:: wikimiki.org ::

Tardigrada

Tardigrada

. ---- Heterotardigrada
Mesotardigrada
Eutardigrada Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme - tilhørsforholdet er ikke afklaret og debatteres stadig i dag (2003). Tardigrader blev først beskrevet af J.A.E. Goeze i 1773 ('kleiner Wasserbär'=lille vandbjørn). Tardigrada-navnet betyder "langsomtgående" og blev givet af Spallanzani i 1776. Bjørnedyr er små dyr, og der er beskrevet ca. 600 arter, men forskere regner med, at der eksisterer mindst 10.000. De største voksne bjørnedyr har en kropslængde på op til 1,5 mm, de mindste 0,05 mm og hører dermed til de mindste flercellede dyr, der findes. Nyklækkede larver kan være mindre end 0,05 mm. Bjørnedyr deles op tre ordner. Mesotardigrada, Eutardigrader og Heterotardigrada. Mesotardigrada tæller kun én art, som er fundet i en varm svovlkilde i Japan. Eutardigrader er typisk ferskvandslevende bjørnedyr. Heterotardigrada er typisk ferskvands- og landlevende bjørnedyr - der er dog en enkelt saltvandslevende art. Bjørnedyr lever næsten overalt på jorden:
- På Søbunde.
- I havet ned til 4,7 km dybde.
- På bjergtoppe på op til 6,6 km højde.
- De kan tåle 1000 gange så meget radioaktiv stråling som mennesker.
- I "dvaletilstand" kan de tåle fra +151°C til -270°C.
- Lever f.eks. i tagrender, på strandsand, mos og Grønlands indlandsis og gletsjere. Ifølge ([http://www.tardigrades.de/taxa.htm tardigrades.de: systematics]) er der følgende klassifikation:
- Tardigrader Bjørnedyr Tardigrada
- Klasse Heterotardigrada
- Orden Arthrotardigrada (typisk saltvandlevende bjørnedyr)
- Orden Echiniscoidea (typisk ferskvands- og landlevende bjørnedyr - der er dog en enkelt saltvandslevende art)
- Klasse Mesotardigrada (Muligvis er der én art i denne klasse)
- Klasse Eutardigrada (typisk ferskvandslevende bjørnedyr)
- Orden Apochaela
- Orden Parachaela

Referencer

- http://www.itis.usda.gov TSN: 155166

Se også

- Mudderdrage

Eksterne henvisninger

- [http://www.dr.dk/videnskabold/minitema/mystiskliv/bjoernedyrart.asp DR.DK: Mystisk liv på mystiske steder. Bjørnedyr er sjove dyr. Af Reinhardt Møbjerg Kristensen] Citat: "...i det udtørrede stadium er bjørnedyr fantastisk modstandsdygtige over for skrappe påvirkninger som radioaktiv bestråling, vakuum og organiske opløsningsmidler som 96 procent alkohol, æther o.lign... uden at de tager skade....Grønlands almindeligste dyr..."
- [http://www.dr.dk/tv/tv-fakta/videnom/54ikka/ikka2.htm DR.DK, Viden Om: Dyrene der ikke burde være], [http://www.dr.dk/tv/tv-fakta/videnom/54ikka/ Hovedadresse: Viden Om- Ikkasøjlerne]
- [http://www.dr.dk/videnskabold/minitema/mystiskliv/blasfemisk.asp DR.DK: Mystisk liv - Et lille, blasfemisk dyr]
- [http://www.dpc.dk/PolarfrontenDPC/299/gletscherbrond.html Polarfronten, 2/1999: I gletscherbrøndens kolde favn]
- [http://www.dpc.dk/PolarfrontenDPC/198/oaser.html Polarfronten, 1/98: Små oaser i en kuldeørken] Citat: "...På Grønlands største ø, Disko... Foruden de mikroskopiske bjørnedyr er her også biller, regnorme og snegle fra sydligere himmelstrøg. Og omkring kilderne er der grønt og frodigt med meterhøje fjeldkvan, struttende orkideer, padderokker og ikke mindst mosser i næsten trafiksikre, grønne nuancer..."
- [http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Animalia/Tardigrades/ dmoz.org: Tardigrades]
- [http://www.tardigrades.de/ tardigrades.de (engelsk)] ja:緩歩動物

Hjuldyr

. ---- Hjuldyr er en klasse af mikroskopiske dyr beslægtede med rundorme eller ledorme. De lever i Søvand og fugtig jord, hvor der kan være flere tusinde individer pr. liter.

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Eksterne henvisninger

- [http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Animalia/Rotifera/ dmoz.org: Rotifera]

Fladorme

. ---- Fladorme Platyhelminthes
- Klasse Fimreorme Turbellaria
- Acoela
- Rhabdocoela
- Planarier Tricladida
- Planaria
- Klasse Trematoda
- Underklasse Monogene Ikter Monogenea
- Gyrodactylus
- Underfamilie diplozoinae
- Dobbeltdyr (Diplozoon paradoxum)
- Underklasse Digene Ikter Digenea
- Klasse Bændelorme Cestoda
- Underklasse Cestodaria
- Orden Amphilinidea
- Orden Gyrocotylidea
- Underklasse Eucestoda
- Orden Caryophyllidea
- Orden Trypanorhyncha
- Orden Diphyllidea
- Orden Cyclophyllidea

Reference/kilde

- [http://sn2000.taxonomy.nl/Main/Classification/93993.htm Systema Naturae 2000: Platyhelminthes]

Eksterne henvisninger

- [http://www.dr.dk/videnskab/artikler/aktnat/laks.asp Dr.dk: Laksens blinde passagerer] Citat: "...Gyrodactylus er en fladorm, der effektivt hager sig fast til huden på laksefisk. Parasitternes længde er mindre end 0,5 mm...Der er fundet fire arter af Gyrodactylus på de danske laksefisk: G. salaris, G. derjavini, G. truttae og G. teuchis. Det er især ørreden, som i de danske åer til tider kan være stærkt angrebet..."
- [http://www.biology.au.dk/zoology/zoodk/fladorm.html Den newzealandske fladorm] En eksotisk organisme der truer regnorme.
- [http://www.rzuser.uni-heidelberg.de/~bu6/ Marine Flatworms of the World!] ja:扁形動物

1773

Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede Årtier: 1720'erne 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne - 1770'erne - 1780'erne 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne År: 1768 1769 1770 1771 1772 - 1773 - 1774 1775 1776 1777 1778 ---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Begivenheder
- Jesuiterordenen blev ophævet, men genoprettet i 1814. Født
- Dødsfald
- 73 ko:1773년 ms:1773 simple:1773

Larve

En larve er et livsstadie i visse dyregruppers udvikling fra unge til et voksent individ. Hos mange insekter findes et larvestadie, f.eks. hos fluer og sommerfugle. Ved insekterne sker der en metamorfose, hvor larven i mange tilfælde totalt skifter udseende og forvandler sig til det voksne individ efter en periode som puppe. En undtagelse fra dette er f.eks. græshopper, der ikke har et larvestadie og heller ikke undergår metamorfose. Fisk og vandlevende hvirveldyr og bløddyr har også livsstadier, hvor de kaldes larver. Eksempler på dyr, der har et eller flere larvestadier:
- hvirveldyr:
- Padder:
- Frøer
- Tudser
- Insekter:
- Flue
- Mariehøne
- Sommerfugl
- bløddyr:
- Muslinger:
- blåmusling
- østers
- dammusling
- Nældecelledyr, polypdyr:
- havhveps
- brandmand
- vandmand simple:Larva Kategori:Zoologi

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)

Min.	147 098 073 km
Max.	152 097 701 km
Halve storakse	149 597 887 km
Halve lilleakse	149 576 999 km
Excentricitet	0,01671022
Siderisk omløbstid	1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode	—
Omløbshastighed Gnsn.	107.219 km/t
Omløbshastighed Min.	105.448 km/t
Omløbshastighed Max.	109.033 km/t
Banehældning	0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning	7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω	114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω	348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius	6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter	12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a	0,996647139
Fladtrykthed	0,003352861
Overfladeareal	5,1×10⁸ km²
Rumfang	1,08×10¹² km³
Masse	(5,972.23 ± 0,00008)×10²⁴ kg
Massefylde	5,515×10³ kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen	9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator	40 270 km/t
Rotationstid	23t 56m 3,091s
Aksehældning	23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension	-mangler-
Nordpolens deklination	90,000 °
Magnetfelt	30-60 μT
Albedo	36,7 %
Temperatur ved overfladen	Gnsn. 14 °C
Min. temperatur	-88 °C
Max. temperatur	+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa

Kvælstof:	77%
Ilt:	21%
Argon:	1%
Carbondioxid:	0,038%
Vand:	variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×10⁸) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×10⁹) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
- 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også

- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer

- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger

- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

Hav

Mindre have:
- Adriaterhavet
- Middelhavet
- Rødehavet
- Sortehavet

Se også

- Verdenshave
- Havstrømme
- Kontinent
- Nordpolen
- Pladetektonik
- Sydpolen
- Tektonik
- Ocean
- Verdens lande
- Ækvator

Eksterne henvisninger

- [http://www.underwatertimes.com/oceans/oceans.php underwatertimes.com: oceans] Kategori:Have ja:海 ko:바다 ms:Laut simple:Sea zh-min-nan:Hái

Bjerg

Et bjerg er en stor bakke. Det er omdiskuteret hvilke kriterier der gælder for at en bakke kan kaldes et bjerg. Men der er i vore dage almindelig enighed om at ingen danske bakker kvalificerer sig til titlen, selvom de har et navn hvor ordet bjerg indgår. Bjerge kan være dannet ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
- Helt nye bjerge, dannet ved forskydninger i jordskorpen er store bakker, med smalle kløfter.
- Midaldrende bjerge har brede dale, fyldt op med grus og sten
- Meget gamle bjerge er klippeknolde, hvor kun det hårdeste står tilbage som øer på en slette. Det vil sige at kløfterne gradvis bliver til dale, som bliver bredere, som vokser sammen til sletter, efterhånden som bjergkammene forsvinder. Det højeste bjerg i Europa er Mont Blanc. Det højeste i verden er Mount Everest.

Se også

- Geologisk formation
- Bjergbestigning, Bjergbestigere, persongalleri, Bjergbestigning, udstyr

Eksterne henvisninger

- [http://www.yosemite.org/vryos/index.htm Live Web Cam Views of Yosemite Valley!] Billeder af bjerge. Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Geologiske formationer
- ja:山 ko:산 ms:Gunung simple:Mountain

Menneske

, primat, højere primat, østabe, menneskeabe, abemenneske. ---- abemenneske Ifølge biologer er mennesket (Homo sapiens) et pattedyr og én af de mest succesfulde dyre-arter Jorden endnu har oplevet. Kun visse insektarter af f.eks. myrer er næsten lige så udbredte. Den store udbredelse skyldes blandt andet menneskets store tilpasningsevne der gør at arten kan leve og formere sig på alle kontinenter undtagen det antarktiske kontinent. Til det skal der dog siges at alle dyr på jorden er lige primitive alle er udviklet lige meget, men i forskellige retninger!

Mennesket i tal

Mennesket har ca. 1,8 m² hud, ca. 400 muskler, ca. 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer a ca. 0,007 mm i diameter. Den samlede overflade menes at være ca. 1.300 m². Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår.

Kriterier adskillelse mellem dyr og mennesker

Ud fra et religiøst synspunkt, er det der gør mennesket særligt, at det ifølge 1.Mosebog er skabt i Guds billede, hvilket ikke siges om noget andet levende her på jorden. Man har længe forsøgt videnskabeligt at definere mennesket ved at adskiller det fra dyrene. Men indtil nu er alle teorierne kommet mere eller mindre til kort, da man hele tiden kan finde dyr, der har noget der ligner menneskelige egenskaber. Eneste holdbare kriterium er, så vidt vides, at mennesker kan alle tingene på en gang. Eksempler:

Følelser

Nogle mener, at det der gør mennesker specielle er, at vi kan have følelser, andre ville argumentere med, at andre dyr også kan have følelser.

Værktøj

En anden teori er menneskets evne til at tilvirke og benytte værktøj (hvilket vi heller ikke er ene om, chimpanser kan f.eks. fange myrer ved hjælp af tilvirkede græsstrå). Andre pattedyr kan også bruge en slags værtøj, odderen bruger for eksempel en sten til at ødelægge skallen på muslinger med.

Abstrakt tænkning

Evnen til at tænke abstrakt (det kan diskuteres, både om vi er de eneste, der kan det, og om vi virkeligt kan gøre det).

Sprog

Evnen til at have et talesprog (Papegøjer kan faktisk lære at kommunikere med enkle sætninger, hvor grammatikken er korrekt). Evnen til problemfrit at skifte det abstrakte tankeunivers fra sætning til sætning, samt at udtrykke de samme abstrakte ideer gennem forskellige symbolske systemer, f.eks. det talte sprog, det skrevne sprog, ideogrammer, tegnsprog, osv, afhængig af tid, sted og kontekst er også en måde at karakterisere mennesket på. Et gen kaldet FOXP2 har betydning for talesprog og forståelse af sprog. Genet ses også hos mus og chimpanser, men ikke i hel samme variation. Det er anslået at den menneskelig genvariation er opstået for mindre end 200.000 år siden, dvs. sammenfaldende med opståen af det moderne menneske (moderne Homo sapiens).

Lang barndom

Ingen dyrearter har så lang en ufrugtbar periode inden de bliver voksne. Kvinders menstruation indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er desuden normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp fra de er omkring 9 år gamle. Selv om en gris er lige så stor som et menneske, så er den voksen på et år. Den lange barndom menes have den funktion, at de mindre børn kan lære af de større børn. Lang barndom (og ungdom) kan også forbindes med menneskets komplekse samfund og kultur der kræver lang tid at tilegne sig.

Tobenet gang

Man har ment, at mennesket, sammen med fuglen, var enestående ved den tobende gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, dinosaurerne tæller ikke med her, da de tobende dinosaurer var beslægtede med nutidens fugle. På Sicilien har der engang, efter at rovdyrene på øen uddøde, levet en stor tobenet jordlevende gibbon, da gibbonerne har ret nemt ved at gå på to ben, selvom de gør det mere i trækronerne end på jorden. Også den fælles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde en tobenet gang, de store menneskeaber har bare videreudviklet den tobende gang til en knogang, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.

Stor hjerne

Mennesket har en stor hjerne, - dog ikke den største i blandt dyrene, f.eks. har en elefant og en blåhval betydelig større hjerner. Normaliserer man med kroppens større til den såkaldt encefaliseringskoefficient får man dog at mennesket har en meget stor hjerne. Delfiner og dødningehovedaber har dog forholdmæssigt også store hjerne.

Nærmeste slægtninge

Menneskets nærmeste slægtninge i dyreriget er chimpanser, bonoboer, gibboner, orangutanger og gorillaer. Mennesket deler 99% af vores genetiske materiale (DNA) med de afrikanske aber - chimpansen og gorillaen. Mennesket, deler tillige 60% genetisk materiale med ærteplanten og høns - og 80% med encellede organismer. Ved undersøgelser af de biologiske molekyler har biologerne opdaget at alt peger i retning af at de tre arter, de afrikanske "menneskeaber" samt mennesket havde fælles stamtræ for ca. 5 millioner år siden. Arten Homo sapiens bliver sædvanligvis underdelt i tre underarter: Fortidsmenneskerne "arkaisk Homo sapiens" og neandertaler (Homo neanderthalensis) og nutidsmennesket Homo sapiens sapiens.

Menstruation

De fleste dyrearter har en kort løbetid hvor de parrer sig, men ikke mennesket, der i teorien er frugtbart konstant. Hos en bavianart uden løbetid mener man at formålet ved ikke at have løbetid er den, at en ny førerhan for flokken, kan parre sig med alle hunnerne uden at skulle slå alle ungerne ihjel først, for at få hunnerne i brunst. Hos nogen få monogame abearter har paringen den vigtige sociale funktion, at få hannen til at blive og passe ungene. Hos bonoboen har parringen vigtig social funktion, også for hunnerne indbyrdes. Istedet for regelmæssig løbetid har kvinder regelmæssig menstruation. Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere i mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen har bygget op for at være klar til en eventuelt graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation. Så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder.

Kristendom

Ifølge Bibelen er manden skabt i Guds billede, og var derfor som udgangspunkt nærmest et guddommeligt væsen, som er herre over dyrene og kvinderne. Ved syndefaldet mistede mennesket denne guddommelige status. Det særlige ved mennesket er i denne religion:
- Mennesket har en udødelig sjæl, i modsætning til dyrene, som er ubesjælede ligesom sten.
- Fødselssmerter og menstruation anses for Guds straf til Eva for at have forført Adam til at spise et æble fra Kundskabens træ.

Mytologi

I følge bl.a. den nordiske mytologi og andre tilsvarende mytologier så er mennesket skabt af guderne. Mennesket har en sjæl, ligesom alt andet er besjælet. Både åer og sten har magtfulde viljer. De to køn har hver deres arbejdsopgaver, kønsroller, og derfor i princippet ligestillet.

Se også

- Artefakt
- The missing link
- Læren om kroppen er samlet i faget fysiologi (anatomi).

Eksterne henvisninger

- [http://www.ing.dk/arkiv/001110/europa.html Ing.dk, 10.11.2000: Europa har ti forfædre]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/2554.html Ing.dk, 26.04.2000: Europa har syv mødre]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/2810.html Ing.dk, 05.12.2000, Ældste menneske-aber fundet]
- [http://www.ing.dk/arkiv/011118/sved.html Ing.dk: Sved bekæmper bakterier på huden]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041118104010.htm 2004-11-18, Sciencedaily: New Evidence Puts Man In North America 50,000 Years Ago] Citat: "...However, other early sites in Brazil and Chile, as well as a site in Oklahoma also suggest that humans were in the Western Hemisphere as early as 30,000 years ago to perhaps 60,000..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040723091648.htm 2004-07-23, Sciencedaily: Good Bacteria Trigger Proteins To Protect The Gut]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040723093056.htm 2004-07-23, Sciencedaily: Researchers Uncover Surprising Degree Of Large-scale Variation In The Human Genome]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/08/040801230935.htm 2004-08-02, Sciencedaily: Research Reveals Reveals Gains Or Losses Of Large Segments Of DNA In Healthy People] Citat: "...These large-scale copy variations, or LCVs, frequently overlap with genes and could explain why people are different," said Dr. Stephen Scherer..."
- [http://www.theosophy-nw.org/theosnw/human/hu-selec.htm Theosophical Topics in Depth: What Is a Human Being?]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041208230523.htm 2004-12-10, Sciencedaily: Researchers Compare Chicken, Human Genomes: Analysis Of First Avian Genome Uncovers Differences Between Birds And Mammals]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111170714.htm 2005-01-15, Sciencedaily: University Of Chicago Researchers Discovered That Humans Are A 'Privileged' Evolutionary Lineage] Citat: "...The genes that regulate brain development and function evolved much more rapidly in humans than in nonhuman primates and other mammals because of natural selection processes unique to the human lineage..."Our study offers the first genetic evidence that humans occupy a unique position in the tree of life. Simply put, evolution has been working very hard to produce us humans."..."
- Kontroversiel: [http://www.world-mysteries.com/sar_6.htm World Mysteries - Mystery Skulls] Citat: "... Many strangely "deformed" hominoid skulls have been discovered in Mexico and Peru. One of them, the Starchild skull found in Mexico, is currently the subject of scientific scrutiny and DNA testing...This skull’s symmetry was astonishing, even more so than the average human...the volume of the child's skull is 1600 cc, which is 200 cc beyond the average for adult humans...In paleoanthropology (the study of ancient animals) a 200 cc increase in brain capacity of a human type creature warrants the naming of an entirely new species..."
- [http://www.theness.com/articles/starchild-nejs0301.html The Starchild Project. Anatomy of a Pseudoscience] Citat: "...The cranial cavity of this skull is grotesquely enlarged, and the other features appear human, but in a distorted form. The media dub the skull the “starchild,” and speculate freely about the creature to whom it once belonged...Conservative scientists are convinced that the skull represents a severe congenital abnormality, but require more thorough examination before they can be more specific..."
- [http://www.starchildproject.com/ Welcome to the starchild project]
- [http://www.virtuallystrange.net/ufo/updates/2004/nov/m25-019.shtml "Re: Serious 'Starchild' Problem - Balaskas"] Citat: "...Dr. Pearlman was prepared to allocate a full-time researcher for at least half-a-year to the analysis of the skull, the findings of which would be suitable for publication in a top refereed scientific journal. Nothing further happened and the skull (or a replica of it) continues on its fund raising world tour..."
- [http://paranormal.about.com/library/weekly/aa051500a.htm Weird Skeletons in Mankind's Closet], [http://paranormal.about.com/library/weekly/aa051500b.htm side 2] Kategori:Primater Kategori:Menneske ja:人間 ko:사람

Strand

Strand er den yderste del af kysten, der støder op mod havet og til dels beskylles af dette. Den del af stranden, der er tør ved ebbe og overskyllet ved flod kaldes forstranden. For søers og floders vedkommende bruger man ordet bredden. Strand i betydningen "vandområde (nær kysten)" har tidligere været brugt i visse faste forbindelser ("springe i stranden"). Således var Kallebodstrand (Kalvebodstrand) et område mellem Sjælland og Amager (nu inddæmmet). Nationalsangens salten Østerstrand må forstås som "den salte Østersø".

Se også

- Sandbred
- Strandbred Kategori:Vådområde ja:砂浜

Grønland

Grønland er Jordens største ø. Geografisk hører Grønland til det nordamerikanske kontinent, men geopolitisk til Europa. Grønland, hvis officielle navn er Kalaallit Nunaat (grønlændernes land), er ligesom Færøerne en del af det danske rige og indgår i det danske rigsfællesskab. Grønland var frem til 5. juni 1953 en dansk koloni. Ved ændringen af den danske grundlov 5. juni 1953 fik Grønland status som et dansk amt. Efter en folkeafstemning i 1978 fik Grønland hjemmestyre med virkning fra 1. maj 1979. Med gennemførelsen af Lov om Grønlands Hjemmestyre overførtes kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder, der overtog såvel det økonomiske som forvaltningsmæssige ansvar for en række opgaver fra den danske stat. Fra denne dato var det derfor Grønlands Hjemmestyre, der havde såvel den lovgivende som udøvende myndighed. Op gennem 1980'erne og de første år af 1990'erne fik hjemmestyret overført ansvaret for en række meget store og komplicerede områder:
- 1. januar 1980: Det sociale område, kultur- og uddannelsesområdet, arbejdsmarkedet samt regulering af det kystnære fiskeri samt fangst og landbrug
- 1. januar 1981: Nærings- og konkurrencelovgivning, landsplanlægning og fredning
- 1. januar 1985: Erhvervsforhold, 1. januar 1986: Den Kongelige grønlandske Handel (KGH), vareforsyning og internt transport
- 1. januar 1987: Boliger og Grønlands Tekniske Organisation (GTO)
- 1. januar 1989: Miljøbeskyttelse
- 1. januar 1992: Sundhedsvæsen Inden for de sagsområder der blev overtaget skulle Grønlands Hjemmestyre nu til at være såvel lovgivende som udøvende myndighed. De første områder overførtes et år før planlagt. Den forcerede overførsel betød, at hjemmestyret i realiteten ingen andre muligheder havde, end at overtage den dansk opbyggede administration, fordi der ikke var det tilstrækkelige antal uddannede og kvalificerede grønlændere til rådighed. Det betød, at det i realiteten stadig var danske akademikere, der formulerede lovene. Grønlands Hjemmestyres økonomi skulle baseres på egne indtægter i form af skatter og afgifter samt et bloktilskud fra den danske stat, svarende til det beløb, som staten havde anvendt på områderne i årene forud for overtagelsen af de områder, der var overført til grønlandsk selvforvaltning. På en række områder har den danske stat stadig ansvaret. Det gælder udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, politi, retsvæsen og kriminalforsorg, arbejdsmiljø og dele veterinærvæsnet, lige som en række danske institutioner udfører fastlagte opgaver i det grønlanske samfund. Det gælder f.eks. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG), Statens Luftfarsvæsen, Søfartsstyrelsen og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Til trods for hjemmestyre er forvaltningen af råstofaktiviteterne i Grønaland stadig et fællesanliggende mellem Danmark og Grønland. Under forhandlingerne om grønlandsk hjemmestyre var spørgsmålet om rettighederne til den grønlandske undergrund - og dermed råstofferne i Grønland - et centralt og vanskeligt forhandlingspunkt. Ønsket om en egentlig overdragelse af rettighederne til råstofferne i Grønlands undergrund fra staten til den fastboende befolkning i Grønland blev fremført med betydelig styrke af de grønlandske forhandlere, men afstanden på dette punkt var så stor, at det eneste mulige resultat viste sig at være det kompromis, der blev resultatet, nemlig at "den fastboende befolkning i Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer". Derfor blev det fastsat ved lov, at "forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse" af de ikke-levende ressourcer finder sted i henhold til aftale mellem regeringen og Landsstyret. Bestemmelsen afgør således ikke spørgsmålet om, hvem der har ret til råstofferne, men alene hvem der kan disponere over dem. For at sikre den politiske ligestilling mellem Grønland og Danmark på råstofområdet blev der etableret fælles beslutningskompetence, så der ikke kunne træffes væsentlige beslutninger på området, uden at der var enighed mellem den danske regering og Landsstyret. I praksis opnås dette ved at begge parter kan nedlægge veto, hvis der udstedes en tilladelse til efterforskning eller udnyttelse. Til dette formål oprettedes Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, der er et dansk-grønlandsk politisk forum, hvor centrale spørgsmål vedr. råstofområdet drøftes. Fællesrådets opgave er at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til den danske regering og Landsstyret i forbindelse med udstedelse af tilladelser på råstofområdet. Forvaltningen af råstofaktiviteterne i Grønland har siden 1. juli 1998 været udøvet af Råstofdirektoratet i Nuuk, der er sekretariat for Fællesrådet, i et tæt samarbejde med bl.a. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Energistyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Hovedstaden er Nuuk (Godthåb).

Historie

Øen var formelt en norsk kronkoloni frem til 1814, da øen blev dansk efter opløsningen af den dansk-norske personalunion. De facto havde den imidlertid længe været styret fra Danmark-Norges fælles hovedstad København. Et område af Østgrønland, kaldet Eirik Raudes Land, var 12. juli 1932-5. april 1933 annekteret af Norge. Den Internationale Domstol i Haag gav imidlertid området til Danmark, så de udstationerede norske soldater og embedsmænd blev trukket tilbage igen.

Geografi

Grønland er verdens største ø med et areal på 2.166.086 km², hvor af 410.449 km² er isfrit. Dermed er cirka 81 % af øen dækket af is. Landet afgrænses i syd af Atlanterhavet, i vest af Davis Strædet og Baffin Bugten, i nordvest af Smith Sund og Nares Strædet, i nord af Lincoln Havet og Wandels Hav, der begge er en del af Ishavet. Mod øst dannes afgrænsningen af Grønlandshavet og Danmarks Stræde, hvor der kun er 240 km. til Island. Grønlands sydspids, Kap Farvel (grønlandsk: Nunap Isua) ligger på højde med Stockholm og Oslo. Fra Grønlands nordspids, Kap Morris Jessup, er der 740 km. til Nordpolen. Grønland er dermed det nordligste landområde på Jorden.
- Højeste punkt: Gunnbjørns Fjeld 3.693 m.
- Kystlinje: 44.087 km.

Klima

Klimaet i Grønland er overvejende arktisk. Det vil sige, at middeltemperaturen selv i årets varmeste måned ikke når over +10°C. I dalene, der ligger i forlængelse af de dybeste fjorde, overstiger middeltemperaturen dog lige grænsen på +10°C. Landets store udstrækning medfører betydelige klimatiske variationer mellem Nord- og Sydgrønland, men der er også store variationer mellem kystområderne, specielt mellem det område, hvor der er åbent vand hele året, og områder inde i landet. Det åbne hav virker i sommermånederne afkølende på luften, mens det i vinterperioden virker opvarmende. Derfor er vintrene milde og somrene kølige langs kysten i det sydlige Grønland, mens det langs kysten nord for åbentvandsområdet er kølige somre og kolde vintre. Forskellen mellem vinter- og sommertemperaturer vil endvidere øges desto længere man bevæger sig ind i landet, hvor klimaet bliver fastlandspræget, med varme somre og kolde vintre. Det fremgår tydeligt, hvis man sammenligner temperaturerne for Sisimiut, som ligger ved kysten, med temperaturerne for Kangerlussuaq, der ligger ca. 150 km. fra kysten på nogenlunde samme breddegrad som Sisimiut. I januar (2003) var middeltemperaturen -12,4°C i Kangerlussuaq, mens den i Sisimiut var -7,2°C. I juli (2003) var middeltemperaturen 11,4°C i Kangerlussuaq, men 'kun' 7,1°C i Sisimiut. Sommertemperaturerne over hele Grønland er ret ensartede på grund af den store indstråling i perioden med midnatssol nord for polarcirklen. Nedbørsforholdene varierer betydeligt i Grønland. I Sydgrønland varierer de årlige nedbørsmængder fra ca. 800 til over 1.400 mm. Længere nordpå og inde i landet aftager nedbørsmængderne kraftigt. I de nordligste egne og inde i landet er den årlige nedbør således under 200 mm, mens den enkelte steder, f.eks. i Peary Land, er så ubetydelig, at området kan betegnes som arktisk ørken. Dagens længde varierer betydeligt på forskellige lokaliteter i Grønland alt efter årstid. Nanortalik i Sydgrønland og Nuuk i Midtgrønland, der ligger syd for polarcirklen, har ikke perioder med midnatssol eller polarnat og den længste dag for de to lokaliteter er henholdsvis 18,5 og 20,5 timer. Ved polarcirklen vil der være få dage med midnatssol og polarnat. Jo nordligere, jo længere bliver de to perioder. I Ilulissat nord for polarcirklen er der således ca. to måneder med midnatssol og polarnat, I Upernavik ca. tre måneder og i Qaanaaq (dansk: Thule) knapt fire måneder.
- Nationalparker: Grønlands Nationalpark ca. 972.000 km² omfatter hele den nordøstlige del af landet.

Befolkning

- Befolkning: 56.854 (jan. 2004)
- Befolkningstæthed: 0,14 pr. km isfrit areal (jan. 2004)
- Befolkning i hovedstaden: Nuuk 14.350 (jan. 2004)
- Befolkning i byerne: 46.891 (jan. 2004)
- Befolkning i bygderne: 9.963 (jan. 2004)
- Befolkningstilvækst: 0,31 pct. (2003)
- Dødskvotient, i alt: 7,3 pr. 1.000 indbyggere (2003)
- Nettoindvandring: -345 (2003)
- Børnedødelighed, i alt: 8,9 pr. 1000 levendefødte (2003)
- Middellevetid: Kvinder: 70 år, mænd: 64 år (2003)
- Fertilitetskvotient: 62,5 levendefødte pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2003)
- HIV/AIDS-smittede: 7 (2002)
- Nationalitet: Substantiv: grønlænder, adjektiv: grønlandsk
- Etniske grupper: Inuit 88 pct., dansk og andet 12 pct. (jan. 2003)
- Religion: Evangelisk-lutherske kirke
- Sprog: Grønlandsk (kalaallisut), dansk 91 procent af befolkningen bor i Vestgrønland, 1,6 procent i Nordgrønland og 6,3 procent i Østgrønland.

Politiske forhold

- Regeringstype: Parlamentarisk demokrati under et konstitutionelt monarki
- Status: Hjemmestyre under Kongeriget Danmark siden 1. jan. 1979.
- Hovedstad: Nuuk (Godthåb)
- Nationaldag: 21. juni (årets længste dag)
- Retsvæsen: Dansk
- Valgret: Myndige personer over 18 år
- Medlemskab af EU: Fra 1. januar 1973 til 1. februar 1985
- Statsoverhoved: HM Dronning Margrethe II
- Regeringschef: Landsstyreformand Hans Enoksen (Siumut) (siden 14. december 2002)
- Lovgivende myndighed: Landstinget (parlamentet med 31 medlemmer)
- Dømmende myndighed: Kredsret, Landsret, Højesteret
- Det grønlandske flag: To horisontale bånd i hvid (øverst) og rød med en stor cirkel en anelse til hejsesiden for midten - den øverste halvdel af cirklen er rød, mens den nederste halvdel er hvid
- Flagets symbol: Solen, havet og indlandsisen

Økonomi

- BNP: 9.178 mio. kr. (2002)
- BNP vækstrate: -1,5 pct. i 1981-priser (2002)
- BNP pr. capita: 0,2 mio. kr. (2002)
- Bruttoindkomst pr. husstand Højeste 25 pct.: 746.518 kr. Laveste 25 pct. 76.584 kr. (2001)
- Inflationsrate (forbrugerpriser): 2,3 pct. (jul. 2004)
- Arbejdsstyrke: 27.024 (15-62 år født i Grønland jan. 2004)
- Ledighed: 10,4 pct. berørt af ledighed i byerne (2003)
- Offentlig budget: Indtægter: 7,6 mia. kr. Udgifter: 7,5 mia. kr. inkl. kapitaludgifter på 0,6 mia. kr. (2002)
- Industrier: Fiskefabrikker (primært rejer og hellefisk), husflid, skind, mindre skibsværfter, minedrift (guld og olivin)
- Elproduktion: 311 GWh (2002)
- Elforbrug, hele Grønland: 173 GWh (2001/2002)
- Landbrugsprodukter: Foder afgrøder, have- og drivhus grøntsager, får, rensdyr, fisk
- Eksport: 2.267 mio. kr. f.o.b. (foreløbige tal 2003)
- Eksport varer: Fisk og fiskeprodukter 90 pct. (rejer 56 pct.)
- Eksportmarkeder: EU (primært Danmark) 91 pct., USA 4 pct. samt Island, Canada, Japan 1 pct. (foreløbige tal 2002)
- Import: 2.473 mio. kr. c.i.f. (foreløbige tal 2003)
- Import varer: Maskiner og transportmidler, bearbejdede varer, fødevarer, brændsler
- Importmarkeder: EU (primært Danmark), Norge, Canada, USA
- Handelsbalance: -206 mio. kr. (foreløbige tal 2003)
- Økonomisk støtte, modtager: 2.952 mio. kr. i bloktilskud fra Danmark (2003)
- Valuta: Danske kroner (DKK)
- Valutakurs: 100 US $ = 708,22 DKK, 100 EUR = 742,43 DKK (1. jan. 2003)
- Finansår: Kalenderåret

Kommunikation

- Telefonlinjer i brug: 25.330 (2002)
- Mobiltelefoner: 17.700 (2002)
- Retningsnummer: 299
- Radiostationer: AM 5, FM 12
- Radioer: 98 pct. af alle hustande har radio (2002)
- TV-stationer: Kalaallit Nunaata Radio-a landsdækkende TV ([http://knr.gl/forside]) samt flere lokale TV-stationer
- TV-apparater: 97 pct. af alle husstande har TV (2002)
- Aviser: Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq
- Internet landekode: .gl
- Internetudbydere: 1
- Internetbrugere: 9.071 (2002)
- Wikipedia-landekode: kl

Infrastruktur

- Jernbaner: 0 km
- Havne: Havneanlæg i 16 byer samt anløbs- og fiskeribroer i 60 bygder
- Lufthavne: 12 lufthavne, 5 heliporte og 41 helistop Nord for hovedøen findes flere mindre øer, herunder verdens nordligste ø Kaffeklubben.

Grønlands kommuner

Grønland er inddelt i landsdelen Vestgrønland, Nordgrønland og Østgrønland. Administrativt er landet inddelt i 18 kommuner, hver med sin hovedby, der med en enkelt undtagelse også giver kommunen navn. Undtagelsen er byen Taasiilaq (dansk: Ammassallik) i Østgrønland, hvor Anmassallik Kommune har beholdt det danske navn som betegnelse for kommunen. Qaanaaq Kommune er ikke kun Grønlands, men verdens nordligst beliggende kommune, mens Nanortalik Kommune er Grønlands sydligste kommune. Grønlands mindste kommune er Ivittuut. Ammassalik og Illoqqortoormiut Kommune er de to eneste kommuner i Østgrønland, mens de resterende kommuner er beliggende i Vestgrønland. Det kommunale selvstyre er af væsentlig ældre dato end hjemmestyret. Allerede i 1975 fik kommunerne den grad af selvstændighed de har i dag. Kommunerne opnåede dengang bl.a. ret til at udskrive skatter. De kommunale opgaver er ikke defineret i nogen lov, men kommunerne har - som i Danmark - ret til selv at bestemme hvilke opgaver de vil påtage sig, alene begrænset af lovgivningen. De vigtigste kommunale opgaver er en række tekniske funktioner, sociale opgaver, opgaver inden for kultur, undervisning og idært samt lokale miljøopgaver. Kommunerne er sammensluttet i de grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA. De kommunale opgaver finansieres dels ved egne indtægter, hovedsagligt i form af skatter, dels indtægter udefra, hovedsagelig i form af bloktilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Desuden foregår der en betydelig omfordeling via udligningen af skatter fra de mere velstillede til mindre velstillede kommuner. Desuden opkræves en fælleskommunal skat. Kommunerne er idag borgernes vigtigste kontaktled til hele den offentlige sektor. Inden for den enkelte kommunes grænser er der desuden en række bygder, hvor kommunalbestyrelsen er ansvarlig for såvel drift som styrelse af disse. I bygderne varetages opgaverne af ben bygdebestyrelse bestående af tre til fem medlemmer. En del af disse bygder er meget små, hvor der typisk bor 30-75 indbyggere, mens der kun er meget få bygder, der har over 200 indbyggere. 1. januar 2003 boede der 9.456 i bygderne i Grønlands 60 bygder, mens 47.086 boede i byerne. Fordele og ulemper ved 18 kommuner i Grønland er for øjeblikket under diskussion. Et strukturudvalg har skullet vurdere forskellige modeller for en ændret byrde- og opgavefordeling mellem hjemmestyret centralt og kommunerne, herunder antallet af de nuværende kommuner. I en netop afleveret rapport anbefaler udvalget, at Grønlands kommuner sammenlægges i større regioner. Dette forslag forventes diskuteret i Landstinget i løbet af 2006. Nedenfor kommunerne, startende fra syd på Vestkysten. Nanortalik Kommune
- Aappilattoq
- Narsaq Kujalleq (dansk: Frederiksdal)
- Tasiusaq
- Ammassivik (dansk: Sletten)
- Alluitsup Paa (dansk: Sydprøven) Qaqortoq Kommune dansk: Julianehåb)
- Saarloq
- Eqalugaarsuit
- Qassimiut Narsaq Kommune
- Igaliku
- Qassiarsuk
- Narsarsuaq Ivittuut Kommune
- Kangilinnguit (dansk: Grønnedal) Paamiut kopmmune (dansk: Frederikshåb)
- Arsuk Nuuk Kommune dansk: Godthåb)
- Qeqertarsuatsiaat (dansk: Fiskenæsset)
- Kapisillit
- Kangerluarsoruseq dansk: Færingehavn, beliggende ca. 50 kilometer syd for Grønlands hovedstad Nuuk Maniitsoq kopmmune (dansk: Sukkertoppen)
- Atammik
- Napasoq
- Kangaamiut Sisimiut Kommune (dansk: Holsteinsborg)
- Itilleq
- Sarfannguit
- Kangerlussuaq (dansk: Søndre Strømfjord) Kangaatsiaq Kopmmune
- Attu har 295 indbyggere (2005) og ligger ca. 100 km syd for Aasiaat
- Iginniarfik
- Ikerasaarsuk
- Niaqornaarsuk Aasiaat Kopmmune (dansk: Egedesminde)
- Kitsissuarsuit (dansk: Hunde Ejlande)
- Akunnaaq Qasigiannguit Kommune (dansk: Christianshåb)
- Ikamiut Ilulissat Kommune (dansk: Jakobshavn)
- Ilimanaq (dansk: Claushavn)
- Oqaatsut (dansk: Rodebay) har 45 indbyggere (2005) og ligger ca. 18 km nord for Ilulissat by
- Qeqertaq
- Saqqaq Qeqertarsuaq Kommune (dansk: Godhavn)
- Kangerluk (dansk: Diskofjord) Uummannaq Kommune
- Niaqornat
- Qaarsut
- Ikerasak
- Saattut
- Ukkusissat
- Illorsuit
- Nuugaatsiaq Upernavik Kommune
- Upernavik Kujalleq
- Kangersuatsiaq
- Aappilattoq (dansk: Søndre Upernavik)
- Tussaaq
- Naajaat
- Innaarsuit
- Tasiusaq
- Nutaarmiut
- Nuussuaq (dansk: Kraulshavn)
- Kullorsuaq Qaanaaq Kommune (dansk: Thule)
- Savissivik
- Moriusaq
- Siorapaluk Ammassalik Kommune, hvor hovedbyen i kommunen hedder Tasiilaq
- Isortoq
- Tiniteqilaaq
- Ikkatteq
- Kulusuk
- Kuummiut
- Sermiligaaq Ittoqqortoormiit Kommune (dansk: Scoresbysund) på 235.000 km2 og 525 indbyggere.
- Itterajivit (dansk: Kap Hope)
- Uunarteq (dansk: Kap Tobin) ---- Ud over dette findes en række områder uden for kommunal inddeling. Af disse kan bl.a. nævnes Thule Air Base i Pituffik. Vejrstationen Prins Christians Sund (grønlandsk: Ikerasassuaq).

Eksterne henvisninger

- [http://www.abirdseyeviewof.com/Greenland.html A Birds Eye View Of Greenland Webcams]
- dmoz: [http://dmoz.org/World/Dansk/Regional/Gr%f8nland/ Grønland]
- [http://www.nathimus.ku.dk/geomus/Foldere/grnlandk.htm Københavns Universitet: Grønlands geologi]
- [http://www.natur.gl/Default.asp?lang=dk&num=2 Grønlands Naturinstitut]
- [http://www.gt.gl/Forside.php Greenland Tourism servicecenter]
- [http://www.greenland.com/Forside.php Oplevelser af en anden verden]
- [http://www.nanoq.gl/ Grønlands Hjemmestyre]
- [http://www.statgreen.gl/ Grønlands Statistik]
- [http://www.nuuk.gl/ Nuup Kommunea] (Nuuk Kommune)
- [http://www.statgreen.gl/dk/kort.html Kort over landet, med links til komunerne]]
- [http://www.qatanngut.dk/materiale/links.html Links til materiale om Grønland] Kategori:Norden Kategori:Grønland Kategori:Grønlandske øer ja:グリーンランド ko:그린란드 simple:Greenland th:เกาะกรีนแลนด์ zh-min-nan:Chheⁿ-tē

Indlandsis

Indlandsis er en betegnelse for en tyk ismasse, der til stadighed dækker et større landområde.

Se også

- Antarktis
- Grønland Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Geologisk aflejring

Gletsjer

En gletsjer (tidligere stavet gletscher) er et tysk ord, der bruges på dansk, for en stor ismasse, af gammelsne, som er i en langsom bevægelse, på grund af sin egenvægt. Andre nordiske ord for gletsjer er: jøkel, bræ. Den største gletsjer i Europa er Aletsch-gletsjeren, der ligger i Schweiz. På verdensplan er der ca. 80.000 gletsjere, men antallet er faldende pga. den globale opvarming.

Se også

- Geologisk aflejring
- Ås (geologi)
- Moræne
- Tunnelås

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/08/030814071654.htm 2003-08-15 Scientists Rewrite Laws Of Glacial Erosion] Kategori:Geologi Kategori:Geologisk aflejring Kategori:Glaciologi

Radioaktiv

Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af elementarpartikler og/eller elektromagnetisk stråling. stråling

Strålingstyper

Alle levende organismer udsættes for stråling fra diverse kilder gennem hele livsforløbet.
Kilderne til stråling er mange: kosmisk stråling fra verdensrummet, baggrundsstrålingen, påvirkning fra radioisotoper , røntgenstråling osv.
Radioaktive stoffer (radioisotoper) udsender stråling fra atomkernen. Strålingen kan enten være i form af partikler eller elektromagnetisk stråling. Når et radioaktivt stof henfalder (udsender stråling i form af partikler), sker der en omdannelse af stoffet (en grundstofforvandling). Radioaktivitet skyldes, at atomkernen ikke er i balance, idet der er et misforhold mellem antallet af neutroner og protoner i kernen.

Halveringstid

Halveringstiden er den tid, der går for at halvdelen af stoffets atomer er henfaldet. Denne er altid konstant for en bestemt radioisotop – det er ikke muligt at ændre på den. Datterproduktet af en radioisotop kan godt være ustabilt – men altså også radioaktiv som den forrige radioisotop. Et stærkt radioaktivt stof har kort halveringstid. Et svagt radioaktivt stof har lang halveringstid. Eksempelvis har ²³⁸U en halveringstid på 4,5 milliarder år og er ikke særlig radioaktivt. Modsat har ¹³¹I - jod-131 - en halveringstid på 8,2 dage og er derfor meget stærk radioaktivt.

Alfastråling

Alfastråler er heliumkerner, der med meget stor energi udsendes fra især tunge radioisotoper. Da der forsvinder 2 protoner fra kernen er datterkernen et nyt grundstof med et atomnummer, der er 2 lavere. Atomvægten er 4 lavere end moderkernen. Alfastråler er meget energirige (1-10 MeV = mio. elektronvolt) og har meget kort rækkevidde - i luft kun ca. 4 cm og i levende væv ca. 1/100 mm, men har stor biologisk effekt. De er ofte ledsaget af et gammakvant.

Ionisering

På sin vej vil alfapartiklen (He-4) støde ind i et meget stort antal atomer, som pga. af deres størrelser sandsynligvis ikke vil blive ramt. I steden for vil α-partiklen ramme elektronerne, som vil blive revet løs fra atomerne. Atomerne bliver nu til positive ioner. Det er for det meste atomkerner med et grundstofnummer større end 83, der udsender α-stråling, da protonerne og neutronerne bevæger sig meget hurtigt i kernerne på disse, og da der på et tidspunkt vil være sandsynlighed for, at to protoner og to neutroner slutter sig sammen til en heliumkerne. Hvis der er oplagret tilstrækkeligt meget energi i denne heliumkerne, bliver den slynget væk fra moderkernen. Eksempelvis: Ra-226  Rn-222 + He-4 + E – en radiumkerne udslynger et α-partikel (en heliumkerne) under frigivelse af energi (E, jævnfør Einsteins E = mc i anden potens).

"Biprodukt" ved alfahenfald

Ved α-henfald forekommer af og til γ-stråling. Dette skyldes, at datterkernen kan blive anslået ved α-henfaldet, og datterkernen vil derefter henfalde til grundtilstanden ved udsendelse af en γ-foton. Ved dette eksempel ved vi, at ved 95 % af α-henfaldene udsendes α-partiklerne med en kinetisk energi på 4,6 MeV. I 5 % af henfaldene bruges noget af denne energi til at anslå datterkernen, som så udsender en γ-foton med en energi på 0,18 MeV.

Betastråling

Betastråler består af elektroner, der med stor energi udsendes fra atomkernen. Ved β-henfald sker en kerneomdannelse, hvorunder der opstår en elektron, som slynges ud fra kernen med en fart, der kan nå omkring 300.000 km/s. Vi får herved et nyt grundstof med et atomnummer, der er én højere i rækken end moderkernen. Ved β-henfaldet omdannes en neutron til proton. Herved vokser grundstofnummeret altså med én, mens massetallet forbliver uforandret – elektronens masse er jo kun 1/1836 u. Nuklider under stabilitetslinien (på nuklidkortet) henfalder under udsendelse af β-partikler:
Billede:Beta-minus.GIF
Betastråling har en energi på omkring 1 MeV. Rækkevidden i luft er omkring 5-10 cm, i levende væv 7-10 mm. Betastråling optræder i øvrigt med mange forskellige energier. Betahenfald ledsages ofte af gammastråling. En del af energien bortføres med neutrinoer , denne energi afsættes ikke i organismen eller andre steder, men forsvinder ud i verdensrummet.

Positroner

De nuklider, som ligger under stabilitetslinien (på nuklidkortet) har for mange neutroner. En neutron kan da omdannes til en proton under udsendelse af en β-partikel. De nuklider, der ligger over stabilitetslinien, har altså for mange protoner. Ved henfald i disse nuklider sker en omdannelse af en proton til en neutron under udsendelse af en partikel, som kaldes en positron. Positronen har samme masse som en elektron, men den er positivt ladet – altså det modsatte af en elektron. Den kaldes derfor elektronens antipartikel: Billede:Beta-plus.GIF

K-indfangning

Udover omdannelse af proton til neutron ved udsendelse af en positron, vil de nuklider, der ligger over stabilitetslinien, i nogle tilfælde kunne omdanne en proton til en neutron uden, at der udsendes en positron. Dette sker, ved at en proton indfanger en elektron fra elektronsystemets K-skal (deraf K-indfangning). Når en proton indfanger en elektron, forvandles den til en neutron (den omvendte proces i forhold til β-udsendelse):
Billede:K-indfangning.GIF

Gammastråling

Gammastråling er elektromagnetisk stråling med meget kort bølgelængde og dermed en tilsvarende stor energi. Gammastråler er uhyre gennemtrængende. Energierne ved gammastråling er omkring 1 MeV. Det er oftest denne stråling, der forårsager de største skader ved bestråling af levende væv fra radioaktive stoffer. 2 m beton vil afskærme næsten 100% for denne strålingstype. Der sker ingen grundstofomdannelse ved gammastråling.

Røntgenstråling

Røntgenstråling er af samme natur som gammastråling, men med langt mindre energi eller længere bølgelængde.

Neutronstråling

Neutronstråling opstår kun i forbindelse med kernespaltninger, f.eks. i et kernekraftværk under drift. Neutronstråling er meget stærkt gennemtrængende. Den kan skade den levende organisme direkte ved energioverførsel og indirekte kan der ske skader ved at neutroner, der indfanges i atomkerner, kan fremkalde radioaktivitet.

Kosmisk stråling

Kosmisk stråling er stråling fra verdensrummet - hovedparten stammer fra vores egen Galakse. Kosmisk stråling er uhyre energirig og stærkt gennemtrængende. En del af denne stråling består af forskellige partikler der er berøvet for en stor del af sine elektroner, med uhyre stor hastighed. Vi er alle påvirket af den kosmiske stråling hele livet.

Henfald

#alfapartikler - helium-4-kerner med stor hastighed. #betapartikler - elektroner eller positroner med stor hastighed. #Gammafotoner. #Neutroner med stor hastighed.

Eksterne henvisninger

- [http://www.akraft.dk/ Side om A-kraft]

Se også

- Albert Einstein Kategori:Fysik ja:放射能

Vakuum

Vakuum (neut. af lat. vacuus 'tom') Betegnelse for lufttomt rum/område, et område hvor i det fleste tilfælde luft er blevet suget ud, så der opstår undertryk. Det kan dog være et hvilket som helst stof der er blevet fjernet for at det opstår. Vakuum betyder at der ikke er noget indhold, at partikeltætheden er lig med 0, hvilket praktisk ikke kan lade sig gøre. I teknisk sammenhænge betyder det at trykket er væsentligt reduceret i forhold til det omkringliggende tryk.

Grader af vakuum

- 1 Atmosfæres tryk = 760 torr eller ca. 101.325 Pa eller 1,01325 Bar
- Støvsuger = ca. 300 torr eller 40.000 Pa (ca. 0,4 atm.)
- mekanisk vakuumpumpe = ca. 10 millitorr eller ca. 1,3 Pa (0,000.013 atm.)
- Rummet tæt på jorden = ca. 10^-6 torr eller 130 μPa (0,000.000.001.3 atm.)
- Trykket på Månen = ca. 10^-8 torr eller 1,3 μPa (0,000.000.000.013 atm.)
- interstellart rum = ca. 10^-10 torr eller 13 nPa (0,000.000.000.000.13 atm.) Kategori:Fysik ja:真空

Grønland

Historie

Geografi

Klima

Befolkning

Politiske forhold

Økonomi

Kommunikation

Infrastruktur

Grønlands kommuner

Eksterne henvisninger

Dyr

Dyr er en gruppe af flercellede organismer, som kan bevæge sig rundt. Dyr udgør et af de biologiske riger. I følge [http://tolweb.org/tree?group=Bilateria&contgroup=Animals Tree of Live web project: Bilateria (Triploblasts)] er der følgende gruppering:
- dyr Metazoa
- Bilateria (Triploblasts)
- Deuterostomia
- Pighuder Echinodermata
-
- Søstjerner Asteroidea (Søstjerne...)
-
- Slangestjerner Ophiuroidea (Slangestjerne...)
-
- Søpindsvin Echinoidea
-
- Søpølser Holothuroidea (Søpølse...)
-
- Søliljer Crinoidea (Sølilje...)
- Hermichordata
- Rygstrengsdyr Chordata Chordonia (hvirveldyr, pattedyr og mennesker...)
- Ecdysozoa
- Leddyr Arthropoda (insekter, krebsdyr, tusindben, skolopender, spindler...)
- Onychophora
- Bjørnedyr Tardigradia
- Rundorme Nematoda (trikin...)
- Nematomorpha
- Kinorhyncha (Mudderdrage...)
- Korsetdyr Loricifera
- Priapulida
- ?-Fladorme Platyhelminthes
- ?-Chaetognatha
- ?-Gastrotricha
- ?-Hjuldyr Rotifera
- ?-Gnathostomulida
- ?-Micrognathozoa
- ?-Ringbærere Cycliophora
- ?-Mesozoa
- Lophotrochozoa
- Ledorme Annelida (Børsteorme, regnorm, sadelbørsteorme, Igler, Posthornsormen...)
- Stjerneorme Sipuncula
- Bløddyr Mollusca (muslinger, snegle, nautilus, blæksprutter....)
- Nemertiner Nemertea
- Mosdyr Bryozoa Ectoprocta
- Entoprocta
- Phoronida
- Armfødder Brachiopoda
- Myxozoa
- Række Nældecelledyr polypdyr Cnidaria (koraldyr, Hydra, havhveps, brandmand, vandmand, stor søanemone...)
- Ribbegopler Ctenophora
- Placozoa
- Svampedyr Porifera

Dyr eller planter

Forskellen på dyr og planter er at dyr har sanser, et redskab der bruges til at få input fra omgivelserne og derved reagere udfra det. Dog vil dyr der har et defekt sanseapparat ikke blive betegnet som planter.

Se også

- Husdyr
- Natdyr

Eksterne henvisninger

- Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/Entertainment/Television/Animals/ Mest for børn: Animals]
- [http://animal.discovery.com/ Discovery: Animal planet]
- [http://tolweb.org/tree?group=Bilateria&contgroup=Animals Tree of Live web project: Discussion of Phylogenetic Relationships] Citat: "...Due to new evidence from developmental biology and molecular phylogenetics, ideas about bilaterian relationships have undergone a major paradigm shift within the last decade. The new hypotheses shown in the tree above are now widely accepted, but there are also many sceptics who emphasize the pitfalls and inconsistencies associated with the new data. One of the most prominent alternative views based on morphological evidence is championed by Nielsen (2001)..."
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Biology/Genetics/Eukaryotic/Animal/ Animal]
- [http://www.eksotiske-dyrs-venner.dk/fotoalbum/ eksotiske-dyrs-venner.dk: fotoalbum]
- [http://www.funet.fi/pub/sci/bio/life/ Markku Savela: Life] (Omfattende).
- [http://artikler.uwphoto.no/oversikter/mb_pigg_sjopolser.htm Marin Biologi: Pigghuder: Sjøpølser]
- [http://www.hekau.dk/3001.pdf Protozoer hydra (pdf)]
- Kategori:Eukaryoter ja:動物 ko:동물 ms:Haiwan simple:Animal th:สัตว์ zh-min-nan:Tōng-bu̍t