:: wikimiki.org ::

K E Løgstrup

K E Løgstrup

Knud Ejler Løgstrup (1905-1981). Dansk filosof og teolog. Løgstrup skrev om filosofiske og religiøse emner, mest etik. Ifølge Løgstrup er filosofiens bestræbelser på at finde de grundlæggende moralske principper forfejlede. Man prøver at finde en 'metanorm'. Men dette synspunkt er problematisk: Det vil logisk medføre en uendelig regres, ligesom det vil skabe et objektiverende forhold til medmennesket og i øvrigt strider imod etisk intuition. I stedet prøver Løgstrup at opbygge en etik 'nedefra'. Fra det han kalder de suveræne eller spontane livsytringer. De suveræne livsytringer er universelle idet de er i alle mennesker, og også i sig selv begrebsligt er positive. Tillid er per se en god ting. Kun på trods kan livsytringerne være negative. Står man overfor en farlig forbryder, bør man naturligvis ikke vise tillid. Andre livsytringer er den åbne tale, barmhjertigheden og kærligheden. At følge disse livsytringer føles intuitivt rigtigt. Løgstrup giver et eksempel på den åbne tale: Selv da det hemmelige politi gennemsøger en lejlighed, samtaler lejlighedens beboere med politifolkenes chef. Det er nærmest "naturstridigt" ikke at tale åbent, selv i en sådan situation. Som intuitionist går Løgstrup således op imod den regelfikserede etik, der når sit højdepunkt med Immanuel Kant. En anden kritik af disse filosoffer (Kant nævnes ikke direkte) er kritikken af Stephen Toulmin. Toulmin giver et eksempel på etik: "hvis jeg låner en bog af John, bør jeg aflevere den tilbage, som jeg lovede". Dette udspringer af et generelt etisk princip: "Man bør holde hvad man lover." Denne argumentation karakteriserer Løgstrup som "uetisk" og som "moralisme". For det første bringer denne abstrakte etik os længere og længere bort fra den konkrete etiske erfaring, jo mere der generaliseres. For det andet ville en sådan etisk diskussion aldrig finde sted blandt almindelige mennesker, men kun blandt akademiske filosoffer. For det tredje indebærer regeletikken som sagt en objektivering af den anden. Man er fulstændig ligeglad med John, men går kun op i at holde sine løfter og opføre sig moralsk. Hvor Kant mener at en etisk handling ikke må basere sig på sindelag, men på moralloven, for at være moralsk, mener Løgstrup det modsatte. Moralske fordringer er kun et substitut for udeblivende moralske følelser i en bestemt situation, suveræne livsytringer. Et eksempel på en etisk fordring, der svarer til en livsytring, er Den Gyldne Regel, der svarer til barmhjertigheden.

Kilder

- K.E. Løgstrup, Norm og spontanitet. Gyldendal, 1972.

Eksterne henvisninger

- [http://www.rokade.dk/loegstrup/index.php?sprog=da Løgstrup Arkivet] Løgstrup, Knud Ejler Løgstrup, Knud Ejler Løgstrup, Knud Ejler Løgstrup, Knud Ejler

1905

Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd. For Norge begynder et ny kapitel i historien som selvstændig stat, mens på Island begynder telekommunikationen med udlandet.

Begivenheder

- 2. januar - Den russiske besætning i Port Arthur overgav sig til japanerne. Admiral Rodestvenskij anmodede om forstærkninger hjemmefra.
- 5. januar - Danmarks første venstreregering bliver sprængt på grund af militærpolitisk uenighed.
- 22. januar - Massakre på en ubevæbnet arbejderdemonstration i St. Petersborg i Rusland; Den blodige søndag blever starten til en folkerejsning ledet af blandt andre Leon Bronstein, også kendt som Trotski.
- 17. marts - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om den fotoelektriske effekt hvor han forklarer kvantisering af lys.
- 18. april - Færøernes første kvindeblad kommer ud med titlen Oyggjarnar (Øerne) ved Súsanna Helena Patursson.
- 11. maj - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om Brown'ske bevægelser.
- 21. maj - Det Radikale Venstre stiftes.
- 7. juni - Norge erklærer opløsningen af unionen med Sverige.
- 26. juni - Første telegram til Island sendes ved Guglielmo Marconis radio fra England, før der kom et søkabel 1906.
- 30. juni - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om den specielle relativitetsteori.
- 6. august - I Boulogne-sur-Mer (Frankrig) begynder den første Esperanto-verdenskongres.Esperanto
- 13. august - Folkeafstemning i Norge: 368.208 nordmænd stemmer for opløsningen af unionen med Sverige, kun 184 imod.
- 12. september - Københavns Rådhus bliver officielt indviet efter en byggeperiode på 13 år
- 16. oktober - Norge bliver formelt uafhængig af Sverige.
- 16. oktober - Officiel åbning af den transsibiriske jernbane, som ender i Vladivostok i Østrusland.
- 18. november - Prins Carl bliver konge af Norge under navnet Haakon VII.
- 28. november - Det irske parti Sinn Féin (= "Os selv") grundlægges i Dublin af Arthur Griffith.
- 9. december - I Frankrig udstedes dekret om adskillelse af stat og kirke.

Født

- 2. februar - Ayn Rand, Russisk/Amerikansk forfatter og filosof. Hun dør 6. marts 1982.
- 21. juni - Jean-Paul Sartre, fransk filosof og forfatter. Han dør i 1980.
- 3. august - Karin Nellemose, dansk skuespiller. Død 1993.
- 18. september - Greta Garbo (Greta Lovisa Gustafson), svensk skuespiller; hun dør i 1990.
- 20. oktober - Gunnar "Nu" Hansen, dansk sportsjournalist. Han dør i 1993.
- 31. oktober - Gunnar Lauring, dansk skuespiller. Død 1968.
- 18. november - Peter Poulsen, dansk skuespiller (lever stadig i skrivende stund).
- 16. december - Piet Hein, dansk kunstner, digter og videnskabsmand. Han dør i 1996.

Dødsfald

- 15. februar - Lewis Wallace, amerikansk forfatter
- 24. marts - Jules Verne, forfatter.

Nobelprisen

- Fysik - Phillipp Eduard Anton von Lenard
- Kemi - Johann Friedrich Wilhelm Adolf von Baeyer
- Medicin - Robert Koch
- Litteratur - Henryk Sienkiewicz
- Fred - Baroness Bertha Sophie Felicita Von Suttner, née Countess Kinsky von Chinic und Tettau (Østrig), forfatter, præsident for Permanent International Peace Bureau.

Sport

Musik

Film

Bøger

- 05 ja:1905年 ko:1905년 ms:1905 simple:1905 th:พ.ศ. 2448

1981

Begivenheder
- ZX81 lancheres. Indleder 80'ernes udvikling med hjemmecomputere.
- 1. januar - Grækenland optages i EU.
- 20. januar - Ronald Reagan afløser Jimmy Carter som amerikansk præsident.
- 11. februar - Polens premierminister Jozef Pinkowski afløses af Wojciech Jaruzelski.
- 12. april - Columbia 1 missionen, den først opsendelse af en rumfærge.
- 13. maj - Pave Johannes Paul 2. såres alvorligt af 5 skud ved et attentat på Peterspladsen i Rom. Attentatforsøget blev udført af den tyrkiske terrorist Mehmet Ali Agca. Agca blev siden idømt livsvarigt fængsel.
- 29. juli - Diana Spencer gifter sig med Charles Windsor. De er også kendt som Prinsesse Diana og Prins Charles.
- 18. september - Den franske Nationalforsamling afskaffer dødsstraffen - og dermed guillotinen
- 8. december Folketingsvalg i Danmark.
- 13. december - Wojciech Jaruzelski erklærer undtagelsestilstand i Polen for at undgå opløsning af det kommunistiske system. Født
- 7. juni - Anna Kournikova, tennisspiller.
- 6. september - Søren Larsen, dansk fodboldspiller.
- 26. september - Serena Williams, tennisspiller
- 2. december - Britney Spears, popsangerinde. Dødsfald
- 23. januar - Samuel Barber, amerikansk komponist.
- 17. februar - Ellen Gottschalch, dansk skuespiller. (Fødes 1894).
- 27. marts - Preben Kaas, dansk skuespiller.
- 11. maj - Bob Marley, reggaemusiker.
- 6. august - Randi Michelsen, dansk skuespiller. Født 1903.
- 28. august - Jørgen Ryg, dansk skuespiller.
- 6. oktober - Anwar Sadat, Egyptens præsident, myrdes ved et attentat.
- 16. oktober - Moshe Dayan, israelsk general.
- 28. november - Arthur Jensen, dansk skuespiller. Født 1897. Musik TV-kanalen MTV starter i USA Sport
- 15. januar - Super Bowl XV Oakland Raiders (27) besejrer Philadelphia Eagles (10).
- 24. juli til 2. august - Den første World Games afholdes i Santa Clara i Californien.
- Ryder Cup, golf - USA 18½-Europa 9½ Nobelprisen
- Fysik - Nicolaas Bloembergen, Arthur Leonard Schawlow, Kai M. Siegbahn
- Kemi - Kenichi Fukui, Roald Hoffmann
- Medicin - Roger W Sperry, David H Hubel, Torsten N Wiesel
- Litteratur - Elias Canetti
- Fred - UNHCR
- Økonomi - James Tobin 81 als:1981 ja:1981年 ko:1981년 ms:1981 simple:1981 th:พ.ศ. 2524

Filosof

: Denne artikel omhandler akademisk eller videnskabelig filosofi, og ikke f.eks. østlig mystik. Ordet filosofi kommer af det græske 'philo-sophia' (φιλοσοφία), hvor præfikset "philo" betegner én af de antikke græske ord for kærlighed – den mere venskabelige slags, og hvor suffikset "-sophia" betyder visdom. Termen 'filosof' skal delvist forstås på baggrund af begrebet om den græske vismand, som er naturlig vís, mens filosoffen mere ydmygt søger efter eller kan lide visdommen uden formelt at påstå at de besidder denne. På den måde fremstår filosoffen som en mere demokratisk figur, der i det senere klassiske periode passer bedre ind i den græske polis, som netop er et samfund imellem venner; dvs. imellem frie ligemænd, der dog stadigt konkurrerer – venskabeligt – med hinanden på områder som kærligheden, sporten, politikken og tanken. Derudover skelner en af de største antikke filosoffer, Platon, desuden i Staten (480) mellem filosoffer og philodoxoi (dvs. ven af formodningen eller meningen). Dermed forsøges det indført, at idealet for filosoffen er at bryde igennem muren af almindeligt udbredte meninger og formodninger for at undersøge tingene på ny og i dybden.

Emneområde

Afgrænsningen af filosofiens emneområde (hvis en afgrænsning er nødvendig) er i sig selv et filosofisk spørgsmål, men rent historisk ser det på overfladen ud til at dette område skrumper ind over tid. Således blev al tidlig naturvidenskab engang kaldt naturfilosofi, og områder som logik hørte strengt ind under filosofien (i dag deles logikkens område mellem filosofien og matematikkens). Med andre ord, opfattedes filosofien tidligt, som værende en generalistuddannelse, og det er stadig en tendens, at spirende fagområder puttes ind under filosofiens, hvis man er i tvivl om, hvor de ellers skulle placeres. Dette har fået nogle filosoffer og videnskabsfolk til at antage, at filosofien er et slags 'moderfag', der føder alle andre akademiske fag, hvorefter det selv ophører med at eksistere. Imidlertid er der visse kerneområder, som er blevet ved filosofien igennem hele dennes udvikling og som måske principielt ikke kan omdannes til emne for almindelige videnskaber. Her i blandt kan nævnes: Æstetikken, etikken og især metafysikken, der kan betegnes som det rationelle studie af den ikke-empiriske virkelighed. Derudover findes en række områder under filosofien, som kan opfattes som redskabsfag for andre fag; som et eksempel kan politisk filosofi ses som en redskabsdiskussion for statskundskab, og generelt har alle fag en filosofisk område tilknyttet (matematikkens filosofi for matematik, historiens filosofi for historie osv.). Samlet set behandles alt videnskab filosofisk under det underområde som kaldes videnskabsteori.

Selvforståelse

Akademisk filosofi betragtes af mange professionelle filosoffer (i akademia) som videnskabelig. For det første kan der i princippet ske videnskabelige fremskridt. For det andet bygger holdninger på argumenter, ikke hverken meninger eller tro. Man kan ikke bare vælge at holde et uplausibelt synspunkt i en filosofisk diskussion. Undervisningen i logik fylder en stor del på filosofistudiet i København. Andre professionelle filosoffer vil dog være uenige. At filosofi er videnskabelig er dog ikke det samme som, at filosofi er en videnskab, selvom nogle filosoffer også har det sidste synspunkt. Østlig mystik betragtes som helt forskellig fra den vestlige ("videnskabelige") filosofi.

Genstandsområde

For at give en ide om filosofiens genstandsområde, er her eksempler på en række velformulerede filosofiske problemer: Teoretisk filosofi:
- Hjerne i et kar-problemet (Hvordan kan man vide, at man ikke lever i en verden som i filmen The Matrix?)
- Problemet om viljens frihed: har vi en fri vilje og hvad er en sådan?
- Det psykofysiske problem (hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed?)
- Det fremmedpsykiske problem (hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?) Praktisk filosofi:
- Hvorfor er det forkert at slå ihjel?
- Hvad er et godt menneske?
- Hvad er kunst?
- Findes der moralske egenskaber ude i verden?
- Hvad er Meningen med livet ?

Discipliner

Der skelnes mellem praktisk filosofi, teoretisk filosofi, logik og filosofhistorie. Skellet mellem praktisk og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden. Siden renæssancen er også disciplinen filosofihistorie kommet til. Den teoretiske filosofi deles ofte op i erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske filosofi deles ofte op i etik, metaetik, politisk filosofi og æstetik. Men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil. Logik handler om at konstruere argumenter, og spiller en central rolle i filosofisk diskussion. Filosofi grænser op til andre fagområder som f.eks. kognitionspsykologi , pædagogik og antropologi.

Filosofiens historie

Vestlig filosofi regnes almindeligvis for startet i Grækenland med naturfilosofferne Thales fra Milet, efter ham følger Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit sammen med andre førsokratiske tænkere. Herefter fulgte Sokrates, der vendte filosofien bort fra naturen og imod mennesket(etik), Sokrates elev, idealisten Platon og dennes elev Aristoteles, der forsvarede empirien imod idealismen og oprettede Akademiet. De tre regnes som oftest for vestens første store filosoffer. Disse tre personer stillede problemer op, som hvad er tings ontologi, hvad er forholdet mellem sjæl og legeme med mere. Efter renæssancen formulerede en række filosoffer nogle af de filosofiske problemer, der stadig undersøges. De største af dem er René Descartes, David Hume og først og fremmest Immanuel Kant. En af de største danske filosoffer eller tænkere var teologen Søren Kierkegaard, som blev en væsentlig inspiration for de senere franske eksistentialister Jean-Paul Sartre m.fl. Sidst i det 19. århundrede grundlagde Edmund Husserl fænomenologien som var udgangspunkt for den moderne eksistentialisme.

Analytisk og kontinental filosofi

I dag skelnes mellem analytisk og kontinental filosofi. Skellet er måske kunstigt, men analytisk filosofi antages i højere grad at være logisk og kontekstuafhængig, mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant, f.eks. Hegel, mens kontinental filosofi gør.

Se også

- Filosoffer
- Pierre Bourdieu
- Rudolf Steiner

Eksterne henvisninger

- fransk Wikisource: Bibliothèque philosophique Kategori:Humaniora Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 10
- ja:哲学 ko:철학 ms:Falsafah simple:Philosophy th:ปรัชญา

Filosofi

Emneområde

Selvforståelse

Genstandsområde

Discipliner

Filosofiens historie

Analytisk og kontinental filosofi

Se også

- Filosoffer
- Pierre Bourdieu
- Rudolf Steiner

Eksterne henvisninger

Moral

Moral er indbegrebet af, hvad en person eller en gruppe af personer anser for sømmeligt og rigtigt vedrørende menneskelige handlemåder og tænkemåder. Forskellen til etik er der uenighed om. Et synspunkt er at moral er konkrete leveregler, mens etik de fornuftens regler, der ligger bag moralen selv. Moral er altså anvendt etik. Et andet populært skel er, at moral er noget gammeldags, nærmest religiøst, og f.eks. handler om seksualmoral, mens etik er en mere oplyst og moderne diskussion, om f.eks. bioetik. En historie kan have en morale - en pointe, som illustrerer konsekvenserne af at følge (eller ikke at følge) den vedtagne moral.

Modsætningerne

Amoralsk er man, hvis man ikke er i besiddelse af moral (og grundet denne mangel må regnes uden for samfundet), mens den umoralske person bevidst bryder det vedtagne moralkodeks. Moral er latin og betyder det samme som etik, foreskellen er at etik er græsk.

Se også

- Etik
- Pli ja:道徳

Uendelig

Uendelighed er betegnelsen for noget der aldrig ender eller er uden grænser. Uendeligt må ikke forveksles med tilnærmet uendeligt, fordi der er en helt afgørende, kvalitativ forskel på noget, der er uendeligt og noget, som er meget, meget stort. En helt usandsynlig hændelse (som f.eks. 1 million 6-ere i træk ved tilfældige slag med en terning) vil forekomme et uendeligt antal gange, hvis der er en uendelig mængde forsøg eller tid til rådighed. Er mængden af forsøg eller tiden kun meget stor, vil antallet af indtrufne hændelser altid være endeligt. Det synes umuligt for et menneske at sanse eller forestille sig noget uendeligt. Derimod kan begrebet forstås abstrakt ud fra nævnte negation af det endelige, hvilket gør en matematisk behandling mulig (se længere nede). Rummet og tiden har tidligere været betragtet som uendelige størrelser. Det klassiske græske argument for rummets uendelighed går som følger: Hvis en person står ved universets ende og kaster et spyd mod det, kan en af to ting ske: a) Spyddet flyver ud over universets grænse, b) spyddet møder modstand. I første tilfælde var grænsen ikke en reel grænse, og i det andet tilfælde må man formode, at dét der hindrede spyddet, selv ligger på den anden side af grænsen. Ifølge moderne fysik giver det ingen mening at tale om tid før universets begyndelse ved Big Bang. Tiden begyndte altså for ca. 13,7 milliarder år siden (med en usikkerhed på 200 millioner år). Vi ved ikke, om - eller hvornår - tiden ender, så tiden er muligvis uendelig, dvs. evig (ud af den positive akse). Derudover beskriver den almene relativitetsteori rummet som spændt ud af tyngdekraften selv, og idet tyngdekraften, som alt andet i universet, ikke kan overskride lyshastigheden, må universet diameter være en endelige størrelse, der dog til stadighed udvider sig.

Inden for matematikken

Talrækken er ikke praktisk uendelig, men teoretisk uendelig. Der er en praktisk grænse for, hvor mange cifre et tal kan have for at man kan regne med det. Udviklingen inden for computere har forøget mulighederne meget, men selv den bedste computer har en grænse for sin kapacitet (hvor dét, der er brug for i dette tilfælde, er ubegrænset kapacitet). Det største tal med et selvstændigt navn, er en googol. En googol er et éttal efterfulgt af 100 nuller (se store tal). Symbolet for det uendeligt store tal er et liggende 8-tal ( ∞ ). Det teoretiske arbejde med uendelige størrelser er krævende. Matematikeren Georg Cantors arbejde inden for dette område er idag en integreret del af matematikken og benyttes f.eks. til løsning af Zenons paradoks om Achilleus og skildpadden. I udviklingen af mængdelære har det været nødvendigt at indføre forskellige niveauer af uendelighed. Det kan vises at mængden af naturlige tal har samme størrelse som mængden af rationale tal mens mængden af reelle tal er væsentligt større. De første to mængder siges at være tælleligt uendelige og den sidste overtælleligt uendelig.

Se også

- Evig
- Store tal
- Tællelig
- Ikke-tællelig Kategori:Tal ja:無限 ko:무한 simple:Infinity

Immanuel Kant

Immanuel Kant (22. april 1724 - 12. februar 1804) var en tysk filosof og fysiker.

Liv

Kant er formentlig mest berømt for to ting, henholdsvis det såkaldte "kategoriske imperativ", der er et forsøg på at opstille en almengyldig etisk regel, samt hans opdeling af verden i "tingen for os" og "tingen i sig selv". Hele sit liv levede og virkede han ved universitetet i Königsberg, det nuværende Kaliningrad. Kants tilværelse er berømt for det absolutte fravær af dramatiske eller spektakulære begivenheder. Han var skomagersøn, voksede op i fattige kår, men fik adgang til de højere uddannelsesinsitutioner takket være en åbenlys begavelse, der muliggjorde, at klasseskellene kunne overvindes. Kant var yderst arbejdsom og beskrives af Justus Hartnack som "sygeligt præcis" og en "arbejdsmaskine". Ved universitet underviste Kant i utrolig mange fag på en gang: praktisk filosofi, teologi, pædagogik, geografi, logik, matematik og metafysik. I 1755 udgav han Allgemeine Naturgeschichte und Theorie des Himmels. I 1770 blev han professor i matematik, siden skiftede han over til metafysik og logik. Selv om der måske ikke kan fortælles mange historier om Kants liv, har hans indflydelse på filosofien været kolossal, og hans værker læses og kommenteres stadig flittigt, ikke blot som historiske kuriositeter, men som vægtige gennemgange af relevante problemstillinger i forhold til menneskets tænkning.

Filosofi

Kant betragtes af mange som den største filosof, der har levet. Dette særligt pga. hans erkendelsesteori. Kants filosofi kan ses som et meget dybtgående svar på David Humes skepticisme, som nok ville have forbavset Hume. Kant siger selv, at han tænkte over de erkendelsesteoretiske problemer i 12 år, før han skrev dem ned i løbet af få måneder. Hans to største værker er Kritik af den rene fornuft og Kritik af den praktiske fornuft. De to mindre bøger Prolegomena og Grundlæggelse af moralens metafysik giver en lettere indføring. Men når Kant kalder sidstnævnte en bog for den jævne forstand kan det virke lidt komisk, da tilegnelsen af hans filosofi for de fleste nok vil kræve, at man læser en introduktion først.

Erkendelsesteori

Tingene i sig selv [Ding-an-sich] er virkeligheden i sig selv og uerkendeligt. For os mennesker er der kun tingene for os, det vil sige den måde Ding-an-sich fremtræder for os. Den fysiske virkelighed fremtræder for os i tid og rum, det vil sige igennem et medium (vore erkendelsesformer). Tid og rum kalder Kant for a priori anskuelsesformer. Både matematiske sætninger og tid-rum begreberne er a priori gyldige før enhver erfaring, men dybest set udgør de blot formen for vore erfaringer. Nødvendigt for erkendelse er også forstandens kategorier, der er grundlæggende fornuftsbegreber som kvantitet, substans etc. Fornuftsillusioner (antinomier) som ideen om, at tiden enten har en begyndelse, eller at tiden ikke har en begyndelse, er udtryk for at erkendelsens betingelser selv gøres til genstand for erfaring, men ved at gøre dette går fornuften ud over sine grænser.

Etik

Det kategoriske imperativ formulerer Kant på flere måder. Én af de mest berømte er "handl således at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål". Man skal altså altid betragte den anden som et mål i sig selv og ikke kun et middel. Dette må siges at være i tråd med nutidens etiske intuition.

Se også

- Rum
- Oplysningstiden

Ekstern henvisning

- Immanuel Kant hos Wikisource Kant, Immanuel Kant, Immanuel Kant, Immanuel Kant, Immanuel ja:イマヌエル・カント ko:이마누엘 칸트 simple:Immanuel Kant th:อิมมานูเอิล คานท์

Kategori:Danske filosoffer

Kategori:Filosoffer Kategori:Danske forfattere ko:분류:덴마크의 철학자

Kategori:Danskere i 1900-tallet

Denne kategori lister danskere, der har levet og haft deres virke i 1900-tallet. 1900 Kategori:Personer i 1900-tallet

Kategori:Teologer

Kategorien 'teologer' indeholder artikler om personer, som har haft indflydelse på teologien inden for en allerede etableret religion. Teologer - placeres i 20.6 eller som biografiske opslagsværker i 99.32 Kategori:Teologi Kategori:Religiøse personer

w�adys�awowo pokoje xsongs.info tablice przetargi tapety wygaszacze gry

:: RELATED NEWS ::

Operation Freshman
Operatie Freshman was tijdens de Tweede Wereldoorlog het Britse plan om een zwaarwaterfabriek in Noorwegen te vernietigen via een een geheime sabotageaanval uitgevoerd door de Royal Engineer Commando’s. Na de Duitse inval in Noorwegen stond deze fabriek onder controle van de nazi's. In de fabriek werd zwaar water geproduceerd en was noodzakelijk voor de productie van een Duitse atoombom. De Britse inlichtingendienst had al in een vroeg stadium v