:: wikimiki.org ::

Christian IV

Christian IV

Christian 4., søn af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg, konge af Danmark-Norge af oldenborgsk slægt fra 1588-1648. Ved faderens død i 1588 er Christian knap 11 år. Følgelig indsætter Rigsrådet en formynderregering bestående af 4 rigsrådsmedlemmer, og først i 1596 bliver den 19-årige Christian kronet til konge. Formelt er Christian 4. konge i 60 år - reelt i 52 år. Han får i alt 24 børn. Med Anna Cathrine, som han gifter sig med i 1597, får han seks børn, deriblandt den senere kong Frederik 3. Allerede inden dronningens død i 1612 indleder kongen et forhold til Kirsten Madsdatter, som giver ham et barn. Og Karen Andersdatter, der afløser Kirsten i den kongelige ægteseng, føder ham tre børn. Endelig får kongen tolv børn med Kirsten Munk, som han er gift med til venstre hånd, bl.a. Leonora Christina, der allerede i en alder af 15 år bliver gift med den navnkundige Corfitz Ulfeldt. Kongens og Kirstens mangeårige, stormfulde forhold ender sørgeligt med, at kongen beskylder Kirsten Munk for utroskab og forsøg på at forgifte ham, og det kommer til skilsmisse. Efter 1629 lever kongen sammen med Vibeke Kruse, med hvem han får to børn. Otte af børnene dør dog som små. Hans ældste søn, den udvalgte prins Christian, dør i 1647. Økonomisk fører Christian 4. en merkantilistisk politik. Han tildeler købstæder handelsmonopoler, opretter det islandske, det grønlandske og det ostindiske handelskompagni, og i 1616 erhverver han kolonien Trankebar. Men kongen har ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men har store problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne fører en kraftig ekspansionspolitik. Flåden bliver kraftigt udbygget, men Danmark opnår aldrig at få en bondehær som kan stå mål med den svenske. Kalmarkrigen fra 1611-1613, som må føres med dyrt betalte lejetropper, fører ikke til noget resultat, da de to lande er meget jævnbyrdige. I 1619 sender kongen Jens Munk af sted med fregatten Enhjørningen og jagten Lamprenen for at finde søvejen til Indien og Kina nord om Canada. Inden afrejsen talte kongen selv, under en gudstjeneste i Holmens Kirke, til de 64 mand der skulle rejse. Trods Rigsrådets modstand bringer han i 1625 Danmark ind i den tyske religionskrig, Trediveårskrigen, et foretagende som ender med fiasko og en periode med besættelse og udplyndring af Jylland. I 1643 forsøger svenskerne gennem en knibtangsmanøvre at rette et dødsstød mod Danmark, og uden krigserklæring rykker den svenske feltmarskal Lennart Torstenson sydfra ind i Jylland, og feltmarskal Gustav Horn nordfra ind i Skånelandene - Torstenson-Krigen og Horns krig, hvor den 67-årige Christian 4. i 1644 leder et søslag på Kolberger Heide. Det er under dette søslag, at kongen mister synet på sit ene øje, da en svensk kugle rammer en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden.

Billede:Chr4.jpg

Krigen ender atter med et nederlag, og med freden ved Brømsebro ophører den danske dominans i Norden, og Christian 4. må herefter i større udstrækning rette sig efter Rigsrådet. Selv om hans regeringstid er præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, elskede og beundrede konger i rækken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde i sin tid: Christianshavn, Christianstad i Skåne og Christianopel i Blekinge, Christiania (Oslo), Kongsberg og Christianssand (Kristiansand) i Norge, og Glückstadt i Holsten. Byerne er anlagt efter renæssancetidens idealer, hvor gaderne ligger vinkelret på hinanden. I København efterlader han mange smukke bygningsværker som Børsen, Holmens Kirke, Rosenborg slot, Regensen, Trinitatis Kirke med Rundetårn, der skal tjene som observatorium, Nyboder, Proviantgården og Tøjhuset. Desuden ombygger han Frederiksborg Slot ved Hillerød til et smukt renæssanceslot. Utvivlsomt den største bygherre, der har været i Norden. Christian 4. dør den 28. februar 1648 på sit elskede Rosenborg og gravsættes i Roskilde Domkirke. Han efterfølges af sin søn Frederik 3.

Se også

- Christian 4.s anetavle

Kilder/henvisninger

- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
- Lexopen Kategori:Renæssance Kategori:Danske regenter Kategori:Dagens artikel

Frederik 2.

Frederik 2.
200px

Dansk konge:	1559-1588
Norsk konge:	1559-1588
Valgsprog:	Intet uden Gud
Efterfulgte	Christian 3.
Blev efterfulgt af:	Christian 4.
Fødselsdato:	1. juli 1534
Fødselssted:	Haderslevhus
Dødsdato:	4. april 1588
Dødssted:	Antvorskov Kloster
Begravet:	Roskilde Domkirke
Gift med:	Sophie af Mecklenburg
Børn:	Elisabeth (1573) Anna (1574) Christian (1577) Ulrik (1578) Augusta (1580) Hedevig (1581) Hans (1583)

Frederik 2. (1. juli 1534 - 4. april 1588), søn af (senere) kong Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg, blev født på Haderslevhus. Konge af Danmark og Norge fra 1559-1588 af den oldenborgske slægt. Efter faderens sejr i "Grevens Fejde" blev Frederik i 1536 valgt som tronfølger med titel af prins af Danmark. Da faren døde i 1559 underskrev Frederik håndfæstningen og satte sig på tronen. Den 20. juli 1572 blev han viet til sin 15-årige kusine, Sophie af Mecklenburg, som var 23 år yngre, (1557 - 1631). Han havde været forelsket i adelsfrøkenen Anne Hardenberg. Men dels var Anne Hardenberg lovet væk til anden side, og dels fandt man ikke forbindelsen fyrstelig nok. I det 14 år lange ægteskab mellem Frederik 2. og Sophie blev født syv børn. I 1559 erobrede han Ditmarsken sammen med farbroderen Hertug Adolf af Gottorp. Ellers var de første år af hans regeringsperiode præget af et stort modsætningsforhold til Sverige. Frederik 2. magtede ikke at realisere sine militære planer under Den Nordiske Syvårskrig fra 1563-1570. Frederik 2. havde regnet med, at han med sine tyske lejetropper hurtigt kunne vinde krigen mod svenskerne. Men på grund af dårligt organiseret forsyningssystem måtte man standse fremrykningen mod Stockholm og gå i vinterkvarter i Skåne. Året efter var det svenskerne, der havde initiativet, og de trængte ind i Norge flere steder og hærgede også i Halland og Blekinge. Hen på sommeren rejste Frederik 2. et lån til at finansiere planerne om et angreb på Stockholm. Det blev en fuldstændig fiasko, og hæren måtte trække sig tilbage. Da et nyt forsøg i oktober led samme skæbne, var Rigsrådet ved at miste tålmodigheden. Til sidst så Frederik 2. sig nødsaget til at hjemkalde sin faders gamle uven, Peder Oxe. Peder Oxe mistede Christian 3.'s gunst i 1556 og blev tvunget til at tage ophold i udlandet. Ved Christian 3.'s død blev alle Peder Oxes ejendomme konfiskeret. Peder Oxe havde flere gange uden held forsøgt at blive taget til nåde igen, men nu fik han frit lejde og rejste til Danmark, hvor han blev forsonet med Frederik 2. Peder Oxe blev igen medlem af rigsrådet og fik Vordingborg Slot som len og sit konfiskerede gods tilbage. Året efter blev han udnævnt til rigshofmester og medvirkede i de følgende år til at bringe de danske statsfinanser på fode igen. Herefter var det i realiteten Rigsrådet med Peder Oxe i spidsen der styrede landet. Det lykkedes Peder Oxe at overtale adelen til at bære en større del af de økonomiske byrder, og han tredoblede Øresundstolden. Ved fredsslutningen i Stettin i 1570 var Danmark fortsat den mest magtfulde stat i Norden. Efter krigen kastede kongen sig over slotsbyggeri. For at kontrollere sejladsen på Øresund og sikre indtægterne fra Øresundstolden byggede han fra 1574-84 Nordens stærkeste fæstning, Kronborg, fra indtægterne fra den forhøjede Øresundstold. Ved talrige mageskifter med adelen samledes krongodset, så det blev mere rentabelt - og kongen fik et sammenhængende jagtterræn. I 1560 mageskiftede Frederik sig til den nordsjællandske hovedgård Hillerødsholm, og han ombyggede gården til et slot, Frederiksborg. Frederik 2. døde 54 år gammel på Antvorskov Kloster den 4. april 1588. I sin ligprædiken sagde præsten Anders Sørensen Vedel med rene ord, at kongens død måtte tilskrives et umådeholdent spiritusforbrug. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke.

Kilder/henvisninger

- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
- Danske dronninger i tusind år ISBN 87-00-66322-0
- Politikens bog om danske monarker, ISBN 87-00-61607-9
- Lexopen Kategori:Middelalder Kategori:Danske regenter

1588

Århundreder: 15. århundrede - 16. århundrede - 17. århundrede Årtier: 1530'erne 1540'erne 1550'erne 1560'erne 1570'erne - 1580'erne - 1590'erne 1600'erne 1610'erne 1620'erne 1630'erne År: 1583 1584 1585 1586 1587 - 1588 - 1589 1590 1591 1592 1593 ---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 -- Christian 4. 1588-1648 ---- Begivenheder
- Christian IV bliver udvalgt konge blot 11 år gammel. Der indsættes en formynderegering ledet af rigskansleren Niels Kaas. Han krones først 1596.
- 29. juli - Engelske Lord Howard og Francis Drake slår den uovervindelige spanske armada på mere end 130 skibe ud for Plymouth. Født
- Ole Worm
- 5. april - Thomas Hobbes, engelsk filosof. Dødsfald
- Frederik II dør på Antvorskov Kloster 4. april 88 ko:1588년

1648

Begivenheder

Danmark

- 10. juni giftes Elisabeth Sofie Christiansdatter med Claus Ahlefeldt.
- Frederik III bliver konge - kroningen finder sted den 23. november. Efter tronskiftet anklages Hannibal Sehested for økonomiske misligheder, ligesom Corfitz Ulfeldts finansadministration granskes.
- Skåne mister Listerlandet til Blekinge ved en grænsejustering.
- Ove Gjedde fratræder stillingen som rigsadmiral. Han bliver i stedet lensmand på Helsingborg Slot.
- Nicolaus Mercator ansættes ved Københavns Universitet.

Europa

- 26. juli - Firsårskrigen ender med hollandsk selvstændighed.
- Trediveårskrigen slutter med den Westfalske fred. Svejts bliver formelt selvstændigt. Holland får ret til at lukke Schelde for alle skibe. Stralsund bliver svensk.
- Perrier foretager, på opfordring af Blaise Pascal, et forsøg på toppen af Puy-de-Dôme, hvor det viser sig, at kviksølv kun trykkes op til en højde ca. 80 mm mindre end ved foden af bjerget.
- Fronde-oprøret i Frankrig indledes dette år.
- Jakob, hertug af York flygter til Holland.
- Det russiske folk rejser sig mod bojaren Boris Morozov, der er formynder for Alexej Michailovitch af Rusland. Boris Morozov drager i eksil.

Verden

- Luanda, der har været besat af hollænderne siden 1641, generobres af portugiserne og bliver igen Angolas administrationscentrum.

Født

Dødsfald

- 28. februar: Christian IV på Rosenborg
- 20. maj: Vladislav IV af Polen 48 ko:1648년 ms:1648 simple:1648

Frederik 3.

Dansk konge af den oldenborgske slægt 1648-1670. Valgsprog: Herren er mig forsyn. Frederik 3. fødes på Haderslevhus i 1609 som næstældste søn af Christian 4. og dronning Anna Kathrine. Konge af Danmark-Norge fra 1648-1670. Da Christian 4.'s ældste søn, den udvalgte prins Christian, dør i 1647, bliver Frederik som næstældste søn valgt til tronfølger. Ved kroningen i 1648 må han underskrive den hidtil strengeste håndfæstning, som øger Rigsrådets magt betydeligt. I de første år efter tronbestigelsen fører Frederik 3. en tilbagetrukken tilværelse og overlader ledelsen af Danmark og Norge til Rigsrådet og embedsmændene. I 1643 gifter den 35-årige Frederik sig med den 15-årige Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. De når i løbet af deres ægteskab at få 8 børn, heraf fem piger. Da magtkampen mellem på den ene side rigshofmester Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested, og på den anden side Rigsrådet bryder ud i lys lue, stiller kongen sig på Rigsrådets side og bidrager dermed til at styrte to af landets dygtigste mænd. Kongen har muligvis også haft personlige grunde, da han ikke bryder sig om svogeren Ulfeldt. Corfitz Ulfeldt bliver senere dømt til døden in absentia for landsforræderi, og hustruen Leonora Christina - Christian 4.'s yndlingsdatter - sidder i fængsel i Blåtårn i 22 år som medskyldig. På det udenrigspolitiske område genoptager Frederik sin faders kamp om herredømmet i Østersøområdet. I 1657 går Danmark i krig mod Sverige, mens Karl X Gustav har travlt i Polen og Brandenburg. Danmark har ganske vist hverken nogen særlig slagkraftig hær eller betydelige alliancer på det tidspunkt. Den svenske konge forlader Polen og marcherer med sin hær på 6000 ryttere og 2500 fodfolk op gennem hertugdømmerne og Jylland. Svenskerne indtager den nyanlagte fæstning Frederiksodde og tager bl.a. den hårdt sårede øverstbefalende for den danske hær, rigsmarsk Anders Bille, til fange. Indtil videre forhindrer den danske flåde den svenske hær i at krydse Lillebælt, men tre måneder senere lykkes det svenskerne at gå over isen til Fyn, og få dage senere fortsætter de over isen på Storebælt mellem Langeland og Lolland. Danskernes forsvar bryder sammen, og Frederik 3. må kapitulere til arvefjenden. Ved Freden i Roskilde i februar 1658 bliver Skåne (med Bornholm), Halland, Blekinge, samt Bohus len og Trondhjem len i Norge afstået til Sverige. Det værste er næsten, at Corfitz Ulfeldt, der er flygtet til Sverige, sidder med som svensk repræsentant ved forhandlingerne. Kort efter bryder Karl Gustav freden og rykker frem mod København, som belejres. Frederik 3. deltager aktivt ind i forsvaret. Hans forsikring om, at han vil "dø i sin rede", da han bliver opfordret til at forlade hovedstaden, gør ham umådelig populær blandt de københavnske borgere. Belejringen mislykkes, ikke mindst takket være byens kvinder, der deltager aktivt i forsvaret af voldene. Da Karl dør i begyndelsen af 1660, bliver der sluttet fred i København. Roskilde-freden af 1658 stadfæstes, og de skånske områder forbliver svenske, mens Trondhjem len kom tilbage til Norge. Bornholm har allerede i 1658 befriet sig selv og overdraget øen til Frederik 3. som arv og ejendom. På det efterfølgende stændermøde i 1660 udnytter Frederik uenigheden mellem adelen på den ene side og borgere og gejstlige på den anden side samt den nyligt erhvervede folkelige popularitet til at opnå arveret og få annulleret håndfæstningen, og indføre enevælden. Den 18. oktober samme år aflægger stænderrepræsentanter ed til den nykårede arvekonge foran Københavns Slot. Peder Schumacher - senere adlet som Griffenfeld - udarbejder Kongeloven, verdens eneste nedskrevne enevoldsgrundlov, som fastslår kongens uindskrænkede magt. Heri omtales kongen som "det ypperste og Højeste Hoved her på Jorden over alle menneskelige Love". Frederik 3. underskriver Kongeloven i 1665. Frederik 3., der er en belæst mand, der interesserer sig for teologi og datidens videnskaber, grundlægger omkring 1648 Det Kongelige Bibliotek baseret på sin egen bogsamling samt på en række adelige biblioteker, som han har opkøbt. Frederik 3. dør af lungebetændelse i februar 1670 og bliver gravsat i Roskilde Domkirke.

Kilder/henvisninger

- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
- Lexopen Kategori:Danske regenter ja:フレデリク3世 (デンマーク王)

Til venstre hånd

Ægteskab betyder i dag et socialt og økonomisk fællesskab mellem to jævnbyrdige personer af forskelligt køn. I de senere år har ændringer i opfattelsen af homoseksualitet dog bevirket, at samfundet på det nærmeste ligestiller registreret partnerskab mellem to personer af samme køn med det traditionelle, heteroseksuelle ægteskab. Oprindeligt var "ægteskab" et tysk-romersk, juridisk begreb, der betyder, at manden har ejendomsretten over sin kone og hendes medgift. Det vil sige, at kvinden ikke kan blive skilt. Denne form for ægteskab har aldrig været brugt i Danmark. Hustruen havde fuld skilsmisseret og tilhørte fortsat sine forældres æt.

Traditionelt ægteskab

I et traditionelt (gammeldags) ægteskab står kvinden for husholdningen og pasningen af børnene. Mand og kvinde har altså hver deres pligter, og mandens består i alt det, som er udenfor hjemmet, hvilket blandt andet betyder det økonomiske. Mand og kvinde supplerer hinanden i ægteskabet, hvilket blandt andet har den betydning, at manden frivilligt kan hjælpe sin hustru med de hjemlige pligter og omvendt.

Arrangeret ægteskab

Et arrangeret ægteskab er et ægteskab, hvor parterne ikke selv har valgt deres partner, men hvor dette er arrangeret af forældrene eller familieoverhovedet. Begrebet findes i dag kun sjældent blandt vestlige kulturer, mens det er mere almindeligt i andre kulturer, hvor det kan have karakter af økonomiske eller politiske alliancer familierne imellem. Tidligere var arrangerede ægteskaber også almindelige i de vestlige kulturer.

Tvangsægteskab

Et tvangsægteskab er et arrangeret ægteskab, hvor den ene part eller begge parter tvinges til ægteskab mod deres vilje, typisk af forældrene eller familieoverhovedet. I dag anses tvangsægteskaber for at være en krænkelse af de involveredes menneskerettigheder. De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder siger i artikel 16, stk. 2.: Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke. Nogle har det synspunkt at det er svært at skelne mellem tvangsægteskaber og andre arrangerede ægteskaber, bl.a. pga. de involverede familiers forventninger.

Romantisk ægteskab

Det romantiske ægteskab opstod i den moderne verden som en del af romantikken. I det romantiske ægteskab er det de to parters egne følelser for hinanden der er afgørende, og ikke praktiske hensyn til slægtens interesser. Selvom det romantiske ægteskab hurtigt blev til et ideal, specielt som beskrevet i tidens romaner, levede det arrangerede ægteskab dog i praksis videre længe efter. I brydningen mellem en slægt der forventede et traditionelt arrangeret ægteskab, og de unge der inspireret af romantikken forventede et romantisk ægteskab, var der masser af muligheder for at det arrangerede ægteskab endte som et tvangsægteskab.

Morganatisk ægteskab

Et morganatisk ægteskab (ægteskab til venstre hånd) er et (ofte bigamisk) ægteskab indgået af en konge, hvor hustruen ikke opnår status som dronning, og hvor de avlede børn ikke får arveret til tronen. Til gengæld får hustruen en såkaldt morgengave.

Se også

- Papirløst samliv
- Særeje
- Arv
- Kønsord

Eksterne henvisninger

- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/health/3334145.stm 22 December, 2003, BBCNews: Romance health alert splits sexes] Getting married may be bad for men's health but good for women, according to a study. Citat: "...However, that's all just a hypotheses. Another study published last year said men and women are happier if they marry..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/health/2291731.stm 3 October, 2002, BBCNews: Marriage makes both sexes happy] Kategori:Mellemmenneskelige forhold Kategori:Familie ja:結婚 ko:혼인

Corfitz Ulfeldt

Corfitz Ulfeldt f. 10. juli 1606 på Hagenskov slot ved Assens, d. mellem 14. og 20. februar 1664. Søn af rigskansler Jakob Ulfeldt og dennes hustru Birgitte Brockenhuus. Gift 9. oktober 1636 med Christian 4.’s og Kirsten Munks datter Leonora Christina. Opkaldt efter farbroderen. Oldefædre på moderens side var rigsmarsk Frands Brockenhuus (død 1569 af de sår han pådrog sig under belejringen af Varberg) og admiral Peder Skram. Også Oluf Akselsen Thott – en af Akselsønnerne - er blandt hans forfædre, ligesom Tyge Krabbe der var hans tipoldefar. Corfitz var på Herlufsholm skole 1613-1617; derefter blev han sendt på studierejse i flere europæiske lande sammen med fem af sine brødre fra 1618. Immatrikuleret ved universitetet i Padova 1628-29 hvor han studerede hos venetianeren Cesare Cremonini. I december 1629 blev Corfitz Ulfeldt hofjunker og i 1630 kammerjunker hos Christian 4. Som kammerjunker var det hans ansvar at tilrettelægge kongens dagligdag. 23 år gammel blev han trolovet med den 9-årige kongedatter Leonora Christina, og i 1636 gjorde Christian 4. ham til medlem af rigsrådet og i 1637 tillige statholder på Københavns Slot, hvorved han fik tilsyn med Københavns forvaltning og ansvaret for orlogsværftet på Bremerholm, for Tøjhuset og for Provianthuset. På diplomatisk mission til England 1640 og 1642, og til kejseren i Regensburg 1641. Udnævnt til rigshofmester 1. april 1643. Sammen med Leonora Christina sendt på diplomatisk mission (ambassade) til Haag og Paris i 1646. Efter Christian 4.s død styrede Ulfeldt Danmark i flere måneder, inden svogeren Frederik 3. blev indsat som konge. Forholdet mellem de to herskelystne herrer var ikke godt. Rigshofmester Ulfeldt gjorde i forbindelse med kongevalget 1648 alt for at indskrænke kong Frederiks magt. Denne indledte på sin side en undersøgelse mod Ulfeldt, hvor hans finansadministration blev gransket. Kongen underskrev 1651 et dokument i hvilket en hel række anklager blev rettet mod rigshofmesteren, bl.a. blev han mistænkt for at have begået underslæb for flere hundredtusinder daler fra Øresundstolden, som han personligt administrerede. Ulfeldt fandt det da bedst at flygte til udlandet og gik derefter i svensk tjeneste. I Sverige arbejdede han år efter år på at ophidse den svenske regering mod Danmark. Da Karl X Gustav 1657 bestemte sig for at invadere Danmark, sluttede Corfitz Ulfeldt sig personligt til den svenske hær og drog som fjende frem gennem sit eget fædreland. Dermed blev han også medansvarlig for mordene på tusindvis af sine landsmænd. Ulfeldt lånte også velvilligt og af egen lomme den svenske konge den på denne tid svimlende sum af 150.000 rigsdaler som understøttelse; penge han med stor sandsynlighed havde stjålet fra den danske stat. Med en dansk landsforræder ved sin side og med den danske stats penge i sin kasse lykkedes det således Karl X Gustav at erobre næsten hele Danmark, og en vis sadisme kan spores i den svenske konges træk ved fredsforhandlingerne at sende landsforræderen Ulfeldt som svensk forhandler mod hans gamle landsmænd. I 1658 blev Ulfeldt udnævnt til en af guvernørerne over det erobrede Skåneland. Han kom imidlertid snart på kant med Karl X Gustav og blev bl.a. anklaget for at have røbet stormen på København under den anden danske krig. Corfitz Ulfeldt blev idømt husarrest, mens han ventede på rettergang, men havde held til at flygte sammen med sin hustru Leonora Christina til Danmark, hvor de blev fængslet og anbragt på Hammershus fæstning på Bornholm. De blev dog utroligt nok løsladt efter et bønskrift og at de afstod alt, hvad de ejede. Under en udenlandsrejse i 1662 fortalte Ulfeldt kurfyrsten Frederik Wilhelm af Brandenburg, at han planlagde at styrte den danske konge, og han tilbød kurfyrsten Danmarks krone. Da Frederik Wilhelm afslørede ham, blev Ulfeldt dømt til døden i Danmark. Ham selv fik man aldrig fat på, men hustruen, kongedatteren Leonora Christina, blev arresteret under et besøg i England og sat i fængsel i Blåtårn på Københavns Slot. Hun blev først løsladt efter 22 år og døde 1698. Corfitz Ulfeldt døde 1664 i Tyskland som en ludfattig og forfulgt mand. Ulfeldt, Corfitz

Vibeke Kruse

Vibeke Kruse. Kammerpige for Christian 4.'s hustru til venstre hånd Kirsten Munk. Efter at Kirsten Munk er forstødt på grund af utroskab, overtager Vibeke Kruse rollen, formentlig stærkt hjulpet af Kirstens mor, Ellen Marsvin, der anser Vibeke for ufarlig. Vibeke Kruse fik to børn med Christian 4.:
- Ulrik Christian Gyldenløve
- Elisabeth Sofie Christiansdatter Kruse, Vibeke

1647

Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede Årtier: 1590'erne 1600'erne 1610'erne 1620'erne 1630'erne - 1640'erne - 1650'erne 1660'erne 1670'erne 1680'erne 1690'erne År: 1642 1643 1644 1645 1646 - 1647 - 1648 1649 1650 1651 1652 ---- Konge i Danmark: Christian 4. - 1588-1648 ---- Begivenheder
- Sekten, der senere fik tilnavnet "Quakers" (Kvækerne), stiftes.
- 10. november - Ved "Westminster traktaten" overføres de hollandske besiddelser i New Holland (i dag New York) til England. Født
- Dødsfald
- 8. oktober - Den danske astronom Longomontanus dør. Han var elev af Tycho Brahe, og den første professor i astronomi ved Københavns Universitet. 47 ko:1647년 ms:1647

Trankebar

Trankebar (også kendt som Dansk Ostindien og hedder i dag Tarangambadi) var en dansk koloni på Indiens sydøstkyst 1620-1845. Det var den skånske adelsmand Ove Gjedde til Tommerup på Østerlen, der som Christian 4.s udsending grundlagde Trankebar. I 1845 blev Trankebar solgt til England. I Trankebar er også slottet Dansborg, som i dag tjener som museum.

Se også

- Danmarks historie

Eksterne henvisninger

- [http://www.trankebar.net/ Trankebar.net]
- [http://home3.inet.tele.dk/ujensen/indeks.html Uno Barner Jensen: Dansk Indien, Dansk Ostindien]
- [http://www.scholiast.org/history/tra-narr.html Peter Ravn Rasmussen: Tranquebar. The Danish East India Company 1616 - 1669] Kategori:Danmarks historie Kategori:Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande

Kalmarkrigen

Kalmarkrigen er en krig udkæmpet mellem Danmark og Sverige i årene 1611-1613 på grund af Sveriges forsøg på at bryde Danmarks monopol på handelen med Rusland. Krigen begyndte ved kong Christian IVs angreb på den svenske by Kalmar 3. maj 1611. Eneste større slag blev udkæmpet i juni 1611, hvor den svenske hær blev besejret ved Kalmar. I 1612 foretager Gustav II Adolf et frygteligt hærgningstogt i Skåne. Ikke mindre end 24 kirkesogne samt købstaden Væ plyndres og brændes. Den nye svenskekonge blev derefter besejret af Breide Rantzau og den skånske adelsmand Anders Bille ved Vidstsø (Vittsjö) og undslap med nød og næppe med livet i behold. Kong Christian IV opfordrede derefter de overlevende mennesker i Væ til at bosætte sig i den projekterede fæstningsby Christiansstad, som skulle blive en "lås for Skåne". I januar 1613 underskrev Danmark og Sverige en fredsaftale ved Knærød. Resultatet af krigen var, at Danmarks stilling som den førende nation i Norden blev slået fast, og svenskerne måtte betale en stor krigsskadeserstatning. Kategori:Krige Kategori:Skånelandene

1619

Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede Årtier: 1560'erne 1570'erne 1580'erne 1590'erne 1600'erne - 1610'erne - 1620'erne 1630'erne 1640'erne 1650'erne 1660'erne År: 1614 1615 1616 1617 1618 - 1619 - 1620 1621 1622 1623 1624 ---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Begivenheder
- Jens Munk bliver af kong Christian 4. bliver sendt af sted for at finde Nordvestpassagen til Indien. Genopdager i stedet Hudsonbugten i Canada. Født
- Dødsfald
- 20. marts - Matthias (Tysk-romerske rige) 19 ko:1619년 ms:1619 simple:1619

Jens Munk

Jens Munk var en dygtig dansk søofficer (1579-1628) som af kong Christian 4. i 1619 bliver sendt af sted for at finde søvejen gennem Nordvestpassagen til Indien. Jens Munk nåede den store Hudsonbugt i Canada ved floden Churchill, hvor han og besætningen overvintrede dels på skibet dels på en hytte på land. Da foråret kom var der kun 3 overlevende af den 64 mand store besætning, resten var døde af skørbug (fejlernæring som følge af C-vitamin mangel). Skørbug var den hyppigste døds årsag for sømænd helt op til midten af 1700-tallet hvor englænderne fandt ud af det uhensigtmæssige i en kost kun bestående af beskøjter og saltet kød når skibe var på langfart. De 3 overlevende fik rigget det mindste skib, Lamprenen, til, og det lykkedes dem at sejle skibet tilbage til Bergen. Her fik de en brutal modtagelse da lensmanden i Bergen kastede Jens Munk i fængsel for spild af kongens skibe og menneskeliv. Kongen fik dog frigivet Jens Munk, og hans beretninger om landet i Hudson Bugten fik kongen til at snakke om en koloni i dette arktiske område. Dette blev ikke til noget, og Jens Munks opdagelserejse blev aldrig nogen gevinst for Danmark. Ironisk nok blev Hudson bugten et meget eftertragtet område fra 1650'erne da franskmændene og englænderne sloges om kontrollen over dette område. Baggrunden for disse nationers interesse var det meget flotte pelsværk som findes i disse arktiske egne af Canada.

Henvisninger

- kort: [http://www.ub.uit.no/northernlights/nor/munk01.htm]
- bog: Jens Munk / Thorkild Hansen. - Gyldendal, 1969 (udkommet i flere udgaver og mange oplag) Munk, Jens Munk, Jens

Kina

Kina er et gammel kulturelt og geografisk område i Østasien der i dag er opdelt i to stater:
- Folkerepublikken Kina, normalt omtalt som Kina, der regerer fastlands-Kina, Hongkong og Macao.
- Republikken Kina, normalt omtalt som Taiwan, der dækker øen Taiwan og en række fujinesiske øer. Begge stater hævder at dække hele Kina, hvad der gør at de ikke anerkender hinanden og at internationale organisationer almindeligvis kun kan have én af de to som medlem. Indtil 25. oktober 1971 var Republikken Kina således medlem af FN's sikkerhedsråd, men med resolution 2758 blev Folkerepublikken Kina anerkendt som den retmæssige repræsentant i FN. Kina er verdens ældste fortsat eksisterende civilisation. Landets historie kendetegnes af gentagne opdelinger og genforeninger mellem skiftende perioder af fred og krig, og voldelige overgange mellem dynastier. Magten var ofte koncentreret i den kinesiske kejsers hænder, men skiftede nogle gange til mægtige embedsmænd og regionale krigsherrer. Landets territoriale udbredelse har varieret i historien. I mange århundrer, særlig fra det 7. århundrede til og med det 14. århundrede, var Kina verdens mest avancerede civilisation og var Øst-Asiens dominerende kulturelle centrum. i det 18.- og 1900-tallet var landet for svagt til at forhindre europæisk kolonialisme og japansk invasion, og led samtidig under interne konflikter som førte til landets deling. Kommunisternes sejr i den kinesiske borgerkrig førte til etableringen af Folkerepublikken Kina på fastlandet, mens Republikken Kinas regering fortsatte med at kontrollere Taiwan og nogle mindre øer i Østkinahavet. Landets befolkning på over en milliard udgør en femtedel af jordens befolkning, og består overvejende af han-kinesere. Vigtige minoriteter indkluderer manchurere. Det kinesiske sprog er inddelt i en række talte variationer. Pekingdialekten bruges som udgangspunkt for standardkinesisk (mandarin).

Terminologi

"Zhongguo"

Kineserne kalder deres land for Zhongguo, hvilket normalt oversættes til "Riget i midten". Men brugen af betegnelsen har ikke været geografisk entydig, og har også sine kulturelle og politiske sider. I Vår- og høstannalernes tid (722 BC - 481 BC) blev navnet kun brugt om de relativt højt udviklede stater omkring Den gule flod, mens kulturelt mindre udviklede stater som Chu og Qin ikke blev medregnet. Senere blev sydligere områder medregnet, således at områder omkring yangtze- og Perlefloden var med. På Tang-dynastiets tid var også "barbariske" regimer som Xianbei og Xiongnu med. Imens og før Han-dynastiet, havde Zhongguo tre specifikke betydninger: 1. Området omkring hovedstaden, dvs. kejserens egne områder. 2. Området under den centrale magts direkte kontrol. 3. Området som nu kaldes det nordkinesiske sletteland. Republikken Kina og senere Folkerepublikken Kina har brugt Zhongguo om alle de områder og folk som var indenfor deres politiske kontrol (nu om dage bruger folk i Republikken Kina navnet Zhongguo om folkerepublikken og Taiwan om sig selv). Derfor siges det at alle de 56 officielt anerkendte etniske grupper i folkerepublikken er Zhongguo ren (中國人), dvs. Zhongguo-folk.

«Kina»

Det danske ord «Kina» og forstavelsen «sino-» er antageligt afledt fra «Qin» (udtales som en mellemting mellem "skin" og "tsin"). Andre mener at «Kina» kan komme fra et af de kinesiske ord for te (cha) eller silke. Men uanset oprindelse så er ord «Kina» gået igennem mange fremmede sprog langs Silkevejen før det til sidst nåede frem til Europa. Vestens betegnelse «Kina» er senere vandret tilbage til Japan men er der blevet et nedsættende ord, shina, for Kina og kinesere. I mange sammenhænge sigtes der med «Kina» til Folkerepublikken Kina (eller fastlands-Kina), mens «Taiwan» benyttes om «Republikken Kina». I den engelsktalende forretningsverden findes talemåden «the Greater China region» (eller på kinesisk 大中華地區) som ikke er klart afgrænset. Sinologer benytter ordet «Kina» på en måde som er omtrent det samme som den klassiske kinesiske brug af ordet zhongguo, eller afgrænset til den "han-kinesiske etniske gruppe, som udgør hovedparten af den fastlandskinesiske befolkning.

Historie

I 1931 besatte Japan Manchuriet. I 1937 var krigen mod Japan total. Japan kapitulerede i 1945.

Geografi

1945 1945

- ja:中国 ms:China simple:China zh-cn:中国 zh-tw:中國

Canada

Canada er et en forbundsstat med ti provinser og tre territorier. Styreformen er parlamentarisme, og premierministeren er regeringsleder. Den britiske monark er formelt statsoverhoved. Grænselandene er USA i syd og nordvest (Alaska), og Grønland i nordøst. Kystlinjen vest for landet udgøres af Stillehavet, i øst af Atlanterhavet og i nord af Arktiske Hav. Canada er verdens næststørste land. Man taler engelsk i det meste af Canada, men i provinsen Québec er hovedsproget fransk, og landet er officielt tosproget.

Canada

Billede:Canada_flag_medium.png	Billede:CANcoat-tnb.png
(Detaljer)	(Fuld størrelse)

Nationalt motto: A Mari Usque Ad Mare

Billede:LocationCanada.png

Officielt sprog

Premierminister

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 2
9.984.670 km²
8.62%

Befolkning
- Total (År)
- Pr. km²

Størrelse 35
31.081.900
3/km²

Uafhængighed

Dato fra UK 1. juli, 1867

24.463 CAD (2001)

UTC -3.5 til -8

O Canada

.CA

Historie

Uddybende artikel: Canadas historie Indianere, som benævnes 1st nations people i Canada, menes at have indvandret fra Asien fra 10.000 til 30.000 år siden over en passage mellem Sibirien og Alaska. Da europæerne begyndte at befolke Canada, levede der en hel række naturfolk - enten som nomader eller fastboende. De ernærede sig primært som jægere, fiskere og farmere. De første kontakter mellem de indfødte og europæerne fandt sted for ca. 1000 år siden, da norske vikinger slog sig ned for en periode på Newfoundland. Men der gik yderligere 600 år, før indvandringen tog fart for alvor. Europæiske opdagelsesrejsende udforskede vandene i Nordamerika for at finde en ny rute til de rige markeder i Orienten. Skønt opdagelsesrejsende som Giovanni Caboto, Jacques Cartier og Samuel de Champlain aldrig fandt en rute til Kina eller Indien, fandt de noget, som var lige så værdifuldt: rige fiskevande og store bestande af bæver, ræv og bjørn, som alle var meget eftertragtede for deres skind. Permanente franske bosættelser blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet og engelske lidt senere. Det var uundgåeligt, at Nordamerika blev inddraget i magtkampe mellem England og Frankrig. Efter Quebecs fald i 1759 overdrog Pariser traktaten alle de franske besiddelser øst for Mississippi til Storbritannien. Under det engelske styre havde den fransktalende del af Canada det ene mål at bevare deres traditioner, sprog og kultur. I 1774 blev vedtaget en lov, som officielt anerkendte fransk civilret og garanterede religionsfrihed samt sprogfrihed. Et stort antal engelsktalende kolonister (Loyalists), som ønskede at forblive tro mod det engelske overherredømme, søgte ophold i Canada, efter USA's uafhængighedskrig sluttede i 1783. Efter dannelsen af et kraftfuldt USA efter den amerikanske borgerkrig følte nogle politikere, at en sammenslutning af de britiske kolonier var den eneste måde at forhindre en sammenslutning. I 1867 blev Canada East, Canada West, Nova Scotia og New Brunswick lagt sammen som the Dominion of Canada. Efter 1. verdenskrig voksede Canada langsomt i status og velstand, og blev i 1931 medlem af the Commonwealth, og fik komplet selvstyre efter Storbritannien underskrev The Statute of Westminster. Under 2. verdenskrig kæmpede Canada endnu en gang sammen med Storbritannien mod Tyskland. Denne gang blev der indgået en forsvarspagt med USA, som efter angrebet på Pearl Harbor førte til en krigserklæring mod Japan. Siden 2. verdenskrig er Canadas økonomi fortsat med at vokse. Denne vækst i kombination med offentlige sociale programmer, pensionsordninger, sygesikring og arbejdsløshedsforsikringer har givet canadierne en høj levestandard og en god livskvalitet. I 1970'erne og 1980'erne opstod der gnidninger mellem provinsen Quebec og de øvrige provinser i Canada om det franske sprogs brug og status. I 1982 blev Canadas forfatning ændret, men Quebec nægtede at ratificere den.

Politik

Uddybende artikel: Canadas politik Den canadiske regent er Dronning Elizabeth II. Reelt styres Canada dog af det canadiske parlament, hvor Paul Martin for tiden er premierminister. Styreformen er parlamentarisme. Canada er medlem af OECD, NATO, FN, APEC, G7 og mange andre internationale organisationer. Canada var i mange år uden nationalflag og brugte det britiske koffardiflag med Canadas skjold i det røde felt. I begyndelsen af 1960'erne øgedes interessen for at få et eget nationalflag. Resultatet blev nationalflaget med ahornbladet, der blev indført af parlamentet i 1965.

Geografi

Uddybende artikel: Canadas geografi Canadas geografi 7000 km fra kyst til kyst. Fra nord til syd ca. 4600 km. Næsten 90% of canadierne lever langs grænsen til USA. Mangfoldighed er et kendetegn for Canadas geografi, omfattende frugtbare sletter til agerbrug, store bjergområder, søer og floder. De vildsomme skove må i det fjerne nord give plads for arktisk tundra. Der er selvfølgelig mange klimatiske variationer i dette enorme land, fra den permanent frosne iskappe i nord til den pragtfulde vegatation langs British Columbias vestkyst. Skønt meget af landet er søer og skove, er der bjerge, prærier og oven i købet en mindre ørken. Prærie dækker Manitoba, Saskatchewan og store dele af Alberta. Disse tidligere græsområder er nu omlagt til Canadas enorme hvedeproduktion. Canada er et rigt land. De vigtigste naturlige ressourcer er naturgas, olie, guld, kul, kobber, jern, nikkel, uran og zink, tillige med træ og vand. Canada har en utrolig rig flora flora og fauna. Landet omfatter 8 vegetationszoner, de fleste domineret af skov. De mest almindelige træer er douglasfyr, rød cedar, hvid fyr og sukker ahorn, 'et af Canadas bedst kendte symboler - ahornbladet har været i det nationale flag siden 1965. Dyrene omfatter grizzly bjørnen, den sorte og brune bjørn, isbjørnen, bæveren, buffalooksen, ulven, prærieulven, lossen, pumaen, rådyr, elg, rensdyr osv. Der er også mere end 500 fuglearter som fx den canadiske gås. Canada har mere end 100 nationalparker og historiske steder og mindesmærker for at give hæder til mennekser, steder og begivenheder, som har spillet en rolle i landets historie. 37 nationalparker er spredt ud over landet, fx Banff, som ligger på de østlige bjergsider af Albertas Rockybjerge.

Fakta

Grænsestrækning på land total: 8.893 km
Landegrænser: USA 8.893 km (2.477 km med Alaska)
Kystlinje: 243.791 km
Højdeforskelle: Lavest: Atlanterhavet 0 m, Højest: Mount Logan 5.929 m Naturressourcer: Olie, naturgas, fisk, salt, jern, nikkel, zink, guld, bly, sølv, tømmer, grus og sand. Jordfordeling:
Opdyrket jord: 5%
Blivende afgrøder: 0%
Blivende græsgange: 3%
Skov og skovstrækninger: 54%
Andet: 38% (1993)
Opdyrket landområde: 7.100 sq km (1993)
Økologi: Under debat - Luftforurening, forurening fra biler og kraftværker; drikkevand og overfladevandsforurening fra landbrug og pesticid rester; og andre. De vigtigste byer er Toronto, Montréal, Vancouver, Calgary, Ottawa, Halifax, Edmonton og Winnipeg. Se også:
Niagaravandfaldene
St. Lawrence

Provinser

Uddybende artikel: Canadas provinser og territorier Canadas ti provinser (hovedstad i parentes):
- Alberta (Edmonton)
- Britisk Columbia (Victoria)
- Manitoba (Winnipeg)
- New Brunswick (Fredericton)
- Newfoundland og Labrador (St John's)
- Nova Scotia (Halifax)
- Ontario (Toronto)
- Prince Edward Island (Charlottetown)
- Quebec (Quebec)
- Saskatchewan (Regina) Canada har tre territorier:
- Yukon (Whitehorse)
- North West Territories (Yellowknife)
- Nunavut (Iqaluit)

Økonomi

Uddybende artikel: Canadas økonomi Canadas vigtigste handelspartner er USA, men mens Canadas eksport til USA udgør 20 procent af Canadas BNP, udgør USA's eksport til Canada blot 3% af supermagtens BNP. Ingen anden af de store vestlige økonomier udviser samme grad af skævhed i samhandelen. Den kan kun sammenlignes med den fattige verdens afhængighed af de industrialiserede lande i nord.

Demografi

Uddybende artikel: Canadas demografi Canadas demografi Størsteparten af befolkningen, 77 procent, lever i byer. I virkeligheden bor 31 procent af befolkningen i de 3 største byer: Toronto, Montreal og Vancouver. Engelsk er modersmål for ca 16 millioner canadiere, og fransk modersmål for ca. 6.5 millioner. Disse er Canadas 2 officielle sprog. Men mange canadiere har et andet modersmåk såsom italiensk, kinesisk, tysk, portugisisk, polsk, hollandsk, græsk eller andre sprog - for ikke at nævne dansk. 42 procent af den canadiske befolkning er katolikker. Canadas næststørste religion er protestantisme, som praktiseres af ca. 38 procent. Andre væsentlige religioner er islam, buddhisme og jødedom. 66 procent af befolkningen er af europæisk afstamning, 26 procent har en blandet etnisk baggrund, 2 procent er indianere, og 6 procent er af asiatisk afstamning.

Kultur

Uddybende artikel: Canadas kultur Canada er et stort land, og der er forskel i mentaliteten fra kyst til kyst. De vestlige provinser er mere amerikansk orienterede, medens det folkerige Ontario og de atlantiske provinser nok er det område i hele Nord- og Sydamerika, der er tættest på nordeuropæere. I Quebec taler man fransk. Kendte canadiere omfatter: Forfattere: Margaret Atwood, Robertson Davies, Timothy Findley, Alice Munro, Michael Ondaatje, Yann Martel, Carol Shields, Antonine Maillet, Mordechai Richler, Stephen Leacock. Musikere: Simple Plan, Barenaked Ladies, Dream Warriors, Guess Who, Rush, The Band, Finger Eleven, The Tragically Hip, Prozzak, Shania Twain, Alanis Morissette, Celine Dion, Roch Voisine, Avril Lavigne, Paul Anka og Gordon Lightfoot. Andre: Atom Egoyan, David Cronenberg, Denys Arcand, Denis Villeneuve, Mike Myers, Jim Carrey, Donald Sutherland, Terry Fox

International Pressefrihed

- [http://www.rsf.fr/article.php3?id_article=4116 Presse friheds indeks:] Rangeret 5 ud af 139 lande.

Øvrige emner

Se også

- Verdens lande

Canada

Kilder/eksterne henvisninger

- [http://www.leksikon.org Leksikon for det 21. århundrede]
- [http://www.aerenlund.dk/canada/index_dk.html aerenlund.dk] Kategori:Nordamerikanske lande
- als:Kanada ja:カナダ ko:캐나다 ms:Kanada simple:Canada th:ประเทศแคนาดา zh-min-nan:Canada

1625

Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede Årtier: 1570'erne 1580'erne 1590'erne 1600'erne 1610'erne - 1620'erne - 1630'erne 1640'erne 1650'erne 1660'erne 1670'erne År: 1620 1621 1622 1623 1624 - 1625 - 1626 1627 1628 1629 1630 ---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Begivenheder
- Født
- Dødsfald
- 25 ko:1625년 ms:1625

Jylland

Jylland er den eneste del af Danmark der er landfast med resten af Europa. Jylland har ikke nogen fast grænse mod syd. Alt efter sammenhæng og synspunkt kan Jyllands sydlige grænse antages ved Elben, Ejderen, Dannevirke, den nuværende dansk-tyske grænse eller ved Kongeåen. Ordet Jylland kommer fra olddansk Jütland, der betyder jydernes land, idet første led af ordet kommer fra middelalderdansk iuthær, olddansk Iüti og oldnordisk jótar. Det er muligvis samme ord som det oldnordiske ýtar, der betyder mand. Jylland ville dermed betyde menneskenes land. Historisk inddeles den jyske halvø i Hertugdømmet Holsten, syd for Ejderen, Hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland, som er området mellem Ejderen og Kongeåen samt Nørrejylland, området nord for Kongeåen, der hørte med til Kongeriget Danmark. Men lige som med Jyllands sydlige grænse er begreberne her flydende. Sønderjylland bruges således dels om hele Slesvig, dels om Nordslesvig, d.v.s. den del af Slesvig som nu hører til Danmark. Endelig ses ordet brugt om hele den del af den jyske halvø, der ligger syd for Kongeåen. Nørrejylland inddeles normalt i Nordjylland, Midtjylland, Østjylland, Vestjylland og Sydjylland. Grænserne mellem disse områder er også flydende og der hersker usikkerhed om, hvorvidt Sønderjylland i betydningen Nordslesvig skal regnes med til Sydjylland. Den danske del af Jylland nord for den nuværende dansk-tyske grænse omfatter 29.777 km² og udgør dermed mere end 2/3 af det samlede danske areal. Fra Skagen i nord til grænsen i syd er der 382 kilometer. Fra det østligste punkt ved Grenå er der 191 kilometer til Vestkysten. Der bor ca. 2.463.000 indbyggere, svarende til en befolkningstæthed på knap 83 indbyggere/km².

Landskabet

Det jyske landskab er præget af de omgivende have samt den såkaldte istidsrand. Hermed betegnes den linie, hvortil isen nåede under den seneste istid. Linien går nord-syd op gennem midten af Jylland og drejer derefter stik vest omkring ved Viborg. Området vest for isranden er udjævnet af smeltevandet fra isen, og er derfor generelt meget fladt med enkelte bakkeøer. Området øst for isranden er i modsætning hertil præget af moræneaflejringer og er dermed meget kuperet. Ned gennem midten af Jylland, nogenlunde sammenfaldende med isranden går den Midtjyske Højderyg. Den danner vandskel, så bække og åer løber ud til havet i øst og vest herfra. Højderyggen og vanskellet har fra gammel tid haft stor betydning for den jyske infrastruktur. Ved at følge vandskellet kunne man undgå, at skulle krydse fjorde og åer. Af den grund ligger de fleste østjyske købstæder ved bunden af en fjord. På den måde kunne de ligge tæt ved vandskellet og alligevel have forbindelse til havet.

Administrativ inddeling

Nuværende amter

Ved kommunalreformen i 1970 blev Jylland inddelt i 7 amter:
- Nordjyllands Amt
- Ribe Amt
- Ringkjøbing Amt
- Sønderjyllands Amt
- Viborg Amt
- Vejle Amt
- Århus Amt

Kommende regioner

Ved strukturreformen den 1. januar 2007 afløses amterne af de nye regioner. Jylland deles herved i tre regioner:
- Region Nordjylland
- Region Midtjylland
- Region Syddanmark, der også omfatter Fyn og omliggende øer.

Ældre inddeling

I middelalderen var Jylland inddelt i sysler og herreder. Der var ialt 14 sysler, nemlig:
- Vend syssel
- Thy syssel
- Himmer syssel
- Hard syssel
- Salling syssel
- Ommer syssel
- Åbo syssel
- Lover syssel
- Jelling syssel
- Almind syssel
- Varde syssel
- Barvid syssel
- Ellum syssel
- Isted syssel Syslerne anses for at være ældre end herrederne. De kendes fra 1100-tallet, men de kan udmærket være flere hundrede år ældre.

Kirkelig inddeling

Indenfor Folkekirken inddeles Jylland i følgende fem stifter:
- Aalborg Stift
- Viborg Stift
- Århus Stift
- Ribe Stift
- Haderslev Stift Kategori:Danske halvøer ja:ユトランド半島 ko:윌란 반도

1643

Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede Årtier: 1590'erne 1600'erne 1610'erne 1620'erne 1630'erne - 1640'erne - 1650'erne 1660'erne 1670'erne 1680'erne 1690'erne År: 1638 1639 1640 1641 1642 - 1643 - 1644 1645 1646 1647 1648 ---- Konge i Danmark: Christian 4. - 1588-1648 ---- Begivenheder
- En svensk hær, ledet af den svenske General Lennart Torstenson, marcherede op i Holsten og indledte dermed Torstenson-Krigen
- Ole Worm udgiver sit store værk om runeindskrifter: Danicorum Monumentorum libri sex
- 14. maj Ludvig XIV, Solkongen, efterfølger sin far Ludvig XIII i en alder af 4½ år. Han regerer Frankrig indtil 1715, det vil sige i 72 år.
- 18. maj En fransk hær under prinsen af Condé besejrer spanierne ved Rocroi i Nordøstfrankrig. Født
- Dødsfald
- 29. november: Claudio Monteverdi, italiensk komponist. 43 ko:1643년 ms:1643 simple:1643

Lennart Torstenson

Billede:Lennart Torstenson.jpg

Lennart Torstenson, 17. august 1603-7. april 1651, greve (1647), general 1632, rigsråd feltmarskal 1641, generalguvernør i Västergötland, Dal, Värmland og Halland. Gift 1633 med Beata De la Gardie (Johansdotter) (1612-1680).

Biografi

Han fødtes på Forstena gård i Västergötland. Lennart Torstenson var bl.a. feltmarskal i trediveårskrigen og sejrede ved Breitenfeld 1642 og Jankov 1645. Lennart Torstensson var en af Gustav II Adolfs vigtigste militære rådgivere og reorganiserede det svenske artilleri. År 1632 kom han i tysk fangenskab, og under fængslingen fik han reumatisme som plagede ham resten af livet. Under felttogene måtte han ofte bæres. Han havde ofte problemer med sine lejetropper, som på grund af udeblevet sold truede med mytteri. Under krigen mod Danmark 1643-45 erobrede han Jylland. Reumatismen tvang ham i 1645 til at stoppe krigen, og han endte sine dage som guvernør over Vestsverige. Ved sin hurtige og overrumplende krigsførelse anses Lennart Torstenson for at have været en læremester for Karl X Gustav. Som menneske beskrives han kun i positive vendinger.

Skånelandene

Skåneland er en betegnelse for de gamle danske landsdele Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, der tilfaldt Sverige ved Roskildefreden i 1658. Bornholmerne fik dog på mindre end et år gjort sig fri. Den hallandske ø Anholt forblev også dansk fordi øen simpelthen blev glemt da svenskerne overtog Halland. Også kaldet Skånelandene på dansk. I middelalderen kaldedes Skåne på latin for Terra Scania, det vil sige "Landet Skåne" eller "Skåne Land", så det er ikke en ny betegnelse. Den svenske (inofficielle) betegnelse "södra Götaland" for Skånelandene, er en påduttet kulturhistorisk bluf, som kan spores tilbage til 1600-tallet.

Geografi

Der er det modsætnings forhold i Sveriges geografi, med et stort tæt befolket område i sydenden, som har meget langt til Stockholm, hvorfra landet styres. Skånelandenes grænse mod Sverige fastsattes i 1000-tallet, ved hjælp af fem sten langs Hallands grænse og en til Skånes og Blekinges. Disse sten står der stadig. Efter slaget ved Svold ca. år 1000 afstod Danmark et lille landområde til Sverige. Det områden som i oldtiden kaldtes Elvrige, der hvor siden Göteborg er vokset op. Tidligere gik Danmark helt til Vestfold, ud i ét stykke langs hele Kattegatskysten. Men efter den tid gik Norge til Göta elven

Symboler

Billede:Skåne.png Skånelands flag er rødt med gult kors. Billede:panter.jpg Skånelands våbensymbol er en heraldisk skånsk "panter" af guld i et rødt felt.

Myter

Der findes dem der tror at den ene af de tre leoparder i det danske rigsvåben symboliserer Skåneland, men som så mange andre heraldiske myter er der ingen særlig grund til at tro på den. Man ved ikke med sikkerhed hvordan det forholder sig, men kulturhistorikeren Jonny Ambrius tager det for sandsynligt at en af de tre leoparder repræsenter Skåneland. I det tilfælde er de to andre Sjælland og Jylland, de andre to rigsdele.

Historie

Skånske Lov der gjaldt i hele Skåneland, er den ældste af landskabslovene i Danmark, og blev optegnet i 1200-tallet. Skåneland er et af de mest blodige områder i hele Europa. Få stater i verden har været så meget i krig med hinanden som Danmark og Sverige. Mellem 1276 og 1710 blev Skåneland invaderet 39 gange! Enhver svensk regent under perioden førte krig med mord, plyndring og voldsdåd i Skåneland som følge. Ved freden i Roskilde skrev Sverige under på, at skånelænderne ikke måtte forsvenskes. De skulle have lov at bevare deres danske love og levevis. Det tilsagn blev gentaget i senere fredstraktater i København, Fontainebleau og Lund. Ikke desto mindre blev der omgående iværksat en brutal forsvenskning af de erobrede landsdele. Et jerntæppe blev sænket gennem Øresund. Svenskerne indførte forbud mod kontakt over sundet og mod dansk sprog. Helt til 1857 var danske bøger forbudt i Skåneland. I de første 60 år mellem 1658 og 1720 faldt befolkningen i Skåneland med 38% som følge af massehenrettelser, tvangsudskrivninger, flugt til Danmark, hungersnød og sygdomme. Det siges at den firlængende danske bondegård, blev så udbredt ved genopbygningen efter 1658, da man kunne have vinduer ind mod gården, uden at de talløse sultende skånske flygtninge brød ind igennem vinduerne. Da svenske-kongen Karl XI i 1676 gik over grænsen mod Skåne blev han så oprørt over skåningernes fjendtlighed mod ham og alt svensk, at han foreslog at hele Skåne skulle renses for skåninger. Disse skulle deporteres til det svenske Baltikum og erstattes med svenske bønder, præster, borgere og adelsmænd. Det lykkedes dog kongens rådgivere at afværge den etniske udrensning af Skåne. På fremtrædende plads i skånske byer er rejst monumenter for erobrerne. Det er stillet krav om undervisning i Skånelandenes danske historie i de skånelandske skoler i hele 1900-tallet, men disse krav er aldrig blevet hørt. Hverken Sverige eller Danmark tilkender Skåneland eller skånelænderne nogen som helst minoritetsstatus. Sverige gør ikke officielt nogen forskel på nationalitet og medborgerskab. Det skånelandske sprog er ikke anerkendt og har ingen lovlig beskyttelse. Skåneland blev på basis af sin specifikke baggrund og danske kobling i 1993 optaget som medlem i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organisation), de kulturelle nationers og mindretals verdensorganisation der har hovedkontor i Haag, og i FUEN (Federal Union of European Nationalities) som har rådgivende status ved Europarådet. Se også: Skånelandsbevægelsen

Slagmarker (slag) i Skåneland:

- 945 - Lund
- 1000 - Søslaget ved Svold, Syd for Helsingborg i følge Adam af Bremen.
- 1025 - Slaget ved Helgeå
- 1062 - Nissan
- 1134 - Slaget ved Fodevig
- 1143 - Tjute å
- 1181 - Døsjø bro
- 1181 - Gettinge bro
- 1182 - Høje å
- 1223 - Bosted
- 1256 - Aranæs
- 1256 - Slaget ved Falkenberg
- 1256 - Glommen
- 1256 - Varberg
- 1262 - Åhus
- 1263 - Helsingborg
- 1276 - Rynebro
- 1284 - Laholm
- 1289 - Skanør
- 1312 - Skanør
- 1318 - Laholm (H)
- 1318 - Mjölkalånga
- 1332 - Helsingborg
- 1332 - Lund
- 1362 - Helsingborg
- 1368 - Lund
- 1368 - Malmø
- 1368 - Åhus
- 1384 - Laholm (H)
- 1394 - Malmø
- 1424 - Landskrona
- 1428 - Landskrona
- 1434 - Falkenberg (H)
- 1434 - Laholm (H)
- 1436 - Brömsehus (B)
- 1436 - Laholm (H)
- 1436 - Ryna bro
- 1452-53 Avaskär (B)
- 1452 - Dalby
- 1452 - Helsingborg
- 1452 - Lund
- 1452 - Sølvesborg (B)
- 1452 - Væ
- 1452 - Engelholm
- 1452 - Malmø
- 1507 - Laholm (H)
- 1507 - Lyckå (B)
- 1509 - Avaskär (B)
- 1509 - Væ
- 1510 - Fantehåla
- 1522 - Råå
- 1523 - Halmsted (H)
- 1523 - Malmø
- 1525 - Slaget ved Bunketofte (Lund)
- 1525 - Slaget ved Lund
- 1525 - Pukavik (B)
- 1525 - Åhus
- 1529 - Sølvesborg
- 1534-36 - Varberg
- 1534 - Halmsted (H)
- 1534 - Laholm (H)
- 1534 - Malmø
- 1535 - Helsingborg
- 1563-70 Avaskär (B)
- 1563 - Halmsted (H)
- 1563 - Marekjær (Mared) (H)
- 1564 - Falkenberg (H)
- 1564 - Lyckå (B)
- 1564 - Rønneby (B)
- 1565 - Slaget ved Axtorne (H)
- 1565 - Laholm (H)
- 1565 - Varberghus
- 1569 - Varberghus
- 1569 - Væ
- 1569 - Ysted
- 1569 - Åhus
- 1611 Christianopel (B)
- 1612 Skellinge (H)
- 1612 Varberg
- 1612 Vidsø
- 1612 Væ
- 1644 Annelev
- 1644 Eriksholm (Trolleholm)
- 1644 Halmsted (H)
- 1644 Helsingborg
- 1644 Hyby
- 1644 Hellestad
- 1644 Laholm (H)
- 1644 Landskrone
- 1644 Lund
- 1644 Malmø
- 1644 Sösdala
- 1644 Visseltofte
- 1644 Värpinge
- 1644 Västra Skrävlinge
- 1644 Engelholm
- 1644 Önsvala bro
- 1645 Dalby
- 1645 Borst (Börstbäcken)
- 1657 Eldsberga (H)
- 1657 Hemmeslöv
- 1657 Kattarp (H)
- 1657 Margretetorp
- 1657 Rya
- 1657 Sibbarp
- 1657 Skeinge
- 1657 Engelholm
- 1658 Malmø
- 1676-77 Christianopel (B)
- 1676-78 Christianstad
- 1676-79 Laholm (H)
- 1676-79 Ørje (Ørja)
- 1676 Bårslev
- 1676 Fagerhult
- 1676 Halmsted (H)
- 1676 Helsingborg
- 1676 Hönjarum
- 1676 Karlshamn (B)
- 1676 Landskrona
- 1676 Loshult
- 1676 - Slaget ved Lund
- 1676 Mørrum (B)
- 1676 Pukavik (B)
- 1676 Rössjöholm
- 1676 Ysted
- 1677 Asarum
- 1677 Finja
- 1677 Helsingborg
- 1677 Karlshamn (B)
- 1677 - Slaget ved Landskrone
- 1677 Malmø
- 1678 Alstad (Västra Alstad)
- 1678 Broby
- 1678 Båstad
- 1678 Eriksholm (Trolleholm)
- 1678 Helsingborg
- 1678 - Hovdala
- 1678 - Hønjarum
- 1678 - Karlshamn (B)
- 1678 - Malmø
- 1678 - Møllerød
- 1678 - Mörrum (B)
- 1678 - Pukavik (B)
- 1678 Spånga
- 1678 Södra Sallerup
- 1678 Engelholm
- 1678 Ørkened
- 1679 Bälteberga
- 1679- Slaget ved Helsingborg
- 1710 Boseup
- 1710 Fjälkinge
- 1710 Gullarp
- 1710 - Slaget ved Helsingborg
- 1710 Hestveda
- 1710 Kristianstad
- 1710 Sibbarp
- 1710 Torsebro
- 1710 Västra Klagstorp
- 1711 Barsebæk
- 1714 Torekov
- 1788 Bosted
- 1788 Råå
- 1811 Klågerup

Eksterne links

- [http://www.susning.nu/Skåneland Den frie svenske encyklopædi Susning.nu om Skåneland]
- [http://www.scania.org Stiftelsen Skånsk Framtid]
- [http://www.skaanskfremtid.dk Foreningen Skånsk Fremtid]
- [http://www.skanelandsframtid.se Föreningen Skånelands Framtid] Kategori:Skånelandene

Horns krig

Horns krig 1644 i Skånelandene opkaldt efter den svenske øverstbefalende Gustav Horn anses for en af de værste og mest brutale svenske plyndringskrige i Skåneland. Og der er en del at vælge imellem, idet Skåneland mellemm 1200 og 1600 blev udsat for mindst 37 forskellige plyndringer - alle fra nord. Endnu hundrede år efter Horns Krig regnede man med så og så mange år efter Horns krig - en ny tidsregning baseret på denne krig. Det svenske rigsråd besluttede i 1643 at rette dødsstødet mod Danmark og uden krigserklæring angreb man Danmark i en knibtangsmanøvre, idet feltmarskallen Lennart Torstensson rykkede ind i Jylland (Torstenson-Krigen) og lagde det øde, medens Gustav Horn med 11000 mand trængte