:: wikimiki.org ::
| Johan Af Holsten |
Johan af Holsten
Johan af Holsten (død 1359) var holstensk greve og pantherre i Skånelandene samt på Sjælland og Lolland. Han var søn af Gerhard den blinde og Agnes af Brandenburg, og således halvbror til kong Erik Menved og Christoffer 2.. Han kendes også under navnet Johan den Milde.
Efter Erik Menveds død lykkedes det efterhånden Johan sammen med sin fætter, grev Gerhard, gennem forskellige intriger at tilrive sig pantebreve, først på Lolland og siden på Sjælland og Skånelandene. På det tidspunkt var alliancen mellem Johan og Gerhard brudt, og sidstnævnte havde erhvervet den vestlige del af Danmark. Johan på sin side havde udstykket sine pantelen i mindre dele og pantsat bl.a. Skånelandene til andre nordtyske adelsmænd, som med stor grumhed inddrev skatter og udplyndrede skåningerne efter bedste evne. Det forårsagede i 1332, at skåningerne gjorde oprør og med den lundensiske ærkebiskop Karl Eriksen Røde i spidsen søgte beskyttelse hos Sveriges og Norges konge, Magnus Eriksson Smek (som i øvrigt var Johans og Gerhards grandnevø). Magnus Smek indløste det skånelandske pantebrev og titulerede sig derefter også "konge af Skånelandene".
Kategori:Middelalder
1359Århundreder: 13. århundrede - 14. århundrede - 15. århundrede
Årtier: 1300'erne 1310'erne 1320'erne 1330'erne 1340'erne - 1350'erne - 1360'erne 1370'erne 1380'erne 1390'erne 1400'erne
År: 1354 1355 1356 1357 1358 - 1359 - 1360 1361 1362 1363 1364
----
Begivenheder
-
Født
-
Dødsfald
-
59
ko:1359년
HolstenHolsten er et område i Nordtyskland (i dag i delstaten Schleswig-Holstein), som har spillet en stor rolle i Danmarks historie.
Holsten var oprindeligt et grevskab, men blev fra 1474 til et hertugdømme som rigsumiddelbart len i det tysk-romerske rige.
Valget af hertug eller greve skete på landstingene som holdtes ved Bornhøved. Folkeforsamlingerne på landstingene udviklede sig til stænderforsamlinger, kaldet landdage.
Holsten kaldtes i middelalderen Nordalbingien og var oprindelig beboet af saksere.
I 1460 lykkedes det for Christian 1. at blive valgt til regerende fyrste i både Slesvig og Holsten, dvs. at hertugdømmerne kom i personalunion med Danmark. Men da Christian 1. døde, deltes regeringsmagten igen, idet sønnerne Frederik og Hans, valgtes til samregerende hertuger. Det førte til delingen i 1490, som fik konsekvenser for Sønderjylland. Fællesregeringen ophørte i Slesvig efter 1713, da den gottorpske del af Slesvig tilfaldt kongen, Frederik 4.
Som hertug af Holsten var den danske konge vasal under det tyske rige. Da dette opløstes i 1806 blev Holsten en del af det danske monarki, men optoges 1815 i Det tyske Forbund. I 1848 udbrød åbent oprør, der blev slået ned i Treårskrigen. Forsøg på at indføre en fællesforfatning for Danmark og Slesvig-Holsten blev stoppet af modstand fra Holstens stænderforsamling, der støttedes af Østrig og Preussen, som erobrede Slesvig og Holsten 1864. Slesvig-Holsten blev i 1867 til den preussiske provins Schleswig-Holstein, og i 1946 en delstat i Forbundsrepublikken Tyskland.
Skånelandene
Skåneland er en betegnelse for de gamle danske landsdele Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, der tilfaldt Sverige ved Roskildefreden i 1658. Bornholmerne fik dog på mindre end et år gjort sig fri. Den hallandske ø Anholt forblev også dansk fordi øen simpelthen blev glemt da svenskerne overtog Halland. Også kaldet Skånelandene på dansk. I middelalderen kaldedes Skåne på latin for Terra Scania, det vil sige "Landet Skåne" eller "Skåne Land", så det er ikke en ny betegnelse.
Den svenske (inofficielle) betegnelse "södra Götaland" for Skånelandene, er en påduttet kulturhistorisk bluf, som kan spores tilbage til 1600-tallet.
Geografi
Der er det modsætnings forhold i Sveriges geografi, med et stort tæt befolket område i sydenden, som har meget langt til Stockholm, hvorfra landet styres.
Skånelandenes grænse mod Sverige fastsattes i 1000-tallet, ved hjælp af fem sten langs Hallands grænse og en til Skånes og Blekinges. Disse sten står der stadig.
Efter slaget ved Svold ca. år 1000 afstod Danmark et lille landområde til Sverige. Det områden som i oldtiden kaldtes Elvrige, der hvor siden Göteborg er vokset op. Tidligere gik Danmark helt til Vestfold, ud i ét stykke langs hele Kattegatskysten. Men efter den tid gik Norge til Göta elven
Symboler
Billede:Skåne.png
Skånelands flag er rødt med gult kors.
Billede:panter.jpg
Skånelands våbensymbol er en heraldisk skånsk "panter" af guld i et rødt felt.
Myter
Der findes dem der tror at den ene af de tre leoparder i det danske rigsvåben symboliserer Skåneland, men som så mange andre heraldiske myter er der ingen særlig grund til at tro på den.
Man ved ikke med sikkerhed hvordan det forholder sig, men kulturhistorikeren Jonny Ambrius tager det for sandsynligt at en af de tre leoparder repræsenter Skåneland. I det tilfælde er de to andre Sjælland og Jylland, de andre to rigsdele.
Historie
Skånske Lov der gjaldt i hele Skåneland, er den ældste af landskabslovene i Danmark, og blev optegnet i 1200-tallet.
Skåneland er et af de mest blodige områder i hele Europa. Få stater i verden har været så meget i krig med hinanden som Danmark og Sverige. Mellem 1276 og 1710 blev Skåneland invaderet 39 gange! Enhver svensk regent under perioden førte krig med mord, plyndring og voldsdåd i Skåneland som følge.
Ved freden i Roskilde skrev Sverige under på, at skånelænderne ikke måtte forsvenskes. De skulle have lov at bevare deres danske love og levevis. Det tilsagn blev gentaget i senere fredstraktater i København, Fontainebleau og Lund. Ikke desto mindre blev der omgående iværksat en brutal forsvenskning af de erobrede landsdele.
Et jerntæppe blev sænket gennem Øresund. Svenskerne indførte forbud mod kontakt over sundet og mod dansk sprog. Helt til 1857 var danske bøger forbudt i Skåneland.
I de første 60 år mellem 1658 og 1720 faldt befolkningen i Skåneland med 38% som følge af massehenrettelser, tvangsudskrivninger, flugt til Danmark, hungersnød og sygdomme. Det siges at den firlængende danske bondegård, blev så udbredt ved genopbygningen efter 1658, da man kunne have vinduer ind mod gården, uden at de talløse sultende skånske flygtninge brød ind igennem vinduerne.
Da svenske-kongen Karl XI i 1676 gik over grænsen mod Skåne blev han så oprørt over skåningernes fjendtlighed mod ham og alt svensk, at han foreslog at hele Skåne skulle renses for skåninger. Disse skulle deporteres til det svenske Baltikum og erstattes med svenske bønder, præster, borgere og adelsmænd. Det lykkedes dog kongens rådgivere at afværge den etniske udrensning af Skåne.
På fremtrædende plads i skånske byer er rejst monumenter for erobrerne. Det er stillet krav om undervisning i Skånelandenes danske historie i de skånelandske skoler i hele 1900-tallet, men disse krav er aldrig blevet hørt.
Hverken Sverige eller Danmark tilkender Skåneland eller skånelænderne nogen som helst minoritetsstatus. Sverige gør ikke officielt nogen forskel på nationalitet og medborgerskab. Det skånelandske sprog er ikke anerkendt og har ingen lovlig beskyttelse.
Skåneland blev på basis af sin specifikke baggrund og danske kobling i 1993 optaget som medlem i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organisation), de kulturelle nationers og mindretals verdensorganisation der har hovedkontor i Haag, og i FUEN (Federal Union of European Nationalities) som har rådgivende status ved Europarådet.
Se også: Skånelandsbevægelsen
Slagmarker (slag) i Skåneland:
- 945 - Lund
- 1000 - Søslaget ved Svold, Syd for Helsingborg i følge Adam af Bremen.
- 1025 - Slaget ved Helgeå
- 1062 - Nissan
- 1134 - Slaget ved Fodevig
- 1143 - Tjute å
- 1181 - Døsjø bro
- 1181 - Gettinge bro
- 1182 - Høje å
- 1223 - Bosted
- 1256 - Aranæs
- 1256 - Slaget ved Falkenberg
- 1256 - Glommen
- 1256 - Varberg
- 1262 - Åhus
- 1263 - Helsingborg
- 1276 - Rynebro
- 1284 - Laholm
- 1289 - Skanør
- 1312 - Skanør
- 1318 - Laholm (H)
- 1318 - Mjölkalånga
- 1332 - Helsingborg
- 1332 - Lund
- 1362 - Helsingborg
- 1368 - Lund
- 1368 - Malmø
- 1368 - Åhus
- 1384 - Laholm (H)
- 1394 - Malmø
- 1424 - Landskrona
- 1428 - Landskrona
- 1434 - Falkenberg (H)
- 1434 - Laholm (H)
- 1436 - Brömsehus (B)
- 1436 - Laholm (H)
- 1436 - Ryna bro
- 1452-53 Avaskär (B)
- 1452 - Dalby
- 1452 - Helsingborg
- 1452 - Lund
- 1452 - Sølvesborg (B)
- 1452 - Væ
- 1452 - Engelholm
- 1452 - Malmø
- 1507 - Laholm (H)
- 1507 - Lyckå (B)
- 1509 - Avaskär (B)
- 1509 - Væ
- 1510 - Fantehåla
- 1522 - Råå
- 1523 - Halmsted (H)
- 1523 - Malmø
- 1525 - Slaget ved Bunketofte (Lund)
- 1525 - Slaget ved Lund
- 1525 - Pukavik (B)
- 1525 - Åhus
- 1529 - Sølvesborg
- 1534-36 - Varberg
- 1534 - Halmsted (H)
- 1534 - Laholm (H)
- 1534 - Malmø
- 1535 - Helsingborg
- 1563-70 Avaskär (B)
- 1563 - Halmsted (H)
- 1563 - Marekjær (Mared) (H)
- 1564 - Falkenberg (H)
- 1564 - Lyckå (B)
- 1564 - Rønneby (B)
- 1565 - Slaget ved Axtorne (H)
- 1565 - Laholm (H)
- 1565 - Varberghus
- 1569 - Varberghus
- 1569 - Væ
- 1569 - Ysted
- 1569 - Åhus
- 1611 Christianopel (B)
- 1612 Skellinge (H)
- 1612 Varberg
- 1612 Vidsø
- 1612 Væ
- 1644 Annelev
- 1644 Eriksholm (Trolleholm)
- 1644 Halmsted (H)
- 1644 Helsingborg
- 1644 Hyby
- 1644 Hellestad
- 1644 Laholm (H)
- 1644 Landskrone
- 1644 Lund
- 1644 Malmø
- 1644 Sösdala
- 1644 Visseltofte
- 1644 Värpinge
- 1644 Västra Skrävlinge
- 1644 Engelholm
- 1644 Önsvala bro
- 1645 Dalby
- 1645 Borst (Börstbäcken)
- 1657 Eldsberga (H)
- 1657 Hemmeslöv
- 1657 Kattarp (H)
- 1657 Margretetorp
- 1657 Rya
- 1657 Sibbarp
- 1657 Skeinge
- 1657 Engelholm
- 1658 Malmø
- 1676-77 Christianopel (B)
- 1676-78 Christianstad
- 1676-79 Laholm (H)
- 1676-79 Ørje (Ørja)
- 1676 Bårslev
- 1676 Fagerhult
- 1676 Halmsted (H)
- 1676 Helsingborg
- 1676 Hönjarum
- 1676 Karlshamn (B)
- 1676 Landskrona
- 1676 Loshult
- 1676 - Slaget ved Lund
- 1676 Mørrum (B)
- 1676 Pukavik (B)
- 1676 Rössjöholm
- 1676 Ysted
- 1677 Asarum
- 1677 Finja
- 1677 Helsingborg
- 1677 Karlshamn (B)
- 1677 - Slaget ved Landskrone
- 1677 Malmø
- 1678 Alstad (Västra Alstad)
- 1678 Broby
- 1678 Båstad
- 1678 Eriksholm (Trolleholm)
- 1678 Helsingborg
- 1678 - Hovdala
- 1678 - Hønjarum
- 1678 - Karlshamn (B)
- 1678 - Malmø
- 1678 - Møllerød
- 1678 - Mörrum (B)
- 1678 - Pukavik (B)
- 1678 Spånga
- 1678 Södra Sallerup
- 1678 Engelholm
- 1678 Ørkened
- 1679 Bälteberga
- 1679- Slaget ved Helsingborg
- 1710 Boseup
- 1710 Fjälkinge
- 1710 Gullarp
- 1710 - Slaget ved Helsingborg
- 1710 Hestveda
- 1710 Kristianstad
- 1710 Sibbarp
- 1710 Torsebro
- 1710 Västra Klagstorp
- 1711 Barsebæk
- 1714 Torekov
- 1788 Bosted
- 1788 Råå
- 1811 Klågerup
Eksterne links
- [http://www.susning.nu/Skåneland Den frie svenske encyklopædi Susning.nu om Skåneland]
- [http://www.scania.org Stiftelsen Skånsk Framtid]
- [http://www.skaanskfremtid.dk Foreningen Skånsk Fremtid]
- [http://www.skanelandsframtid.se Föreningen Skånelands Framtid]
Kategori:Skånelandene
SjællandSjælland er den største ø i Danmark, med mere end 2 millioner indbyggere, hovedparten af disse bor i Danmarks hovedstad København og dennes omegn. Sjælland fylder 7031 km².
Geografi
Sjælland har hovedsagelig lave og sandede kyster med enkelte undtagelser som kalkklinter ved Stevns Klint og lerklinter en række andre steder. Øens landområde er primært et bakket moræneland med flere tunneldale, åse og moræne-flader.
Geografiske underinddelinger
Begreber som Midt-, Nord-, Syd-, Øst- og Vestsjælland forvrides af at København er så dominerende.
- Nordsjælland er således området nord for København, og omfatter almindeligvis ikke Nordvestsjælland.
- Østsjælland er almindeligvis et område, der begynder ved Køge og primært omfatter Stevns.
- Det er uklart om Næstved er Midt- eller Sydsjælland.
- Vestsjælland er sædvanligvis ensbetydende med Vestsjællands Amt.
Historiske inddelinger, der stadig bruges, omfatter Odsherred og Hornsherred.
Byer
- Frederiksberg
- Helsingør
- Holbæk
- København
- Køge
- Næstved
- Præstø
- Roskilde
- Slagelse
- Slangerup
- Sorø
- Vordingborg
- Vallensbæk
Kategori:Danske øer
Agnes af BrandenburgAgnes af Brandenburg (1257 – 29. september 1304) var datter af Johan 1. af Brandenburg og Jutta af Sachsen og blev i 1273 gift med Erik 5. Glipping. De fik syv børn:
- Erik 6. Menved
- Christoffer 2.
- Valdemar
- Richiza
- Margrete
- Katarine
- Elisabet
Erik Glipping blev i 1286 myrdet i Finderup Lade, og i 1293 giftede Agnes sig med Gerhard den Blinde af Holsten. De fik én søn:
- Johan af Holsten
Erik Menved
Erik 6. Menved, (1274- 13. november 1319). Han var søn af Erik 5. Glipping, som blev myrdet i Finderup Lade da Erik Menved var 12 år gammel. Der indsattes en formynderregering for den unge kongesøn, heriblandt hans moder Agnes. Juledag 1287 bliver Erik Menved kronet til konge. De stormænd, som var dømt for mordet på Erik Glipping, vendte tilbage og hærgede de danske kyster. Flere stormænd og gejstlige sluttede sig til de fredløse, bl.a. Eriks bror, hertug Christoffer, som i 1315 måtte gå i landflygtighed.
I 1289 udnævntes Jens Grand til ærkebiskop efter Jens Dros. Jens Grand var imidlertid af den mægtige Hvideslægt og i familie med flere af de fredløse, som han åbenlyst støttede. I 1294 blev Jens Grand arresteret, men det lykkedes ham i første omgang at flygte til Hammershus. Siden fortsatte han til pavehoffet, hvor han indledte proces mod Erik Menved. Erik Menved dømtes til at genindsætte ham i hans embede samt betale en erstatning på 49.000 mark sølv. Erik nægtede at betale, og i 1299 blev landet lagt under interdikt. I 1301 måtte Erik "krybe til korset", og betale en stor bøde, men Jens Grand indsattes af paven som ærkebiskop i Riga og fik ikke siden indflydelse i Danmark. I 1293 døde de fredløses leder, marsk Stig Andersen, og angrebene aftog.
Erik Menveds ambition var at genoptage Valdemar Sejrs erobringspolitik i Nordtyskland. I 1302 blev han hyldet som lensherre over fyrstendømmet Rostock. I 1304 stadfæstede den tyske konge Albrecht 1. afståelse af landene nord for floderne Elben og Elde. Erik besluttede at gå løs på Wismar og Rostock, men modstanden var hårdere end forventet, og først efter 6 måneder overgav de to byer sig. I 1316 tabte Erik Slaget ved Stralsund, og i 1317 blev der sluttet fred. Krigen var bekostelig, og regeringen måtte udskrive nye skatter. I 1336 blev udmøntningen indstillet, og de penge, der var i omløb, var værdiløse. I 1317 blev Fyn pantsat for 3 år til de holstenske grever Johann og Gerhard. Det kom til flere oprørsforsøg både på Sjælland og i Jylland. Til at holde befolkningen i skak bygges flere "tvangsborge", fx Kalø nord for Århus, Borgvold i Viborg, Bygholm ved Horsens og Ulstrup øst for Struer.
Erik var gift med Ingeborg, datter af den svenske kong Magnus Ladelås. De får 14 børn, som alle enten er dødfødte eller dør som spæde. Erik Menved døde den 13. november 1319 og er begravet Skt. Bendts Kirke i Ringsted. Han efterlod sin yngre broder, Christoffer 2., et land som var både politisk og økonomisk fallit.
Tilnavnet Menved refererer til udtrykket "så mænd ved", som idag er bevaret i "såmænd". Det må formodes at kongen har anvendt udtrykket flittigt.
Kilder/henvisninger
- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
- Lexopen
Kategori:Middelalder
Kategori:Danske regenter
Christoffer 2.Christoffer 2., søn af Erik Glipping, broder til Erik Menved, konge af Danmark fra 1320-1326 og fra 1329-1332, fødes den 29. september 1276. I 1303 bliver han hertug af Estland, og i 1307 hertug af Slesvig, Halland og Samsø. Allerede i Erik Menveds regeringstid forsøger Christoffer at sikre sig del i kongemagten ved at få de konspirerendes løfte om at han, Christoffer, vil blive konge når Erik er blevet afsat. Erik Menved får imidlertid nys om dette, og i 1315 må Christoffer flygte ud af landet. I 1318 gik Christoffer sammen med den fordrevne ærkebiskop Esger Juul og fredløse stormænd i et forsøg på sammensværgelse mod kongen. De indleder uden held et angreb på Skåne, men da Erik Menved dør i 1319 uden at efterlade nogen arving, er Christoffer klar. Erik skal på sit dødsleje have advaret mod at lade hans bror overtage tronen, men stormændene har ikke noget valg. Den eneste anden kandidat er hertug Valdemar i Slesvig, men da han havde taget de fredløses parti ved mordet på Erik Glipping, er han ikke "brugbar". Og i 1324 krones Christoffer, og hans søn Erik bliver medkonge.
Som Erik Glipping må også Christoffer underskrive en håndfæstning. Regeringen anført af marsk Ludvig Albrektsen Eberstein vil have garanti for, at Christoffer vil respektere alle krav på riget. Christoffer underskriver og besegler i 1325 en håndfæstning, hvori han lover at lette skattetrykket (borgerne skal kunne handle "uden told og tynge"), og at danehoffet skal indkaldes hvert år. Ydermere bliver stormændenes krigspligt nedsat. Og kongen skal nedbryde de kongelige borge, hvoraf mange er opført under Erik Menved. Det gælder dog ikke de tre gamle slotte i Kolding, Ribe og Skanderborg. Dette løfte bliver som de fleste andre kun holdt i meget begrænset omfang.
Christoffer er meget aktiv i Nordtyskland, og efter en masse falske løfter lykkes det ham at få fyrstedømmet Rostock til at anerkende Christoffer som sin lensherre. Men dette som flere andre eventyr koster mange penge. Christoffer udskrev nye skatter (hvilket han jo ikke måtte ifølge håndfæstningen). Flere af stormændene, bl.a. Ludvig Albrektsen Eberstein, allierer sig med de holstenske grever og organiserer oprør i Jylland og på Fyn, og snart breder det sig til Sjælland. I 1326 har grev Gerhard af Holsten både Jylland og Fyn i sin magt. Christoffers søn, Erik, forsøger et modangreb, men han må kapitulere ved Korsør og bliver indsat som fange på Haderslevhus. Christoffer flygter med resterne fra det kongelige skatkammer sammen med sin dronning Eufemia og sønnen Valdemar (Atterdag) til Nordtyskland. Christoffer optager et større lån og vender tilbage til Danmark med en hær for at starte en opstand. Men ingen danskere slutter sig til ham. I virkeligheden sender grev Gerhard 3 den danske hær efter Christoffer, som endnu en gang må flygte.
De holstenske og danske stormænd vælger nu den kun 11-årige hertug Valdemar af Slesvig til konge. På grund af hans alder bliver hans morbroder, den magtfulde grev Gert (Gerhard III af Rendsborg, "Den kullede Greve") udnævnt til rigsforstander og formynder.
I 1329 bliver Danmark delt mellem flere stormænd. Det skaber dog nogen utilfredshed, at Danmark kommer på udenlandske hænder, og grev Johann den Milde af Plön foranlediger, at Christoffer vender hjem, og han anerkendes som konge i Skåne og på Sjælland. Der udbryder nu en konflikt mellem Danmarks to største kreditorer: grev Gerhard (med Fyn som len) og Johann III (med områderne øst for Storebælt som len). Christoffer tager Johanns parti, og i 1331 sejrer Gerhard i et slag lidt nord for Dannevirke. Christoffers søn Erik omkommer, og Christoffers anden søn Otto tages til fange. Hele Danmark er nu på stormændenes hænder, og Christoffer kun konge af navn. For at få Danmark tilbage skal der betales 200.000 mark sølv. Og det er kun for at få selve jorden, den samlede gæld er langt større.
Christoffer dør den 2. august 1332 på Lolland og begraves i Sorø Kirke. Christoffer er som nævnt gift med Eufemia, datter af Bogislaw IV af Pommern. Sammen får de døtrene Margrete, Agnes og Helvig. Derudover sønnerne Erik (Christoffers medkonge) og Magnus (der uden held forsøger at blive konge efter faderens død) og Valdemar. Danmark er nu uden konge frem til 1340, hvor Christoffers søn, Valdemar 4. Atterdag kommer på tronen.
Kilder/henvisninger
- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
- Lexopen
Kategori:Danske regenter
Kategori:Danskere fra før år 1500
Kategori:Middelalder
DanmarkDanmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki.
Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De to største øer er Sjælland og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager).
Historie
Uddybende artikler: Danmarks historie og Danmarks forhistorie
Man kan vel sige, at dansk historie begynder ved foden af den kilometerhøje væg af indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder.
For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder.
Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø.
- I vikingetiden var Danmark i perioder en stormagt, når landet ikke var splittet af borgerkrig, og det samme var tilfældet i middelalderen.
- I 1397 blev de tre skandinaviske riger forenet i Kalmarunionen under en fælles regent (Finland tilhørte Sverige, medens Island, Grønland og Færøerne var norske kolonier).
- I renæssancen gik det tilbage for Danmark, og Sverige trådte ud af unionen.
- Unionen blev opløst med Sveriges (og Finlands) udtrædelse i 1523.
- I Karl Gustav-krigen erobrede Sverige ved Freden i Roskilde, 1658 det danske kerneland Skånelandene; Skåne, Halland og Blekinge.
- Efter Napoleonskrigene opløstes i 1814 unionen med Norge, som indgik i en ny union med Sverige.
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland.
- Først omkring 1870 begyndte industrialiseringen.
- I 1920 kom den nordlige del af Slesvig (som herefter kaldes Sønderjylland) tilbage til Danmark efter en folkeafstemning.
- Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig.
- I 1943 erklærede Island sig som selvstændig. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.
- Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af FN, NATO og den europæiske union.
Politik
Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie
Den danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne.
Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme.
Der bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, og næsten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden København
I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet, personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog.
Danmark består administrativt af 13 amter og 271 kommuner, hvoraf de tre også fungerer som amter.
Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder.
Det skal dog nævnes, at der i løbet af 2007 vil ske en omfattende kommunereform, hvor flere kommuner slås sammen til såkaldte storkommuner. Amterne afløses af større regioner.
Se også: Folketingsvalg 2005
Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004
2004
# Hovedstadsområdet - 1.086.762
# Århus - 228.547
# Odense - 145.554
# Aalborg - 121.549
# Esbjerg - 72.550
# Randers - 55.739
# Kolding - 54.941
# Vejle - 49.917
# Horsens - 49.652
# Roskilde - 44.205
# Greve Strand - 41.313
# Næstved - 40.533
# Silkeborg - 38.453
# Fredericia - 37.054
# Hørsholm - 36.027
# Helsingør - 35.002
# Køge - 33.564
# Viborg - 33.192
# Holstebro - 31.808
# Slagelse - 31.800
# Taastrup - 30.705
# Herning - 29.945
# Hillerød - 28.131
# Svendborg - 27.573
# Sønderborg - 26.959
# Hjørring - 24.789
# Holbæk - 24.349
# Frederikshavn - 24.156
# Haderslev - 20.974
# Skive - 20.676
Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk].
Beskrivelse
Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer.
Grænsestrækning på land totalt: 68 km
Landegrænser: Tyskland 68 km
Kystlinje: 7.314 km
Klima
Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontintalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme.
Terræn: Lavland med bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt ud rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men som regel er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.
Højdeforskelle
Laveste punkt er Lammefjord med -7 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 171 m.
Naturressourcer
Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus Ler, Moler, sand, Ferskvand, lavt badevand med sandstrande.
Jordfordeling
- Opdyrket jord: 60% Blivende afgrøder: 0% Blivende græsgange: 5%
- Skov og skovstrækninger: 10%
- Andet: 25% (1993 est.)
- Opdyrket landområde: 4,350 km² (1993 est.)
Naturrisici
Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.
Økologi
Luftforurening
Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.
Kultur
Uddybende artikel: Danmarks kultur
Den internationalt bedst kendte dansker er nok forfatteren H.C. Andersen, kendt for sine eventyr såsom Keiserens nye Klæder og Den grimme Ælling.
Andre kendte danskere er filosoffen Søren Kierkegaard og fysikeren Niels Bohr.
International pressefrihed
Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks. [http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=554]
Øvrige emner
- Beboede danske øer
- Danmarks amter - situationen pr. 1. oktober 2004
- Danmarks arkitektur
- Danmarks foreninger
- Danmarks højeste punkt
- Danmarks kommunikation
- Danmarks militær
- Danmarks nation
- Danmarks padder og krybdyr
- Danmarks pattedyr
- Danmarks regioner - situationen, som den kendes pr. 1. oktober 2004
- Danmarks traditioner og mærkedage
- Danmarks transport
- Danmarks udenrigsforhold
- Turisme i Danmark
- Træer i Danmark
Se også
- Fynske Øhav
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Jylland
- Kattegat
- Lillebælt
- Lundeborgbæltet
- Storebælt
- Vadehavet
- Øresund
- Stednavnet Danmark
Eksterne henvisninger
- [http://www.danmark.dk/ Genvejen til det offentlige]
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Denmark.html A Birds Eye View Of Denmark Webcams]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/da.html CIA World Factbook]
- [http://maps.google.com/maps?q=Denmark&t=h&hl=en Google satellitkort over Danmark]
- Tourist in Denmark: Please see Fastguide to danish traffic
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Danmark
als:Dänemark
fiu-vro:Taani
ja:デンマーク
ko:덴마크
ms:Denmark
simple:Denmark
th:ประเทศเดนมาร์ก
zh-min-nan:Dan-kok
Lund (Sverige)
Lund er en universitetsby i Skåne i den sydlige del af Sverige.
Lund er sammen med Sigtuna den ældste by i det nuværende Sverige. Byen var - som Skåne - dansk fra begyndelsen af. Den blev grundlagt som købstad af Knud den Store. Knud den Store lod blandt andet indrette et møntværk i byen, og på mønterne blev byens navn stavet på samme måde, som møntmestrene i England på samme tid stavede London, og derfor skrev man LVND DENEMAC for at markere, at det var det danske London i Skåne, og ikke London i England, der var tale om.
Byen var for en kort periode under Erik 2. Emune Danmarks hovedstad. Herfra kommer betegningen "Metropolis Daniæ".
Ingen konge kunne bestige den danske trone uden først at blive hyldet af skåningerne på Sct. Libers høj ved Lund. Samme høj var stedet for Skånelandenes landsting.
Byen blev grundlagt omkring år 990 efter Kristus, formentlig delvis ved flytning fra det tidligere Opager (Uppåkra). I 1050 fik byen sin første biskop. I 1100-tallets første halvdel byggedes Lund Domkirke, et kloster og flere mindre kirker. I 1104 blev byen residensby for den danske ærkebiskop og Danmarks vigtigste by med 3.000-4.000 indbyggere. I begyndelsen af 1300-tallet tabte byen dog betydning i forhold til Malmø.
Ved reformationen ændredes Lunds stilling ved, at ærkebispesædet blev nedlagt og de kirkelige ejendomme blev opdelt. I året 1658 kom Lund sammen med Skåne, Halland og Blekinge under svensk overhøjhed, og i 1666 grundlagdes Lund universitet som et led i forsvenskningen. Allerede 1425-1536 fandtes dog Akademiet i Lund, Danmarks første egentlige universitet.
Katedralskolen i Lund, grundlagt i 1085 er Danmarks ældste skole. Den er stadig i drift og er en gymnasieskole i byens centrum.
Freden i Lund 1679 afsluttede Skånske Krig.
Lund er industrimæssigt kendt for Tetra Pak som står for papirkartonerne til mælk og juice over hele verden. Ericsson har en udviklingsafdeling i byen, og andre væsentlige industrigrene er medicinalbranchen, elektronik og forlagsvirksomhed.
----
Kommune i Skåne län. I 2002 passerede indbyggertallet 100.000. Foruden hovedbyen Lund indgår også forstæderne Södra Sandby/Sønder Sandby, Dalby, Veberöd/Vipperød og Genarp/Gennerup.
----
Også navnet på en landsby i Gävle kommune i Sverige. 360 indbyggere i 1996.
Kategori:Skånske byer
ÆrkebiskopÆrkebiskop er betegnelsen for den ledende biskop i et område under den romersk-katolske kirke. Enkelte reformerede kirkesamfund har bevaret betegnelsen selv om de har brudt med den romersk-katolske kirke. Den engelske kirke har en ærkebiskop i York og en i Canterbury. Ærkebiskoppen af Canterbury ses som overhoved for hele den anglikanske kirke.
Nordens ærkebiskop havde sæde i Domkirken i Lund fra 1104, da biskop Asser blev ærkebiskop, med Danmark, Norge og Sverige samt Island under sig. I 1153 fik Norge egen ærkebiskop i Nidaros og 1164 fik Sverige sin i Uppsala.
Indtil 1104 var Danmark underlagt ærkebiskoppen af Canterbury eller ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. (To stridende systemer!)
Se også
- Religion
Kategori:Kirkelige titler
Kategori:Romersk-katolske kirke
ja:大主教
NorgeKongeriget Norge er et nordisk land, der ligger vest for Sverige på den skandinaviske halvø og nord for Danmark med Skagerrak imellem. Landet har en aflang form og en lang kystlinje langs med Nordatlanten, hvor også Norges kendte fjorde befinder sig. Norge har grænse til Sverige, Rusland og Finland. Øerne Svalbard og Jan Mayen er under norsk suverænitet. Bouvetøen i Sydatlanten i det sydlige Stillehav er norsk biland. Derudover har Norge et territorialkrav på Dronning Maud Land på Antarktis og Peter I's ø ud for kysten af Antarktis. Grundet uenighed om grænsedragning i Barentshavet er der et område mellem Norge og Rusland som administreres af begge lande, den såkaldte Gråzone.
En indbygger i Norge kaldes en nordmand, flertal nordmænd.
Historie
Uddybende artikel: Norges historie
Norges vikingeperiode fra det 9. århundrede til det 11. århundrede var en tid med national forening og ekspansion. Den norske kongerække uddøde i 1387, og landet gik ind i en unionsperiode med Danmark. Efter 1450 stadfæstet i en traktat. Dette markerede en periode som i Norge kendes under betegnelsen "400-års natten", hvor Norge var den svagere part i unionen med Danmark. Efter at Danmark-Norge mistede sin flåde under napoleonskrigene og sluttede sig til den tabende part og yderligere var gået bankerot, blev kongen ved Freden i Kiel tvunget til at afstå Norge til kongen af Sverige. Norge forsøgte at etablere sig som uafhængig stat med Eidsvoll-forfatningen den 17. maj 1814 og valget af statholderen, prins Christian Frederik (den senere kong Christian VIII af Danmark), til konge af Norge, men straks tvang Sverige med militær magt Norge ind i en ny union. Den svenske tronarving Carl Johan (Bernadotte) godtog dog Eidsvoll-forfatningen, og det norske Storting accepterede 4. november en personalunion under fælles konge.
Stigende norsk irritation gennem det 19. århundrede over svenske bestræbelser for at befæste overhøjheden i unionen lagde grunden til opløsningen af den norsk-svenske union i 1905, hvor den norske regering tilbød den norske trone til den danske prins Carl. Efter en folkeafstemning kårede Stortinget ham til konge. Han tog navnet Haakon VII.
Norge blev angrebet af Tyskland 9. april 1940. Modstanden i Norge blev opgivet 7. juni, men kongen og regeringen fortsatte kampen fra Storbritannien. Den tyske besættelsesmagt etablerede en marionetregering under Vidkun Quisling, leder for det nazistiske parti Nasjonal Samling. Norsk modstandsbevægelse (Hjemmefronten, Mil.org.) modarbejdede Quisling-styret og de tyske okkupanter. Finnmark fylke blev befriet af Den røde armé i 1944-45. Den tyske stridsmagt kapitulerede 8. maj 1945. 2. verdenskrig Som et resultat af den tyske invasion og besættelse under 2. verdenskrig blev nordmændene langt mere skeptiske over for neutraliteten. Landet tog en drejning mod en mere kollektiv sikkerhedsaftale for landet. Norge var en af de underskrivende partnere ved NATO's dannelse i 1949 og var et af de grundlæggende medlemmer af FN. Norge har to gange stemt imod at blive en del af EU. (i 1972 og i 1994). Landet har dog en associeringsaftale (medlemskab i EØS).
Politik
Uddybende artikel: Norges politik
Norge er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk regeringssystem. Kongens funktion er primært ceremoniel, men formelt udstyret med udøvende magt, udover at han er chef for hæren og marinen. Grundloven fra 1814 giver altså vidtrækkende rettigheder til kongen. Statsrådet eller regeringen består af en statsminister og hans regering udnævnt af kongen. Kongen må i teorien udnævne hvem han vil, men en parlamentarisk styreform blev indført i 1884, uden at det fremgår af grundloven.
Det norske parlament har 165 medlemmer, som vælges fra de 19 fylker for en 4-årig periode udfra et system med proportional repræsentation. Systemet ligger tæt op ad det danske valgsystem. Efter valget deles Stortinget op i to kamre, Odelsting og Lagting, som mødes separat eller fælles alt efter det lovgivningsmæssige emne, der er til debat.
Den specielle Rigsret varetager anklager for embedsforbrydelser; den regulære ret omfatter højesteret (17 faste dommere og en præsident), appelretten, by- og regionsretsinstanser, arbejdsretten og mæglingsretsinstanser. Dommerne ved de regulære retsinstanser udnævnes af statsrådet efter indstilling fra justitsministeren.
Provinser
Uddybende artikel: Norges fylker
Norge er opdelt i 19 amter (fylker, ental - fylke) og 433 kommuner, tidligere 434.
Geografi
Uddybende artikel: Norges geografi
Norges landskab er generelt forrevent og bjergrigt. Kystlinjen på mere end 20.000 kilometer afbrydes af stejle fjorde samt et virvar af øer og holme. Norge kendes også som landet med midnatssolen, idet det delvis ligger nord for polarkredsen. Her går solen ikke ned ved midsommer, og om vinteren er de mange dale i lange perioder uden lys.
Norge følger Nordatlanten i hele sin længde. Tre have udgør kystlinjen. Nordsøen i sydvest, Skagerrak i syd og Norskehavet mod vest og Barentshavet mod nordøst. Norges højeste punkt er Galdhøpiggen med sine 2.469 meter.
Det norske klima er tempereret, specielt langs kysten, som påvirkes af Golfstrømmen. Østlandet, d.v.s. egnen omkring Oslo, hvor majoriteten af befolkningen bor, har samme klimatiske og naturmæssige forhold som Sydsverige. Skandinaviens varmeste sted er en tidligere norsk ø lige syd for den nuværende norsk-svenske grænse, i Bohuslän (der var norsk frem til freden i Roskilde i 1658). Klimaet inde i landet er mere barskt, og i den nordlige del hersker subarktiske forhold.
Økonomi
Uddybende artikel: Norges økonomi
Den norske økonomi er et rigt kapitalistisk velfærdssamfund, med en kombination af de frie markedskræfter og offentlig regulering. Regeringen kontrollerer vitale områder som den petro-kemiske sektor (igennem store statsselskaber). Landet er rigt på naturressourcer - olie, vandkraft, fisk, skovbrug og mineraler. De store naturressourcer (specielt olien) har dog også gjort landet stærkt afhængigt af de internationale oliepriser. I 1999 udgjorde olieeksporten 35 % af eksportindtægterne. Saudi-Arabien og Rusland er de eneste lande som eksporterer mere olie end Norge.
Norge står uden for EU efter en folkeafstemning i november 1994. Landet er dog sammen med Island og Lichtenstein en del af det indre marked i EU gennem deres aftaler via EØS.
Den økonomiske vækst var i 2000 2,7 %, sammenlignet med 0,8 % i 1999. Væksten faldt dog tilbage i 2001 til 1,3 %. Der blev igangsat privatiseringer i 2000, hvor regeringen solgte 1/3 af det 100 % statsejede oliefirma Statoil.
På trods af flere undersøgelser, der viser, at nordmænd har den største livskvalitet i verden, er der stadig bekymringer omkring hvor landet står, når olie- og gasforsyningerne løber ud om cirka to årtier. En stor del af den overskydende indtægt ved det nuværende oliesalg er derfor placeret i regeringens oliefond og efterfølgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue på ca. 1200 milliarder norske kroner (august 2005).
Demografi
Uddybende artikel: Norges demografi
Det norske sprog har to officielle skrevne former, kaldet bokmål og nynorsk. Det moderne norske bokmål er udviklet fra dansk, og forskellen mellem skriftlig dansk og norsk er minimal. Først i begyndelsen af det tyvende århundre har norsk bokmål gennem flere retskrivningsreformer fjernet sig fra dansk. Derudover findes den uofficielle skriftlige form rigsmål, der ligger en smule tættere på dansk end de officielle sprog. Denne form er mest forbundet med Østlandet (egnen omkring Oslo) og i højere samfundsklasser. Majoriteten af den norske befolkningen skriver dog bogmål eller rigsmål (forskellen mellom disse er ikke stor og grænserne er flydende). Nynorsk eller landsmål blev skabt i 1800-årene som en syntese af norske dialekter, hovedsagelig de vest-norske, som stod det oldnorske sprog nærmest. Gennem det 20. århundre forsøgte man bevisst at udbringe en tilnærmelse mellem de to sprog ved retskrivningsreformer i 1907, 1917 og 1937. Denne politik blev dog opgivet i 1960-årene.
Hovedparten af nordmændene (86%) tilhører den lutheranske norske statskirke. Andre mindretal som øvrige protestantiske kirkesamfund og romersk-katolikker udgør cirka 4% af befolkningen.
Kultur
Uddybende artikel: Norges kultur
Kendte nordmænd er Ludvig Holberg, Henrik Ibsen, Knut Hamsun, Sigrid Undset, opdagelsesrejsende Roald Amundsen, søhelt Peter Wessel (Tordenskiold), den ekspressionistiske maler Edvard Munch, komponisten Edvard Grieg.
International pressefrihed
- [http://www.rsf.org/article.php3?id_article=4116 Presse friheds indeks:] Rangeret 1 ud af 139 lande.
Øvrige emner
- Norges regenter
- Norges arkitektur
- Norges kendte personer
- Norges kommunikation
- Norges militær
- Norges nation
- Norges transport
- Norges turisme
- Norges udenrigsforhold
- Norske adelsslægter
- Samer
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://norge.no Norge.no] - Officiel regeringsportal
- [http://www.stortinget.no Stortinget] - Officiel side for Stortinget
- [http://www.norsk.dk Norges Ambassade i Danmark ]
Verdens lande | Europa
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Norge
als:Norwegen
[[got:
Magnus Eriksson Smek
Magnus Eriksson Smek (1316-1374) Svensk/norsk/skånelandsk konge. Tilnavnet "Smek" fik han af den hellige Birgitta, som beskrev ham som homoseksuel. Da han var kun tre år gammel blev han valgt til konge af Norge og Sverige. I 1332 døde Christoffer 2., Valdemar Atterdags far, som "konge uden land", efter at han havde pantsat Danmark stykke for stykke, og den nu myndige kong Magnus benyttede sig af naboens nødsituation og indløste Skånelandene med 34.000 mark sølv (6 432 kilo) og lod sig hylde som konge af Skånelandene. Samtidig begyndte Valdemar Atterdag at befri og samle det pantsatte og splittede Danmark, hvoraf Skånelandene var en vigtig del. Ved freden i Varbjerg 1343 måtte Valdemar anerkende kong Magnus besiddelse af Skånelandene, men i 1360 lykkedes det Valdemar at efter intrigespil og med våbenmagt tilbagelevere de tabte landsdele til Danmark. Derefter gik det hurtigt ned ad bakke med kong Magnus. I 1364 blev han fordrevet fra Sverige, men han kom tilbage og gjorde et forsøg på at generobre riget. Det mislykkedes imidlertid og i perioden 1365-71 sad han i fængsel i Stockholm. Han døde 1374 i Norge efter et skibsbrud. Man ved ikke, hvor han blev begravet.
Kategori:Middelalder
Kategori:Svenske regenter
Christian Friedrich
Christian Friedrich Samuel Hahnemann (10th April 1755 in Meißen, Saxony, Holy Roman Empire - 2nd July 1843 in Paris, France) was a physician who, beginning with an article he published in a German medical journal in 1796, coined homoeopathic medicine. Hahnemann is also credited with introducing the practice of quarantine to the Kingdom of Prussia during his employment with the Duke of Anhalt-Köthen. He received his doctor of medicine degree at the University of Erlangen. Hahnemann is entombed in a mausoleum at Paris's Père Lachaise cemetery.
Hahnemann's notable works include:
- Versuch über ein neues Prinzip zur Auffindung der Heilkräfte der Arzneisubstanzen, nebst einigen Blicken auf die bisherigen, (Hufelands Journal der practischen Arzneykunde, 1796)
- Organon der Heilkunst (1810) explains the theory of homeopathic medicine. Hahnemann published the 5th edition in 1833; an unfinished 6th edition was discovered after Hahnemann's death but not published until 1921.
- Materia Medica Pura is a compilation of homoeopathic proving reports, published in six volumes during the 1820s (vol. VI in 1827.) Revised editions of volumes I and II were published in 1830 and 1833, respectively.
- Chronic Diseases is an elucidation of the root and cure of chronic disease together with a compilation of homoeopathic proving reports, published in five volumes during the 1830s.
Etext links
- Online etext of Hahnemann's Organon der Heilkunst:
- [http://www.homeoint.org/books4/organon/ German original]
- [http://www.homeopathyhome.com/reference/organon/organon.html English translation]
- [http://www.mickler.de/journal/versuch-prinzip-1.htm Online etext of Versuch über ein neues Prinzip zur Auffindung der Heilkräfte der Arzneisubstanzen, nebst einigen Blicken auf die bisherigen (German only)]
Hahnemann, Samuel
Hahnemann, Samuel
Hahnemann, Samuel
diety Prague appartements narty austria gospodarka heavy metal
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Power Man and Iron Fist
Power Man and Iron Fist was a Marvel comic book featuring the superheroes Power Man and Iron Fist.
Publication history
Hero For Hire/Power Man
Originally the series had debuted as Hero For Hire #1, though it became Power Man from #17 onwards. The cover logo
|
Rotunda of St Marija Assunta
The Rotunda of St Marija Assunta in Mosta, Malta was designed by Girogio Grongnet. It has one of the largest pre 20th century unsupported domes in the world, with a diameter of 40 meters. Grongnet's plans were closely based on the Pantheon in Rome.
On April 9, 1942, du
|
Adolf Pokorny
Adolf Pokorny was born on July 26, 1895 in Vienna. He was dermatologist and Medical Doctorate. He was a defendant in the Doctors' Trial.
Pokorny participated from March 1915 to September 1918 in the First World War. He received many medals and was discharged later in the rank of a second lieutenant.
In 192
|
Hengyang
Hengyang () is the second largest city of China's Hunan Province. It straddles the Xiang River about 300 miles south of Changsha, Hunan's capital.
The estimated population of Hengyang as of 2002 was 561,600 persons.
Hengyang is a busy and growing industrial ci
|
Nicasio, California
Nicasio is a village located in the hills of west Marin County, California, United States. The community is near Nicasio Reservoir and Samuel P. Taylor State Park. Located in a remote, rural area between Novato and
|
|
WOR EMI Service
WOR EMI Service was a national cable network. It was the national version of the New York City market's WWOR-TV Channel 9, uplinked from Syracuse, New York to satellite by Eastern Microwave, Inc, who later sold the satellite distribution rights to Advance Entertainment Corporation, which was owned by Newhouse, a Syracuse-base
|
Colour temperature
"White light" is commonly described by its color temperature. A traditional incandescent light source's color temperature is determined by comparing its hue with a theoretical, heated black-body radiator. The lamp's color temperature is the temperature in kelvin at which the heated black-body radiator matches the hue of the lamp.
Categorizing different lighting
Because it is the standard against which other light sources are compared, the col
|
1987 in rail transport
Events
January events
- January 4 - Amtrak and Conrail trains collide in Maryland.
February events
- February 2 - The Irish national transport operator Córas Iompair Éireann (CIE) is split up into subsidiaries,
|
|
