:: wikimiki.org ::
| Leivur Øssursson |
Leivur ØssurssonLeivur Øssursson, eller Leif Øssursson (ca. 980 - før 1047) var hersker over Færøerne, da han fik de til len af Norge i 1035.
Samtidig markerer begyndelsen af Leivurs herskab slutningen af vikingetiden på Færøerne og derved ende af republikken.
Leivur fødtes som søn af Øssur Havgrímsson og "en af Færøernes bedste bondes datter". Hendes navn står ikke i Færingesagaen. Det er også uklart, hvor og hvornår Leivur blev født, men man kan sige at det må har været før året 983 da hans far døede som 23-årig. Fødselsted var sandsylig enten i Gøta, hvor faderen boede hos Tróndur í Gøtu; i Hov, hvor faderen fik Havgrímurs gård; eller endog på Skúvoy, hvor faderen fik også gården ved Brestir og Beinir.
Han giftede sig med Tóra Sigmundsdóttir, datteren af Sigmundur Brestisson og Turið Torkilsdóttir.
Det var tiden af Olav den Hellige, da kongen opfordrede nogle vigtige mænd fra Færøerne, at komme til Norge og blive hans hirdmænd i 1024: lagmand Gille, Tórolvur Sigmundsson og Leivur Øssursson. Men så længe Tróndur i Gøtu levede, kunde kongen ikke får bugt med færingerne. To skibe, som han sendte at kræve skatten af Færøerne, forsvandt sporløst, og da så det tredje skib blev sendt med Karl hin mørske for at kræve skat og lydighed imod den norske konge, blev han myrdet efter Trónds anstifelse på et ting, han havde smakaldt på Tinganes.
Men efter Trónds død i 1035, da Leivur var enerådende på øerne, tog de til len af kong Magnus den Gode samme år. Fra den tid regnedes Færøerne til de norske skatlande, indtil de efter Freden i Kiel i 1814 ved Norges adskillelse fra Danmark helt kom til at høre til det under Sjællands stift.
Litteratur
- G. V. C. Young: Færøerne : fra vikingetiden til reformationen. København: Rosenkilde og Bagger, 1982. - ISBN 87-423-0371-0
Eksterne henvisninger
- [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=ee93d9e8a24f8b4e206bed5ec1309b42&side=1e05fbdfecde6986c884db432583ccd5 Tjatsi.fo - Færinge saga] (på engelsk. Her kaldes ham Laf Ossursson)
Øssursson, Leivur
980Århundreder: 9. århundrede - 10. århundrede - 11. århundrede
Årtier: 930'erne 940'erne 950'erne 960'erne 970'erne - 980'erne - 990'erne 1000'erne 1010'erne 1020'erne 1030'erne
Årstal: 975 976 977 978 979 - 980 - 981 982 983 984 985
----
Begivenheder
- Dette år begynder de danske vikingernes angreb på England igen. Hvilket må skyldes, at Svend 1. Tveskæg er blevet konge.
Født
-
Dødsfald
-
80
ko:980년
Færøerne
Færøerne (på færøsk Føroyar), betyder fåre-øerne. Det er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge.
Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke slog sig ned omkring år 625, men øernes egentlige befolkning stammer fra vikinger, som bosatte sig på øerne i tiden efter år 800. I dag er alle øerne beboet, bortset fra Lille Dimon (på færøsk Lítla Dímun).
Færøernes befolkning er færinger, og befolkningstallet er knapt 50.000, hvoraf ca. 17.000 bor i hovedstaden Thorshavn. Færingerne taler det vestnordiske sprog færøsk, som stammer fra det gamle norske sprog, norrønt, og som er det mindste af de germanske sprog. Det er også et af tre mindste sprog i Europa. Dansk er desuden officielt sprog.
Færøerne er en delvis selvstyrende del af Danmark ifølge en lov om hjemmestyre fra 1948 og udøver det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget. Øerne vælger 2 repræsentanter til det danske Folketing, og de har valgt at stå uden for EU. Administrativt er øerne opdelt i 6 sysler og 34 kommuner.
Øernes klima er præget af deres beliggenhed i Golfstrømmen, som medvirker til at give milde vintre og kølige somre. Skydannelser omkring de høje fjelde og tåge er hyppigt forekommende. Øerne er i hovedsagen græsbevoksede med en udbredt forekomst af vilde blomster, og egentlige træer er ikke en del af den oprindelige natur. Fuglelivet er præget af havfuglene, som i stort tal yngler på i fjeldene og på fjeldsiderne. Dyrelivet iøvrigt omfatter gråsæl og mindre hvalarter i de kystnære område samt dyr, som er indvandret eller indført sammen med befolkningen af øerner.
Fiskeri og fåreavl er hovederhverv på øerne. Fangst af flokke af grindehvaler, som sker i fjorde på øerne, er en særlig færøsk specialitet. Se artiklen grindedrab (færøsk: Grindadráp).
Historie
Se hovedartiklen: Færøernes historie
Siden omkring år 625 har der boet irske munke på Færøerne. Det viser både botaniske undersøgelser og den kendsgerning, at mange får græssede der allerede ved de første fastboendes ankomst. Sandsynligvis flyttede munkerne dog til Island, før de første nordmænd bosatte sig på øerne.
Færøerne blev efter landnamen i tiden efter år 825 befolket af vikinger fra Norge, Skotland og Irland (som sikkert også medbragte keltiske kvinder) og regnes fra 1035 at være blevet underlagt Norge, da vikingetiden på Færøerne var forbi. Norsk lov gjaldt for Færøerne til 1816.
Island, Grønland, Færøerne samt Orkney- og Shetlandsøerne hørte under Norge, der fra 1380 havde samme regent som Danmark. Imidlertid var der stadig et norsk rigsråd, som ved kongevalgene fra 1380 til reformationen 1536 i princippet kunne have valgt en anden konge end den, man havde i Danmark. Herefter blev det norske rigsråd nedlagt og Norge reelt underlagt Danmark, men stadig til en vis grad betragtet som et selvstændigt rige.
Ved freden i Kiel 1814, hvor Norge blev annekteret af Sverige, forblev Færøerne, Island og Grønland i det danske kongerige, og i 1816 bestemte den danske regering, at det færøske lagmandsembede og Lagtinget skulle nedlægges, og Færøerne blive et dansk amt. Efter en national vækkelse på julemødet 1888 blev der i 1906 oprettet et færøsk selvstændighedsparti (Sjálvstýrisflokkurin) som modvægt mod oprettelsen af sambandspartiet (Sambandsflokkurin), som ville opretholde den nuværende statsretslige stilling. Til at begynde med var hovedfejden mellem disse to partier den færøske sprogstrid, som tilspidsedes, da den danske regering - efter sambandspartiets henstilling - med den berygtede §7 i 1912 bestemte, at undervisningssproget i den færøske folkeskole skulle være dansk. Denne §7 blev først strøget i 1938. Siden da er sprogstriden færinger imellem løjet af, men er endnu ikke endt.
Under den anden verdenskrig var Færøerne fra den 12. april 1940 besat af England (og Danmark som bekendt af Tyskland). Færøerne blev derved nødt til politisk at klare sig selv. Efter krigen var det klart, at man ikke ville tilbage til den gamle amtsstilling, og da den færøske forhandlingsdelegation ikke ville bøje sig for de danske delegaters krav, blev det besluttet at holde en definitiv folkeafstemning i 1946, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations ultimative betingelser eller løsrivelse. Der blev flertal for uafhængighed. Men nu brugte kongen sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i 1948 vedtaget en hjemmestyrelov for Færøerne. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder og har to repræsentanter i det danske Folketing. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, men med Fámjinserklæringen fra 29. marts 2005 er der åbnet for øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik.
De 48.000 færingers vigtigste erhverv har siden det 19. århundrede været havfiskeriet og dettes følgeindustri. Før i tiden var landbruget det vigtigste erhverv. I fremtiden håber færingerne, at intensiv eftersøgning af olie snart giver bonus.
Politik
landbrug er landstyrets residens og byens historiske kerne.]]
Færøernes parlament er Lagtinget, der består af mindst 27 og højst 32 medlemmer, valgt for fire år.
Lagtinget er et af verdens ældste parlamenter. Færøerne er i modsætning til Danmark ikke medlem af EU, men er repræsenteret i Nordisk råd med to delegerede, som en del af den danske delegation.
Befolkning
Nordisk råd
Færøerne har 48.205 indbyggere (01.01.2004), hvoraf godt 17.000 bor i hovedstaden, Thorshavn (Tórshavn på færøsk), og 5.000 i Klaksvig (Klaksvík på færøsk). Sproget er færøsk, der er et vestnordisk sprog i slægt med islandsk og norsk. Dansk læres i skolen fra tredje klasse. Ved siden af rigsdansk som fremmedsprog hører man her også en lokal accent, som kaldes gøtudanskt, og som ligner norsk.
98 procent af indbyggerne er rigsborgere og dermed færinger, danskere og grønlændere. Ca. 5 procent er født i Danmark. Islændingene udgør den største gruppe af udlændinge, fulgt af borgere fra Norge og Polen med hver 0,2 procent. Alt i alt lever der mennesker fra 77 forskellige lande på Færøerne.
Uofficielle tal peger i retning af, at der lever ca. 20.000 færinger i Danmark og ca. 5.000 på Island.
Folketallets udvikling
Man formoder, at de første faste beboere på Færøerne var irske munke, der levede som eneboere. Derefter blev Færøerne som nævnt befolket af vikinger, og disse bosatte sig rundt om på øerne, hvorved der efterhånden etableredes en befolkning på omkring 4.000 mennesker. Omkring 1349-1350 blev befolkningstallet halveret på grund af pesten "Den sorte død". Senere indvandring fra Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Norge gjorde, at befolkningstallet stabiliserede sig på ca. 5.000 indbyggere.
Efter at højsøfiskeriet blev indført, hvorved man blev mere uafhængig af landbrug og fiskeri i nærheden af de færøske kyster og efter forbedring af befolkningens sundhedstilstand, tidobledes folketallet fra slutningen af det 18. århundrede og de næste 200 år frem til de nu ca. 50.000.
I slutningen af 1980'erne ramtes Færøerne af en økonomisk krise, som medførte arbejdsløshed og økonomiske stramninger. Som en følge heraf udvandrede ca. 10 % af befolkningen, hvoraf hovedparten til Danmark. Krisen var dog i alt væsentligt overvundet i 1995, og mange af de udvandrede er siden vendt tilbage igen.
Se også: Byer på Færøerne efter indbyggere
Økonomi og Erhvervsliv
Færøerne var indtil begyndelsen af 1900-tallet helt overvejende et landbrugssamfund, baseret på fåreavl og med et tilskud fra kystfiskeri og fangst af fugle. I 1845 beskæftiges 68 % af befolkningen ved landbrug. Se Færøsk landbrug
Dette har ændret sig markant, så landet nu er en fiskerination med en moderne flåde af trawlere og med en tilhørende forarbejdende fiskeindustri. Fiskerierhvervets eksportandel er nu på ca. 98 %. Øernes afhængighed af fiskeriet er ikke uproblematisk, fordi økonomien er sårbar over for svingninger i fangster og priser på fiskeprodukter. Derfor er problemer som overfiskning og indskrænkninger i f.eks. hvalfangst på sigt også en trussel mod samfundet. Hensynet til fiskeriet har vejet tungt i Færøernes beslutning om at stå uden for EU og dermed undgå at være underlagt EU´s fælles fiskeripolitik. Der samarbejdes med især Island om gensidigt fiskeri.
Til beskyttelse af det lokale fiskeri er der indført en fiskerizone på 200 sømil.
De oliefund, som er gjort i Nordatlanten af Norge og især Storbritannien har givet anledning til håb om, at oliefund også kunne gøres på færøsk område, hvorved afhængigheden af fiskeriet kunne mindskes. Der er foretaget en del prøveboringer, men indtil nu har ingen vist sig lønsomme nok til produktion. Se Færøsk olieudvinding.
Geografi
Færøernes 18 øer er Borðoy, Fugloy, Eysturoy, Hestur, Kalsoy, Koltur, Kunoy, Lítla Dímun, Mykines, Nólsoy, Sandoy, Skúvoy, Stóra Dímun, Streymoy, Suðuroy, Svínoy, Vágar og Viðoy.
Færøerne ligger på 62 grader nordlig bredde og på 7 grader vestlig længde i Nordatlanten mellem i syd Hebriderne, sydøst Shetland, øst Norge og nordvest Island.
Øernes beliggenhed gjorde, at man før i tiden var meget afhængig af, hvad jorden og det nære kystfiskeri kunne bringe til produktionen af de daglige livsfornødenheder. Med overgangen til de moderne fiskebåde blev det havets ressourcer, der angav muligheder og begrænsninger.
Øgruppen er med sine 18 øer og 11 holme, fra Enniberg på Viðoy i nord til Sumbiarsteinur syd for Suðuroy 118 km lang. Kystlinien strækker sig over 1.117 km. Særlig vestkysten er markant med sine høje, lodrette fuglefjelde direkte ud mod havet. Den gennemsnitlige fjeldhøjde er 300 m over havet. Slættaratindur (882 m) er det højeste fjeld. Kap Enniberg på Viðoy (754 m) er et af Europas højeste forbjerge.
Der er intet sted mere end 5 km til nærmeste kyst. De fleste bebyggelser ligger beskyttet på østkysten ved bugter og fjorde, med undtagelse af Fámjin og Sumba, der er beskyttet af vestlige skær. Bygderne virker meget maleriske med huse i alle spektrets farver. Uden for de større byer har fårene ret til at færdes på vejene. Områderne er inddelt i zoner, og fåreriste i vejen sørger for, at fårene bliver i deres egne områder. Der gives stor bøde for at køre et får ihjel.
Regioner
- Streymoy er den folkerigeste ø med Færøernes hovedstad Tórshavn, som med sin store havn, industri og kulturelle og administrative centrum er Færøernes centrale midtpunkt. Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen, vandkraftværket og bådturene ud til de nærliggende fuglefjelde. Saksun og Tjørnuvík i nord og Kirkjubøur og Velbastaður i syd er steder, man som færøturist kan besøge. Til Stremoy-regionen hører også øerne Nólsoy i øst, Hestur og Koltur i vest. Streymoy er med en bro over sundet Sundini forbundet med Færøernes næststørste ø Eysturoy.
- Eysturoys metropol er kommunen Runavík og bygderne omkring den. Området er i stadig udvikling med nybyggeri og industri. Området syd for Runavík er velegnet til vandreture. Øens næststørste by, Fuglafjørður, er kendt for sin naturskønne beliggenhed og fiskeindustri. Leirvík er kendt for færgen til Klaksvík (snart tunnel) og resterne af en vikingbosættelse. Eiði er en smukt beliggende bygd med en moderne fiskerihavn i nærheden af Færøernes højeste fjeld Slættaratindur på 882 m. I de naturskønne bygder Gjógv, Elduvík og Funningur kan man stadig fornemme, hvordan Færøerne så ud tidligere.
- Sandoy syd for Streymoy ligner ikke de andre øer. Fjeldene er ikke så høje. Øen har mange frugtbare indmarker og mange landbrug. Til regionen hører Skúvoy og Stóra Dímun, en af mest isolerede øer i Europa.
- Norðoyar (Nordøerne) er: Kalsoy, Kunoy, Borðoy, Viðoy, Svínoy og Fugloy. Klaksvík på Borðoy er med sine 5.000 indbyggere den næststørste by på Færøerne og en vigtig industri- og havneby. Bygderne på Norðoyar er maleriske og naturskønne. Bygderne på Norðoyar er:
- Kalsoy: Syðradalur, Húsar, Mikladalur og Trøllanes
- Kunoy: Haraldssund, Kunoy og Skarð
- Borðoy: Klaksvík, Ánir, Árnafjørður, Strond, Norðtoftir, Depil, Norðdepil, Skálatoftir og Múli.
- Viðoy: Hvannasund og Viðareiði.
- Svínoy: Svínoy bygd.
- Fugloy: Kirkja og Hattarvík.
- Fra det vestlige Streymoy sørger Vágartunnelen for hurtig forbindelse til øen Vágar med Færøernes eneste lufhavn. Sandavágur, Miðvágur og Sørvágur er tre driftige bygder med en veludbygget fiskeindustri, havn og handelsliv. Bygderne Bøur og Gásadalur, har beholdt deres oprindelige udseende og er et yndet udflugtsmål. Mykines vest for Vágar er kendt for sin naturskønhed, det rige fugleliv og lille bygd.
- Suðuroy syd for Sandoy har havne og handelsbygderne Tvøroyri og Vágur (her startede fra ca. 1860 Færøernes moderne udvikling) og en række små, idylliske bygder ved hav og fjord. Nævnt fra syd er det: Sumba, Víkarbyrgi, Akrar, Lopra, Porkeri, bygden Hov, Øravík, Fámjin, Froðba, Hvalba og Sandvík længst mod nord. Lítla Dímun øst for Sandvík er kun beboet af får og ejes af en fåreavlerforening i Hvalba.
:Suðuroy har et veludbygget vejnet med let adgang til høje fuglefjelde og flotte landskaber.
Geologi
Se også hovedartiklen: Færøernes geologi
Færøernes oprindelse
Færøernes geologi med tuf igennem danner Færøerne. Vestkysten er stejl med enorme klipper, mens østkysten hælder sig svagt. Dér findes fjorderne, hvor færingerne bor. Blik fra Beinisvørð mod nord.]]
Færøernes dannelseshistorie starter med en aktiv vulkansk periode for 60 millioner år siden, hvor selve plateauet blev opbygget, og en nedbrydningsperiode hvor de nedbrydende og aflejrende processer har givet øerne det nuværende udseende. Den vulkanske virksomhed, som førte til dannelsen af den nederste basaltserie, som forekommer på den sydlige del af Suðuroy, Mykines, Gáshólmur, Tindhólmur og den vestlige del af Vágar, har haft rytmisk karakter. Hvert enkelt vulkanudbrud har været efterfulgt af en kortere eller længere hvileperiode. Efter vulkanismens ophør fandtes et jævnt landskab opbygget af plateaulavaer, hvor Færøerne i dag ligger.
Vejr og klima
Det færøske vejr kan være meget vekslende. Sol og blå himmel kan på samme dag skifte flere gange til stærk vind, storm, regn og tåge. Golfstrømmen bevirker, at gennemsnitstemperaturen er 3 plusgrader om vinteren og 11 grader om sommeren. Havnene er isfrie hele året, og i de lavtliggende, beboede områder bliver sne for det meste kun liggende i kort tid. Særligt før i tiden havde vejret stor indflydelse på det daglige liv og folks livsindstilling. Mange kalder Færøerne: "the Land of Maybe".
Det vekslende vejr skaber en særlig stemning, som Sámal Joensen-Mikines beskriver sådan:
:Endnu et par ord om farverne. Her på øerne brydes de på en forunderlig måde af luftens fugtighed, der ofte medfører et diffust synsindtryk, hvilket jeg har oplevet, når hav og himmel smelter sammen i rosa og grå toner med konkyliens glans eller kaskader af lys, der under et vældigt vejrdrama pludselig kastes ned mellem mørke skymasser og belyser havet, klipperne, de grønne græsgange og bygdens sorte huse. Det er i begge tilfælde et stærkt, men samtidig blidt lys. Det er fascinerende.
(Fra: Færøernes billedkunst, Bárður Jákupsson 2000)
Vegetation
Færøerne har ca. 400 forskellige plantearter: Blomster, lav, mos og svampe.
Kun få arktiske plantearter har overlevet på istidens fjeldtoppe. De fleste plantearter er i de sidste 10.000 år kommet med vind, fugle og - i nyere tid - mennesker, der har indført ca. 100 arter som f.eks kvan, der indførtes af vikingerne og blev i mange generationer brugt til at modvirke skørbug.
Blomster
kvan.]]
Om sommeren blomstrer mange forskellige vilde blomsterarter overalt. Nationalblomsten er den gultblomstrende mýrisólja (Engkabbeleje, Caltha palustris). Med Føroya Skøra (Færøsk Løvefod, Alchemilla faeroënsis), har Færøerne lagt navn til en plante.
Træer
Kullagene på Suðuroy under de yngste basaltlag viser, at der i tertiærtiden har været et mildt klima med udpræget skov. Alle nutidige træarter, hovedsagelig Fyr, Pil, Ask og Ahorn vokser kun under kultur. I dag er Viðarlundin Færøernes eneste større skov.
Tidligere fyrede man med tørv og udnyttede drivtømmer til hus- og bådbyggeri.
Kulturplanter
Dyrkning af planter begrænser sig til græs, kartofler, kålroer rabarber. Korn var et vigtig næringsmiddel før i tiden, men dyrkes ikke mere, driftudgifterne er for store. Andre grøntsager dyrkes med et udmærket resultat under glas. I vindbeskyttede haver er det muligt at dyrke almindelige grønsager og bær. Hovedparten af øernes forbrug af frugt må importeres.
Se Færøsk landbrug
Dyrearter
Færøernes isolerede beliggenhed bevirker, at mange dyrearter ikke er naturligt forekommende, som f.eks. mange insektarter, tudser, ferskvandsfisk og landpattedyr. Undtagelsen er gråsælen (Halicboerus grypus), der yngler overalt i de mange grotter. I havet omkring Færøerne færdes storhvalerne, dog sjældent nær kysterne. Tæt ved kysterne kan man ofte observere de mindre hvalarter, som f.eks. grindehvalen (Globicephala melas). der - hvis grindeflokkene observeres - med både drives ind i fjordene, hvor de bliver slagtet (grindedrab). Et specielt fordelingssystem sørger for, at hvalkødet bliver retfærdigt fordelt.
Sneglearten Polycera faeroensis er en af de få arter, der har fået et navn, hvori Færøerne indgår.
Færøernes fugleverden har mange forskellige rugefuglearter.
Det var menneskene, der fra ca. år 600 medbragte de nu almindelige dyr: Sneharen
(Lepus Timidus), der i 1800 tallet blev indført fra Norge, samt mus og rotter, som fra 1500-tallet kom med sejlskibene.
En del insektarter findes ikke, som f.eks stikmyg og bier. Almindelig er natsommerfuglarten Humleæder (Hepialus humuli). Ny på Færøerne er hvepsen, der formodentlig er kommet med skib omkring 1998. En meget almindelig efterårsgæst er ørentvisten.
Religion
Fra ca. år 625 formodes det, at keltiske munke var de første fastboende mennesker på Færøerne. Myterne fortæller, at de blev fordrevet af de hedenske Nordboere, som i år 999 mere eller mindre frivilligt blev kristnet af vikingehøvdingen Sigmundur Brestisson. Færøerne var indtil reformationen underlagt den norske ærkebiskop i Trondheim.
Næsten alle færinger er kristne. 84% tilhører den evangeliske-lutherske folkekirke. Ca. 7% tilhører Brødremenigheden, der opstod omkring 1900 inspireret af den skotske vækkelseprædikant William Gibson Sloan. 5% tilhører andre kirkelige retninger som Pinsemissionen og Adventisterne, (der også driver en større privatskole i Tórshavn). Den katolske menighed i Tórshavn har 70 medlemmer. Menigheden driver også en større børnehave med bl.a. nonner fra franciskanerordenen som pædagoger. Der findes desuden en lille gruppe, der bekender sig til den ikke-kristelige religion Bahai.
Af kendte kirker kan nævnes Olavskirken og den ikke færdigbyggede kirke Magnuskathedralen i Kirkjubøur, Tórshavn Domkirke, St. Mariekirken i Tórshavn (katolsk), Christianskirken i Klaksvík og ved siden af de gamle færøske trækirker fra 1800-tallet, bygdekirkerne i Vágur, Fámjin, Gøtugjógv og Toftir.
Bibelen blev i 1948 oversat til færøsk af Victor Danielsen fra brødremenigheden og i 1961 af Jákup Dahl og Kristian Osvald Viderø (Folkekirken).
Berømte færinger
Se: Betydningsfulde færinger.
Fra Grímur Kamban tog land på Færøerne over nationalhelten Nólsoyer Pall og til i dag har mange enkeltpersoner ydet et ganske særligt betydningsfuldt bidrag til udviklingen af det færøske samfund og derved opnået berømmelse både på øerne og internationalt.
Den kronologiske liste over dem henviser til yderligere beskrivelse i de biografiske artikler.
Litteratur
(Udvalg, alfabetisk efter forfattere)
- Dorete Bloch: Færøflora. Tórshavn: Føroya Fróðskaparfelag, 1980 (med tegninger ved Bárður Jákupsson)
- Hans Jacob Debes: Færingernes land : historien om den færøske nutids oprindelse. København: Multivers, 2001 - ISBN 87-7917-039-0 (307 sider, fra vikingetiden til bankkrisen)
- Per Folkver: Forbi Færøerne, København: Forlaget politisk revy, 2001 - ISBN 87-7378-212-2 (billedbog uden tekst)
- Jette Forchhhammer (red.): Færøsk kulturpolitik : ved indgangen til et nyt århundrede. Frederiksberg : Nordisk Kultur Institut, 2001 - ISBN 87-986225-2-8 (med bidrag af færøske forfattere)
- Rolf Guttesen: Topografisk Atlas Færøerne. København: Kort- og Matrikelstyrelsen, 1996
- V.U. Hammershaimb: Færøsk Anthologi. København, 1891. 3. udgave Tórshavn 1991 (bl.a. med sproglære og lille ordbog færøsk-dansk, men især færøske kvæði og sagn på færøsk)
- Absalon Hansen: Føroyar Myndabók. Forlagið AZ, 2000 - ISBN 99918-956-0-4 (billedbog)
- Høgni Hoydal: Myten om rigsfællesskabet : vejen til en selvstændig færøsk stat. København: Lindhardt og Ringhof, 2000 - ISBN 87-595-1319-5
- Jørgen-Frantz Jacobsen: Færøerne. Natur og Folk, Tórshavn: H.N. Jacobsens Bókahandil, 1953
- Bárður Jákupsson: Færøernes billedkunst. Atlantia, 2000 - ISBN 87-91052-00-9 (med flere billeder i farve, standardværk)
- Steen Ulrik Johannesen: Turen går til Færøerne. København: Politikens Forlag, 5. udgave 2005 - ISBN 87-567-7087-1 (aktuel rejsehåndbog, standardværk)
- Heini Madsen: Færøernes hvornår skete det. Gistrup: Skúvanes, 1999
- Henrik Solberg: Føroyar - ein litblettur á víðum havi (en farveklat i havet). Tvøroyri: 2001 - ISBN 99918-3-101-0 (billedbog med tekster på færøsk, dansk, engelsk og fransk)
- Søren Sørensen og Dorete Bloch: Fugle i Nordatlanten - en felthåndbog. København: C.E.C. Gad, 1990
- Annette Lerche Trolle: Snorri bor på Færøerne. Risskov: Klematis, 2001 - ISBN 87-7905-511-7 (31 sider. Barnebog om naturen, skolen, fårene, fiskene, fuglene. Velegnet til oplæsning fra 6 år, selvlæsning fra 11 år)
- John F. West: Færøerne. En nation og dens historie. København: Gyldendal, 1974 - ISBN 87-00-20991-0
- Ole Wich: Ophav. Tórshavn: Forlagið Fannir, 1996 - ISBN 99918-49-041. Debatbog om at være dansk på Færøerne. Den paradoksale situation at være "repræsentant" for en kolonimagt samtidig med at være del af en etnisk minoritet. [http://olewich.com/ophav/ophavindex.html (Kan læses på internettet her)]
- G. V. C. Young: Færøerne : fra vikingetiden til reformationen. København: Rosenkilde og Bagger, 1982. (bl.a. med Fårebrevet på dansk) - ISBN 87-423-0371-0
Eksterne henvisninger
- [http://www.visit-faroeislands.com/ Færøernes officielle turistportal]
- [http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/Indexdk.htm Alle Færøernes bygder] - billeder og tekst om alle bygder på Færøerne
- [http://www.psp-info.dk/faroe Færøerne] - oplysninger og billeder
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Faroes.html A Birds Eye View Of Faroe Island Webcams] - webkamera-billeder (på engelsk)
- [http://www.faroenature.net Færøernes natur]
- [http://www.logting.fo Færøernes parlament] Lagtinget
- [http://kongehuset.dk Færøernes statsoverhoved]
- [http://www.tinganes.fo Færøernes statsministerium og lagmand (statsminister)]
- [http://forsvaret.dk/FRK/ Søværnet - Færøernes Kommando]
- [http://www.nationalbanken.dk/DNUK/NotesAndCoins.nsf/side/The_new_Faroese_banknote_series!OpenDocument Færøske pengesedler]
Kategori:Norden
Kategori:Færøerne
ja:フェロー諸島
ko:페로 제도
zh-min-nan:Mî-iûⁿ Kûn-tó
LenEt Len var fra middelalderen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte, mod visse modydelser.
Lensvæsenet menes at være opstået omkring det 8 - 10. århundrede i Frankrig, men i Danmark opstod de først på Valdemar Sejrs tid.
Lensmanden var kongens repræsentant i et område, og havde den øverste militære og civile myndighed.
Der var forskellige lenstyper:
- Pantelen, som betaling for en kredit.
- Afgiftslen, hvor kongen fik en fast afgift, og lensmanden beholdt resten af indtægterne.
- Tjenestelen, hvor der for eksempel skulle stilles en vis militær styrke til kongen som betaling, mens lenets indtægter tilfaldt lensmanden.
- Regnskabs- eller fadeburslen, hvor lensmanden var på fast løn mod at indtægterne tilfaldt kongen.
- Fyrstelen, der ofte tilfaldt kongens familie.
Der var ikke tale om arvelighed, med mindre det var pantelen der løb til pantet var indfriet, så det var på mange måder gunstigt for en lensmand at låne kongen penge, da han sjældent var istand til at betale tilbage. På den måde kunne man sikre lenet til næste generation.
I 1660 blev de danske len omdannet til amter (Danmarks amter (1662-1793)).
Ordet len fik en ny betydning ved da kong Christian 5. ved forordning af 1671 gav mulighed for at adelige der ejede jord nok kunde oprette grevskaber, og samtidigt få den højeste danske adelstitel : lensgreve .
Se også:
- Danske len
- Danske grevskaber
Eksterne henvisninger
- [http://www.jenschristian.dk/nyborg.htm Artikel indeholdende afsnit om Dansk og tysk lensret]
Kategori:Middelalder
Kategori:Subnationale enheder
1035Århundreder: 10. århundrede - 11. århundrede - 12. århundrede
Årtier: 980'erne 990'erne 1000'erne 1010'erne 1020'erne - 1030'erne - 1040'erne 1050'erne 1060'erne 1070'erne 1080'erne
Årstal: 1030 1031 1032 1033 1034 - 1035 - 1036 1037 1038 1039 1040
----
Begivenheder
- Hardeknud bliver Konge i Danmark
- Magnus den Gode, konge af Norge fra 1035-1047
- Wilhelm (senere kaldet: Erobreren) bliver hertug af Normandiet efter faderen Robert.
- Vikingetiden på Færøerne ender og de kommer mere ind under Norge og den katolske kirke.
Født
-
Dødsfald
- Tróndur í Gøtu, færøsk vikingehøvding, ca. 90-årig.
35
ko:1035년
Færingesaga
Færingesaga, eller Færinge saga, oldnordisk Færeyinga saga, færøsk Føroyinga søga, er den ældste kilde for Færøernes historie, og samtidig den vigtigste kilde for vikingetiden på Færøerne.
Sagaen blev skrevet i 1200-tallet på Island, sandsynlig ved en af Snorri Sturlusons elever. Beretningen drejer sig om tidsrummet fra landnam omkr. 825 ved Grímur Kamban indtil Færøerne kom under Norges herskab efter indførelsen af kristendommen i 999 ved Sigmundur Brestisson og Tróndur í Gøtus død i 1035.
Men først i 1800-tallet blev Færingesagaen sammenstillet af islandske sagaer ved oldtidsforskeren Carl Christian Rafn. Den udkom 1832 i København for første gang (på oldislandsk, med færøsk og dansk oversættelse i samme bog). V.U. Hammershaimb skrev en yderlig færøsk oversættelse på sin ny retskrivning i 1884. Den aktuelle udgave er stadig skolebog på Færøerne, og så kender hvert barn sagaens helte. Denne udgave findes også som hørbog og som PDF-fil på internettet.
Selvom sagaen beretter på nogle steder usandsynlige begivenheder, og selvom den er ikke upartisk, men på Sigmundurs og derved kristendommens side, er Færingesagaen dog en vigtig historisk dokument, fordi personer levede virkelig. Der findes f.eks. Sigmunds gravsten på Skúvoy, Trónds hus i Gøta, Svínoy-Bjarnis mindesten på Svínoy, og Havgríms hof og grav ved Hov.
Udgaver
(udvalg af udgaver på dansk og færøsk)
- Færeyínga Saga: eller Færøboernes Historie i den islandske Grundtext med færøisk og dansk Oversættelse / udgiven af Carl Christian Rafn. Tórshavn: Offset-prent, Emil Thomsen, 1972 - 284 s. (første udgave var 1832 i København)
- Føroyingasøga / útløgd úr íslandskum av V. U. Hammershaimb. Tórshavn, 1884. 137 s. (første udgave på færøsk, yderlige udgaver i 1919 og 1951)
- Føringasøga / útløgd og umarbeid av nýggjum av C. Holm Isaksen. Tórshavn: 1904. 116 s.
- Færeyingasaga. Den islandske saga om færingerne / på ny udgiven af Det kongelige nordiske oldskriftselskab. København: Det kongelige nordiske oldskriftselskab, 1927. - xix, 84 s.
- Føroyingasøga / umsett hava Heðin Brú og Rikard Long. Tórshavn: Skúlabókagrunnurin, 1962 - 105 s.
- Færinge saga / med tegninger af Sven Havsteen-Mikkelsen; i oversættelse ved Ole Jacobsen og med en efterskrift af Jørgen Haugan. København: Forum, 1981 - 143 s. - ISBN 87-553-0994-1
- Føroyinga søga / Sven Havsteen-Mikkelsen teknaði; Bjarni Niclasen týddi; Jørgen Haugan skrivaði eftirmæli. Tórshavn: Føroya skúlabókagrunnur, 1995 - 148 s. (aktuel udgave for skolebrug på Færøerne) [http://www.fsg.fo/MYNDIR/right_menu/Føroyinga-søga.pdf (PDF-download)]
- Føroyinga søga [ljóðbók (kassettuband)] / Høgni Joensen lesur. Tórshavn: Ljóðbókanevndin, 2003 - 5 kassettubond í 1 húsa (hørbog på færøsk over 5 timer)
På internettet
- [http://www.heimskringla.no/islandsk/sagaer/faereyingasaga/index.php Færeyinga saga] fra Kulturformidlingen Norrøne Tekster og Kvad
- F. York Powell: The Tale of Thrond of Gate, commonly called the Faereyinga Saga. London 1896 ([http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=5144b84d6c79ae59d7c8fccde1946e9e&side=1e05fbdfecde6986c884db432583ccd5 Tjatsi.fo - Færeyinga saga] - på engelsk)
- [http://www.snerpa.is/net/isl/fsaga.htm Snerpa.is - Færeyinga saga] (på islandsk)
Kategori:Færøernes historie
Kategori:Norges historie
Kategori:Vikingetid
GTAGrand Theft Auto (eller GTA) er et enormt populært computerspil, hvor man skal udføre en række missioner som biltyv. GTA er kendt for sit meget omfattende og enorme miljø.
- Grand Theft Auto
- GTA2
- GTA3
- Grand Theft Auto: Vice City
- Grand Theft Auto: San Andreas
Tróndur í Gøtu
Tróndur í Gøtu, også Tróndur Gøtuskegg, Gøtutróndur eller Trond på dansk (omkr. 945-1035) var en vikingehøvding på Færøerne. Han er sammen med Sigmundur Brestisson den centrale figur i Færingesagaen.
Tróndur var en af de magtigste mænd på Færøerne. Han boede i Gøta (derfor hans efternavn í Gøtu - gøtu er i dette tilfælde dativ af gøta, hvilket også betyder gade på færøsk). Han er søn af Torbjørn Gøtuskegg (døde før 970) og hans kone Guðrun, som var en søster af Svínoyar-Bjarni (Svinø-Bjarne).
Færingesagaen beskriver ham sådan:
:Trond var en høj mand med rødt hår og rødt skæg, fregnet og barsk af udseende, med en skummel tankegang, durkdreven og lumsk i alle sine planer, uselskabelig og ond over for almindelige mennesker, men honningsød over alle, der stod over ham, men altid svigefuld i sit hjerte.
Så spiller han i sagaen den onde rolle, mens Sigmundur er den gode. Det forklares med, at sagaen er skreven af munke i Island, og deres helt var selvfølgelig Sigmundur, som kristnede Færøerne i 999, og ikke hans modstander, den hedenske Tróndur. Men i dag siger man almindeligvis, at Tróndur var dog en tidlig færøsk patriot, der kæmpede for øernes selvstændighed, mens Sigmundur sørgede for, at de kom under den norske krone.
For hans historisk rolle, se artiklen Vikingetiden på Færøerne. Efter dette spændende liv døde han omkr. 1035 som gammel mand, der var aldrig gift og havde derfor ingen egne børn, fuld af sorg, efter sine nevøer blev dræbt i en kamp. Med Tronds død endte samtidig vikingetiden på Færøerne.
I hovedstaden Tórshavn hedder en gade efter Tróndur í Gøtu: Tróndargøta (Tronds-gade) i bymidten. Men da alle bygder på Færøerne fik gadenavne i 2005, er der nu også en Tróndargøta i Gøta selv.
Eksterne henvisninger
- [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=5144b84d6c79ae59d7c8fccde1946e9e&side=1e05fbdfecde6986c884db432583ccd5 Tjatsi.fo - Færeyinga saga] (Færingesagaen på engelsk, den hedder også "The Tale of Thrond of Gate", hvad henviser til, at Tróndur í Gøtu er den egentlige hovedperson)
- [http://www.portal.fo/mitt.php?greinar=&les_grein=17790 Portal.fo, 11. april 2005: Nøvn á gøtur í Gøtu] ("gadenavne i Gøta" - artikel om, at selvfølgelig hedder en gade (= gøta) i bygden Gøta nu efter Tróndur í Gøtu, da Gøta fik gadenavne i 2005)
Gøtu,Tróndur í
Gøtu,Tróndur í
Hov (bygd)
Hov er en bygd på Suðuroy, Færøerne.
Hov havde 1925 72 og 2005 125 indb. Bygden har en traditionel færøsk trækirke. Den første skole fra 1888 blev benyttet indtil 1983, da den nuværende skole blev taget i brug.
Der har været landingsplads i Hov helt tilbage fra landnamstiden. Den nye havn, der blev bygget 1935-40 og udvidet i 1960erne, var et stort fremskridt for bygden. Nu var det muligt med større både at tage oftere ud på havet året rundt. Før i tiden var man henvist til mindre både og måtte se passivt til, når nabobygdernes større både kom hjem med gode fiskefangster. Hovsfjørður er fiskerig - velegnet til fritids havfiskeri og en af de dybeste og reneste færøske fjorde
I Hovsfjørður. Lidt syd for havnen og i Vatnsnes vest for Hov, ligger der lakseopdræt (med de markante ringe), der beskæftiger en del af bygdens indbyggere.
Historie
Hov området og få andre steder på Færøerne har, hvis man skal tro sagaerne, været beboet af
keltiske eneboere (irske munke) fra år 625 før landnamstiden. Keltiske stednavne tyder på, at sagaens beretninger kan være sande.
Hov menes oprindeligt at betyde hedensk gudehus eller tempel (hof). Senere er det blevet tolket som gård. Stedet var oprindelig offerplads fra landnamstiden. Hov menes at have været en af de første, faste bosættelser på Færøerne. Landnamsmændene (dem der tog land) blev i reglen ledet af en høvding. Den mægtige høvding Havgrímur (se hans grav ved den højere liggende bygdevej nord for kirken), havde efter sagaen sin gård "at Hov" ved det nuværende Hov. Et lokalt sagn beretter at Havgrímur ejede de nuværende bygdeområder - Hov Porkeri og Fámjin.
Landnamsmændene havde deres eget hedenske gudehus. Lidt nordøst for den nuværende kirke, tæt ved stranden, har man fundet ruinrester, der kan have været et gudehus. Høvdingen (Gode) forestod selv offer og senere gudstjenesten. Andre i nærheden, der ikke selv havde gudehus, sluttede sig til gudehuset i Hov, og en menighed dannedes.
Tóra Sigmundardóttirs kirke (Sigmundur Brestissons datter) har stået ved den gamle kirkegård. Efter reformationen blev den i 1538 flyttet til en anden bygd. Først mange år senere fik Hov sin egen kirke igen. Den gamle trækirke fra Vágur opført 1862 blev genopført og indviet den 14. marts 1943.
Turisme
Bygdetur
Spørg efter nøglen til kirken, bygget i traditionel færøsk stil. Lige over for kirken ligger den nye kirkegård med udsigt til fjorden og den lille holm Hovshólmur. Gå en tur fra kirken ad bygdevejen i østlig retning. Besøg den gamle kirkegård på højre side af vejen, efter at man er kommet ud af bygden. Læg mærke til de gamle færøske navne på gravene og det specielle kors med et lile ekstra kors, der minder om, at en mor døde sammen med sit nyfødte barn. Gå videre mod øst ad vejen og bemærk de mange vilde blomster og nyd udsigten til den naturskønne fjord.
Basaltsøjlerne og fjeldfjordtur, 502 Vágur
Følg hovedvejen mod Tvøroyri parallelt med nordsiden af Hovsfjørður og se de flotte basaltformationer, bla. "Troldkonens skørt" på fjeldsiden. Pas på landevejstrafikken. Hvor landevejen på det højeste punkt igen går nordpå, er det en meget god ide at vandre på fjeldet parallelt med fjorden sydpå, vel at mærke i stille, klart vejr, gå tilbage lidt nordvest over det markante spidse 400 m høje Tugvan ì Halgafelli tilbage til udgangpunktet..
Korte vandreture i dalen vest for Hov
Kør eller gå vestpå ad markvejen ud til de mange søer. Gå vest om Vatnsnes, hold eventuelt pause ved vandfaldet Ergifossur. I Ergidalur i nærheden af vandfaldet ses en gammel byggetomt fra Vikingetiden. Måske har de keltiske munke været der først. Følg fårestierne eller vardestierne i dalen efter eget valg. Det er umuligt at fare vild. Afsæt en dag til ture i dalen.
Kategori:Færøske byer
Kategori:Suðuroy
SkúvoySkúvoy (på dansk Skuø) er en færøsk ø.
færøsk
Skuvoy er på ca. 12 km2. Bygden af samme navn har i øjeblikket ca. 80 indbyggere. Der er en lille skole, en købmand og en kirke, hvori der i tårnet hænger en klokke skænket af A.P. Møller.
Bygden ligger på øens østside med et kajanlæg for rutetrafik og en lille havn for småbåde, der bliver trukket på land om vinteren for at beskytte dem mod stormens hærgen.
Øens højeste punkt ligger på vestsiden. Det hedder Knukur og falder 392 meter lodret mod havet. På øens øst og især sydøstside findes der et tusindtal af lunder, som ved fangst giver et rigt kosttilskud til folk på øen eller ved salg kan indbringe ca 25 kr. pr. stk. i plukket stand.
På øens vestside findes lomvier. I 1954 optaltes de til ca. 2 millioner ynglende par, men i dag er der kun nogle få tusinde tilbage.
Der findes også et rigt fugleliv inde på øen samt en ternekoloni. Når ternerne yngler om sommeren, bør man være forsigtig med, hvor man træder.
Ternerne vil beskytte deres reder og angriber i vovede styrtdyk.
Kjoverne og især storkjoven beskytter ligeledes deres reder. Tag endelig en stok med til forsvar, for en storkjove kan slå en mand til jorden, hvis den rammer ham i et angreb.
Sagaen fortæller, at Sigmundur Brestisson, der kristnede færingerne omkring år 1000, boede på Skuvoy (se gravstenen på kirkegården). Han blev på Skuvoy angrebet af Trondur fra Gøta og hans mænd. For at redde livet svømmede han med to af sine mænd fra øen. Han reddede sig ene i land ved Sandvík på Suðuroy og blev myrdet af bonden Torgrim den Onde på grund af en guldring, som var en gave fra kong Olav Trygvason af Norge.
På øen findes i haugen en sø, og der er et rigt ørredliv i åen, der løber fra fjeldet ned gennem bygden. I havet omkring øen er der torsk og sej, og der kan fanges helleflyndere på over 75 kg.
Øen er et paradis af ro og stilhed. Vinden og havets brusen krydres med lyden af lunder (tjaldur) og mågeskrig. Der er ingen biler, men dog små traktorer, der bruges til at køre varer op fra landingspladsen til bygden.
Der er mange får på øen, og de bliver om sommeren drevet sammen og kontrolleret for sygdomme og for at blive klippet.
Færøuld er færøguld, som man siger, og færøsk ulds høje indhold af lanolin gør færøsk uldtøj både varmt og vandafvisende. Køerne på øen giver en velsmagende og ren mælk. Om sommeren fodres de med friskt græs og i vinterhalvåret med ensilage og kraftfoder.
Kategori:Færøske øer
Kategori:Færøske byer
NorgeKongeriget Norge er et nordisk land, der ligger vest for Sverige på den skandinaviske halvø og nord for Danmark med Skagerrak imellem. Landet har en aflang form og en lang kystlinje langs med Nordatlanten, hvor også Norges kendte fjorde befinder sig. Norge har grænse til Sverige, Rusland og Finland. Øerne Svalbard og Jan Mayen er under norsk suverænitet. Bouvetøen i Sydatlanten i det sydlige Stillehav er norsk biland. Derudover har Norge et territorialkrav på Dronning Maud Land på Antarktis og Peter I's ø ud for kysten af Antarktis. Grundet uenighed om grænsedragning i Barentshavet er der et område mellem Norge og Rusland som administreres af begge lande, den såkaldte Gråzone.
En indbygger i Norge kaldes en nordmand, flertal nordmænd.
Historie
Uddybende artikel: Norges historie
Norges vikingeperiode fra det 9. århundrede til det 11. århundrede var en tid med national forening og ekspansion. Den norske kongerække uddøde i 1387, og landet gik ind i en unionsperiode med Danmark. Efter 1450 stadfæstet i en traktat. Dette markerede en periode som i Norge kendes under betegnelsen "400-års natten", hvor Norge var den svagere part i unionen med Danmark. Efter at Danmark-Norge mistede sin flåde under napoleonskrigene og sluttede sig til den tabende part og yderligere var gået bankerot, blev kongen ved Freden i Kiel tvunget til at afstå Norge til kongen af Sverige. Norge forsøgte at etablere sig som uafhængig stat med Eidsvoll-forfatningen den 17. maj 1814 og valget af statholderen, prins Christian Frederik (den senere kong Christian VIII af Danmark), til konge af Norge, men straks tvang Sverige med militær magt Norge ind i en ny union. Den svenske tronarving Carl Johan (Bernadotte) godtog dog Eidsvoll-forfatningen, og det norske Storting accepterede 4. november en personalunion under fælles konge.
Stigende norsk irritation gennem det 19. århundrede over svenske bestræbelser for at befæste overhøjheden i unionen lagde grunden til opløsningen af den norsk-svenske union i 1905, hvor den norske regering tilbød den norske trone til den danske prins Carl. Efter en folkeafstemning kårede Stortinget ham til konge. Han tog navnet Haakon VII.
Norge blev angrebet af Tyskland 9. april 1940. Modstanden i Norge blev opgivet 7. juni, men kongen og regeringen fortsatte kampen fra Storbritannien. Den tyske besættelsesmagt etablerede en marionetregering under Vidkun Quisling, leder for det nazistiske parti Nasjonal Samling. Norsk modstandsbevægelse (Hjemmefronten, Mil.org.) modarbejdede Quisling-styret og de tyske okkupanter. Finnmark fylke blev befriet af Den røde armé i 1944-45. Den tyske stridsmagt kapitulerede 8. maj 1945. 2. verdenskrig Som et resultat af den tyske invasion og besættelse under 2. verdenskrig blev nordmændene langt mere skeptiske over for neutraliteten. Landet tog en drejning mod en mere kollektiv sikkerhedsaftale for landet. Norge var en af de underskrivende partnere ved NATO's dannelse i 1949 og var et af de grundlæggende medlemmer af FN. Norge har to gange stemt imod at blive en del af EU. (i 1972 og i 1994). Landet har dog en associeringsaftale (medlemskab i EØS).
Politik
Uddybende artikel: Norges politik
Norge er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk regeringssystem. Kongens funktion er primært ceremoniel, men formelt udstyret med udøvende magt, udover at han er chef for hæren og marinen. Grundloven fra 1814 giver altså vidtrækkende rettigheder til kongen. Statsrådet eller regeringen består af en statsminister og hans regering udnævnt af kongen. Kongen må i teorien udnævne hvem han vil, men en parlamentarisk styreform blev indført i 1884, uden at det fremgår af grundloven.
Det norske parlament har 165 medlemmer, som vælges fra de 19 fylker for en 4-årig periode udfra et system med proportional repræsentation. Systemet ligger tæt op ad det danske valgsystem. Efter valget deles Stortinget op i to kamre, Odelsting og Lagting, som mødes separat eller fælles alt efter det lovgivningsmæssige emne, der er til debat.
Den specielle Rigsret varetager anklager for embedsforbrydelser; den regulære ret omfatter højesteret (17 faste dommere og en præsident), appelretten, by- og regionsretsinstanser, arbejdsretten og mæglingsretsinstanser. Dommerne ved de regulære retsinstanser udnævnes af statsrådet efter indstilling fra justitsministeren.
Provinser
Uddybende artikel: Norges fylker
Norge er opdelt i 19 amter (fylker, ental - fylke) og 433 kommuner, tidligere 434.
Geografi
Uddybende artikel: Norges geografi
Norges landskab er generelt forrevent og bjergrigt. Kystlinjen på mere end 20.000 kilometer afbrydes af stejle fjorde samt et virvar af øer og holme. Norge kendes også som landet med midnatssolen, idet det delvis ligger nord for polarkredsen. Her går solen ikke ned ved midsommer, og om vinteren er de mange dale i lange perioder uden lys.
Norge følger Nordatlanten i hele sin længde. Tre have udgør kystlinjen. Nordsøen i sydvest, Skagerrak i syd og Norskehavet mod vest og Barentshavet mod nordøst. Norges højeste punkt er Galdhøpiggen med sine 2.469 meter.
Det norske klima er tempereret, specielt langs kysten, som påvirkes af Golfstrømmen. Østlandet, d.v.s. egnen omkring Oslo, hvor majoriteten af befolkningen bor, har samme klimatiske og naturmæssige forhold som Sydsverige. Skandinaviens varmeste sted er en tidligere norsk ø lige syd for den nuværende norsk-svenske grænse, i Bohuslän (der var norsk frem til freden i Roskilde i 1658). Klimaet inde i landet er mere barskt, og i den nordlige del hersker subarktiske forhold.
Økonomi
Uddybende artikel: Norges økonomi
Den norske økonomi er et rigt kapitalistisk velfærdssamfund, med en kombination af de frie markedskræfter og offentlig regulering. Regeringen kontrollerer vitale områder som den petro-kemiske sektor (igennem store statsselskaber). Landet er rigt på naturressourcer - olie, vandkraft, fisk, skovbrug og mineraler. De store naturressourcer (specielt olien) har dog også gjort landet stærkt afhængigt af de internationale oliepriser. I 1999 udgjorde olieeksporten 35 % af eksportindtægterne. Saudi-Arabien og Rusland er de eneste lande som eksporterer mere olie end Norge.
Norge står uden for EU efter en folkeafstemning i november 1994. Landet er dog sammen med Island og Lichtenstein en del af det indre marked i EU gennem deres aftaler via EØS.
Den økonomiske vækst var i 2000 2,7 %, sammenlignet med 0,8 % i 1999. Væksten faldt dog tilbage i 2001 til 1,3 %. Der blev igangsat privatiseringer i 2000, hvor regeringen solgte 1/3 af det 100 % statsejede oliefirma Statoil.
På trods af flere undersøgelser, der viser, at nordmænd har den største livskvalitet i verden, er der stadig bekymringer omkring hvor landet står, når olie- og gasforsyningerne løber ud om cirka to årtier. En stor del af den overskydende indtægt ved det nuværende oliesalg er derfor placeret i regeringens oliefond og efterfølgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue på ca. 1200 milliarder norske kroner (august 2005).
Demografi
Uddybende artikel: Norges demografi
Det norske sprog har to officielle skrevne former, kaldet bokmål og nynorsk. Det moderne norske bokmål er udviklet fra dansk, og forskellen mellem skriftlig dansk og norsk er minimal. Først i begyndelsen af det tyvende århundre har norsk bokmål gennem flere retskrivningsreformer fjernet sig fra dansk. Derudover findes den uofficielle skriftlige form rigsmål, der ligger en smule tættere på dansk end de officielle sprog. Denne form er mest forbundet med Østlandet (egnen omkring Oslo) og i højere samfundsklasser. Majoriteten af den norske befolkningen skriver dog bogmål eller rigsmål (forskellen mellom disse er ikke stor og grænserne er flydende). Nynorsk eller landsmål blev skabt i 1800-årene som en syntese af norske dialekter, hovedsagelig de vest-norske, som stod det oldnorske sprog nærmest. Gennem det 20. århundre forsøgte man bevisst at udbringe en tilnærmelse mellem de to sprog ved retskrivningsreformer i 1907, 1917 og 1937. Denne politik blev dog opgivet i 1960-årene.
Hovedparten af nordmændene (86%) tilhører den lutheranske norske statskirke. Andre mindretal som øvrige protestantiske kirkesamfund og romersk-katolikker udgør cirka 4% af befolkningen.
Kultur
Uddybende artikel: Norges kultur
Kendte nordmænd er Ludvig Holberg, Henrik Ibsen, Knut Hamsun, Sigrid Undset, opdagelsesrejsende Roald Amundsen, søhelt Peter Wessel (Tordenskiold), den ekspressionistiske maler Edvard Munch, komponisten Edvard Grieg.
International pressefrihed
- [http://www.rsf.org/article.php3?id_article=4116 Presse friheds indeks:] Rangeret 1 ud af 139 lande.
Øvrige emner
- Norges regenter
- Norges arkitektur
- Norges kendte personer
- Norges kommunikation
- Norges militær
- Norges nation
- Norges transport
- Norges turisme
- Norges udenrigsforhold
- Norske adelsslægter
- Samer
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://norge.no Norge.no] - Officiel regeringsportal
- [http://www.stortinget.no Stortinget] - Officiel side for Stortinget
- [http://www.norsk.dk Norges Ambassade i Danmark ]
Verdens lande | Europa
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Norge
als:Norwegen
[[got:
Lagmand, da også de kongelige højheder var i byen, juni 2005.]]
Lagmand (færøsk: løgmaður) er formand for Færøernes landsstyre, altså statsminister på Færøerne. Samtidig er lagmanden udenrigsminister for Færøerne.
Normalt vælges lagmanden hvert 4. år af Lagtinget. Dette embede har eksisteret siden omkr. år 1000 med en pause mellem 1816 og 1948, da Færøerne var et dansk amt.
Lagmand siden den 31. januar 2004 har været formanden for Socialdemokratiet Jóannes Eidesgaard. Han regerer sammen med Folkepartiet og Sambandspartiet.
Lagmanden har sit sæde på halvøen Tinganes i Færøernes hovedstad Tórshavn.
Lagmænd indtil 1816
Lagmænd under hjemmestyrelsen
Ekstern henvisning
- [http://www.tinganes.fo Tinganes.fo - Løgmansskrivstovan] (på færøsk og engelsk)
Kategori:Færøerne
Kategori:Politik
-
TinganesTinganes er den gamle bydel i Færøernes hovedstad Tórshavn. Tinganes har sit navn fra lagtinget, som blev etableret på denne halvø i vikingetiden.
Halvøen deler havnen i to dele: Eystaravág og Vesteravág. På den yderste spids ligger Skansapakkhusið, landstyrets hovedbygning. Den smalle hovedgade hedder Gongin.
Kategori:Tórshavn
Magnus den Gode
Magnus den Gode (1024-1047), konge af Norge fra 1035-1047 og af Danmark 1042-1047, frillesøn af den norske konge Olav den Hellige. I perioden 1028-1035 lever han i landflygtighed, men efter Knud den Stores død bliver han kaldt hjem og kåret til konge af de norske høvdinge, der har fået nok af danskerstyre. Efter Hardeknuds død i 1042 kåres han til dansk konge, selv om Svend Estridsen i hast er sejlet til Danmark for at gøre krav på tronen. Svend er søn af Estrid, Knud den Stores søster. Der er store uroligheder syd for den danske grænse, og i 1043 besejrer Magnus venderne i slaget på Lyrskov Hede, hvor omkring 15.000 vendere menes at miste livet. Det er vistnok den sejr, der sikrer ham tilnavnet "den Gode".
Hans stærke rival, Svend Estridsen, giver dog ikke op. Efter Magnus' tronbestigelse er der talrige konflikter mellem Magnus og Svend. Der indgås et forlig, som gør Svend til jarl i Danmark. Magnus har nok at gøre i Norge, hvor hans farbroder, Harald Hårderåde gør krav på den norske trone. I 1046 må Magnus anerkende Harald Hårderåde som medkonge. I 1047 fordriver Svend Estridsen Magnus fra Danmark med hjælp fra Anund Jakob af Sverige. Svend kan dog ikke samle den fornødne opbakning, og det ender med, at Svend må flygte til Skåne. Magnus dør den 25. oktober 1047, vistnok ved et styrt med hesten. På sit dødsleje meddeler han, at Svend skal arve Danmark og Harald Norge. Hans lig føres til Norge og begraves i domkirken i Trondheim, hvor også hans fader ligger begravet.
Eksterne henvisninger:
- [http://www.heimskringla.no/original/heimskringla/saganafmagnusigoda.php Sagan af Magnúsi góða] fra «Kulturformidlingen Norrøne Tekster og Kvad».
Kilder/henvisninger
- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
Kategori:Danske regenter
Kategori:Danskere fra før år 1500
Kategori:Middelalder
ja:マグヌス1世 (ノルウェー王)
1814Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede
Årtier: 1760'erne 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne - 1810'erne - 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne
År: 1809 1810 1811 1812 1813 - 1814 - 1815 1816 1817 1818 1819
----
Konge i Danmark: Frederik 6. - 1808-1839
----
Begivenheder
- Wienerkongressen
- Skolelov indfører tvungen skolegang fra det 7. til det 14. år, og de første lærerseminarier oprettes.
- 14. januar - Freden i Kiel hvor Danmark tvinges til at afstå Norge til svenskerne.
- 13. maj - Kong Frederik 6. begrænser trykkefriheden i Danmark kraftigt.
- 17. maj - Eidsvoll-forfatningen i Norge - Dagen er Norges nationaldag.
- 29. november - The Times i London, der begyndte at udkomme i 1785, tager som den første avis dampmaskinen i brug ved trykningen.
Født
-
Dødsfald
-
Bøger
14
ko:1814년
ms:1814
simple:1814
th:พ.ศ. 2357
Kategori:FæringerKategori:Europæere
Kategori:Danskere
Kategori:Færøerne
Country LifeCountry Life can refer to:
- Country Life (magazine)
- Country Life (album) - by Roxy Music
Saint Tropez hotels Doda i Virgin kaway Reklama online spielautomaten
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Eau de l'Alhambra
Catégorie:Alhambra Catégorie:Eau
Alhambra > Colline de la Sabika
----
le traitement des Eaux à l'Alhambra
Vitale pour la survie dans le désert, l'Eau est le luxe suprême du raffinement pour les nasrides.
Le Livre Révélé, le
|
Sierra Nevada (Bétique)
La Sierra Nevada est le nom d'une chaîne de montagnes enneigées situées dans le sud-ouest de l'Andalousie.
- Grenade se trouve au bas de l'un des versants.
- l'autre abrite la région des Alpujarras.
Son point culminant est à une altitude de 3484 m., ce qui en fait la cîme de la
|
Course automobile
La compétition automobile est un sport consistant en des courses d'automobiles selon des formules et catégories. La plus presitigieuse des formules est sans conteste la Formule 1, mais des 24 heures du Mans en passant par le 25 juin 2005=
À supprimer le 2 juillet 2005 si accord pour supprimer, ou supprimer le bandeau si accord pour conserver.
[ Mettre « Pages à supprimer » du 25 juin 2005 dans ma liste de suivi]
Autopromo ?
- supprimer, Taguelmoust 25 jun 2005 à 01:04 (CEST)
- Neutre Il a eu 19/20 à son diplome de webmaster [http://css.alsacreations.com
|
G.Rev
Catégorie:Société de développement et édition de jeux vidéo
G.Rev et une société de développement de jeux vidéo, de nationalité japonaise, spécialisée dans les jeux d'arcade et plus spécialement le shoot'em up, créée en mai 2000 et constituée de huit employés dont cinq ex-employés de la societé
|
Subdivisions du Salvador
Le Salvador est divisé en 14 départements :
POPULATION EN 2000
- Ahuachapán: 319 800 Habitants,
- Cabañas: 152 800 Habitants,
- Chalatenango: 196 600 Habitants,
- Cuscatlán: 203 000 Habitants,
- La Libertad: 682 100 Habitants,
- La Paz: 292 800 Habitants,
- La Unión: 289 000 Habitants,
- Morazán: 173 500 Habitants,
- San Miguel: 480 000 Habitants,
- San Salvador: 1 985 300 Habitants,
- Santa Ana: 551 300 Habitants,
- San Vicente: 161 000 Habitants,
- Sonsonate: 4
|
|
Citerne souterraine
Une citerne souterraine est un réservoir d'eau excavé dans le sous-sol et alimenté par drainage (notamment en Andalousie) ou par un aqueduc.
On en trouve de nombreux exemples en Espagne mauresque : en castillan, le nom local est aljibe, ou algibe et provient de la langue arabe.
Grenade
La colline
|
Aljibe
Une citerne souterraine est un réservoir d'eau excavé dans le sous-sol et alimenté par drainage (notamment en Andalousie) ou par un aqueduc.
On en trouve de nombreux exemples en Espagne mauresque : en castillan, le nom local est aljibe, ou algibe et provient de la langue arabe.
Grenade
La colline
|
|
