:: wikimiki.org ::
| Ypres |
YpresNederlandsk Ieper, fransk Ypres, tysk Ypern. Ieper er en by i Vestflandern. I det 13. århundrede var Ieper storby og centrum for Flanderns tekstilindustri. Byen blev udsat for store ødelæggelser under begge verdenskrige.
----
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Belgiske byer
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er det sprog som tales i Nederland og i den nordlige halvdel af Belgien (hovedsagligt delstaten Flandern). Nederlandsk tales også i Surinam, Aruba og de Nederlandske Antiller. Desuden tales en afledt form, Afrikaans, i store dele af det sydlige Afrika.
Flamsk bruges normalt som samlebetegnelse for den form for nederlandsk der tales i Belgien. Dialekter såsom f.eks. Limburgsk går dog på tværs af landegrænserne.
Selvom det normalt betegnes som enten hollandsk eller flamsk er der ikke tale om to forskellige sprog. Nederland og Belgien har en aktiv harmoniseringspolitik, der sikrer, at der er fælles stavelses- og grammatikregler, selvom anvendelse af ord og udtale kan variere.
Dialekter og regionalsprog
Indenfor det nederlandske sprogområde findes der mange forskellige dialekter og bl.a. regionalsprogene nedersaksisk og limburgsk. Det nedersaksiske regionalsprog tales også på den anden side af grænsen i Tyskland, hvor det ofte betegnes som 'plattysk'. I virkeligheden danner nederlandske dialekter således et kontinuum med tyske dialekter, hvor man dog trækker en grænse mellem højtyske og lavtyske dialekter. Siden det tyske og de nederlandsk/belgiske rigsmål er baseret på højtyske og vestnederlandske dialekter henholdsvis er de tilstrækkelig forskellige fra hinanden for at kunne betragtes som separate sprog.
Dialekter af Nederlandsk:
- Hollandsk - tales i nederlandske provinser Nord- og Syd-Holland, samt størstedelen af Utrecht.
- Zeeuws - tales i nederlandsk provins Zeeland.
- Nedersaksisk - tales i nederlandske provinser Gelderland, Drenthe, Groningen samt dele af Overijssel. (i 1995 anerkendt som regionalsprog)
- Nordbrabantsk - tales i nederlandsk provins Nord-Brabant, samt dele af nederlandske provinser Overijssel og Utrecht.
- Belgisk brabantsk - tales i belgiske provinser Flamsk Brabant og Antwerpen.
- Limburgsk - tales i nederlandsk provins Limburg og belgisk provins Limburg. (i 1997 anerkendt som regionalsprog)
- Flamsk - tales i belgiske provinser Østflandern og Vestflandern, samt dele af Nord-Frankrig.
kilde: [http://taal.phileon.nl/kaart/hoppenbrouwers.php Hoppenbrouwers, 2001]
Nederlandsk og dansk
Danskere opfatter nederlandsk tit som en "blanding mellem tysk og engelsk". Grunden for denne opfattelse ligger som regel i genkendelse af elementer fra både tysk og engelsk, men er ikke fordi sproget i virkeligheden er en blanding mellem disse to moderne sprog. De germanske dialekter i de højtyske omegne, som det moderne tysk er baseret på, er gennemgået den germanske lydforskydning. Denne forvandling har dog ikke påvirket de vestgermanske sprog som er forløbere for de lavtyske dialekter, samt engelsk og nederlandsk. Selvom nederlandsk i struktur minder om det nært beslægtede tysk, deler det derfor fortsat kendetegn med engelsk, der har udskilt sig i et meget tidligt stadie fra de vestgermanske sprog.
Fordi nederlandsk er tætbeslægtet med plattysk, er der en stor gensidig forståelse mellem talere af dansk og nederlandsk i hvert fald i skrift. Plattysk har nemlig haft meget stor indvirkning på dansk i middelalderen og omkring 40% af det danske vokabulære og udtryk er afledt af plattysk. I udtale adskiller sprogene sig dog markant (se forneden).
At nederlandsk på Holbergs tid uden større vanskelighed blev forstået i København, kan ses af hans komedier; se f.eks. [http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=35&p_sidenr=105 her].
Udtale
Udtale af nederlandsk adskiller sig markant fra det beslægtede tysk og fra dansk, på trods af den relative læselighed af sproget. I modsætning til f.eks. dansk er der i nederlandsk er rimelig klar sammenhæng mellem skrift og udtale. På nederlandsk kan man vokaler fordobles for at indikere vokalens varighed. Samtidigt vil en fordoblet vokal få en anden kvalitet. F.eks. udtales 'a' i hak (hakke) som 'a' i dansk dam og 'aa' i 'haak' (krog) som 'ar' i dansk larm. En enkel vokal udtales dog også som 'dobbelt' hvis den efterfølges af en enkel konsonant og en vokal igen. F.eks. udtales 'a' i haken (kroge) det samme som 'aa' i haak (krog). I gamle dage plejede man dog at stave det som haaken.
De fleste konsonanter udtales som på dansk, med nogle markante undtagelser. Udtalen af det danske 'g' (udtalt som stemhavende guttural stop) er ukendt på nederlandsk og får i stedet en raspende lyd. I nordnederlandske dialekter er utalen hårdere end i sydnederlandske dialekter hvor det er mere som tysk 'ch'. Det samme gælder udtale af nederlandsk 'ch'. I sydnederlandske dialekter er der dog en subtil forskel mellem 'g' og 'ch'.
Udtalen af 'r' er meget variabel og kan være afhængig af placering i ordet, dialekt eller endda individet. På flamsk og det belgiske nederlandsk udtales r'et som regel med tungspidsen. På hollandsk rulles r'et af nogle med tungspidsen og af andre i halsen.
Eksterne henvisninger
- [http://taal.phileon.nl/dan/index.php Sprog i Nederland] - en beskrivelse af dialekter og regionalsprog
- [http://en.wikibooks.org/wiki/Dutch Dutch for English speakers] (from Wikibooks)
- [http://www.Nederlandsk.net/ Nederlandsk.net] - hjemmeside som argumenterer for brug af ordet nederlandsk frem for hollandsk.
Kategori:Germanske sprog
ja:オランダ語
Fransk (sprog)Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten og den D.R. Congo (foruden en række andre tidligere kolonier i Afrika og Amerika). Fransk var tidligere det mest udbredte internationale sprog i diplomatiet og har stadig en fremtrædende position i den Europæiske Union.
Klassifikation
Fransk hører til den vestlige gren af de romanske sprog (ligesom spansk og portugisisk, men i modsætning til italiensk og rumænsk). Der er store dialektforskelle, og man taler om to forskellige sprog: langue d'oïl" i nord (fransk i snæver forstand) og langue d'oc eller occitansk i syd (provencalsk), alt efter hvilket ord der bruges for "ja". De har begge en gammel litterær tradition, der går tilbage til middelalderen.
Historie
Fransk opstod af latin som en følge af, at Frankrig (Gallien) var en del af Romerriget gennem ca. 500 år. Efter at de germanske frankere etablerede et kongerige i den nordlige del af Frankrig (som fik navn herefter), gennemgang det lokale latinske sprog en rivende udvikling, der betød, at det adskilte sig mærkbart både fra klassisk latin og de andre sprog, der udviklede sig heraf.
Den første tekst på fransk er Strassbourg-ederne fra 842:
Pro Deo amur et pro christian poblo et nostro commun salvament, d'ist di en avant, in quant Deus savir et podir me dunat, si salvarai eo cist meon fradre Karlo, et in aiudha et in cadhuna cosa, si cum om per dreit son fradra salvar dift, in o quid il mi altresi fazet, et ab Ludher nul plaid numquam prindrai qui meon vol cist meon fradre Karle in damno sit.
"For Guds kærlighed og for det kristne folks og vor fælles frelse, fra denne dag af, for så vidt Gud giver mig viden og magt, således vil jeg redde denne min broder Karl, både med hjælp og i enhver ting, som man retteligen bør redde sin broder, idet han vil gøre det samme for mig, og jeg vil aldrig lave nogen aftale med Lothar, der med vilhe har været tilskade for denne min broder Karl"
Fransk udtale
Fransk er et sprog, der er let at læse, men svært at skrive. Man kan næsten altid slutte sig til et ords udtale ud fra dets form, men næsten aldrig den modsatte vej. Det skyldes, at retstavningen ikke har forandret sig væsentligt sidne middelalderen, og der derfor er en række stumme bogstaver og bogstavforbindelser, der udtales ens.
Hovedtrykket falder på sidste stavelse, medmindre den er -e eller -es uden accent. Verbalendelsen for 3. person pluralis -ent er ligeledes ubetonet (med stumt nt).
----
Kategori:Romanske sprog
als:Französische Sprache
ja:フランス語
ko:프랑스어
simple:French language
th:ภาษาฝรั่งเศส
zh-min-nan:Hoat-gí
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vest-germansk sprog. Det bliver fortrinsvis talt i Tyskland, Østrig, Schweiz, Liechtenstein, Luxemburg, Oppeln-regionen i Polen, dele af Belgien og Rumænien, Syd-Tyrol i Italien, Elsass i Frankrig og Sønderjylland i Danmark. Desuden tales det i flere af disse landes tidligere kolonier, f.eks. Namibia har en betydelig tysksproget befolkning. Der er også betydelige tysk-sprogede mindretal i mange øst-europæiske lande. Ca. 125 millioner mennesker har det som modersmål. Tysk er endvidere det tredjemest anvendte fremmedsprog på verdensbasis, og det næstmest anvendte i Europa og på Wikipedia. Tysk er det mest brugte sprog i europæisk bogindustri og et af verdens største kultursprog. Det er et af de officielle sprog i EU.
Bøjningslære
Kendeordene - det bestemte kendeord
Eksempler på den regulære bøjning på tysk:
Hankøn (Maskulinum)
Ental
der Mann (N)
den Mann (A)
des Mannes (G)
dem Mann (D)
Flertal
die Männer (N)
die Männer (A)
der Männer (G)
den Männern (D)
Hunkøn (Femininum)
Ental
die Frau (N)
die Frau (A)
der Frau (G)
der Frau (D)
Flertal
die Frauen (N)
die Frauen (A)
der Frauen (G)
den Frauen (D)
Intetkøn (Neutrum)
Ental
das Kind (N)
das Kind (A)
des Kindes (G)
dem Kind (D)
Flertal
die Kinder (N)
die Kinder (A)
der Kinder (G)
den Kindern (D)
Se også
Tysk i skolen
Eksterne henvisninger
- [http://www.101languages.net/german/ German 101] German for beginners and travelers (engelsk)
- [http://www.dk-forum.de/phpBB2/index.php DK-Forum.de] (dansk-tysk debatforum)
Kategori:Germanske sprog
als:Deutsche Sprache
ja:ドイツ語
ko:독일어
ms:Bahasa Jerman
simple:German language
th:ภาษาเยอรมัน
13. århundredeÅrhundreder: 12. århundrede - 13. århundrede - 14. århundrede
----
Begivenheder
-
Personer
-
-----
Det 13. århundrede består af årene
1201 til 1300,
som ofte forveksles med 1200-tallet, som består af årene
1200 til 1299.
å
ja:13世紀
ko:13세기
simple:13th century
th:คริสต์ศตวรรษที่ 13
LexopenLexopen er et frit leksikon ligesom Wikipedia. Lexopen blev startet af Brian Hansen, med det formål at der på sigt vil blive udviklet og vedligeholdt et bredt dansk open source-leksikon.
Lexopen er dækket af GNU Free Documentation License, så man kan frit kopiere alle artikler, blot man laver en kildehenvisning til Lexopen.
Mange af Lexopens artikler er allerede kopieret til Wikipedia.
På Groupcare er der oprettet en gruppe med navnet leksikon, hvor arbejdet med dannelsen af et bredt dansk open source-leksikon ønskes koordineret.
Externe links
- [http://lexopen.fateback.com Lexopen]
- [http://lexopen.united.net.kg/ Lexopen mirror]
- [http://www.groupcare.dk/da/group.asp?groupid=197289 Leksikon gruppen på Groupcare]
Kategori:Belgiske byerKategori:Belgien
Kategori:Europæiske byer
ja:Category:ベルギーの都市
ko:분류:벨기에의 도시
simple:Category:Cities in Belgium British Lung FoundationBritish Lung Foundation is a British medical research charity dedicated to the curing of lung diseases.
External link
- [http://www.lunguk.org/ Official website]
Category:Health charities in the United Kingdom
Category:Lung disease organizations
programy pharmacy alkomaty godwka online spielautomaten
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Gresten
Gresten ist eine Marktgemeinde mit 1.946 Einwohnern im Bezirk Scheibbs in Niederösterreich.
Geografie
Gresten liegt im Mostviertel in Niederösterreich im Tal der Kleinen Erlauf 25 km flussaufwärts von Wieselburg. Die Fläche der Marktgemeinde umfasst 3,82 Quadratkilometer. 20,2 Prozent der Fläche sind bewaldet.
|
Gresten-Land
Gresten-Land ist eine Gemeinde mit 1.544 Einwohnern im Bezirk Scheibbs in Niederösterreich.
Geografie
Gresten-Land liegt im Mostviertel in Niederösterreich und erstreckt sich östlich und westlich der Gemeinde Gresten. Nachbargemeinden sind Gaming, Gresten,
|
Lunz am See
Lunz am See ist eine Marktgemeinde mit 2.045 Einwohnern im Bezirk Scheibbs in Niederösterreich.
Geografie
Lunz am See liegt im Mostviertel in Niederösterreich. Die Fläche der Marktgemeinde umfaßt 101,41 Quadratkilometer. 82,44 Prozent der Fläche sind bewaldet. Im Gemeindegebiet liegt der Lunzer See.
Es existieren keine weiteren
|
Oberndorf an der Melk
Oberndorf an der Melk ist eine Marktgemeinde mit 2.937 Einwohnern im Bezirk Scheibbs in Niederösterreich.
Geografie
Oberndorf an der Melk liegt im Mostviertel in Niederösterreich. Die Fläche der Marktgemeinde umfaßt 42,78 Quadratkilometer. 14,79 Prozent der Fläche sind bewaldet.
Katastralgemeinden sind Grub, Gstetten, Hameth, Hasenberg, Holzwies, Koppendorf, Lehen, Lingheim, Listberg, Maierhof, Melk, Oberdörfl, Oberhub, Oberndorf an der Melk, Oberschweinz, Ofenb
|
Puchenstuben
Puchenstuben ist eine Gemeinde mit 303 Einwohnern im Bezirk Scheibbs in Niederösterreich.
Geografie
Puchenstuben liegt im Mostviertel in Niederösterreich. Die Fläche der Gemeinde umfaßt 41,26 Quadratkilometer. 84,2 Prozent der Fläche sind bewaldet.
Katastralgemeinden sind Am Sulzbichl, Bergrotte, Brandeben, Brandgegend, Buchberg, Gösing an der Mariazellerbahn, Laubenbach, Puchenstuben, Schaflahn, Sulzbichl, Waldgegend.
Geschichte
Im Altertum war das
|
Purgstall an der Erlauf
Purgstall an der Erlauf ist eine Marktgemeinde mit 5.211 Einwohnern im Bezirk Scheibbs in Niederösterreich.
Geografie
Purgstall an der Erlauf liegt im Mostviertel in Niederösterreich. Die Fläche der Marktgemeinde umfaßt 55,88 Quadratkilometer. 21,21 Prozent der Fläche sind bewaldet.
Katastralgemeinden sind Feichsen, Hochrieß, Obersöllingerwald, Petzelsdorf, Purgstall, Rogatsboden, Schauboden, Sölling und Zehnbach.
| |
