 15 Jahren übernahm Garri in der Schachschule sogar eine Art Assistentenfunktion.
1980 wurde dem jetzt 17jährigen Kasparow der Titel eines Großmeisters (GM) verliehen. Im gleichen Jahr gewann er in Dortmund die Junioren-Weltmeisterschaft.
Der Weg zur Weltmeisterschaft
Der Schachweltmeister Anatoli Karpow galt dem sowjetischen Schachverband als der erwünschte Schachweltmeister. Die übrigen sowjetischen Schachgroßmeister sollten ihn in seinen weiteren Weltmeisterschaftkämpfen unterstützen, aber nicht gegen ihn antreten. Dem widersetzte sich der junge Garry Kasparow. Er weigerte sich, seine Schachanalysen Anatoli Karpow für seinen Weltmeisterschaftskampf (1981) gegen Viktor Kortschnoi zur Verfügung zu stellen. Um Garry Kasparow an einer Herausforderung des Weltmeisters Anatoli Karpow zu hindern, wurde ihm 1983 die Ausreise, angeblich wegen Sicherheitsbedenken, zum Match im Kandidatenturnier gegen Viktor Kortschnoi nicht genehmigt. Damit war Garry Kasparow aus dem Kandidatenturnier zur Herausforderung des Weltmeisters ausgeschieden. Viktor Kortschnoi wollte aber kein siegloses Weiterkommen und schlug ein neu zu vereinbarendes Match gegen Garry Kasparow vor. Dieses Match kam zustande und wurde vom jungen Garry Kasparow überzeugend gewonnen. Damit war der Weg frei für die Weltmeisterschaftskämpfe gegen Anatoli Karpov.
Weltmeisterschaftskämpfe
Am 9. November 1985 wurde Garri Kasparow auf denkwürdige Weise Schachweltmeister. Er war der 13. und zugleich jüngste Schachweltmeister aller Zeiten.
Der erste Wettkampf hatte am 10. September 1984 begonnen, gegen Titelverteidiger Anatoli Karpow. Weltmeister sollte werden, wer zuerst sechsmal gewann, Remisen zählten im ersten Match also nicht. Nachdem Karpow mit 5:0 in Führung gegangen war, wechselte Kasparow seine Wettkampftaktik. Anstatt weiter ungestüm anzugreifen, legte er es darauf an, den älteren Karpow durch zahlreiche Remispartien zu zermürben. Dieses Konzept ging auf, da Karpow den entscheidenen 6. Sieg nicht schaffte und körperlich wie psychisch immer mehr abbaute. Er nahm 11 Kilogramm ab und wurde mehrfach ins Krankenhaus eingeliefert, während Kasparow fit blieb.
Kasparow kam bis auf 5:3 heran, ehe am 15. Februar 1985 nach 48 Runden und über 300 Spielstunden das Match abgebrochen wurde. Der Match-Abbruch geschah unter bis heute ungeklärten Umständen auf Betreiben des damaligen FIDE-Präsidenten Florencio Campomanes, der ihn offiziell mit Rücksichtnahme auf die Gesundheit beider Spieler begründete. In seiner Autobiografie von 1987 (Politische Partie, ISBN 3-426-26314-9) beschuldigte Kasparow Campomanes, seinen Kontrahenten Anatoli Karpow und die Schachverantwortlichen der UdSSR des Komplotts gegen ihn. Es muss jedoch auch festgestellt werden, dass der Austragungsmodus auf 24 Partien, jedoch mindestens 6 Siege, festgelegt worden war. Bei 48 Partien war genau die doppelte Anzahl der erwarteten Partien des Matches erreicht und damit ein guter Zeitpunkt, dieses Endlosmatch zu beenden. Es konnte nicht das Ziel sein, weiterzuspielen bis ein Spieler zusammenbricht. Kasparow nahm sportliche Rache und gewann den Titel im zweiten WM-Kampf 1985, der auf 24 Partien angelegt war und bei dem die Remispartien wieder mitgezählt wurden. Er besiegte Karpow mit 13 : 11 (in 24 Runden).
Garri Kasparow verteidigte den WM-Titel erfolgreich in drei weiteren Begegnungen mit Karpow 1986, 1987 und 1990.
PCA-Weltmeisterschaften
1993 kam es zu Unstimmigkeiten mit der Weltschachorganisation FIDE, die ihm den WM-Titel daraufhin entzog. Kasparow gründete im Anschluss daran mit Nigel Short die PCA (Professional Chess Association) und gewann die PCA-Weltmeisterschaftskämpfe 1993 gegen Nigel Short (6 Siege, 1 Niederlage, 13 Unentschieden) und 1995 gegen Viswanathan Anand (4 Siege, 1 Niederlage, 13 Unentschieden).
Braingames als "Nachfolger" der PCA
Die PCA löste sich nach der Ausrichtung der WM 1995 wieder auf. Für fünf Jahre fand sich weder eine Organisation noch ein Sponsor, der eine WM mit Kasparow ausrichtete. Im Jahre 2000 sponserte dann allerdings Braingames Kasparows letzten WM-Wettkampf. Überraschend verlor er gegen Wladimir Kramnik (2 Niederlagen, 13 Unentschieden).
Die Prager Abmachung von 2002
Im Zuge von Bestrebungen, die beiden konkurrierenden Weltmeistertitel wieder zu vereinigen, trafen sich im Mai 2002 Kasparow, Kramnik und Vertreter der FIDE in Prag und vereinbarten einen Vereinigungsplan, der vorsah, dass Kasparow mit dem Sieger aus der FIDE-WM in Moskau 2002/03 – dies wurde Ruslan Ponomarjow – einen Wettkampf spielen sollte, dessen Sieger auf den Gewinner von Kramniks WM-Kampf mit dem Sieger aus dem Braingames-Kandidatenturnier – dies wurde Peter Leko – spielen sollte. Dieser Wettkampf würde dann die Wiedervereinigung darstellen.
Kasparows Rückzug vom Schach
Weder ein Wettkampf gegen Ponomariov, den die FIDE disqualifizierte, noch ein Wettkampf mit dem nächsten FIDE-Weltmeister, Rustam Kasimjanov, kam zustande. Kasparow machte für diese Umstände alleine die FIDE verantwortlich und erklärte nach seinem Sieg im Turnier von Linares am 10. März 2005 seinen Rückzug aus dem professionellen Schach. Er erklärte, dass es ihm, mit nun fast 42 Jahren, immer schwerer falle, ein Turnier fehlerfrei durchzuspielen. Er fühle, er gehöre nicht mehr dazu.
Mensch gegen Maschine
Großes Interesse riefen seine Wettkämpfe gegen Schachprogramme hervor. In den Achtzigerjahren hatte Kasparow behauptet, er würde nie von einem Schachprogramm geschlagen werden. Während er 1996 gegen den von IBM gebauten Computer "Deep Blue" mit 4:2 siegreich blieb, verlor er 1997 den Rückkampf 2,5:3,5. Betrugsvorwürfe Kasparows in Richtung IBM konnten nie geklärt werden, da IBM entgegen gegebener Versprechen nie Einblick in die Computerprotokolle gab. So erhielt der Sieg von Deep Blue einen bitteren Nachgeschmack. Auch später stellte er sich immer wieder Vergleichen mit Schachcomputern. Seine Wettkämpfe 2003 gegen die Programme "Deep Junior" und "Deep Fritz" endeten jeweils unentschieden.
Spielstärke
Kasparow gilt als einer der besten Schachspieler aller Zeiten. Seine 1999 erreichte Elo-Zahl von 2.851 wurde bisher (Oktober 2005) nicht übertroffen. Heutige Elo-Zahlen sind wegen ihrer inflationären Tendenz allerdings nicht direkt mit früheren Elo-Werten vergleichbar. Auch setzte sich das Elo-Rating erst nach dem FIDE-Kongress in Siegen 1970 allmählich durch. Über die Elo-Zahlen von Bobby Fischer als aktiver Spieler oder früherer Weltmeister kann nur spekuliert werden (s.a. Historische Elo-Zahl).
Allgemeiner Konsens besteht aber darin, dass Kasparows Wissen zur Eröffnungstheorie vergleichbare Kenntnisse anderer Großmeister oder früherer Weltmeister deutlich übersteigt.
Für einen Großteil des Schachpublikums gilt der 2004 noch immer Weltranglistenerste, trotz in letzter Zeit fehlenden Erfolgen bei Weltmeisterschaften, nach wie vor als stärkster Spieler weltweit. Im November 2004 gewann er die russische Landesmeisterschaft.
Spielstil
Kasparows Schachstil ist dynamisch und aggressiv – hier ähnelt er seinem schachlichen Vorbild Weltmeister Alexander Aljechin. Auch ist Kasparow für seine hervorragende Eröffnungsvorbereitung bekannt – hier ähnelt er seinem zweiten Vorbild, Weltmeister Michail Botwinnik, wobei Botwinnik eher die defensivere Variante bevorzugte.
Engagement
Neben der Vorbereitung auf Schachturniere widmete er sich auch schon während seiner aktiven Laufbahn vielen anderen Interessen. Unter anderem ist er schon lange politisch engagiert und hat sich mehrfach als Kritiker des russischen Präsidenten Wladimir Putin profiliert. Er gilt als Computerexperte und spricht eine größere Anzahl an Fremdsprachen. Nach zahlreichen Schaukämpfen in den Jahren zuvor und als langjähriger Partner des Dresdner Zentrums für Mikrolektronik setzte er sich dafür ein, dass die Schacholympiade2008 in Dresden stattfindet.
Derzeit arbeitet er an einer auf acht Bände angelegten Geschichte der Schachweltmeister unter dem Titel Meine großen Vorkämpfer. Kasparow interessiert sich neben Schach auch noch für Geschichte. Dank seines hervorragenden Erinnerungsvermögens fielen ihm bald immer mehr Unstimmigkeiten in der wissenschaftlich akzeptierten Chronologie auf. Er wurde bald ein Anhänger und finanzieller Förderer der in Fachkreisen nicht anerkannten Chronologiekritik in Russland und hat dazu auch Aufsätze geschrieben.
Since my early childhood, I have been inspired and excited by ancient and medieval history. I also have a good memory, which allows me to remember historical events, dates, names, and related details. So, after reading many history books, I analysed and compared the information and, little by little, I began to feel that there was something wrong with the dates of antiquity. There were too many discrepancies and contradictions that could not be explained within the framework of traditional chronology. (Zitat aus dem Aufsatz Mathematics of the past von G. Kasparow) [http://www.pims.math.ca/pi/issue5/page05-08.pdf]
Politische Karriere
Nachdem er seine Schachkarriere offiziell beendet hat, engagiert er sich exponiert in der russischen Politik. Er ist Mitbegründer und Vorsitzender des "Komittees 2008: Freie Wahlen", das sich zum Ziel gesetzt hat, eine weitere Amtszeit von Wladimir Putin zu verhindern. Im April 2005 kündigte Kasparow gemeinsam mit dem russischen Duma-Abgeordneten Wladimir Ryschkow die Gründung einer neuen liberalen Partei an. Bei einer Veranstaltung am 15. April wurde er von einem Mitglied einer Putin nahestehenden Jugendorganisation mit einem Schachbrett tätlich angegriffen, dabei aber nur leicht am Kopf verletzt.
Privates
Kasparow war von 1989 bis Juni 1995 verheiratet mit der Philologin und Dolmetscherin Maria. Sie haben eine gemeinsame Tochter Paulina ( - April 1993 in Helsinki).
Liste der Turnierergebnisse (ohne Schnellschach)
Veröffentlichungen
- Garri Kasparow: My Great Predecessors, Part I (englisch), London 2003, ISBN 1-85744-330-6
- Garri Kasparow: Meine großen Vorkämpfer, Die bedeutendsten Partien der Schachweltmeister, Band 1 - 5, Verlag "Edition Olms"
Literatur
- Robert Hübner: Kasparows neuester Beitrag zur Schachgeschichte, Zeitschrift Schach 2003/Heft 11, Seite 24-35 und Schach 2003/Heft 12 Seite 34-48 - Hier setzt Hübner sich kritisch auseinander mit Kasparows 2My Great Predecessors (Part I)"
4x100 m relay
The 4 × 100 metres relay or sprint relay is an athletics track event run in lanes over one lap of the track with four runners completing 100 meters each. The start is as for the 400 m. A baton must be passed within a 20 m changeover box marked by (usually yellow) lines 10 m before and after the start of each subsequent leg. The outgoing runner must not start behind a (usually orange) acceleration mar
Mabini, Pangasinan
Mabini is a 3rd class municipality in the province of Pangasinan, Philippines. According to the 2000 census, it has a population of 21,035 people in 4,774 households.
Angela Gomes
Angela Gomes is a Social worker from Bangladesh. She won the prestigious Magsaysay Award in 1999 for community leadership. She leads the organization Bachte Shekha (Learning to Live) in the Jessore region of the country. It teaches rural women a vast range of income-generating skills, including handicrafts, raising crops, poultry and livestock, fish farming, beekeeping and silk making. Her organization
R. Monocerotis
R Monocerotis (R Mon) is a T Tauri variable in the constellation Monoceros. The apparent magnitude of R Mon varies between 10 and 12.
The star is located in a diffuse nebula called "Hubble's Variable Nebula" (NGC 2261). According to some astronomers, the "star" R Monocerotis is not more than a very bright concentration of gases within the nebula, and some sky catalogues and atlases do no
