:: wikimiki.org ::
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Januar
Januar måned er opkaldt efter Janus, romersk gud. Ældre dansk navn glugmåned.
Normaltal for januar
- Gennemsnitstemperatur 0,0 grader
- Nedbør 57 mm
- Soltimer 43
Vejrrekorder for januar måned
- 1942 - Den koldeste januar i dansk vejrhistorie med en gennemsnitstemperatur på -6,6 g
|
|
Sandmusling
.
----
Sandmuslingen (Mya arenaria) er 12 centimeter lang. Den lever på lavt vand, ved alle kyster, undtagen hvor brændingen er voldsom. Den har et meget langt ånderør, og den sidder dybt nedgravet i bunden, tit på så lavt vand, at dens huller er tørlagte ved lavvande. Spiserøret er delt i to, i det ene rør kommer der plankton og vand ned, og så sorterer den det. Det plankton den ikke vil have, spytter den ud af det andet rør. Sandmuslingens fjende er strandskaden.
|
Fredsdue
Fredsduen er symbolet på budskabet om fred.
Symbolet stammer oprindelig fra fortællingen om den due, Noa udsendte fra arken, og som vendte tilbage med et olivenblad i næbbet. Dette var beviset for, at duen havde været på land, og at syndfloden snart var til ende.
Kategori:Symboler<
|
Sandorm
.
----
Man ser sjældent sandormen, for den sidder næsten altid 10-20 cm nede under havbunden, hvor den har lavet et u-formet rør, den bor i. Sandormen sluger sandet ned gennem sin tragtformede mund. Den fordøjer planktonet, men sandet, den ikke kan bruge, kommer ud igen af den anden ende af dens u-formede hule, så det ligger i små bunker rundt omkring på havbunden.
Man kan finde ca. 20 tusinde sandorme per kvadratmeter i Vadehavet
|
Sankt Hans-urt
Sankthansurten bliver 20-50 centimeter høj. Den har ovale, tykke blade og og en halvcirkelformet dusk af grøn-gule blomster. Den er almindelig på tørre bakker, på stendiger og i krat.
Ildfuglen og andre insekter suger nektar fra dens blomster, den blomstrer i august-september.
Kilde
- [http://www.naturligvis
|
Sej
En sej er en ret stor torskefisk, der lever nede på havbunden. Dens farve kan tilpasses med havbunden, så den er sværere at få øje på oppefra, og den har en skægtråd som resten af torskefamilien, så den kan føle, om der er føde på havbunden. Den lyse sidelinje, der er et føleapparat, så den kan mærke strømretningen, er også typisk for torskefamilien. Den vejer 5-30 kilo. Sejen gyder på dybt vand. Den ånder ved gæller ligesom alle andre fisk.
Den lever mest af
|
Sild
Sildene (Clupea harengus) kommer aldrig ned til bunden. De svømmer rundt i store flokke, som man kalder stimer. Der kan være op til en million i en stime.
Der findes sild ved alle danske kyster. Silden er mørk på oversiden og lys på undersiden. Hvis man ser den nedefra, er den lys som lyset, der kommer ned igennem vandet, men hvis man ser den oppefra, er den mørk som bunden på havet. På den måde gemmer silden sig for fjenderne. Sildens fjender er laks, hajer,
Sildehajen (Lamna nasus) er et hvirveldyr og kan blive op til 3,5 meter lang og veje over 200 kilogram. Sildehajen har ligesom andre hajer forrest en stor trekantet rygfinne og længere nede på ryggen en mindre rygfinne. Den har tre rækker tænder, som den flænser sit bytte med. Hajen har ikke sk
|
|